Skip to main content

Full text of "Den Danske Stjerne"

See other formats


Oktober 1977 ■ 126. årgang • Nummer 10 



DEN 

iS 1 w ML MM il mli 




1H&N dcmsAe. 

STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 

Oktober 1977 

126. årgang • Nummer 10 

Det øverste Præsidentskab 

Spencer W. Kimball 
N. Eldon Tanner 
Marion G. Romney 



De Tolvs råd 

Ezra Taft Benson 
Mark E. Petersen 
Delbert L. Stapley 
LeGrand Richards 



Thomas S. Monson 
Boyd K. Packer 
Marvin J. Ashton 
Bruce R. McConkie 






Howard W. Hunter L. Tom Perry 
Gordon B. Hinckley David B. Haight 

Rådgivende komité 

Gordon B. Hinckley Marion D. Hanks 
Marvin J. Ashton James A. Cullimore 
L. Tom Perry Robert D. Hales 

Redaktør af kirkens magasiner 

Dean L. Larsen 

International Magazines redaktion 

Larry A. Hiller, chefredaktør 
Carol Larsen, medredaktør 
Roger Gylling, designer 

Den danske Stjernes redaktion 

Jørgen Ljungstrøm, Translation Services 
Vodroffsvej 7, DK 1900 København V 
Kurt Voss, Smedevangen 9, 
DK -3540 Lynge 
Harry Bohler, layout 

Tryk 

Paul Giese KG, Offenbach/Main 

Korrespondenter 

Københavns Stav: 

Den danske Mission: 



Abonnement 

Tegnes gennem wards/grensrepræsen- 
tanten: 12 numre dkr. 42,00 
Nævnte priser er incl. moms og porto. 
Betaling over giro 3120988 til Distributions 
Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. 
United States and Canada: $ 8.00 
(surface mail) 

© 1977 by the Corporation of the Presi- 
dent of The Church of Jesus Christ of 
Latter-day Saints. All rights reserved. 



Inholdsfortegnelse 

Rapport over den 1 47. årlige generalkonference i 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 1 

Herren forventer at hans hellige følger budene 

Præsident Spencer W. Kimball 2 

,,Vi så hans herlighed", Ældste David B. Haight 5 

Rapport fra kirkens finanskomite, Wilford G. Edling 7 

Opretholdelse af kirkens embedsmænd 

Præsident N. Eldon Tanner 8 

Kom, kend Herren Jesus, Ældste Bruce R. McConkie 9 

Hæderlighed, PræsidentN. Eldon Tanner 11 

Statistisk rapport 1976, Francis M. Gibbons 15 

Gøren ekstra indsats som missionær 

Ældste Franklin D. Richards 16 

Hvad er det, der udgør den sande kirke? 

Ældste Delbert L . Stapley 18 

Tankerom nadveren, Ældste Howard W. Hunter 21 

Den levende Kristus, Ældste Bernard P. Brockbank 23 

Hverken gådefuldt eller skjult, Ældste Theodore M. Burton .. 25 

Brændte vore hjerter ikke i os?, Ældste Loren C. Dunn 27 

Bøn , Præsident Ezra Taft Benson 29 

Præsentation af spejderdiplom 

Præsident Spencer W. Kimball 32 

Følg den levende profet, Biskop Victor L. Brown 34 

Bered dig til din mission nu!, Ældste J. Thomas Fyans 36 

Evangeliets værdi, Ældste G. Homer Durham 38 

Et tusinde vidner, Ældste James M. Paramore 40 

Kristi lys, Præsident Marion G. Romney 41 

Det største broderskab, Præsident N . Eldon Tanner 44 

Vorstore mulighed, Præsident SpencerW. Kimball 48 

Et sølverskær, Præsident Marion G. Romney 51 

Formidleren, Ældste Boyd K. Packer 54 

Saligprisningerne og vores fuldkommengørelse 

Ældste Royden G . Derrick 57 

Men bliv I ordets gørere, Ældste L. Tom Perry 60 

,,Gud har så gådefuld en vis at gøre undere på" 

Ældste LeGrand Richards 63 

Seeren Joseph, Ældste Gordon B. Hinckley 65 

Kraften i ligefremhed, Ældste Marvin J. Ashton 68 

Taknemmelighed, Ældste Richard G. Scott 71 

Den daglige portion kærlighed, Bishop H. Burke Peterson ... 72 

Din vej til Jeriko, Ældste Thomas S. Monson 74 

Gør imod andre . . ., Ældste Mark E. Petersen 77 

Åbenbaring : Herrens ord til sine profeter 

Præsident SpencerW. Kimball 80 

Hjælp på Herrens måde, Biskop Victor L. Brown 83 

Hjælp til nødlidende efter Herrens forrådssystem 

Præsident Ezra Taft Benson 86 

Hjælp gennem SDH socialtjeneste 

Biskop J. Richard Clarke 89 

Stavens biskopråd og velfærdstjenesten 

Ældste L. Tom Perry 93 

En bøn om hjælp, Søster Barbara B. Smith 96 

Formålet med kirkens telfærdstjeneste 

Præsident Marion F. Romney 98 



Rapport 
over den 147. årlige generalkonference 

i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige 



Taler og handlingsforløb den 2. og 3. 

april 1977 

i 

Tabernaklet på Temple Square i Salt 

Lake City, Utah 



Dette års årlige general konference i 
april markerede begyndelsen af de nye 
to-dages generalkonferencer, en 
forandring fra de traditionelle tre-da- 
ges generalkonferencer. (Første gang 
man holdt to-dages konferencer var i 
1831) 

Konferencemøder holdtes lørdag den 
2. april og søndag den 3. april. Præsi- 
dent Spencer W. Kimball præsidere- 
de, og samtlige møder lededes af et 
medlem af Det øverste Præsidentskab 
— præsident Spencer W. Kimball, 
præsident N. Eldon Tanner, førsteråd- 
giver, og præsident Marion G. Rom- 
ney, andenrådgiver Taler, holdtes af 27 
af kirkens generalautoriteter, inklu- 
derende taler af samtlige medlemmer 
af Det øverste præsidentskab og De 
tolvs Råd. 

Under loven om „almindelig tilslut- 
ning" opretholdt ledere og medlem- 
mer fra kirken overalt i verden Det 
øverste Præsidentskabs handlinger i 
en række sager, der angår kirkens al- 
mindelige administration: 



1. Opretholdt tre nye medlemmer af 
De halvfjerds første Kvorum: Ældste 
G. Homer Durham og ældste James 
M. Paramore, begge fra Salt Lake City, 
og ældste Richard G. Scott fra Mary- 
land. (Der findes biografier af disse tre 
mænd andetsteds i dette nummer.) 
Dette udvidede antallet af brødre, der 
nu tjener i De halvfjerds første Kvorum 
til 41, hvormed antallet af kirkens 
generalautoriteter nu udgør 60 brødre. 

2. Støttede kaldelse af et Unge Mænds 
præsidentskab for kirkens drenge i 
aronske præstedømme-alderen, men 
stillingerne blev ikke besatte. (Andet 
sted i bladet findes en liste over opret- 
holdelse af embedsmænd og alminde- 
lige oplysningerom denne handling.) 

3. Støttede en forandring blandt råd- 
giverne i primarys general præsident- 
skab, hvor andenrådgiveren, søster 
Colleen B. Lemmon blev kaldet til før- 
sterådgiver, og søster Dorthea Chri- 
stiansen blev opretholdt som anden- 
rådgiver. (Andet sted i bladet findes 
biografier.) 

Møder blev holdt i Tabernaklet på 
Tempelpladsen, og der var sørget for 
ekstra siddepladser i Assembly Hall 
og i det nærliggende Salt Palace. Mø- 
derne foregik således: Lørdag den 2. 
april klokken 7.00 (velfærdsmøde), kl 
10.00, 14.00 og 19.00 (præstedømme- 



møde, der pr tv blev sendt til mange 
mødelokaler rundt om i verden); søn- 
dag den 3. april kl 10.00 og 14.00. 
Derudover blev der holdt et seminar 
for regionalrepræsentanter for De Tolv 
om fredagen, den 1 . april. Andet sted 
i Stjernen er der en rapport herom. 
Detaler, der holdtes ved konferencen, 
og gengives i dette nummer af Den 
danske Stjerne, blev hørt af flere men- 
nesker end nogen tidligere konference 
i kirkens historie, idet hele eller dele 
af konferencen blev bragt af 252 tv- 
stationer i USA og Canada samt på 
Filipinerne. Desuden af 63 radiosta- 
tioner i USA, 79 i Mexico, Mellem- og 
Sydamerika, hvoraf alene 11 i Brasi- 
lien, samt 42 radiostationer i Austra- 
lien; hertil kommer kortbølge-trans- 
missioner af tre af møderne til Latin- 
amerika, Afrika og Europa. Desuden 
blev konferencen bragt gennem ,,clo- 
sed Circuit" - radio til 11 8 steder i USA 
og Canada samt til kirkebygninger i 
Europa. På samme måde blev præste- 
dømmemødet prtv bragt til 1 .153 byg- 
ninger i USA, Canada, Mexico, Puerto 
Rico, Hawaii foruden 37 bygninger i 
New Zealand, Australien, Filipinerne, 
Hong Kong, Japan og Korea. 



Redaktionen 




Hold sabbatsdagen hellig, skriv per- 
sonlige historier, gør genealogisk ar- 
bejde, opfordrer profeten 



Mødet lørdag morgen den 2. april 1977 



Herren forventer, 

at hans hellige følger budene 



PRÆSIDENT 
SPENCERW. KIMBALL 



Mi 



.ine kære brødre og søstre, dette 
er en dejlig dag at tale til jer om Her- 
rens værk, dets fremgang og dets ud- 
vikling. 

Der er sket mange ting siden kon- 
ferencen i oktober for bare seks måne- 
der siden. 

Vi er kommet hjem fra en lang, strå- 
lende tur til fjerntliggende egne for at 
besøge og tale til vore kære søskende 
langt sydpå. Vi har rejst omkring 
23.000 miles. Vi har rejst fra Chiles 
vulkaner allerlængst mod syd til An- 
desbjergenes højder og har passeret 
de umådelige sletter og de vilde 
skove. 

Under de mange kontakter har vi be- 
søgt og båret vidnesbyrd for omkring 
150.000 af vore medlemmer i område- 
konferencer. Vi har fundet, at det er 
lykkelige mennesker i stærkudvikling, 
og vi er sikre på, at vor himmelske 
Fader er veltilfreds med det, vi fandt 
hos disse mennesker i deres aktivitet, 
indstilling, deres tro og vidnesbyrd. 
Tidligt på året, da tørkesituationen 
syntes at tilspidses ude vestpå, og 
kulde og andre vanskeligheder tog til 
mod øst (i USA), samtidig med at der 
forekom kritiske vejr-situationer over- 
alt i den øvrige verden, følte vi det 
rigtigt at bede kirkens medlemmer 
samles i faste og bøn, hvor vi bad 
Herren om væde, dér hvor det var så 
livsvigtigt, og om lettelse af de van- 
skelige situationer andre steder. 
Måske har vi været uværdige til at 
bede om sådanne velsignelser, men vi 
ønsker ikke at behandle denne sag i 



ophidset stemning men blot gøre vor 
Herre opmærksom på forholdet og 
derpå bruge vores energi på at bringe 
vort liv i harmoni. 
En profet har sagt: 

,,Når himmelen lukkes, så regnen 
udebliver, fordi de synder imod dig, 
og de så beder, vendte mod dette sted, 
og bekender dit navn og omvender sig 
fra deres synd, fordi du revser dem, 
så høre du det i himmelen og tilgive 
din tjeners og dit folk Israels synd, ja, 
du vise dem den gode vej , de skal van- 
dre, og lade det regne i dit land, som 
du gav dit folk i eje." (1. Kong. 8:35- 
36) 

Herren bruger sommetider vejret til at 
disciplinere sit folk for overtrædelse 
af hans love. Han sagde til israelit- 
terne: 

,,Hvis I følger mine anordninger og 
holder mine bud og handler efter dem, 
vil jeg give eder den regn, I behøver, 
til sin tid, landet skal give sin afgrøde, 
og markens træer skal give deres 
frugt. 

Tærskning skal hos eder vare til vin- 
høst, og vinhøst skal vare til såtid. I 
skal spise eder mætte i eders brød og 
bo trygt i eders land. 
Jeg vil give jer fred i landet, så I kan 
lægge jer til hvile, uden at nogen 
skræmmer eder op; ... og intet sværd 
skal hærgeeders land." (3. Mos. 26:3- 
6) 

Med de store bekymringer og lidelser 
i øst (USA) og truende tørke her i vest 
og andre steder, bad vi vore folk sam- 
les i højtidelig bønnekreds for at bede 



om væde, der, hvor der var behov for 
det. Ret så omgående blev vore bøn- 
ner besvaret, og vi var taknemmelige 
ud overal beskrivelse. Vi har stadig et 
udækket behov og håber, at Herren vil 
finde det passende at besvare vore 
fortsatte bønnerom dette problem. 
Fra alle steder i verden har vi fået bre- 
ve, der antyder en almindelig opbak- 
ning af forslaget. Fra Brisbane i 
Austral ien kommer dette : 
,,Vi fik Deres telegram, der indbød de 
hellige i Brisbane til sammen med 
Dem og verden at holde en faste- og 
bønnedag. Vi deler med Dem kærlig- 
heden og omsorgen for alle vor him- 
melske Faders børn . . ." 
Måske er den dag kommet, da vi skal 
gøre op med os selv og finde ud af, 
om vi er værdige til at bede, eller om 
vi har brudt budene og gjort os uvær- 
dige til at modtage velsignelserne. 
Herren gav strenge befalinger: 
"Mine sabbater skal I holde, og 
min helligdom skal I frygte. Jeg er 
Herren!" (3. Mos. 19:30) 
Utallige gange har vi citeret dette og 
bedt vore medlemmer ikke profanere 
sabbaten, og store skarer samles på 
forlystelsesstederne, og vi undrer os. 
Utallige gange har vi citeret : 
„Kom hviledagen i hu, så du holder 
den hellig. 

I seks dage skal du arbejde og gøre 
al din gerning, 

men den syvende dag skal være hvile- 
dag for Herren din Gud; da må du intet 
arbejde udføre, hverken du selv, din 
søn eller datter, din trælellertrælkvin- 



de, dit kvæg eller den fremmede inden 
dine porte. 

Thi i seks dage gjorde Herren himme- 
len, jorden og havet med alt, hvad der 
er i dem, og på den syvende dag hvi- 
lede han; derfor har Herren velsignet 
hviledagen og helliget den." (2. Mos. 
20:8-11) 

Men i vor tid tilbringer talrige menne- 
sker i dette land sabbaten med at ar- 
bejde, ved badestrandene, til forly- 
stelser, forestillinger og med at fore- 
tage deres ugentlige indkøb. Herren 
har givet særlige løfter. Han siger: 
„Jeg vil give jer den regn, I behøver, 
til sin tid, landet skal give sin afgrøde, 
og markens træer skal give deres 
frugt." (3. Mos. 26:4) 
Gud holder, hvad han lover, og mange 
af os vedbliver at overtræde sabbats- 
loven. Og han fortsætter: 
„Tærskning skal hos eder vare til 
vinhøst, og vinhøst skal vare til såtid. 
I skal spise eder mætte i eders brød 
og bo trygt i eders land." (3. Mos. 
26:5) 

Disse løfterer betingede. Herren siger 
videre: 

„Jeg vil vandre iblandt eder og være 
eders Gud, og I skal være mit folk. 
Jeg er Herren eders Gud, og . . . jeg 
sønderbrød eders ågstænger." (3. 
Mos. 26:12-13) 

Herren vender nu om og advarer: 
„Men hvis I ikke adlyder mig og hand- 
ler efter alle disse bud, 
hvis I lader hånt om mine anordninger 
og væmmes ved mine lovbud , så I . . . 
bryder min pagt, 

så vil jeg også gøre lige for lige imod 
eder og hjemsøge eder med skrække- 
lige ulykker; svindsot og feberglød, 
så øjnene sløves og sjælen vansmæg- 
ter. Til ingen nytte sår I eders sæd, thi 
eders fjender skal fortære den. 
Jeg vender mit åsyn imod eders fjen- 
der; eders avindsmænd skal under- 
kue eder, og I skal flygte, selv om 
ingen forfølgereder . . . 
Jeg vil bryde eders hovmodige trods, 
jeg vil gøre eders himmel som jern og 
eders jord som kobber. 
Til ingen nytte skal I slide eders kræf- 
ter op, thi eders jord skal ikke give sin 
afgrøde, og landets træer skal ikke 
give deres frugt." (3. Mos. 26:14-17, 
19-20) 
Herren går videre og siger: 



„Jeg vil . . . udrydde eders kvæg og 
mindske eders tal, så eders veje bliver 
øde." (3. Mos. 26:22) 
Kan I tænke jer, hvordan vejene kunne 
lægges øde? Når brændsel og energi 
er begrænset, når mennesker må gå 
i stedet for at køre. 

Har I nogen sinde tænkt på, mine 
gode venner, at spørgsmålet om fred 
ligger i den Guds hænder, som siger: 
„Jeg vil bringe et hævnens sværd 
overeder. . ."(3. Mos. 26:25) 
Ville det være vanskeligt? Læser I avi- 
serne? Er I bekendt med hadet i ver- 
den? Hvilken garanti har vi for varig 
fred? 

„. . . I må overgive eder i fjendens 
hånd." (3. Mos. 26:25) 
Er der fjender, som kunne og ville an- 
gribe os? Har I tænkt på det? 
„Og jeg vil lægge eders byer i ruiner," 
siger han, „og ødelægge eders hellig- 
domme . . . 

Daskai landet, medens det ligger øde, 
og I er i eders fjenders land, få sine 
sabbater godtgjort, da skal landet 
hvile og få sine sabbater godtgjort 
medens det ligger øde, skal det få den 
hvile, det ikke fik på eders sabbater, 
dengang I boedederi." (3. Mos. 26:31 , 
34, 35) 

Det er vanskeligt og meget alvorlige 
situationer, men de er mulige. 
Og Herren slutter: 

„Det er de anordninger, lovbud og 
love, Herren fastsatte mellem sig og 
israelitterne på Sinaj bjerg ved 
Moses." (3. Mos. 26:46) 
Dette gælder for dig og for mig. 
Er dette det rigtige tidspunkt for os til 
at beskæftige os med disse proble- 
mer? Er tiden inde, til at vi bør huske 
vores tiende og vore offergaver, at vi 
bør afstå fra svangerskabsafbrydelse, 
fra skilsmisser, overtrædelse af sab- 
baten og vores iver efter at gøre den 
hellige dag til en morskabsdag? 
Er tiden inde for os til at omvende os 
fra vore synder, vores umoral, vores 
efterlevelse af djævelens lære? 
Er tiden inde for os allesammen til at 
helliggøre vores ægteskab, at leve i 
glæde og lykke og opdrage vores børn 
i retskaffenhed? 

Visselig ved mange af os bedre end vi 
gør. Er tiden inde til at høre op med 
hor og homoseksualitet og lesbiske 
aktiviteter og vende tilbage til tro på 



værdighed? Er tiden inde til at sætte 
en stopper for den ubetænksomme 
pornografi? 

Er tiden inde til at sætte os stærkt 
op imod det uhellige og profane 
horeri, uregelmæssigheder og lignen- 
de forhold? 

Er tiden inde til at påbegynde en ny 
tilværelse? Som den klarttænkende 
apostel Paulus sagde: 
„Så overgiv da til døden de lemmer 
. . .: utugt, urenhed, begær, ond lyst, 
også havesygen, som jo er afgudsdyr- 
kelse; 

for disse synders skyld kommer Guds 
vrede." (Kol. 3:5-6) 

Er tiden inde til at holde op med. 
„kødets gerninger . . . utugt, urenhed, 
løsagtighed, afgudsdyrkelse, trold- 
dom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, 
egennytte, splittelser, partier, 
misundelse, drukkenskab, svir og 
deslige", idet vi husker på, at „de, der 
øver sådanne ting, skal ikke arve Guds 
rige"? (Gal. 5:19-21) 
Herren spørger: „Men hvorfor kalder 
I mig , Herre, Herre!' når I ikke gør, 
hvad jeg siger?" (Lukas 6:46) 
„Ikke enhver, der siger til mig: , Herre, 
Herre!' skal komme ind i Himmeriget, 
men den, der gør min himmelske 
Faders vilje." (Matt. 7:21 , fremhævel- 
se tilføjet) 

Tempelarbejdet i kirken skrider fre- 
mad. Vi er stolte over den tjeneste, 
der ydes, og over deltagelsen i tempel- 
arbejdet; men er der ikke krævet fuld- 
stændig tjenesteydelse? Det blev 
bragt frem i vores møde forleden dag, 
at det at gå i templet ikke er tilstræk- 
keligt; vi må skaffe mange, mange 
navne på slægtninge, så vi kan fort- 
sætte med at gøre arbejde for dem. 
Vi harnu seksten templer og fireandre 
under opførelse eller planlægning. 
Men har I tænkt på det andet arbejde, 
som kan gøres nærved og langt borte? 
Man behøver ikke at bo nærved et 
tempeldistrikt for at udføre det arbej- 
de. Store mængder af genealogiske 
data og familieoptegnelser kan blive 
gjort tilgængelige for arbejde, der kan 
gøres senere hen, når templer er til 
rådighed. Måske er dette det allervig- 
tigste. 

Så vi opfordrer alle vore mængder 
af medlemmer til at skrive deres per- 
sonlige optegnelser og biografier og 



deres genealogier og alle være beredte 
til den tid, da templerne bliver gjort til- 
gængelige og kan bruges af alle. Det 
er et program, der længe er blevet 
fulgt af denne kirkes medlemmer, men 
i dag er der talrige venner — katoliker, 
protestanter, jøder og andre — som 
udfylder vore genealogiske lokaler i 
udarbejdelse af deres familieske- 
maer. 

Vi har fået at vide, at det er blevet til- 
ladt at mikrofilme i Rhodesia. Vi har 
også kameraer, der filmer i Sydafrika 
og i mange andre lande rundt om i ver- 
den. 

Næste år kan vi fejre 100-årsdagen for 
indvielsen af templet i St. George (i 
Utah), det første tempel i vesten. 
Filmen „The Rootes" (En film, der 
handler om en negers søgen efter sin 
slægtslinie. O.a.) har haft en forbløf- 
fende virkning på mennesker i dette 
land (USA), og flere og flere bliver in- 
teresserede i det genealogiske pro- 
gram. Talrige genealogiske biblioteker 
i kirken rundt om i verden virker ved 
at føre optegnelser til rådighed for 
kunder i det øjeblik, børnenes hjerter 
vendes til fædrene, således som 
Malakias siger det. Nyhedsmedierne, 
nationale såvel som internationale, 
kommer med forespørgsler. Filmhold 
arbejder. Millioner af amerikanere er 
blevet nået gennem disse artikler, og 
denne hjælp forklarer dem det teolo- 



giske grundlag for vores fremhævelse 
af familien. 

Dette er et fast og positivt led i vores 
religiøse forkyndelse. 
„Se, jeg sender min engel, og han 
skal bane vej for mit åsyn." (Mal. 3:1) 
„Se, jeg sender eder profeten Elias, 
før Herrens store og frygtelige dag 
kommer. 

Han skal vende fædrenes hjerter til 
sønnerne og sønnerne til fædrene, at 
jeg ikke skal komme og slå landet med 
band." (Mal. 4:5-6) 

Det er en uheldsvanger, dybt alvorlig 
sag. 

Med et århundrede af intensivt arbejde 
med genealogi og optegnelser, er der 
sket en stor ophobning af livsopteg- 
nelser, fødselsdata, dødsdata; og i 
dag er der millioner af mennesker i 
evigheden, hvoraf mange har levet på 
jorden på et tidspunkt, da der ikke 
førtes optegnelser, og arbejdet ikke 
blev gjort, og templerne ikke var byg- 
get, og profeter ikke fandtes. 
„Derpå kom Moses og kundgjorde 
hele folket alle Herrens ord og alle 
lovbudene, og hele folket svarede 
ensstemmingt: ,Alle de ord, Herren 
har talt, vil vi overholde.' 
Så tog han pagtsbogen og læste den 
op i folkets påhør, og de sagde: ,Vi 
vil gøre alt, hvad Herren har talet, og 
lyde ham!'" (2. Mos. 24:3, 7) 
Må jeg igen nævne vores 



program m.h.t. haver i hjemmene. Fra 
alle egne af kloden kommer der breve 
fra medlemmer, som deltager i dette 
produktionsprojekt. Jeg har fået et 
billede af flere små drenge og deres 
far med trillebør fuld af kål, tomater, 
meloner og andre slags afgrøder. 
Der var Sonjas have midt i Sao Paulo, 
en verdensby. Andre siger: „Det er en 
god måde at skabe vedvarende forhold 
til venner og naboer." 
„Vores have er diskussionsemme 
privat og med fremmede på besøg. 
Det har også bidraget til at holde vores 
familie sammen," siger de. 
En hjemmelærer rapporterer: „Af de 
fem familier, som jeg besøger, har 
allesammen deres haver, og det gør 
mig meget stolt. Jeg kan mærke, at de 
nu er ivrige efter igen i år at komme til 
at dyrke dem." 

Brødre og søstre, dette er Herrens 
værk. Vi har at gøre med mangt og 
meget, som man mener ikke er ret 
åndeligt, men alt er åndeligt for Her- 
ren, og han forventer, at vi skal lytte, 
at vi skal adlyde, og at vi skal følge 
budene. Og jeg beder jer — enhver 
af os — om, at vi vil efterleve Herrens 
bud, som de bringes frem i disse kon- 
ferencer fra tid til anden af de forskel- 
lige brødre. Og jeg bærer vidnesbyrd 
om guddommeligheden i det altsam- 
men i Jesu Kristi navn. Amen. 




Vort budskab er også, at Peter, Jakob, 
Moses, Elias og Elijah igen har besøgt 
jorden og givet os myndighed til at 
udføre vor gerning. 



// 



Vi så hans herlighed 



// 



ÆLDSTE DAVID B. HAIGHT 
De tolvs Råd 




H, 



.an, som De netop har lyttet til, 
Spencer Wolley Kimball, er Guds pro- 
fet for hele verden. Ikke blot er him- 
lene ikke lukkede, sådan som mange 
mener, men en levende profet er her 
og opmuntrer og rådgiver og er til rå- 
dighed for enhver, der vil lytte. Han er 
Guds udvalgte for hele menneskehe- 
den at følge. 

Jeg beder Herren velsigne mig, som 
kun han kan, at jeg må være i stand 
til at tale til Dem, sådan som mit hjer- 
te ønsker det ved denne lejlighed. 
Næste søndag er det påske. I nogle få 
timer vil mange i denne verden, troen- 
de og ikke-troende, genkalde sig tan- 
kerne, foranlediget af billeder, for- 
tællinger og budskaber i medierne, 
eller fra prædikestole i kirkerne, de 
endelige begivenheder, der kulmine- 
rede med vor Herres død og opstan- 
delse. 

De brudstykker, om Frelserens korte 
virke, vi har i beretninger, er tilstræk- 
kelige til i det mindste at give os et 
lille begreb om hans store kærlighed. 
Hans ønske er at hjælpe os. Han vil 
give enhver af os så meget af sin egen 
ånd, som vi er parate til at tage imod. 
Hans gerning og herlighed er at frel- 
se hele menneskeheden. Når jeg 
læser om og tænker over Kristi for- 
kyndelse, der er givet os som hjælp 
til forståelse af hans formål, og når 
jeg er vidne til de mirakuløse begiven- 
heder, der foregår i dag m.h.t. udbre- 
delsen af hans værk, føler jeg det 
svulme i mit indre — et vidnesbyrd om 
deres evige sandheder. 



Kort før Frelseren blev forrådt og de 
efterfølgende begivenheder, som vi 
fejrer næste uge, forekom det, som vi 
nu betegner som forklarelsen, noget 
som jeg er sikker på, skete lige så 
meget til gavn for vores åndelige op- 
lysning, som for dem, der personligt 
bevidnede den. 

Det nye Testamentes skribenter for- 
tælleros, at Frelseren tog de tre nær- 
meste og mest oplyste af sine apostle 
og gik op på et højt bjerg — Lukas 
siger kun ,,et bjerg" (Lukas 9:28) — 
for at finde et afsides sted, hvor han 
kunne knæle i bøn og berede sig for 
de begivenheder, som snart skulle 
ske. 

Det må have været tidligt på aftenen, 
da Frelseren steg op på bjerget sam- 
men med de tre udvalgte vidner — 
Jakob og Johannes, kendt som , , tor- 
densønnerne", og Peter „klippen". 
Måske havde Jesus ikke blot en for- 
nemmelse af den himmelske ro, som 
den enestående lejlighed til kommuni- 
kation med hans Fader ville bringe, 
men i højere grad en følelse af, at han 
ville blive støttet i de kommende 
timer gennem administration, der var 
hævet over denne jord. Han ville blive 
oplyst af et lys, der ikke behøvede 
nogen hjælp fra solen eller månen 
eller stjernerne. Han gik derop for at 
forberede sig til sin kommende død. 
Han tog tre af sine apostle med sig i 
overbevisning om, at de, efter at have 
set hans herlighed — Faderens en- 
bårne herlighed — kunne styrkes, så 
deres tro kunne befæstes til at 



modstå de forhånelser og ydmygelser, 
som snart skulle komme. 
Vi kan af den skrevne beretning forstå, 
at Frelseren, efter at have fundet et 
afsides sted, knælede og bad; og 
mens han bad til sin Fader, blev han 
hævet højt over den verdens tvivl og 
ugudelighed, som havde fornægtet 
ham. Mens han bad, blev han for- 
klaret. Hans ansigt skinnede som 
solen, og hans klædning blev hvid 
som sneområderne over dem. Han 
blev indhyllet i et skær af lysende 
stråleglans — hele hans væsen ud- 
strålede en sådan kraft, at solens lys 
eller sneens hvidhed er de eneste to 
ting, som evangelisten kan sammen- 
ligne den celestiale scene med. To 
skikkelser viste sig ved hans side. Hos 
ham stod Moses og Elijah. Da bønnen 
var forbi og de kommende lidelser u- 
tvivlsomt accepteret, faldt den fulde 
herlighed på ham fra Himlen — et 
vidnesbyrd om hans guddommelige 
sønneforhold og magt. 
Lukas beretning antyder, at de tre 
apostle ikke overværede begyndelsen 
af denne vidunderlige forklarelse. De 
tre apostle sov fast, sådan som de 
også gjorde senere i Getsemane Have, 
siger beretningen. Men pludselig blev 
derers fulde bevidsthed vakt. Og så 
så og hørte de. I aftenens mørke så 
apostlene et stærkt lys og deres Her- 
res herliggjorte skikkelse, I det sam- 
me lysskær var der to personer, som 
de vidste eller fik at vide var Moses og 
Elijah. Utvivlsomt talte de med Jesus 
om hans forestående død i Jerusalem. 



Da synet begyndte at svinde, siger 
beretningen, udtalte Peter det første, 
han kom til at tænke på, og øjensyn- 
ligt ivrig efter at udsætte de himmel- 
ske besøgendes afsked, sagde han: 
,, Mester! Det er godt, at vi er her; lad 
os bygge tre hytter, en til dig og en 
til Moses og en til Elias. "(Lukas9:33) 
De er måske blevet forbavsede over 
det upassende forslag fra den ivrige 
Peter, som endnu havde til gode at 
forstå betydningen af aftenens besøg. 
Men lige som Peter talte, overskyg- 
gede en lys sky med et strålende skær 
Jesus og hans himmelske besøgende, 
Moses og Elijah og også de tre apo- 
stle; og en stemme hørtes: ,, Denne er 
min Søn, den udvalgte, hør ham?" 
(Lukas 9:35) 

petre apostle faldt til jorden og skjul- 
te deres ansigter. Hvor længe det 
varede, før Jesus kom hen til dem og 
rørte ved dem, fremgår ikke af beret- 
ningen ; men da de åbnede øjnene, var 
det altsammen forbi. Den lyse sky var 
forsvundet; lysenes glimten, de strå- 
lende ansigtefvar væk; de var alene 
med Jesus. Nu skinnede blot stjerner- 
ne over bjergskrænterne. 
Efter en sådan oplevelse må apostlene 
have betænkt sig på at rejse sig; men 
Jesus, der nu viste sig sådan, som de 
havde set ham, før han knælede ned 
i bøn, rørte ved dem og sagde: „Rejs 
jer, og frygt ikke!" (Matt. 17:7) Han 
var deres skattede ven. 
Dagen var sikkert ved at bryde frem, 
da de steg ned fra bjerget. Jesus gav 
dem besked på ikke at sige noget til 
nogen om dette, før han var opstået 
fra de døde; de skulle overveje det i 
dybden af deres egne hjerter. De måt- 
te endog ikke sige noget derom til de 
andre apostle. De rettede sig efter 
Kristi instruktioner men kunne ikke 
forstå den fulde betydning. De kunne 
kun spørge hinanden eller undre sig i 
tavshed over, hvad denne opstandelse 
fra de døde kunne betyde. Men nu 
vidste de mere fuldtud end før, at 
deres Herre virkelig var Kristus, Guds 
Søn. 

Selv om det er vanskeligt for os at for- 
stå, må Jesus selv være blevet styrket 
og opretholdt af Moses og Elijah i 
forberedelsen til den smerte og de 
lidelser, som lå foran ham i udarbej- 
delsen af den ubegrænsede og evige 



soning for hele menneskeheden. En 
himmelsk engel skulle nogle dage 
senere igen styrke ham, da han svedte 
dråber af blod i Getsemane Have. 
De tre udvalgte apostle fik belæring 
om hans kommende død og også om 
hans opstandelse, belæringer, som 
skulle styrke dem hver især i de be- 
givenhedsrige dage forude. 
Johannes bevidnede senere: ,,Vi så 
hans herlighed, som den enbårne Søn 
har fra Faderen, fuld af nåde og sand- 
hed" (Joh. 1:14) og apostlen Peter, 
der fortalte om sin personlige ople- 
velse, skrev: „Thi det var ikke kløgtigt 
opdigtede fabler, vi fulgte, men vi hav- 
de selv været øjenvidner til hans gud- 
domsherlighed. 

Thi han fik ære og herlighed af Gud 
Fader, da denne røst lød til ham fra 
den majestætiske herlighed: , Denne 
er min Søn, den elskede: I ham har jeg 
velbehag.' 

Denne røst hørte vi lyde fra himme- 
len, da vi var med ham på det hellige 
bjerg." (2. Peter 1 : 16-1 8) 
Peter, Jakob og Johannes — de alene 
fik set den forklarede Jesu herlighed 
og majestæt og utvivlsomt rigets nøg- 
ler. Disse tre skulle senere bringes til 
et sted i Getsemane Have, hvor de 
ville komme til at se hans lidelser, da 
han påtog sig verdens synder, så han 
kunne forløse os fra faldet og gennem 
sin opstandelse vise os, at han er 
Faderens enbårne i kødet og verdens 
forløser. 

De samme tre vidner, som var på bjer- 
get — Peter, Kristi seniorapostel, og 
Jakob og Johannes — viste sig for 
Joseph Smith og Oliver Cowdery i 
1829 og overdrog dem Det melkise- 
dekske Præstedømme og gav dem 
rigets nøgler og apostelskabet. 
Kristus selv, efterfulgt af Moses, Elias 
og Elijah, viste sig for Joseph og 
Oliver i Kirtland-templet, hvor de med- 
delte dem myndighed og betroede 
dem andre vigtige nøgler, hørende til 
denne uddeling. Profetens egne ord 
om denne begivenhed lyder: 
,,Om eftermiddagen hjalp jeg de andre 
præsidenter med at uddele Herrens 
nadver til forsamlingen. Vi modtog 
den af De Tolv, hvis privilegium det 
varden dag at tjenstgøre ved det helli- 
ge bord. Efter at jeg således havde 
betjent mine brødre, trak jeg mig 



tilbage til forhøjningen, som omslut- 
tedes af forhænget, og der bøjede jeg 
mig sammen med Oliver Cowdery i 
højtidelig og stille bøn. Da vi rejste os 
fra bønnen, vistes følgende syn foros 
begge . . . 

Sløret blev borttaget fra vort sind, og 
vor forstands øjne åbnedes. 
Vi så Herren stå på talerstolens bry- 
værn foran os, og under hans fødder 
var et fint lagt gulv af ægte guld af 
farve som rav . . . 

,Jeg er den første og den sidste. Jeg 
er den, som lever. Jeg er den, der blev 
slået ihjel, og jeg er jeres Talsmand 
hos Faderen . . .' 

Efter at dette syn sluttedes, åbnedes 
himlene atter for os, og Moses viste 
sig for os og overdrog os nøglerne til 
Israels indsamling fra jordens fire dele 
og til at føre de ti stammer fra norden- 
land. Derefter åbenbarede Elias sig og 
overdrog os Abrahams evangeliums 
uddeling, idet han sagde, at i os og vor 
sæd skulle alle slægter efter os blive 
velsignet. Da dette syn var forbi , åbne- 
de der sig for os et andet stort og her- 
ligt syn, thi Elijah, profeten, som blev 
optaget til Himlen uden at smage dø- 
den, stod foran os og sagde: . . . 
Derfor er denne uddelings nøgler over- 
givet i jeres hænder, og herigennem 
kan I vide, at Herrens store og frygte- 
lige dag er nær, ja, står for døren." 
(L.&P. 110, kapitelindledningen, 1-2, 
4,11-13,16) 

De guddommelige nøgler, kræfter og 
myndighed blev overdraget af himmel- 
ske budbringere til Joseph Smith i 
denne uddeling i tidernes fylde. Disse 
nøgler — de samme, som blev givet 
Peter, Jakob og Johannes — bemyn- 
diger os til at bringe evangeliet ud til 
alle nationer og forkynde vor Herre 
Jesu Kristi magt, herlighed og maje- 
stæt, og at hans komme er nær for 
hånden. Guds profet, til hvem vi har 
lyttet i dag, har disse nøgler og denne 
myndighed i dag. Vi indbyder folk 
hvor som helst til nærmere at under- 
søge dette guddommelige budskab, 
som vi har at tilbyde hele menneske- 
heden. 

Jeg bevidner i al oprigtighed sand- 
heden i alt dette, i hans navn, som vi 
ærer, tilbeder og elsker som vores 
Frelser og Forløser, Jesus Kristus, i 
hans hellige navn. Amen. 



Rapport fra 

kirkens finanskomite 



PRÆSENTERET AF 
WILFORDG.EDLING, 
formand for finansafdelingen i 



Det øverste Præsidentskab af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 



r \ har gennemgået den årl ige øko- 
nomiske rapport for kirken for det år, 
der endte 31 . december 1976 og påbe- 
gyndtes den 1. september 1975. Kir- 
kens regnskabsår blev i 1975 forandret 
fra at slutte den 31. august til nu at 
følge kalenderåret. De økonomiske 
opgørelser og transaktioner, som er 
gennemgået af komitéen, inkluderer 
kirkens almindelige fonds og andre 



kontrollerede organisationer, hvis 
regnskaber føres af kirkens finansaf- 
del ing. Vi har også kritisk gennemgået 
den anvendte budgettering, regns- 
kabsføring og revisionssystemer, 
samt den måde, hvorpå modtagne 
midler og udgifter kontrolleres. Vi 
godtgjorde, at udbetalinger fra kirkens 
almindelige fonds er autoriseret af Det 
øverste Præsidentskab og budget- 



Alexander Schreiner ved orgelet i Tabernaklet. 







teringsprocedurer. Budgettet er auto- 
riseret af Rådet til Disposition over 
Tiende, der udgøres af Det øverste 
Præsidentskab, De tolvs Råd og Det 
præsiderende Biskopråd. Udgifts- 
komitéen (The Committee on Expendi- 
tures) styrer i ugentlige møder udbe- 
talingen af midler underlagt bud- 
gettet. 

Moderne regnskabsføringsteknik og 
udstyr benyttes af finansaafdelingen 
og andre afdelinger til at følge med 
kirkens hurtige udvikling og forandre- 
de elektroniske databehandlingsme- 
toder. Finanskomiteen og Det juri- 
diske Department holder i fællesskab 
nøje øje med spørgsmål, der har at 
gøre med beskatning af kirker i hen- 
hold til lovgivning lokalt, føderalt og 
i andre lande. 

Revisionsafdelingen, der er uafhæn- 
gig af alle andre afdelinger, leder 
regelmæssigt et program for revision 
af de nævnte organisationer, inklu- 
derende missioner på verdensbasis. 
Udstrækningen af og organiseringen 
af dets virke for at sikre kirkens mid- 
ler forøges i takt med kirkens vækst 
og forøgede aktiviteter. Revisionen 
af lokale ward og staves midler er 
verdraget stavsrevisorer. Selskaber, 
der ejes af finansafdelinger, revideres 
af professionelle revisionsfirmaer eller 
af regerings-styrelsesorganer. 
Baseret på vores gennemgang af den 
årlige finansrapport og andre regn- 
skabsdata og vores studium af regn- 
skabsførings- og revisionsmetoder, 
hvorigennem det økonomiske virke 
kontrolleres, i forbindelse med vedva- 
rende samtaler med personalet i 
finans-, revisions- og det juridiske 
department, er vi af den formening, 
at kirkens almindelige fonds, mod- 
taget og uddelt i den 16-måneders 
periode mel lem 1 . september 1 975 og 
31. december 1976, er blevet korrekt 
gjort redefor i overensstemmelse med 
de procedurer, der her er skitseret. 



Respektfuldt leveret 
Church Finance Committee 
WilfordG.Edling 
Harold H. Bennett 
Weston E. Hamilton 
David M. Kennedy 
Warren E. Pugh 



Opretholdelse af kirkens 
embedsmænd I 



PRÆSIDENT 
N. ELDONTANNER 
Førsterådgiver i Det øverste Præsi- 
dentskab 




.or nylig bekendtgjordes udnæv- 
nelsen af bror Finn B. Paulsen til før- 
ste præsident for Sao Paulo templet i 
Brasilien, og kaldelse af hans hustru, 
Sarah Melissa Broadbent Paulsen til 
den kvindelige leder i templet. Indtil 
nu har søster Paulsen tjent dygtigt 
som førsterådgiver i primarys hoved- 
præsidentskab. Det er fundet tilråde- 
ligt at afløse søster Paulsen fra pri- 
marys præsidentskab, hvilket vi nu 
gør, idet vi udtrykker vor oprigtige tak 
for den tjeneste, hun har ydet. Vil de 
som vil tilslutte sig vor tak ved af- 
løsning af søster Paulsen være så ven- 
lige at vise det ved det sædvanlige 
tegn. Tak. 

Det foreslåes, at vi opretholder præsi- 
dent Spencer W. Kimball som profet, 
seer og åbenbarer, og som præsident 
for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige. Alle, som kan støtte dette, 
bedes vise det ved at løfte højre hånd. 
Hvis nogen er imod, bedes det samme 
tegn vist. 

Nathan Eldon Tanner som førsteråd- 
giver i Det øverste Præsidentskab og 
Marion G. Romney som andenrådgiver 
i Det øverste Præsidentskab. Alle, der 
kan støtte dette, bedes vise det. hvis 
nogen er imod, bedes de vise det ved 
samme tegn. 

Det foreslåes, at vi som præsident for 
De tolv Apostles Råd opretholder æld- 
ste Ezra Taft Benson. Alle, der kan 
støtte dette, bedes vise det. Er der 
nogen imod, vises det ved samme 
tegn. 
Og i De tolv apostles Råd: Ezra Taft 



Benson, Mark E. Petersen, Delbert L. 
Stapley, LeGrand Richards, Howard 
W. Hunter, Gordon B. Hinckley, 
Thomas S. Monson, Boyd K. Packer, 
Marvis J. Ashton, Bruce R. McConkie, 
L. Tom Perry, David B. Haight. Alle, 
der kan støtte dette, bedes vise det. 
Hvis nogen er imod, bedes de vise det 
samme tegn. 

Som patriark for kirken Eldred G. 
Smith. Alle, der kan støtte ham, bedes 
vise det. Modsat samme tegn. 
Rådgiverne i Det øverste Præsident- 
skab, De tolv Apostle og kirkens pa- 
triark som profeter, seere og åben- 
barere. Alle, der kan støtte dette, 
bedes vise det. Modsat det samme 
tegn. 

Spencer W. Kimball som Trustee- in- 
Trust for Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. Alle, der kan støtte 
dette, bedes vise det. Modsat samme 
tegn. 

Som præsidentskab for De halvfjerds 
første Kvorum og som medlemmer af 
De halvfjerds første Kvorum : Franklin 
D. Richards, James E. Faust, J. 
Thomas Fyans, A. Theodore Tuttle, 
Neal A. Maxwell, Marion D. Hanks og 
Paul H. Dunn. Alle, der kan støtte 
dette, bedes vise det. Hvis nogen er 
imod, bedes det vises ved det samme 
tegn. 

Som yderligere medlemmer af De 
halvfjerds første Kvorum: Alma Son- 
ne, Sterling W. Sill, Henry D. Taylor, 
Theodore M. Burton, Bernhard P. 
Brockbank, James A. Cullimore, 
Joseph Anderson, William H. Ben- 



nett. John H. Vandenberg, Robert L. 
Simpson, O. Leslie Stone, William 
Grant Bangerter, Robert D. Hales, 
Adney Y. Komatsu, Joseph B. Wirth- 
lin, S. Dilworth Young, Hartman 
Rector, jr., Loren C. Dunn, Rex D. 
Pinegar, Gene R. Cook, Charles A. 
Didier, William R. Bradford, George P. 
Lee, Carlos E. Assay, M. Russell 
Ballard, jr., John H. Groberg, Jacob 
de Jager, Vaughn J. Featherstone, 
Dean L. Larsen, Royden G. Derrick, 
Robert E. Wells, G. Homer Durham, 
James M. Paramore, Richard G.Scott. 
Alle, der kan støtte dette, bedes vise 
det. Hvis nogen er imod, det samme 
tegn. 

Som Det præsiderende Biskopråd: 
Victor L. Brown, præsiderende bi- 
skop; H. Burke Peterson førsteråd- 
giver og J. Richard Clarke andenråd- 
giver. De, der kan støtte dette, bedes 
vise det. Modsat, hvis der skulle være 
nogen, det samme tegn. 
Som regionalrepræsentanter: Alle 
regionalrepræsentanter for De tolv 
apostles Råd, som de nu fungerer. 
Unge Mænds præsidentskab vil blive 
udnævnt. 

Hjælpeforeningen: Barbara Bradshaw 
Smith, præsidentinde; Janeth Russell 
Cannon, førsterådgiver og Marian 
Richards Boyer, andenrådgiver, samt 
alle medlemmer af bestyrelsen, som 
den nu er sammensat. 
Søndagsskolen: Russell M. Nelson, 
præsident; B. Lloyd Poelman, første- 
rådgiver; Joe J. Christensen, anden- 
rådgiver, samt alle medlemmer af be- 



8 



styrelsen, som den nu er sammensat. 
Unge Piger: Ruth Hardy Funk, præsi- 
dent; Hortense H. Child, førsteråd- 
giver, Ardeth G. Kapp, andenrådgiver, 
samt alle medlemmer af komitéen, 
som den nu er sammensat. 
Primary: Naomi Maxfield Shumway, 
præsidentinde; Colleen Bushman 
Lemmon, førsterådgiver og Dorthea 
Lou Christensen Murdock, andenråd- 
giver, samt alle medlemmer af besty- 
relsen, som den nu er sammensat. 
Kirkens undervisningsstyrelse (Board 
of Education): Spencer W. Kimball, 
N. Eldon Tanner, Marion G. Romney, 
Ezra Taft Benson, Gordon B. Hinckley, 
Thomas S. Monson, Boyd K. Packer, 
Marvin S. Ashton, Bruce R. McConkie, 
Marion D. Hanks, Paul H. Dunn, Victor 
L. Brown og Barbara B. Smith. 
Alle, der kan støtte disse opretholdei- 
ser, bedes vise det. Hvis nogen er 
imod, det samme tegn. 
Kirkens finanskomite: Wilford G. 
Edling, Harold H. Bennett, Weston E. 
Hamilton, David M. Kennedy, Warren 
E. Pugh. 

Tabernakelkoret: Oakley S. Evans, 
præsident; Jerold D. Ottley, dirigent; 
Donald H. Ripplinger, meddirrigent; 
Alexander Schreiner, hovedorganist, 
og Robert Cundick og Roy M. Darley 
organister. 

Alle, der kan støtte dette, bedes vise 
det. Modsat samme tegn. 
Det ser ud til, præsident Kimball, at 
stemmeafgivningen har været en- 
stemmig til fordel for de embeds- 
mænd og generalautoriteter, der er 
blevet præsenteret. 
Præsident Kimball har foreslået, at 
brødrene Homer Durham, James Para- 
more og Richard Scott, som netop er 
blevet opretholdt, indtager deres 
pladser i den rette orden. 





Himlens guder, vort forhold til dem, 
og hvad de forventer af os 



O 



'veralt i dag hører folk stemmer, 
mærkelige stemmer, der opfordrer 
dem til at følge trop ad forbudte stier, 
der fører til ødelæggelse. Og intet 
sted er dette tydeligere end de bønfal- 
dende toner fra det kor af uharmoniske 
stemmer, der taler om selveste ver- 
dens Frelser. 

Der er stemmer, der råber: ,,Se her, 
her er Kristus," eller ,,Se der" — be- 
tydende at forskellige prædikanter 
siger: „Tro på Kristus og bliv frelst 
i henhold til dette system," eller ,,i 
henhold til det system." 
En stemme fra Koranen hævder, at 
Jesus var en profet som Abraham og 
Moses, men den fejer enhver tale om 
hans guddommelige sønne-forhold til 
side og erklærer, at Allah ikke har 
brug for en Søn til at forløse menne- 
skene; nej, han behøver kun at tale, 
og noget sker. 

En stemme fra en bestemt sekt siger, 
idet den henviser til korset: ,,Vi blev 
frelst for 2000 år siden, og der er intet, 
vi kan gøre ved det på den ene eller 
anden måde nu." 

En anden stemme forkynder: „Dåb er 
uden betydning; bare tro; bekend Her- 
ren med dine læber; intet andet be- 
høves; Kristus gjorde det hele." 
-En anden sekt tilsidesætter behovet 
for gode gerninger med den begrun- 
delse, at der vil finde en endelig har- 
monisering sted mellem alle sjæle og 
Gud — alle vil blive frelst. 
En anden synger ud om tilståelse og 
bod og skærsild og ritualer, fortaget 
af et præsteligt hieraki. En anden 



Kom, kend 
Herren Jesus 

ÆLDSTE 

BRUCE R.McCONKIE 

De tolvs Råd 



påstår, at vor Herre var en stor moral- 
lærer og intet mere. Andre mener, at 
jomfrufødslen kun var gudfrygtig 
opdigtet historie, udtænkt af simple 
disciple, som også var ansvarlige for 
historierne om miraklerne. 
Og sådan går det videre: alle sekter, 
partier og trosretninger forkynder 
en Kristus, der er formet til at passe 
ind i deres forskellige teologiske idio- 
synkrasier. Og som vi ved, er denne 
udråben fra det meget uensartede kor 
af stemmer, om at frelse kommer 
gennem Kristus i henhold til dette 
eller hint afvigende system, i sig selv 
et tidernes tegn. 

Jesus forudsagde, at i vor tid ville der 
være falske Kriste og falske profeter, 
hvilket betyder, at der ville opstå fal- 
ske religioner, bærende hans navn, at 
falske doktriner og falske religioner, 
bærende hans navn, ville fremstå og 
at falske doktriner og falske lærere 
ville findes overalt. 

Må vi, midt i alt dette, løfte den ene 
stemme, der forkynder Herrens sind 
og vilje. Vor stemme er en, som vid- 
ner om en sand og levende Kristus; 
det er en som siger, at Herren Jesus 
har åbenbaret sig og sit evengelium 
påny i vor tid; det er en stemme, der 
indbyder alle mennesker til at komme 
til ham, som døde på Golgata, og at 
efterleve de love, som han har givet 
dem gennem profeter i vor tid. 
Må jeg, der som jer er kommet til 
kundskab om sandheden om vores 
Frelser, erklære hans guddommelige 
sønneforhold og vidne om den frelse, 



der kommer i og ved hans hellige 
navn og på ingen anden måde, og gøre 
det ved Helligåndens kraft. 
Jeg vil tale om Himlens guder og om 
vores forhold til dem, og om, hvad de 
forventer af os. Og må jeg til at begyn- 
de med sige, at alle de, hvis hjerter 
er åbne, og hvis sind er oplyste af 
Helligånden, vil komme til at erkende 
sandheden af de doktriner, jeg skal 
forkynde, og det vidnesbyrd, jeg skal 
bære. 

Vi tilbeder Faderen i Sønnens navn ved 
Helligåndens kraft. 
Vor Faders navn er Elohim 
Jehova er hans Søn; 
Højt over alle guder står de, 
og regerer universet. 
Jehova er den Hellige, 
ved hvem forløsningen kommer. 
Hans evangelium er livets ord ; 
Han er vor levende Herre. 
Helligånden bærer vidnesbyrd; 
Vor sjæl hører hans budskab — 
At Fader, Søn og Helligånd 
er menneskets evige guder. 
Lad det blive kendt, at der er en Gud 
i Himlen, som er uendelig og evig. 
Han har al magt, al vilje og alt herre- 
dømme. Der findes ikke den kraft, 
som han ikke ejer og ingen sandhed, 
som han ikke kender. Alt godt findes 
uafhængigt i ham i sin evige fylde. 
Han er Skaberen, Opretholderen og 
Bevareren af alle ting. Hans navn er 
Elohim, og han er vor Fader i Himlen, 
den bogstavelige Fader til alle men- 
neskers ånder. Han har et legeme af 
kød og ben, så følbart som menne- 
skets og er i virkeligheden et opstan- 
dent og herliggjort væsen. Navnet på 
den form for liv, han lever, er evigt 
liv; og evigt liv består i henhold til 
definitionen og natur af liv i en evigt- 
varende familie-enhed og besiddelse 
af Faderens herligheds krafts fylde. 
Herren Jesus Kristus, hvis vidnervi er, 
er Faderens førstefødte, enhver skab- 
nings førstefødte. Han var den Elske- 
de og Udkårne fra begyndelsen. 
Da vor evige Fader ordinerede og 
skabte frelsesplanen, da den store 
Elohim skabte det system, der ville 
gøre os, hans åndelige børn, i stand 
til at udvikle os og blive ligesom han; 
da Faderen til os alle tilbød evigt liv til 
sine børn — bad han om frivillige, der 
kunne sætte planen i gang. 

10 



Efter at alle Himlens hærskarer var 
blevet undervist i Guds evangelium; 
efter at de havde fået kendskab til den 
kommende dødeligheds trængsler og 
prøvelser; efter at de i herlighedens 
forgård var gjort bekendt med behovet 
for en forløser — stillede Faderen 
disse spørgsmål og udsendte dem til 
alle de serafiske hærskarer i Himlen: 
,,Hvem skal jeg sende, som kan være 
min Søn? Hvem vil sætte betingelser- 
ne og vilkårene i min plan i gang? 
Hvem vil udarbejde den absolutte og 
evige forsoning, hvorved alle men- 
nesker skal oprejses i udødelighed, 
med dem, som vil tro og adlyde, og 
som også vil blive oprejst til evigt liv?" 
Da var det, at hans elskede og første- 
fødte Søn svarede: 

,,Hererjeg, send mig; jeg vil udføre 
din plan, Fader; jeg vil påtage mig alle 
menneskers synder på betingelse af 
omvendelse; og Fader, din skal være 
æren og herligheden til alle tider." 
Derefter var det, at denne yndlingssøn 

— denne ene, som under Faderen hav- 
de været skaber af verdener uden tal 

— blev udvalgt og forudordineret og 
blev det ihjelslåede lam, lige fra ver- 
dens grundlæggelse. 

Derefter var det, at det bud udgik, at 
den store Jehova skulle fødes og dø 
og påny opstå fra graven i strålende 
udødelighed og derved i den mest 
fuldkomne og bogstavelige forstand 
blive ligesom Faderen. Derefter var 
det, at den førstefødte i ånden blev 
valgt til at blive den enbårne i kødet. 
Derefter var det, at morgenstjernerne 
sang, og alle Guds sønner råbte af 
glæde, fordi udødelighed og evigt liv 
nu ville blive en virkelighed. 
Til den forudbestemte tid kom Adam 
og Eva; menneskets fald med dets 
timelige og åndelige død og det deraf 
følgende løfte om en forløser, en frel- 
ser, en befrier. Herren Jehovas evan- 
gelium blev åbenbaret, så menne- 
skene kunne tilbede Faderen i hans 
navn og glæde sig over ordene om 
evigt liv på denne jord og blive arvin- 
ger til evigt liv på den kommende 
celestiale jord. 

Adam og Eva gjorde alt dette kendt for 
deres efterkommere, så de kunne tro 
på Kristus, omvende sig fra deres syn- 
der, blive døbt, modtage Helligånden 
og udføre retfærdighedsgerninger. 



Kristus og hans love blev åbenbaret 
for alle de hellige profeter. Som Peter 
sagde: „Om ham vidner alle profeter- 
ne, at enhver, som tror på ham, skal 
få syndernes forladelse ved hans 
navn."(Ap. Ger. 10:43) 
Han var Abrahams Gud, Isaks og 
Jakobs Gud. Israels Gud, Den Ene 
Hellige, den Almægtige. Han var den 
lovede Messias. Frelseren og Forlø- 
seren, Davids Søn ; og på det bestemte 
tidspunkt blev han født af en jomfru 
i Betlehem i Judæa i opfyldelse af 
løfterne. 

Fra Maria, hans mor, en jordisk kvin- 
de, arvede han dødelighedens kraft, 
så han var undergivet alle kødets fris- 
telser, inkluderende døden selv. Fra 
Gud, hans far, et udødeligt menneske, 
arvede han udødelighedens kraft til at 
leve for evigt, så når han frivilligt hav- 
de nedlagt sit eget liv, var i stand til 
at tage det op påny i udødelig her- 
lighed. 

Han kom ind i verden for at løsrive 
menneskene fra den åndelige og time- 
lige død, der var pådraget dem ved 
Adams fald. Han kom for at tilfreds- 
stille kravet om guddommelig ret- 
færdighed og for at bringe barmhjer- 
tighed til de angrende. Han kom som 
en formidler, som en talsmand for at 



il nBanf 




føre alle deres sag, som tror på ham. 
Han kom for at bringe udødelighed til 
alle mennesker som en gratis gave. 
Han kom for at gøre evigt liv tilgæn- 
geligt på betingelse af lydighed mod 
sit evangeliums love og ordinanser. 
Han kom for at bringe håb, for at brin- 
ge glæde, for at bringe frelse; og hans 
er det eneste navn, givet under him- 
len, hvorved frelse kommer. 
Vor Herre — Herren Jehova, Herren 
Jesus — er vores håb og vores frelse. 
Det er ham, som har bragt liv og udø- 
delighed til veje gennem evangeliet. 
Han har forløst os fra død, helvede, 
djævelen og uendelig pine. 
Efter sin opstandelse opsteg han til 
det høje for at sidde ved sin Faders 
højre side. Han har igen vist sig i vor 
tid sammen med sin Fader, som 
sagde: ,, Denne er min elskede Søn, 
hør ham!" (J. S. 2:17) 
Han har vist sig mange gange for at 
samtale med sine jordiske venner; 
og i den ikke fjerne fremtid vil han 
komme igen sammen med titusinde af 
sine engle i al sin Faders riges her- 
lighed for at virke ved sit personlige 
styre i retskaffenhed og fred. Når han 
kommer, vil han ihjelslå de onde og 
dømme verden ; og alt korrupt vil bl ive 
ødelagt af hans nærværs herlighed. 
Han er vores ven, vores lovgiver, vores 
konge og vores herre. Vi søger hans 
ansigt og ønsker at opholde os i hans 
nærvær. Vi er hans folk, fårene i hans 
fold. 

Vort ønske er at blive „genforenet 
med Gud" gennem hans blod, ,,for vi 
ved, at det er af nåde, at vi er frelst, 
trods alt, hvd vi formår". Som en af 
de gamle udtalte: ,,Vi taler om Kri- 
stus, vi glæderos i Kristus, vi prædi- 
ker om Kristus, og vi skriver i over- 
ensstemmelse med vore profetier," så 
alle mennesker kan vide, „til hvilken 
kilde de kan se hen for at få forla- 
delse for deres synder." (2. Neph. 
25:23,26) 

Og derfor, for at holde mig til vores 
sædvane og i overensstemmelse med 
den guddommelige pligt, der er pålagt 
os, bærer jeg vidnesbyrd om hans 
guddommelige sønneforhold, som har 
frelst os ved sit blod. Han er virkelig 
Gud den Almægtiges Søn, i hvem vi 
skal fryde os både nu og altid. 
I Herren Jesu Kristi navn. Amen. 





S 


:# ^| 


^2* 


,|É^'j :: :; '^M^åi-^ykM^Vi^ 


■'. ■^^Ært}: : / ■ 



En opfordring til ,,genoplivelse af 
denne ,gammeldags' dyd", så vi ikke 
længere behøver at være ulykkelige 
og ynkværdige. 



Oe nu hvor jeg står foran jer, beder 
jeg ydmygt, at Herrens ånd vil være 
med os i samme grad, som han har 
været det, mens vi har lyttet til de 
inspirerende taler og dette dejlige kor. 
Da jeg forleden dag talte med en 
mand, gik en af hans funktionærer 
forbi. Min ven sagde: „Se, der går 
en mand, der er fuld af hæderlighed. 
Han har arbejdet for dette firma i tre- 
dive år, og aldrig har jeg på noget tid- 
spunkt lagt mærke til en tanke eller en 
handling, udsprunget af uærlighed 
eller manglende loyalitet. Det giver et 
menneske en dejlig følelse af tillid at 
have en sådan funktionær." 
Siden den dag har jeg tænkt meget 
overordet „hæderlighed", sådan som 
jeg tidligere ofte har gjort det, og øn- 
sker bare, at vi og dem, vi har at gøre 
med, ville være så helt og fuldt ærlige 
og pålidelige, hvad enten det er med 
hensyn til religion, videnskab, økono- 
mi eller lokal eller national politik. 
Især i hjemmet bør hæderlighed ind- 
læres og udøves som grundlag for 
dets indtrængen i det offentlige liv og 
alle andre faser af I ivet. 
Da jeg er klar over behovet for en gen- 
opliven af denne „gammeldags" 
dyd, bestemte jeg mig til at tale om 
dette emne. Hæderlighed eller mangel 
derpå berører næsten enhver fase af 
vores tilværelse — alt vi siger, enhver 
tanke og ønske. 

Fra denne talerstol og af nogle af de 
største religiøse ledere i vor tid har vi 
hørt prædikener og talerom ærlighed, 
tillid, retskaffenhed, sandfærdighed, 



Hæderlighed 

PRÆSIDENT 
N. ELDONTANNER 
Førsterådgiver i Det øverste Præsi- 
dentskab 



venlighed, retfærdighed, barmhjertig- 
hed, kærlighed, troskab og mange 
andre principper for den rette levevis. 
Når et menneske har integreret alle 
disse egenskaber i sit væsen, når de 
bliver den skabende kraft bag alle 
hans tanker, handlinger og ønsker, da 
kan han siges at eje hæderlighed, der 
er defineret som „en tilstand eller 
egenskab, der betyder at være fuld- 
stændig, udelt eller hel, moralsk 
sund, ærlig og oprigtig." 
Lad os forfølge denne tanke om et 
menneske, der er fuldstændig i sig 
selv hel og udelt. Et sådant men- 
neske ville aldrig finde sig i kamp med 
sig selv med hensyn til hvilken kurs, 
han skulle følge, eller hvilke beslut- 
ninger han skulle tage. Der ville be- 
standigt være en formålets enhed. 
Der ville ikke, som nogen har sagt, 
være „et ego for kirke, et andet ego 
for forretning, eller andre for rekrea- 
tion, hjem, rejser osv." Denne tanke 
udtrykkes godt i dette vers af Edward 
Sanford Martin: 



Inden i mit jordiske tempel er der 

trængsel; 
En af os er ydmyg, en anden meget 

stolt. 
En ganske nedbrudt af sorg over 

synd. 
Og en er uforbederlig hovmodig. 
En går rundt og elsker sin næste som 

sig selv, 
en anden har kun ringeagt for andre. 



11 



Og fri for al bekymring for evigt bliver 

jeg, 
hvis blot jeg kunne vide hvem der 

egentlig er mig! 
(,,My name is Legion" i Christ's Ideals 
for Living af Obert C. Tanner, Salt 
LakeCity, 1955) 



Det helt modsatte af en sådan slingren 
i tilværelsen er det menneskes liv og 
karakter, hvem vi burde holde fast ved 
som det absolutte ideal for hæderlig- 
hed — Jesus Kristus, Frelseren, som 
lærte, at mennesket ikke kan leve et 
splittet liv, at han ikke kan tjene både 
Gud og Mammon, og at han ikke kan 
tjene to herrer. Ikke alene var Kristi 
lære rettet mod enhed i formål, men 
hans eget liv var personliggøreise af 
hæderlighed. Denne dyd er et af vores 
største behov i vor tid. 
Vi har brug for mere hæderlighed i 
politik. Vi har brug for at blive ledet 
af mænd og kvinder, der er udelte i 
ærlige formål, hvis stemmer og af- 
gørelser ikke er til salg for højeste 
bud. Som vore valgte og udpegede 
myndighedspersoner har vi brug for 
mennesker, hvis karakterer er uplet- 
tede, hvis tilværelse er moralsk ren 
og åben, som ikke er upålidelige, sel- 
viske eller svage. Vi har brug for 
mænd og kvinder med mod og ærlig 
overbevisning, som altid er parate til 
at blive regnet med for deres hæder- 
lighed og uvillighed til at indgå kom- 
promiser for behageligheds skyld, 
stræben efter magt, eller begærlig- 
hed. Og vi har brug for et folk, som 
vil påskønne og støtte karakteregen- 
skaber af denne slags. 
Der fortælles en historie om en en- 
gelsk landmand, der en dag arbejdede 
på sine marker, da han så et selskab 
af jægere komme ridende i nærheden. 
Bekymret over at de måske ville ride 
ind over en mark, hvor hestehovene 
kunne ødelægge afgrøden, sendte 
han en af sine folk ud for at lukke 
gærdet, bevogte det og under ingen 
omstændigheder lukke op. Denne 
mand var knapt kommet til gærdet, før 
jægerne kom og befalede ham at 
lukke op. Det nægtede han, idet han 
sagde, at han havde ordre til at hol- 
de jægerne ude. Til trods for trusler 
og løfter om belønning fra de forskel- 



lige jægere, holdt han fast ved sine 
afslag. 

Så kom en af rytterne hen til gærdet 
og sagde i en kommanderende tone: 
„Min søn, kender-du mig? Jeg er her- 
tugen af Wellington, en mand, der er 
vant til at blive adlydt, og jeg befaler 
dig at lukke op for os, så jeg og mine 
venner kan komme igennem." 
Drengen tog hatten af, og til den 
mand, som hele England ville gøre sig 
umage for at behage sagde han fast 
og bestemt: „Jeg er sikker på, at her- 
tugen af Wellington ikke vil ønske, at 
jeg skulle overtræde de befalinger, jeg 
har fået. Jeg har fået ordre til at holde 
dette gærde lukket og ikke lade nogen 
passere uden min herres udtrykkelige 
tilladelse." 

Imponeret over dette svar, lettede her- 
tugen på sin hat og sagde: ,,Jeg har 
respekt foren mand, som hverken kan 
bestikkes eller trues til at gøre noget 
galt. Med en hær af sådanne sol- 
dater kunne jeg erobre ikke bare Fran- 
krig men hele verden." (Fra „The Boz 
Who Kept Out Wellington" i Moral 
Stories for Little folks, Salt Lake Citz 
1891) 

Som hertugen beviste, står der respekt 
om personer, der er hæderlige, og jeg 
er sikker på, at uoverensstemmelser 
og spændinger mellem nationer 
kunne løses til velsignelse og tilfreds- 
hed for alle, hvis lederne kunne re- 
spektere hinanden og nærme sig 
deres problemer med fuldstændig 
åbenhed. 

Hvordan med forretningsverdenen og 
hæderlighed? Forretningsfolk og 
finansfolk burde være udtryk for selve 
begrebet hæderlighed. Lykkeligvis er 
de fleste det — men når vi hører om 
storstilet bestikkelse, svindel, sny- 
deri, underslæb og spillen med mu- 
sklerne for at opnå kontrol over umå- 
delige finansselskaber, når vi er nødt 
til at lave en særlig lovgivning for at 
forhindre én gruppe i at drage uret- 
færdig fordel af en anden, så ved vi, 
at der mangler hæderlighed. Hvis det 
ikke var tilfældet, kunne forretnings- 
verdenen handle med større succes, 
funktionærer ville med større ær- 
lighed udføre deres arbejde, og resul- 
taterne af deres indsats ville ikke 
blive utilstrækkelige eller forskært- 
sede. Netop nu overvejer regeringen i 



USA måder at beskytte forbrugerne 
mod svigefulde handelsmetoder og 
underlødige varer. 

Hvis hæderlighed styrede afgørelser 
og forhandlinger mellem arbejdsgivere 
og arbejdstagere, ville der aldrig blive 
tale om, som det nu er tilfældet, at 
nogen påtager sig uretfærdigt herre- 
dømme over arbejdsudøvelsen. Alle 
ville arbejde til velsignelse og gavn for 
hinanden, og vi ville på den måde ude- 
lukke begær, undertrykkelse, fattig- 
dom og de menneskelige lidelser, der 
er følgen deraf. 

Heller ikke uddannelsesverdenen und- 
går behovet for at ransage sig selv for 
sine formåls hæderlighed. Intet andet 
sted, med undtagelse af hjemmet, er 
der større mulighed for at praktisere 
og belære om princippet hæderlig- 
hed. Der er en uafviselig forbindelse 
mellem den og undervisning. Den 
berømte engelske forfatter Samuel 
Johnson forstod det og gav udtryk for 
det med disse ord: „Hæderlighed 
uden kundskab er svag og nytteløs, og 
kundskab uden hæderlighed er farlig 
og frygtelig." (Rasselas, kap. 41) 
Hvilken frygtelig verden ville vi ikke 
leve i, og hvor bange ville vi ikke være, 
hvis der ikke var en usædvanlig ud- 
strakt grad af hæderlighed på videns- 
kabens område? Og alligevel er der 
nogle, hvis hele formål burde være 
menneskehedens velsignelse, som er 
uhæderlige. Både lærere og elever 
i videnskaben burde være fuldt ud ær- 
lige og opmærksomme. 
Kan man tænke sig at leve i en ver- 
den, hvor kriminalitet ikke trivedes? 
Det kunne lade sig gøre. Vi er selv 
skyld i megen af den ulykke, hjerte- 
sorg og lidelse, vi kommer ud for på 
grund af moralsk fordærv og uhæder- 
lighed, der kryber ind i enhver form 
for aktivitet. For så længe siden 
som i 1666 skrev en berømt fransk 
dramatiker, Jean Baptiste Moliéere: 
„Hvis enhver var iklædt hæderlighed, 
hvis enhver i hjertet var retskaffen, 
frimodig, venlig, ville alle de andre 
dyder være så godt som overflødige, 
for deres hovedformål er at få os til 
at bære vore medmenneskers uret- 
færdigheder med tålmodighed." 
{Misantropen, 5. akt, første scene) 
Som jeg har sagt, er der megen opløs- 
ning i alle faser af vor tilværelse på 



12 



grund af vor undladelse af at anvende 
hæderlighedsprincippet. Foruden de 
nævnte områder må vi nævne hjem- 
met og familielivet. Selve fundamentet 
for samfundets grundlag, nemlig 
hjemmet, undermineres ved upålide- 
lighed, skilsmisser og total tilside- 
sættelse af de ægteskabelige løfter. 
Med en sådan opløsning kommer hjer- 
tesorger, ufortalte lidelser og bekym- 
ringer gennem hor, utugt og tilfældige 
forbindelser, når mænd og hustruer er 
utro. Opløste hjem er en af nationer- 
nes største tragedier og forsøges i 
antal hver eneste dag. 
Forestil jer blot det modsatte, der 
ville ske, hvis fuld hæderlighed kom 
til at herske i familielivet. Der ville 
være fuldkommen tillid. Mænd ville 
være trofaste over for deres hustruer 
og 4 hustruer over for deres mænd. 
Ingen ville leve i hor som erstatning 
for ægteskab. Hjemmene ville være 
fulde af kærlighed, børn og forældre 
ville have respekt for hinanden, og 
børnene ville blive opdraget i retskaf- 
fenhed ved forældrenes eksempel — 
den bedste af al undervisning. 
Vore børn burde påskønne ærlighed 
og hæderlighed. De burde på forhånd 
vide, hvad deres beslutning vil være, 
når de kommer ud for en krisesitua- 
tion. De burde vide og forstå, at de 
er Guds børn, og at deres evige mål 
er at leve på en sådan måde, at de 
vil være værdige til at vende tilbage 
til hans nærvær, når de har fuldført 
deres jordiske livs mission. Voksne 
bør ikke hindre dem i deres udvikling 
men altid hjælpe dem til at være sand- 
dru overfor deres idealer og prin- 
cipper. 

Gerhardt, en lille tysk hyrdedreng, var 
et sådant eksempel. Han var uhyre 
fattig, og en dag, da han vogtede sin 
flok, kom en jæger ud fra skoven og 
spurgte drengen om vej til den nær- 
meste landsby. Da drengen havde for- 
talt ham det, sagde han, at han ville 
belønne drengen rigeligt, hvis han 
ville følge ham dertil. Da Gerhardt 
svarede, at han ikke kunne forlade 
sine får, fordi han risikerede, at nogle 
ville løbe bort, sagde jægeren: 
,,Nå, hvad så? Det er ikke dine får, og 
selvom et eller to af dem skulle for- 
svinde, så betyder det ikke noget for 
din herre. Jeg vil give dig flere penge, 
end du tjener på et helt år." 



Da drengen vedblev med at afslå, 
sagde jægeren: ,,Men vil du så betro 
mig dine får, mens du går til lands- 
byen og henter mig mad og drikke og 
en fører?" 

Drengen rystede på hovedet og sagde: 
„Fårene kender ikke Deres stemme." 
Vredt svarede jægeren: ,,Har du ikke 
tillid til mig?" 

Gerhard mindede ham om, at han 
havde prøvet at få ham til at svigte 
hans herres tillid til ham og spurgte: 



„Hvordan kan jeg vide, at De vil holde 
Deres løfte til mig?" 
Således fanget i sine egne garn 1o 
jægeren og sagde: „Jeg kan se, at du 
er en trofast dreng. Jeg skal ikke 
glemme dig. Vis mig vejen, og jeg skal 
nok selv prøve at finde den." 
Jægeren viste sig at være storhertu- 
gen, og han var så imponeret over 
Gerhards ærlighed, at han senere 
sendte bud efter ham og fik ham ud- 
dannet. Til trods for at Gerhardt blev 




13 



både rig og indflydelsesrig, forblev 
han ærlig og sanddru. (Efter ,,A Faith- 
ful Shepherd Boy" i Moral Stories for 
Little Folks, Salt Lake City 1 891 ) 
Den hæderlighed, som vi taler om, er 
ikke vanskelig at opnå. Ja, vi burde i 
virkeligheden allesammen være over- 
beviste om, at det er langt lettere at 
efterligne vor Frelsers eksempel, end 
det er at følge Satan, hvis sti fører os 
bort fra hæderlighed og ind i mørke 
og fortvivlelse. Der er ingen lykke i 
synd, og når vi afviger fra retskaffen- 
hedens sti, begynder vi at gøre noget, 
som uvægerligt vil føre os til ukykke, 
fortvivlelse og tab af frihed. 
Og hvad kan vi så gøre for at forbedre 
forholdene, som vi her har talt om? 
Lad enhver af os begynde med sig 
selv og finde ud af, hvor vi står med 
hensyn til princippet hæderlighed. 
Lad os foretage en oprigtig bedøm- 
melse af os selv, vort hjerte, vor op- 
førsel, vore ønsker og mål og være 
åben for erkendelse af alle vore fejl. 
Derefter må vi gøre en alvorlig ind- 
sats for at rette dem, at forandre vor 
kurs og føre den hen mod idealet for 
hæderlighed og de tilsvarende dyder. 
Vor evige frelse og ophøjelse i Gud, 
vor Faders rige, afgøres efter hvordan 
vi efterlever Jesu Kristi evangeliums 
principper. De tidlige ledere af Jesu 
Kristi evangeliums gengivne evan- 
gelium, inkluderende profeten Joseph 
Smith og hans medarbejdere, forstod 
vigtigheden af hæderlighed i deres 
dagligliv. De ville og kunne ikke gå på 
kompromis med den åbenbarede 
sandhed. Til trods for at Joseph Smith 
blev hånet og forfulgt for at hævde, 
at han havde set Faderen og Sønnen i 
et syn, fortalte han, at han følte om- 
trent som Paulus, da han stod foran 
kong Agrippa. Nogle sagde, at Paulus 
var uærlig, andre at han var gal. Han 
blev hånet og spottet. 
Og sådan var det også med profeten 
Joseph. Han sagde: „Jeg havde virke- 
lig set et lys, og midt i det lys så jeg 
to personer, og de talte virkelig til 
mig, og selv om jeg blev hadet og for- 
fulgt, fordi jeg havde set et syn, var 
det alligevel sandt; og mens de for- 
fulgte og smædede mig og talte alle- 
hånde ondt om mig, uforskyldt, fordi 
jeg sagde det, følte jeg mig drevet til 
at sige i mit hjerte: Hvorfor forfølge 



mig, fordi jeg siger sandheden? Jeg 
har virkelig set et syn, og hvem er 
jeg, at jeg kan modstå Gud? Og hvor- 
for tænker verden på at få mig til at 
fornægte, hvad jeg virkelig har set? 
Thi jeg havde set et syn; jeg vidste 
det, og jeg vidste, at Gud vidste det, 
og jeg ikke fornægte det, og jeg vove- 
de heller ikke at gøre det. Thi jeg vid- 
ste i det mindste, at ved at gøre så, vil- 
le jeg forsynde mig mod Gud og 
komme under fordømmelse." {J.S. 
2:25) 

Joseph Smith gav os også en anden 
udtalelse, der indbefatter hæderlig- 
hed. Da han udformede trosartiklerne 
for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige, gav han os disse ord som den 
trettende artikel: 

,,Vi tror, at vi må være ærlige, sand- 
færdige, kyske, velgørende og dydige 
og gøre godt mod alle. I virkeligheden 
kan vi sige, at vi følger Paulus' for- 
maning : Vi tror alt, vi håber alt, vi har 
udholdt meget og håber at kunne ud- 
holde alt. Vi tragter efter alt, hvad der 
er dydigt, elskeligt, hvad der har godt 
lov eller er prisværdigt." 
Lad hver og en af os inkorporere 
denne opfordring i vores hverdag. 
Blandt profetens nærmeste omgangs- 
kreds var dem, som førte vore pioner- 
forfædre over vildmarken til den store 
Saltsødal for at blive et stort og mæg- 
tigt folk i henhold til guddommelig 
profeti. De kunne ikke have gjort det 
ved at gå på kompromis med deres 
principper. 

En af dem, som foretog den første 
lange rejse tværs over sletterne fra 
Mississippifloden til Salt Lake Dalen, 
var Heber C. Kimball, bedstefar til 
vores nuværende profet og leder, 
præsident Spencer W. Kimball. Ved 
en bestemt lejlighed sagde han : 
,,Gud ... er besluttet på at frelse 
dem, som vil tageet kursus for at sikre 
deres valg og arveret til det evige liv. 
Alle sådanne mennesker vil sejre. Hvis 
de opgiver deres hæderlighed og be- 
slutsomhed overfor retskaffenhedens 
sag, og de ikke omvender sig, vil de 
miste alt det, som de allerede har 
opnået, alt, de har forventet, og alt 
det, som er lovet dem, der vil over- 
vinde fristelsen." (Fra Journal of 
Discourses, side 8:89) 
At genvinde godkendelse fra vor evige 



Fader og Jesus Kristus, hans Søn, 
burde være den ophøjede belønning 
for hæderlighed; og lad os aldrig tro, 
at sådan retskaffenhed nogensinde vil 
gå upåagtet eller ubelønnet hen. Det 
er klart fortalt i en åbenbaring, givet 
til Joseph Smith i januar 1841, der 
taler om hans trofaste bror, Hyrum, 
hvis hengivenhed gav ham en martyrs 
død, da de to blev myrdet i Carthage- 
fængslet i 1844. Jeg citerer: 
,,0g videre siger jeg dig: Salig er min 
tjener Hyrum Smith, thi jeg, Herren, 
elsker ham for hans hjertes oprigtig- 
heds skyld, og fordi han elsker det, 
der er ret for mig, sigerHerren." (L.&P. 
124:15) 

Dette gælder ligeså meget for de titu- 
sinder af retskafne mennesker rundt 
omkring i verden, som behandler 
deres medmennesker i hæderlighed. 
Profeterne fra Det gamle og Det nye 
Testamente og dem fra Mormons Bog 
opnåede hjertets hæderlighed, der 
bragte dem Helligåndens følgeskab. 
På samme måde har de, der har præsi- 
deret over og i dag præsiderer over 
Guds genoprettede rige, handlet med 
hæderlighed og i fuldstændig hengi- 
venhed. Medlemmer af Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige verden 
over kan være evigt taknemmelige 
over at kende den usvigelige trofast- 
hed hos disse hengivne generalautori- 
teter, som sidder på denne forhøjning 
i det store Tabernakel i dag. De er, 
sammen med tusinder af andre ledere 
rundtom i kirken, oprigtige, retskafne 
og hengivne over for de tillidsposter, 
de har modtaget. De er uselviske i 
deres tjeneste, ydmyge og har under- 
lagt sig vor Herre og Frelsers sind og 
vilje. Deres største ønske er at søge 
frelse og ophøjelse for sig selv og 
deres medmennesker. 
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus 
Kristus, Guds Søn, verdens Frelser, er 
overhoved for denne kirke og leder 
dens aktiviteter gennem sin profet, 
præsident Spencer W. Kimball. 
Jeg vil denne dag af hele min sjæl 
bede om, at menneskenes hjerter 
overalt vil blive rørte af den guddom- 
melige gnist, der vil få dem til at for- 
stå, acceptere og efterleve Jesu 
Kristi belæringer, der vil berede dem 
til et evigt liv med Gud, vor himmelske 
Fader. I Jesu Kristi navn. Amen. 



14 



Mødet lørdag eftermiddag den 2. april 
1977 



Statistisk rapport 1976 

PRÆSENTERETAF 
FRANCIS M. GIBBONS 
Sekretær for Det øverste Præsident- 
skab 



.il oplysning for kirkens medlem- 
mer har Det øverste Præsidentskab 
ladet udarbejde denne statistiske rap- 
port over kirkens medlemskab pr 31 
december 1976: 



Kirkelige enheder 

Antal Zions stave ved 

1976's udgang 
Antal ward 
Antal uafhængige grene 

i stave 
Samlet antal ward og 

uafhængige grene 



798 

5481 

1422 



Præstedømme . . . ialt 438859 
Diakoner 141341 

Lærere 109396 

Præster 188122 

Medlemmer, der har Det melkisedek- 
ske Præstedømme . . . ialt 467321 
Ældster 320876 

Halvfjerds 26328 

Højpræster 120117 

Samlet antal medlemmer, der har 
enten Det aronske eller Det melkise- 
dekske Præstedømme . . . 906180 
(En forøgelse i antal i løbet af 1976 
på 32387) 



i stave 


6903 






Antal missionsgrene 


1716 


Kirkens organisationers medlemstal 


Antal fuldtids-missioner 


148 


Hjælpeforeningen 


1129135 






Søndagsskolen 


3387454 


Kirkens medlemmer 




Unge mænd i aronske 




I stavene 


3283264 


præstedømme-alderen 


267352 


I missionerne 


459485 


Unge Piger 


249724 


Samlet medlemstal 


3742749 


Primary 


498867 



Kirkens vækst i løbet af 1976 

Børn velsignet i stave 

og missioner 88522 

Børn der er velsignet og 

døbt i stave og 

missioner 133959 

Samfundsstatistik 

Antal fødsler pr tusinde 

medlemmer 29.72 

Antal personer gift pr 

tusinde medlemmer 13.34 

Antal døde prtusinde 

medlemmer 4.32 

Præstedømmet 

Medlemmer, der har Det aronske 



Velfærdsplanen 
Antal personer hjulpet 

i årets løb 110306 

Antal personer formidlet 

arbejde 29657 

Arbejdsdage skænket til 

velfærdsplanen 400607 

Svært materiel stillet til 

velfærdsplanens 

rådighed i antal 

arbejdsdage 8219 

Her udover blev 125000 arbejdsdage 
skænket i forbindelse med oversvøm- 
melseskatastrofen i Idaho. 

Genealogisk Selskab 

Navne klargjort til 



tempelordinanser 3539340 

Genealogisk Selskab indsamleropteg- 
nelser i 35 lande ved benyttelse af 
80 mikrofilm-kameraer og fem inter- 
viewere. I løbet af 1976 øgedes sam- 
lingen af mikrofilm med 4.5% til ialt 
910661 spoler på hver 100 fod, svaren- 
de til 4334559 bøger på hver 300 sider. 



Templerne 

Antal begavelser foretaget i 1976 i de 
16fungerende templer: 
For de levende 43645 

For de døde 3421793 

Samlet antal begavelser 3465438 

Kirkens skolesystem 

Ialt indskrevet i kirkens skoler for 
skoleåret 1975-76, inkluderende insti- 
tutter og seminarer . . . 322587 

Døde i løbet af året 

Ældste Alvin R. Dyer fra De halvfjerds' 
første Kvorum; søster Lewella Rees 
Christiansen, enke efter ældste EIRay 
L. Christiansen, tidligere assistent til 
De Tolv; søster Ida Josephine Mur- 
dock Kirkham, enke efter Oscar A. 
Kirkham, tidligere medlem af De halv- 
fjerds' øverste Råd; præsident Aley 
K. Auna fra Hilo Hawaii stav; præsi- 
dent Daniel O. Trevino fra Mexico 
Torreon mission; præsident Millen 
Dan Atwood fra Ogden Utah Riverdale 
stav; dr. Leland R. Cowan, pioner in- 
denfor kræftforskning og behandling 
af kræft; søster Kate B. Carter, 
præsidentinde for Daughters of the 
Utah Pioneers. 



15 









, ,, «sPSy^ ^Hf d^Ht^SS^^^-^*-"^'' 


^» ''""'"'"'""' 










t^^piiigfc^ 


■« i 


TO y ^Bå * 1KVI 




§KsSriBH^Hfc^l^B!røBB Vs ■ ■ 



Herren har bedt kirkens medlemmer 
påtage sig større ansvar for at finde og 
indrage sådanne mennesker i fælles- 
skabet, som er interesseret i evan- 
geliet 



Gør en ekstra indsats som 



missionær 

ÆLDSTE 

FRANKLIND. RICHARDS 
Præsidentskabet for De halvfjerds' 
første Kvorum 



Mi 



Jne kære brødre og søstre. Jeg 
fryder mig sammen med jer ved denne 
konferences åndelighed og de inspi- 
rerende budskaber, vi har lyttet til. 
En af de sidste opgaver, Frelseren gav 
sine apostle var: „Gå ud i al verden og 
forkynd evangeliet for al skabningen! 
Den, som tror og bliver døbt, skal 
blive frelst; men den, som er vantro, 
skal blive fordømt. "(Mar. 16:15-16) 
Guds kirke har altid været en mis- 
sionerende kirke, og gennem åben- 
baring i vor tid er det blevet krævet 
af os, at vi skal bringe det gengivne 
evangelium til enhver nation, slægt, 
tungemål og folk. (Se L.&P. 133:37) 
Vi har også fået fortalt, at ,,. . . der 
findes endnu mange på jorden blandt 
alle sekter, partier og religionssam- 
fund, som er forblindede ved menne- 
skenes listige anslag, så de ligger på 
lur for at bedrage, og som holdes 
borte fra sandheden blot derved, at de 
ikke ved, hvor de kan finde den." 
Vi indbyder dem, som søger sand- 
heden og en bedre livsstil, til oprigtigt 
at undersøge vort budskab. Det vil 
besvare spørgsmålene: ,,Hvad er 
formålet med livet?" „Hvor kommer 
vi fra?" og „Hvad er der efter døden?" 
Det gengivne evangelium bringer fred, 
lykke og vækst og udvikling i livet for 
dem, der accepterer det og lever i hen- 
hold til dets belæringer. 
Præsident Kimball har bedt os gøre 
en ekstra indsats. Lad mig tilbyde 
nogle tanker om måder, hvorpå vi kan 
gøre denne ekstra indsats i mis- 
sionærarbejdet. 



For det første går alt for meget af mis- 
sionærernes tid med at finde men- 
nesker, de kan undervise. Der må fin- 
des måder at give missionærerne 
mere tid til at undervise. En af de 
bedste måder er at få programmet 
„Ethvert medlem en missionær" til at 
virke mere effektivt, således at med- 
lemmerne finder og inddrager folk i 
fællesskabet, så missionærerne kan 
undervise dem. 

Et tre-punkts-program, der kan hjælpe 
medlemmerne til med held at finde 
og indføre eventuelle medlemmer, 
består af : 

1. At efterleve de evangeliske prin- 
cipper. Tusinder slutter sig hvert år til 
kirken efter at have fået interesse for 
den på grund af et medlems gode 
eksempel. 

2. At begynde en evangelie-samtale 
med dine venner og naboer ved at 
spørge dem, hvad de kender til kirken. 
Hvad enten de ved lidt eller meget, 
kan vi følge op ved at spørge: „Kun- 
ne du tænke dig at få mere at vide?" 
Hvis de gerne vil det, så indbyd dem 
til dit hjem for at få undervisning i 
evangeliet af missionærerne. Hvis det 
ikke er muligt at invitere dem hjem, 
så send deres navne til missionærer- 
ne, så de kan følge sagen op. Mange 
af disse henvisninger kan give mis- 
sionærerne navne på andre interesse- 
rede mennesker, og dette kan foregå i 
det uendelige, hvis arbejdet bliver 
fulgt op med begejstring. 

3. Invitere dine venner og naboer med 
til møder i kirken, til fester og særlige 



begivenheder. Når de på den måde 
bliver bragt ind i fællesskabet, er 
det langt lettere for dem at foretage 
den nødvendige forandring af deres 
levemåde. 

Når henvisnings-programmet og fæl- 
lesskabsindførelsen foregår effektivt, 
bliver det muligt for missionærerne at 
bruge mere tid til undervisning, hvil- 
ket igen resulterer i flere dåbshand- 
linger af omvendte. 

Et andet godt emne for en missionæ- 
rindsats er familier, hvor kun den ene 
ægtefælle er medlem. Tusinder af 
vore medlemmer har giftet sig med 
ikke-medlemmer (eller kun den ene er 
blevet omvendt og har tilsluttet sig 
kirken. O.a.) Det er vort mål at inddra- 
ge disse ikke-medlemmer i fælles- 
skabet, give dem og deres familie 
missionærlektierne, og, når de har 
fået et vidnesbyrd, bringe dem ind i 
kirken gennem dåb. 
Et stort antal vordende ældster har 
giftet sig med ikke-medlemmer, og 
ved at undervise sådanne familier, 
kan mange af dem beredes for Det 
melkisedekske Præstedømme. 
Vi foreslår, at sådanne familier under- 
vises i grupper. Ved at gøre det, styr- 
ker de stærkere de mindre stærke, og 
flere omvendelser og dåbshandlinger 
bliver resultatet med mindre tid og 
indsats. 

Et andet område, der fortjener særlig 
opmærksomhed, er størrelsen af vore 
missionær-stab. Selvom vi nu har 
mere end 25.000 fuldtidsmissionærer, 
er behovet for unge mænd og kvin- 



16 



der og ældre par i høj grad forøget, 
efterhånden som flere og flere mis- 
sioner oprettes i mange dele af ver- 
den. Præsident Kimball har bedt om, 
at flere og bedre-beredte missionærer 
bliver kaldet til oversøiske stave og 
missioner, og det er ved at ske nu. Da 
mange af disse missionærer, og især 
dem, der kaldes fra oversøiske mis- 
sioner, ikke er i stand til at betale hele 
omkostningen ved deres missioner, 
kan præstedømme-kvorummer og kir- 
kemedlemmer hjælpe disse mis- 
sionærer ved at yde bidrag til kirkens 
missionærfond. 

For nylig sluttede en kvorumspræsi- 
dent det brev, som fulgte med et 
bidrag, således: ,,Vi er begejstrede 
over de rapporter om fremgang, som 
vi får, og håber at vi kan blive en del 
af de forøgede anstrengelser for at 
dele evangeliet med andre." 
En søster, der bor i Californien, skrev: 
„Jeg føler mig tilskyndet til at sende 
endnu en check til kirkens missionær- 
fond. Hvilket større værk er der end 
dette? Jeg elsker evangeliet og kunne 
ikke leve uden det. Jeg er meget be- 
gejstret for familie-missionær-pro- 
grammet. Herren leder mig til familier 
og også til enkeltpersoner- ja, på 
søndag kommer flere af dem med mig 
i kirke." 

Dette er typiske vidnesbyrd blandt 
mange, som vi bestandigt modtager, 
og jeg vil gerne rose og opmuntre 
dem, som giver af deres midler til det 
storslåede missionærarbejde. Mange 
af disse bidrag repræsenterer, selvom 
de er små, virkelige ofre. 
Vi har nu tusinder af stavsmis- 
sionærer, men vi kan bruge tusinder 
endnu. Det anbefales, at enhver nyom- 
vendt faren stilling i kirken, og mange 
af disse nye medlemmer ville udgøre 
fremragende stavsmissionærer. 
Med organiseringen af De halvfjerds' 
første Kvorum, som præsident Kim- 
ball foretog i oktober 1976, er væg- 
ten påny blevet lagt på stavsmis- 
sionærarbejdet. De halvfjerds' første 
Kvorum har ansvaret for at styrke halv- 
fjerds-kvorummerne ude i stavene og 
at fremme stavsmissionernes ind- 
sats. Vi fremhæver betydningen af 
disse stavsmissionærer og af at koor- 
dinere deres indsats med den, der 
udføres af fuldtidsmissionærerne. 



Et andet område, som heller ikke må 
overses, er vore mænd og kvinder, 
som arbejder i militæret. Det vil sik- 
kert undre Dem, at der er omkring 
20.000 medlemmer af kirken i mili- 
tærtjeneste. Disse mænd og kvinder 
kan være, og er i mange tilfælde, 
fremragende missionærer. Når de 
efterlever deres religion, respekteres 
og beundres de af deres kammerater. 
Gruppen kan være et godt middel til at 
bringe et uanet antal omvendte ind 
i kirken og give tusinder af henvisnin- 
ger hvert år til missionærerne. 
Jo, dette ,, hvert medlem en mis- 
sionær"-program er inspireret. Når de 
muligheder, jeg har nævnt, og andre, 
bliver udnyttet, kan kirkens medlem- 
mer finde folk, som missionærerne 
kan udervise; og mens de bliver under- 
vist, kan medlemmerne føre dem ind 
i fællesskabet og bevare dem dér efter 
deres dåb. Og det er jo rigtigt, som 
Paulus skrev til efeserne: 
,,Såer I da ikke længere fremmede og 
udlændinge, men I er de helliges med- 
borgere og Guds husfæller." (Ef. 
2:19) 

Må vi blive i stand til at forestille os 
flere end tre og en halv million med- 
lemsmissionærer bringe sjæle ind i 



Guds rige og føle den glæde og lykke, 
der kommer ved at udføre missionær- 
arbejde. 

Og må jeg påny sige til alle, der søger 
sandheden: En ny livsopfattelse 
venter dem, som accepterer det gen- 
givne evangelium og lader det styre 
deres tilværelse; de vil sandelig finde 
svaret på deres spørgsmål: „Hvad er 
formålet med livet?" Vi opfordrer Dem 
til at undersøge mormonismen — 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
lige. 

Mine brødre og søstre, vi er i gang 
med at opbygge Guds rige. Jeg bærer 
vidnesbyrd om, at Faderen og hans 
Søn, Jesus Kristus, virkelig viste sig 
for profeten Joseph Smith, at Gud 
lever, og at Jesus er Kristus. Evange- 
liet i dets fylde er blevet gengivet gen- 
nem profeten Joseph Smith, og det er 
vores privilegium og ansvar at dele 
det med andre. Joseph Smith var en 
stor profet, og vi har i dag en stor 
profet som overhoved for kirken, vor 
højtelskede præsident Spencer W. 
Kimball. Lad os forøge vor effektivitet 
i missionærarbejdet, for at Guds rige 
kan gå fremad i forøget tempo, så him- 
merigets rige kan komme. I Jesu Kristi 
navn. Amen. 




17 




Kirkens opfordring til at undersøge 
dens påstande er ,, hovedsagen for det 
kostbareste du ejer — familien" 



Hvad er det, der udgør 
den sande kirke? 



ÆLDSTE 

DELBERT L.STAPLEY 

De tolvs Råd 



Mi 



.ine brødre og søstre og venner; 
her er, hvad der somme tider kommer 
til orde fra velmenende og oprigtige 
mennesker: ,,Du går til din kirke, jeg 
går til min kirke. Men lad os følges 
ad." Men kan folk virkelig følges ad, 
hvis de ikke er enige om Kristi læres 
grundliggende principper? Forkynder 
alle kristne kirker det sande evange- 
lium og dets principper, og har de 
myndighed til at administrere de frel- 
sende ordinanser, som vil vejlede og 
ophøje deres medlemmer ind i Guds 
himmelske rige? 

Jesus lærte: ,,Gå ind ad den snævre 
port; thi vid er den port og bred den 
vej, som fører til fortabelsen, og man- 
ge er de, der går ind ad den ; 
og snæver er den port og trang den 
vej, som fører til livet, og få er de, 
der finder den." (Matt. 7:13-14) 
Antyder denne udtalelse af Frelseren, 
at der er mange veje til himlen? Mange 
mennesker accepterer virkelig den 
menneskeskabte filosofi, at „Alle veje 
fører til Gud," men det er en filosofi, 
der er uforenelig med Herrens belæ- 
ringer. 

Der er ingen logik i eller grund til at 
antage, at inkonsekvente forkyndelser 
og afvigende lærdomme kan bringe 
det samme resultat. Hvis sandhed 
kommer fra en eneste kilde — Gud — 
hvordan kan den så forkyndes så for- 
skelligt? 

Vi ved, at al sandhed virkelig kommer 
fra Gud og derfor er uforanderlig, ved- 
varende, bestandig og samstemmen- 
de. Derfor kan ikke alle de kristne kir- 



ker med deres afvigende og forskellige 
belæringer give en fylde af sandhed. 
Det er min hensigt at vise med vid- 
nesbyrd og udnyttelse af skrifter- 
ne, at der kun kan være én Herre og 
én acceptabel tro, én dåb og én sand 
kirke. Og hvis nogen af jer bliver klare 
over, at I ikke kan holde fast ved jeres 
nuværende tro, så bør I have mod til at 
undersøge, og tro nok til at foretage 
en forandring og følge den sande sti, 
som Kristus har vist os, og som fører 
til den lykke, der varer evigt. 
Da Jesus var her på jorden blandt 
menneskene, erklærede han overfor 
sine disciple: ,,Jeg er vejen og sand- 
heden og livet; ingen kommer til 
Faderen uden ved mig" (Joh. 14:6) 
Han erklærede, at de doktriner, han 
lærte, var givet ham af Faderen. Han 
tog ingen ære selv — sagde kun, at 
han gjorde det, som Faderen havde 
sagt, han skulle gøre. „Thi Faderen 
elsker Sønnen og viser ham alt det, 
han selv gør . . ."(Joh. 5:20) 
„Jeg og Faderen, vi er ét," sagde Frel- 
seren (Joh. 10:30) Denne udtalelse be- 
tyder ikke, at de to er den samme per- 
son, men at Jesus og hans Fader er ét 
i hensigt og formål. 
At høre og acceptere Jesus er at 
høre og acceptere hans Fader. Deres 
lære og formål er identiske. Frelses- 
læren er den samme for alle Guds 
efterkommere. Jesus bad i sin forbøn 
til Faderen for dem, som levede i over- 
ensstemmelse med hans lærdomme 
og ordinanser: „Og den herlighed, 
du har givet mig, den har jeg givet 



dem, for at de skal være ét, ligesom 
vi er ét" {Joh. 17:22; fremhævelse til- 
føjet) 

For at forkynde denne lære om Fa- 
deren og Sønnen, oprettede Jesus sin 
kirke på jorden. Der var dengang, som 
der er det nu, mange versioner af 
sandheden, repræsenteret af forskel- 
lige religiøse retninger. Frelseren 
valgte ingen af de kirker, der var opret- 
tet af mennesker, hverken da han selv 
var her på jorden, eller i de sidste 
dage. Han organiserede sin egen kirke 
med profeter og apostle med en evan- 
gelisk plan for frelse og ophøjelse. 
Det var Jesu Kristi kirke. 
Jesus vidste, at de forskellige sekter 
ikke havde en fylde af sandheden og 
ikke havde myndighed til at admini- 
strere frelsens ordinanser. Da mange 
religiøse ledere blev fornærmet over 
hans belæringer, forkyndte Jesus de 
fleste af sine doktriner i form af 
lignelser. De gjorde det klart for den 
åndeligt indstillede, at der kun skulle 
være „én hjord, én hyrde" (Joh. 
10:16). 

„Sandelig, sandelig, siger jeg eder: 
den, der ikke går ind i fårefolden gen- 
nem døren, men stiger over andet- 
steds, han er tyv og røver. 
Men den, der går ind gennem døren, 
han er fårenes hyrde. 
For ham lukker dørvogteren op, og 
fårene hører hans røst; og han kalder 
sine får ved navn og fører dem ud . 
Og når han har lukket alle sine får ud, 
går han foran dem; og fårene følger 
ham, fordi de kender hans røst. 



18 



En fremmed derimod vil de ikke følge, 
men vil flygte fra ham, fordi de ikke 
kender denne fremmedes røst." (Joh. 
10:1-5) 

Da denne lignelse ikke blev forstået 
fuldtud, forklarede Jesus den ved at 
sige: 

,,. . . jeg er fårenes dør . . . 
Jeg er døren; om nogen går ind gen- 
nem mig, han skal blive frelst; og han 
skal gå ind og gå ud og finde føde. 
Jeg er den gode hyrde; den gode hyr- 
de sætter sit liv til for fårene. 
Men den, som er lejesvend og ikke 
hyrde, hvem fårene ikke hører til, han 
ser ulven komme og forlader fårene og 
flygter. . ." (Joh. 10:7, 9, 11 , 12) 
Vidnesbyrdet om at Jesus er den gode 
hyrde, var en talemåde, som var godt 
kendt af dem, der var bekendt med 
Palæstinas uendelige græsgange. 
Jesus vidste, at hans tilhørere var be- 
kendt med profetien om, at en hyrde 
var blevet lovet israelitterne. David, 
hyrdedrengen, der blev konge, skrev 
den smukke treogtyvende salme, der 
begynder: ,, Herren er min hyrde." 
Esajas profeterede, at når Herren 
kommer ned, ,, vogter han sin hjord 
som en hyrde, samler den med 
armen." (Esajas 40:11) Der var ingen 
tvivl om, hvad Jesus mente. Han var 
deres Herre — den lovede Messias! 
Ved at sammenligne falske lærere og 
præster med tyve og lejesvende, hvis 
hu stod til penge snarere end til hjor- 
den eller flokken, irettesatte Jesus 
alle hyklere. En strengere fordømmel- 
se kunne ikke tænkes! Og for at sætte 
prikken over i et, så ingen kunne mis- 
forstå, sagde han: ,,Der skal være én 
fold, én hyrde." (Joh. 10:16) 
Han anerkendte ikke dengang, og han 
har ikke gjort det siden, en mangfol- 
dighed af folde eller hyrder. 
Efter at Jesus havde sat sine apostle 
i spidsen for den oprindelige kirke, 
prædikede de den samme enhed i 
doktriner og praktiserede de samme 
ordinanser, som Jesus havde givet 
dem. Disse apostle var ikke selvud- 
nævnte tjenere, for Jesus sagde til 
dem: „Ikke I har udvalgt mig, men jeg 
har udvalgt jer til at gå hen og bære 
frugt" (Joh. 15:16) 

De var bemyndigede præster, der var 
kaldede til at undervise og administre- 
re de frelsende, evangeliske ordinan- 



ser. Jesus har overdraget den præste- 
dømmelige myndighed til dem. Så 
længe de forblev på jorden og fun- 
gerede under den myndighed, som 
Jesus gav dem, herskede der dok- 
trinær enhed og ensartethed i ordinan- 
serne. Det evangeliske budskab, som 
de havde fået besked på at bringe ud 
over hele verden, var det samme for 
enhver overalt. Folk fik ikke forkyndt 
forskellige evangelier og derpå givet et 
valg. Dervarkun én plan foralle. 
På grund af det universelle ved disse 
frelses-krav, skrev apostlen Paulus: 
,,. . . én Herre, én tro, én dåb." (Ef. 
4:5) Ved en anden lejlighed skrev 
han : ,,Men om så vi selv eller en engel 
fra Himmelen forkyndte jer evangeliet 
i strid med det, vi har forkyndt jer — 
forbandet være han." (Gal. 1 :8) 
Een kirke, eet bemyndiget præste- 
skab, een ortodoks evangeliedoktrin 
og een Helligånd karakteriserede Jesu 
Kristi Kirke på hans tid. „Thi Gud er 
ikke forvirringens, men fredens Gud." 
(1. Kor. 14: 33) Således var Guds åben- 
baringer til lederne af Jesu Kristi 
Kirke fornuftige, konsekvente og sam- 
stemmende. 

Det var først efter Kristi apostles død, 
at åbenbaringer ophørte. De rene dok- 
triner, som Kristus lærte, blev udvan- 
dede med verdens filosofier, og pro- 
fane forandringer sneg sig ind i kir- 
kens ordinanser. Til sidst blev det, der 
engang havde været tydeligt og for- 
ståeligt, mystisk og forvirrende. For- 
virring er den mark, hvorpå Satan 
opererer for at besvige og føre men- 
neskeheden på afveje. Jesus og 
apostlene forudsagde et „frafald" 
(seTess. 2:1-4), som virkelig forekom, 
og kristendommen gik ind i en lang, 
mørk nat. 

I dag er der et mylder af kirker og 
doktriner i overflod, som alle påberå- 
ber sig een kilde. En sådan påstand er 
selvfølgelig selvmodsigende og i 
modsætning til Jesu Kristi belærin- 
ger og det mønster, han satte. En 
oprigtig sandhedssøgende må spør- 
ge: „Hvilken, om nogen, af de for- 
skellige kristne grupper, er den rig- 
tige?" Som vejledning gav apostlen 
Jakob os dette råd: „Hvis nogen af 
jer står tilbage i visdom, da skal han 
bede om at få den fra Gud, der giver 
alle gavmildt og uden bebrejdelser, og 



så vil den blive ham givet." (Jakobs 
Brev 1 :5) Hvis man oprigtigt sætter 
dette løfte på prøve i søgen efter lys 
og sandhed, vil man blive belønnet. 
Moroni, en af profeterne i Mormons 
Bog, anviser en enkel måde, hvorpå 
man kan kende ægtheden af Kristi 
evangelium. Han opmuntrede: „Og 
når I modtager disse ting, formaner 
jeg jer til at adspørge Gud, den evige 
Fader, i Kristi navn, om disse ting ikke 
er sande; og dersom I beder af oprig- 
tigt hjerte og med fast forsæt samt 
med tro på Kristus, da vil han åben- 
bare sandheden deraf for jer gennem 
den Helligånds kraft. 
Og gennem den Helligånds kraft kan I 
kende sandheden i alle ting." (Moroni 
10:4,5) 

Da det er klart, at Jesus var ét med sin 
Fader, og at de kun accepterede én 
fold, eller kirke, er det vigtigt for 
enhver, der søger efter sandheden, at 
kunne kende tegnene på den sande 
kirke. Jesu Kristi kirke har i alle tids- 
aldre haft visse identificerende ken- 
detegn. 

I den sande Jesu Kristi kirke vil man 
finde ledere, der kan føre deres præ- 
stedømmelige myndighed direkte til- 
bage til Herren Jesus Kristus. 
Man vil i hans kirke finde de samme 
embedsmænd administrere blandt 
menneskene, nemlig: profeter, a- 
postle, biskopper, halvfjerdser, æld- 
ter, præster, lærere og diakoner. 
Kirken vil være under ledelse af en 
Guds profet. 

Kirkens hovedopgave er at „gøre alle 
folkeslagene til mine disciple, idet I 
døber dem i Faderens og Sønnens og 
Helligåndens navn." (Matt. 28:19) 
De samme Åndens gaver, som fandtes 
i kirken på Kristi tid, findes der i dag. 
Nogle af disse gaver er: åbenbaring, 
helbredelse, mirakler, profeti og 
mange andre — således som de 
nævnes i det første brev til korin- 
terne, det tolvte kapitel; Lære og 
Pagters seksogfyrretyvende afsnit, 
og i Mormons Bogs tiende kapitel af 
Moroni. Barmhjertighed — Kristi rene 
kærlighed — er et af kendetegnene på 
dens medlemmer. 

Den samme kraft, som Jesus gav sine 
apostle, at „hvad I binder på jorden, 
det skal være bundet i Himmelen; og 
hvad I løser på jorden, det skal være 



19 



løst i Himmelen" (Matt. 18:18), vil 
også findes i den sande kirke idag. 
Der vil være ordinanser og velsignel- 
ser, der overdrages af bemyndigede 
tjenere til kirkens medlemmer. Disse 
pagter og forpligtelser vil gælde, hvis 
de indgåes og adlydes, ikke blot for 
dette liv men foral evighed. 
Ethvert menneske i Herrens kirke 
er berettiget til en sikker viden, mod- 
taget ved personlig åbenbaring gen- 
nem Helligånden om, at kirken er 
sand. Personlig åbenbaring til den 
enkelte er styrke i Jesu Kristi kirke 
til enhvertid. 

Vi må lære sandheden sikkert at 
kende og ikke bare antage, at vi har 
ret. Det er vores ansvar at vide — og 
ved hjælp af skrifterne og Helligån- 
den kan man vide uden tvivl. 
Man kan ikke ydmygt studere skrifter- 
ne uden at opnå kundkab om og vid- 
nesbyrd om, at der kun er én vej til 
ophøjelse. Skrifterne påpeger det 
meget klart. Det må være Guds måde 
og ikke menneskers måde, for Gud 
har sagt: „Thi mine tanker er ej eders, 
og eders veje er ej mine, lyder det fra 
Herren." (Esajas 55:8) 
Som en bemyndiget tjener og særligt 
vidne om Jesus Kristus i denne tid 
bærer jeg ydmygt vidnesbyrd om, at 
Jesu Kristi kirke er på jorden i dag. 
Denne kirke bærer alle de identifi- 
kationstegn, som jeg har nævnt. 
Præsiderende under ledelse af Jesus 
Kristus virker en levende profet. Hans 
navn er Spencer W. Kimball, præsi- 
dent over Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. 

Vi erklærer, at Jesu Kristi kirke er ble- 
vet genoprettet i vor tid. Hans oprin- 
delige kirke var gået tabt for jorden 
på grund af frafald. Gennem Joseph 
Smith, den grundlæggende profet, 
kaldet af Gud i denne, vor tids udde- 
ling, kom der ny åbenbaring fra Gud, 
hvorved de oprindelige lærdomme og 
ordinanser blev gengivet, som hører til 
Jesu Kristi kirke. 

Omkring 25.000 missionærer, ældster 
og unge piger, er kaldede til at bringe 
budskabet om genoprettelsen ud til 
alle nationer, dertilladerden gengivne 
kirke at komme ind. De er kaldet til at 
virke på frivillig basis atten måneder 
for unge piger, og to år for de unge 
mænd. 



Vores præsident, SpencerW. Kimball, 
har sagt, at vort mål er at bringe evan- 
geliet ud til hele verden, og at ,,vi 
indbyder alle til at lytte til budskabet 
fra de sidste dages helliges mis- 
sionærer. Intet budskab De nogensin- 
de vil høre, vil få større indflydelse for 
det gode i Deres tilværelse, både her 
i dødeligheden og i livet herefter. 
Belønningerne er kostelige for de 
oprigtige i hjertet, som søger efter 
sandheden." (Ensign, maj 1976, side 
7) 

En magtfuld begrundelse for at under- 
søge Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Helliges påstand er omsorgen for 
Deres dyrebareste ejendom — Deres 
familie. Vi lover Dem, at når De er ly- 
dig over for særlige ordinanser, kan 
Deres kære blive forenet med Dem for 
evigt. Når De undersøgervores påstan- 



de, vil De opdage, hvordan disse vel- 
signelser kan blive Deres. 
Vi kan ikke sikre os de velsignelser, 
Gud har lovet, uden at vi holder hans 
love og hans befalinger. Dem må vi 
lære at kende og trofast adlyde, hvis 
vi skal opnå at komme i Det celestiale 
Rige. 

Jeg bærer mit højtidelige vidnesbyrd 
til Dem, at der kun er én sand hyrde 
— vor Herre Jesus Kristus — én tro, 
én dåb, og kun én Kristi kirke. Jeg 
opfordrer alle, som lytter til Den 
gode Hyrdes stemme om at undersøge 
budskabet fra hans kirke i dag og opnå 
et personligt vidnesbyrd om dets ægt- 
hed. Jeg bærer ydmygt mit vidnesbyrd 
om sandheden af dette og opfordrer 
Dem alle til at opnå dette personlige 
vidnesbyrd; og jeg gør det i Jesu 
Kristi navn. Amen. 




20 




Meditationen under nadverens ad- 
ministrering har stor betydning for at 
forandre og velsigne vor tilværelse 



Tanker om nadveren 



ÆLDSTE 

HOWARDW. HUNTER 
De tolvs Råd 



,or ikke så længe siden overvæ- 
rede jeg en stavskonference ikke så 
langt herfra, og ved at skynde mig var 
jeg i stand til at komme hjem tidligt 
nok søndag eftermiddag til at få lejlig- 
hed til at overvære nadvertjenesten i 
mit eget ward. Rundt omkring i ver- 
den overværer tusinder og atter tu- 
sinder af familier nadvermødet på 
hviledagen — Herrens dag — de fleste 
af dem anført af præstedømmebære- 
ren i hjemmet, hvis ansvar det er at 
lede familien i efterlevelse af Guds 
befalinger. Herren sagde: ,,Og for at 
du kan holde dig fuldstændig uplettet 
af verden, skal du gå til bedehuset og 
ofre dine sakramenter på min hellige 
dag." (L.&P. 59:9) 

Det var interessant at se folk gå til 
kirke, nogle af dem spadserende hen 
ad gaden, andre kørende i bil og dreje 
ind på parkeringspladsen. Fra alle 
sider samledes de — mænd, kvinder 
og børn. Mange kom hele familier ad 
gangen. 

Familier består som regel af far, mor 
og børn, men det ikke altid tilfældet. 
Somme tider er der ikke nogen mor 
eller far, og somme tider er der ingen 
børn. Ofte er der kun en enkelt per- 
son. I de tidligere år var vores familie 
større, men nu består den kun af to. 
Da vi gik ind i kirkebygningen hilste 
biskop Salisbury os på sin sædvanlige 
venlige måde med et varmt håndtryk. 
Da vi gik hen langs rækkerne, nikke- 
de bror Doxey, vores hjemmelærer, til 
hilsen, og vi hilste ham på samme 
måde — en hjertelig måde at hilse på, 



men ligeså god som et håndtryk, bort- 
set fra afstanden der skilte os. Og så 
var der bror Jensen, vores tidligere 
hjemmelærer, der sad sammen med 
sin kone og sine døtre. Vi kunne også 
se søster Whitney og søster Nielsen, 
de søde besøgslærerinder, der kom- 
mer til vores hjem og bringer en 
solstråle med sig til opmuntring for 
søster Hunter. Et par rykkede ind på 
bænken, så vi kunne sidde ved siden 
af dem, og nogen på rækken bagved 
os berørte min skulder og hviskede, 
at de var glade for at se os. 
Vi var blandt venner. Vi var blandt 
mere end venner — vi var sammen 
med både brødre og søstre — bogsta- 
velig talt. Orglet spillede sagte, og der 
var nogle få øjeblikke af stille medita- 
tion, før den store viser på kirkebyg- 
ningens ur nåede det højeste punkt og 
antydede, at det var tid for påbegyn- 
delse af en hellig time. 
Den ene af biskoppens rådgivere bød 
på en værdig men venlig måde 
velkommen fra talerstolen og nævne- 
de den salme, som vi skulle synge. 
Præsterne sad stille ved nadverbordet. 
Jeg betragtede dem enkeltvis. Velsoi- 
gnerede, ærbødige, alvorlige. Mange 
unge mænd på deres alder tilbragte 
dagen med rekreation eller sport, men 
de var kommet til Herrens hus. Foran 
dem sad en række diakoner. Også de 
var velsoignerede og opførte sig pænt. 
De tog virkelig deres første embede i 
Det aronske Præstedømme alvorligt. 
Som jeg betragtede disse præster og 
diakoner, blev jeg klar over, at de kom 



fra gode hjem med forældre, som 
elskede dem, og som lærte dem at 
holde Herrens befalinger. Og så gik 
tankerne til andre, som har interesse 
for dem: deres biskop og hans råd- 
givere, hjemmelærerne, præstedøm- 
me-ledere og lærere, alle dem, som 
hjælper dem i søndagsskolen og Unge 
Mænd-organisationen, spejder- og 
ulveungeledere og en række andre, 
som giver deres tid og arbejde for at 
lære og opmuntre dem i deres unge 
år. 

Det vil ikke vare længe, tænkte jeg, 
før disse præster og diakoner vil være 
ude i missionsmarken for at udføre 
den opgave, der er givet alle trofaste 
ældster i kirken : ,,Gå ud i al verden og 
prædik evangeliet for al skabningen 
og handl efter den myndighed, som 
jeg har givet jer, og døb i Faderens, 
Sønnens og Helligåndens navn." 
(L.&P. 68:8) 

Efter en salme og bøn, og mens præ- 
sterne beredte nadveren, blev vi ledet i 
sangen: 

Kære Fader, hør vor bøn 
lad din nådes lys os få, 
om vor Frelsers kærlighed 
nadverbordet minde må. 
Salme nr175 

En præst knælede over det brudte 
brød og bad: „At de må spise det til 
minde om din Søns legeme og vidne 
for dig, o Gud, du evige Fader, at de 
er villige til at påtage sig din Søns 
navn og altid erindre ham og holde 
hans bud." (L.&P. 20:77) Diakonerne 
spredtes rundt om i salen for at om- 



21 



dele det brudte brød. En af dem kom 
hen til vores række og holdt bakken, 
mens jeg tog et stykke. Derefter holdt 
jeg bakken, så søster Hunter kunne 
tage, og hun holdt den for den, der 
sad ved siden af hende. På den måde 
gik bakken ned langs rækken, hvor 
enhver betjente og enhver blev betjent. 
Jeg tænkte på de begivenheder, der 
fandt sted den aften for næsten to 
tusinde år siden, da Jesus blev for- 
rådt. Han havde sendt Peter og Johan- 
nes ind til Jerusalem for at gøre al- 
ting parat til påskefesten. Det inklu- 
derede efter sædvane ofrelsen af et 
lam. Offerloven var blevet fulgt ned 
gennem århundrederne, lige siden 
fader Adam indviede den som for- 
beredelse til den tid, da Frelseren ville 
yde det store offer for menneskehe- 
den ved at udgyde sit blod og dø på 
korset. 

Efter at Mesteren og de tolv havde 
spist under påskefesten ,,tog han et 
brød, velsignede, brød det, gav det og 
sagde: Jag dette; dette er mit le- 
geme.' 

Og han tog en kalk, takkede og gav 
dem den; og de drak alle deraf. 
Og han sagde til dem: , Dette er mit 
blod, pagtsblodet, som udgydes for 
mange.'" (Mark. 14:22-24) 
Således blev Herrens nadver indført 
som erstatning for offeret og som en 
påmindelse om de pagter, som de har 
gjort om at ville følge ham, holde 
hans befalinger og være trofaste til 
enden. 

Mens jeg tænkte over alt dette, randt 
Paulus' opfordring i brevet til kirken 
i Korint mig i tankerne. Han sagde: 
,,Den, der spiser brødet eller drikker 
Herrens kalk på uværdig vis, pådrager 
sig altså skyld over for Herrens le- 
geme og blod. 

Enhver må prøve sig selv og så spise 
af brødet og drikke af kalken. 
Thi den, som spiser og drikker uden at 
ænse, at det er Herrens legeme, 
spiser og drikker sig selv en dom til." 
(1. Kor. 11 : 27-29) 

Jeg fik anfægtelser. Jeg spurgte mig 
selv: „Sætter jeg virkelig Gud overalt 
andetog holder alle hans befalinger?" 
Såkorn reflektionen og beslutningen. 
At gøre pagt med Herren om altid at 
ville holde hans befalinger er en alvor- 
lig forpligtelse, og at forny den pagt 



ved at deltage i nadveren er lige så al- 
vorligt. Meditationen under nadverens 
administration har stor betydning. 
Det er øjeblikke af selvransagelse, 
selviagttagelse, selvbedømmelse — 
tid til at reflektere og beslutte. 
På dette tidspunkt knælede den anden 
præst ved bordet og bad om, at alle, 
som skulle drikke ,, måtte gøre det til 
minde om din Søns blod, der blev ud- 
gydt for dem, at de . . . altid erindrer 
ham, så de må have hans Ånd hos 
sig". (L.&P. 20:79) 

Der var stille meditation, hvor stilhe- 
den kun blev afbrudt af en lille baby, 
hvis mor skyndsomt knugede ham ind 
til sig. Alt, der bryder stilheden under 
denne hellige ordinanse synes ude af 
takt; men det er sikkert og vist, at lidt 
støj fra et lille barn ikke vil mishage 
Herren. Også han blev vugget af en 
kærlig mor ved begyndelsen af et jor- 
disk liv, der begyndte i Betlehem og 
endte på korset på Golgata. 
De unge mænd færdiggjorde tjene- 
sten ved nadverbordet. Så fulgte op- 
muntrende og instruerende ord, en 
afslutningssalme og bøn, og de helli- 
ge øjeblikke nærmede sig afslutnin- 
gen. På vejen hjemad så vi adskillige 
drenge spille bold på gaden, og en 
familie, der vendte hjem i deres cam- 
pingvogn efter en weekend i bjergene. 
Jeg kom til at tænke: hvor ville det 
være vidunderlig, hvis alle mennesker 
havde forståelse af formålet med då- 
ben og villighed til at acceptere den; 
ønske om at overholde de pagter, der 
indeholdes i den ordinanse om at tjene 
Herren og efterleve hans befalinger; 
og desuden et ønske om at deltage i 



nadveren på sabbatsdagen for at forny 
de pagter om at ville tjene ham og 
være trofast til enden. 
I sin omtale af de pagter, man indgår, 
når man deltager i nadveren, udtalte 
en tidligere præsident for kirken: 
„Hvem kan måle ansvaret ved en 
sådan pagt? Hvor vidt den rækkerå 
Hvor omfattende den er? Den udeluk- 
ker fra et menneskes liv profanitet, 
vulgaritet, ørkesløshed, fjendskab, 
jalousi, fuldskab, uærlighed, had, 
selviskhed, og enhver form for ulov- 
lighed. Den forpligter ham til at være 
flittig, sober venlig og til at udføre 
enhver pligt i kirke og stat. Han binder 
sig til at respektere sine medmen- 
nesker, at ære præstedømmet, at be- 
tale sin tiende og sine offergaver og at 
vie sit liv til tjeneste for menneske- 
hedenø" (Præsident David O. McKay 
i MillenialStar 85: 778) 
At have deltaget i nadvermødet og 
nadveren gjorde dagen mere menings- 
fyldt, og jeg følte at jeg bedre for- 
stod grunden til, at Herren sagde: 
,,Og for at du kan holde dig fuldstæn- 
dig uplettet af verden, skal du gå til 
bedehuset og ofre dine sakramenter 
på min hellige dag. 

Thi sandelig, dette er en dag, der er 
bestemt for dig til at hvile fra dit 
arbejde og tilegne den Allerhøjeste 
din andagt." (L.&P. 59:9-10) 
Jeg ved, at Jesus er Kristus, og at 
han lever, efter at være blevet slået 
ihjel som et sonende offer, og er 
opstået for at alle mennesker igen 
kan leve og have evigt liv. Jeg beder, 
at vi trofast må følge ham, i Jesu 
Kristi navn. Amen. 



Præsident Kimball og præsident Romney nyder et lokalt kors sang i 
Lima, Peru. 




22 



Den fundamentale forskel mellem tra- 
ditionel kristendom og den sande 
Jesu Kristi Kirke er den sidste forkyn- 
delse af en levende Frelser 



Den levende Kristus 



ÆLDSTE 

BERNARDP. BROCKBANK 

De halvfjerds' første Kvorum 




JX 



'et har været et vidunderligt pri- 
vilegium og en velsignelse at tilbringe 
mere end syv år af mit liv som tjener 
for Herren på De britiske Øer og Irland. 
Disse mine forfædres lande er skøn- 
ne, og vi føler os hjemme og elsker 
menneskene dér. 

Præsident Kimball, de sidste dages 
hellige på De britiske Øer, i Irland, i 
Rhodesia og Sydafrika elsker, støtter 
og opretholder Dem som Herrens le- 
vende profet. Og de elsker og støtter 
også Herrens levende apostle. 
Herrens kirke er den eneste kirke, af 
hvem det kræves, at den har en leven- 
de profet og et kvorum af tolv levende 
apostle. 

De sidste dages hellige i Rhodesia og 
Sydafrika med deres race- og ligheds- 
problemer ønsker, at Herrens vilje må 
ske i deres tilværelse og i deres lan- 
de, og nogle af Herrens bedste hellige 
lever i disse lande. 

Vi lever i urolige tider, farlige og 
usikre, som de er, og det gælder og- 
så i Storbritannien. Mange af de krist- 
ne kirker lukkes, fordi folk ikke vil 
støtte dem. Samtidig med at dette 
sker, vedbliver Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige at vokse, og 
antallet af dem, der deltager i kirkens 
programmer og aktiviteter øges. Jeg 
vil gerne have lov til kort at nævne 
nogle statistikker angående Frel- 
serens kirkes vækst og udvikling i 
Storbritannien. 

1 1960 havde vi én mission, der betjen- 
te 55 millioner mennesker i England, 
Skotland, Wales og Irland med om- 
kring 1 80 fuldtidsmissionærer. 



I begyndelsen af tresserne var der in- 
gen stave af kirken, og i dag har vi 27 
fuldtudbyggede stave og 5 flere er 
rede til officiel udnævnelse. Vi har 
også 12 distrikter, som forbereder sig 
på at bl ive stave. 1 1 960 havde vi 1 1 .000 
medlemmer. I dag har vi mere end 
100.000 medlemmer. I 1960 var der 
ingen kirkebygninger, der var passen- 
de til at betjene behovet i et ward. I 
dag har vi 175 smukke kirkebygninger 
og 47 mere under bygning eller forbe- 
redelse. Der er i Storbritannien 376 en- 
heder af kirken, inkluderende mis- 
sioner, stave, distrikter, ward, grene 
og andre kirkeprogrammer. 
Der er millioner af Herrens pagts-børn 
i Storbritannien, der venter på at 
Herrens missionærer skal nå dem og 
belære dem om de hellige principper 
og ordinanser i Jesu Kristi gengivne 
evangelium, som de findes i de hellige 
skrifter. Vi er kun ved at skrabe over- 
fladen af, hvad der behøves at blive 
gjort i disse lande. 

Mange af de kristne kirker i Storbri- 
tannien regner ikke med og anerkender 
ikke Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige som en kristen kirke. 
Følgende blev offentliggjort i Lon- 
don Times : 

,,Er mormonerne kristne? De hævder 
sandelig at være disciple af Kristus 
og derfor berettigede til at indtage 
deres plads ved siden af andre tros- 
retninger som endnu en kristen 
kirke . . . 

I virkeligheden er der god grund til at 
betragte dem som en ny religion, 
snarere end som en afart af kristen- 



dommen. Den Kristus, de følger, er 
både den kristne Messias fra Det nye 
Testamente og den opstandne Kri- 
stus, som besøgte den nye verden 
efter afslutningen af sit virke i den 
gamle. Traditionel kristendom — ro- 
merskkatolsk og protestantisk ... af- 
viser eksistensen af denne Kristus, 
som påny viste sig på jorden efter 
himmelfarten, og derfor er den 
Kristus, som mormonerne følger, 
ikke den Kristus, som følges af den 
traditionelle kristendom." (,,Alcohol, 
tea and smoking banned" i London 
Times, 18. juni 1976, specielt supple- 
ment om mormoner, side II) 
Det er rigtigt, at mange af de kristne 
kirker tilbeder en anden Jesus Kristus, 
end den, som mormonerne eller Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 
følger. For eksempel kan jeg citere 
fra Church of Englands Articles of 
Religion, den første artikel: ,,Der er 
kun én levende Gud, evig, uden le- 
geme eller lidenskaber." 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige tilbeder en Gud og en Jesus 
Kristus med legeme, med lemmer og 
med lidenskaber. Vi tror også, at 
Guddommens treenighed udgøres af 
tre adskilte personer: Gud den evige 
Fader; Jesus Kristus, Guds Søn — vor 
Frelser; og Helligånden. Disse to 
opfattelser af treenigheden og deres 
egenskaberer helt forskellige. 
Jesus Kristus fra de hellige skrifter 
har et legeme af kød og ben og 
lidenskaber før og efter sin opstan- 
delse. 
Efter sin opstandelse besøgte Frel- 



23 



seren sine apostle og sagde til dem: 
,,Se på mine hænder og mine fødder, 
at det er mig selv; føl på mig og se; 
en ånd har jo ikke kød og ben, som I 
ser, jeg har. 

Og da han havde sagt dette, viste han 
dem sine hænder og sine fødder" 
(Lukas 24:40). 

Jesus advarede menneskene mod 
falske Kriste med disse ord: „Agt vel 
på, at ikke nogen føre jer vild. 
Thi mange skal komme i mit navn og 
sige: ,Jeg er Kristus', og de skal føre 
mange vild . . . 

Thi falske Messias'er og falske profe- 
ter skal fremstå og gøre store tegn og 
undere for, om det er muligt, at føre 
endog de udvalgte vild." (Matt. 24:4-5, 
24) 

I det første af de ti bud, befaler Her- 
ren mennesket at tilbede skrifternes 
levende Gud og ikke skabe og til- 
bede menneske-gjorte guder. Han 
sagde: „Du må ikke have andre guder 
end mig. 

Du må ikke gøre dig noget udskåret 
billede eller noget afbillede af det, 
som er oppe i himmelen eller nede 
på jorden eller i vandet under jorden ; 
du må ikke tilbede eller dyrke det . . ." 
(2. Mos. 20:3-5) Mange vedbliver at 
tilbede menneske-gjorte afgudsbille- 
der. 

Da Frelseren levede på denne jord, 
fordømte han den magtfulde farisæi- 
ske religion, der påstod at tro på pro- 
feterne og skrifterne men ikke ville 
acceptere den levende Jesus Kristus. 
Farisæerne lovede deres disciple frel- 
se i himmeriges rige, men fordi de 
ikke ville anerkende den levende 
Kristus med et legeme af kød, ben og 
lidenskaber, fornægtede Jesus dem, 
idet han sagde: „Ve jer, 1 skriftkloge 
og farisæere, I hyklere! thi I lukker 
Himmeriget for menneskene; selv går 
I ikke derind, og dem, som vil gå ind, 
tillader l det ikke." (Matt. 23 :13) 
I vor tids åbenbaring advarer Herren 
igen menneskene mod at blive vildledt 
og bedraget af religioner, der blev or- 
ganiserede uden guddommelig myn- 
dighed af mennesker, af herskere eller 
overhoveder, som lover deres disciple 
frelse i himmeriges rige. 
Han sagde: „Jeg er Herren, din Gud, 
og jeg giver dig denne befaling, ingen 
skal komme til Faderen uden gennem 



mig eller gennem mit ord, som er min 
lov, siger Herren. 

Og alt, hvad der findes i verden, enten 
det er af mennesker, troner, fyrste- 
dømmer, magter eller noget af andet 
navn, som ikke er forodnet af mig eller 
gennem mit ord, siger Herren, skal 
ikke bestå, når menneskene er døde, 
hverken i eller efter opstandelsen, 
siger Herren, din Gud. 
Thi alt, hvad der består, er af mig; og 
alt hvad der ikke er af mig, skal rystes 
og tilintetgøres." (L.&P. 132:12-14) 
Der er af Herren kun sørget for én 
måde, hvorpå mennesket kan opnå 
frelse og evigt liv i Guds rige, og 
det er ved og gennem den levende, 
personlige Jesus Kristus, og ved at 
kende og efterleve hans befalinger. Vi 
kan ikke opnå frelse og evigt liv ved 
at tilbede falske Kriste eller ved at leve 
efter menneskenes lærdomme og be- 
falinger. 

Farisæerne med deres menneske- 
gjorte doktriner og traditioner blev 
igen fordømt af Frelseren. Han sagde 
til dem: „Dette folk ærer mig med 
læberne, men deres hjerte er fjernt fra 
mig. 

Det er forgæves at de dyrker mig, når 
de fører lærdomme, som kun er men- 
neskebud." (Matt. 15:8-9) 
Den tro, at Gud ikke har noget legeme, 
lemmer og lidenskaber, er ikke en af 
Jesu Kristi doktriner eller en doktrin 
fra skrifterne, men den er en doktrin 
af mennesker, og at tilbede en sådan 
Gud er forgæves. 

Fra det tidspunkt, da Herren skabte 
mennesket i sit eget billede og lignel- 
se, har menneskene skabt falske 
guderat tilbede, som f.eks. guldkalve, 
statuer o. I.; og milliarder er gennem 
århundrederne, inkluderende også de 
særligt udvalgte, blevet bedraget og 
vildledt. 

Det hellige formål med evigt liv er at 
kende den eneste sande Gud og Jesus 
Kristus. „Dette er det evige liv," 
sagde Jesus, „at kende dig, den 
eneste sande Gud, og ham, som du 
har sendt, Jesus Kristus." (Joh. 
17:3) 

Budskabet fra Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige til menneskene 
i verden er, at Gud den evige Fader 
og Jesus Kristus lever, at de er per- 
soner med udødelige legemer af kød 



og ben og lidenskaber, at alle menne- 
sker er Guds børn og skabt i hans 
lignelse, og at Jesus Kristus gennem 
sin profet Joseph Smith genoprettede 
sin kirke med alle sine doktriner, be- 
falinger og ordinanser, som omtalt i 
alle hans hellige skrifter. 
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus 
Kristus lever, og at han snart vil vende 
tilbage til denne jord i sin majestæt 
og herlighed, i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



E.G. Holden, elektriker, klynger sig til 
kobber-spiret på toppen af det nord- 
østlige tårn på Salt Lake templet, en 
højde på 185 fod. Lamperne er tændt 
og brænder med 8. 100 stearinlyskraft. 
(Fotografi af M. Faldmo, 1893; CA) 



"W 







fe. 



24 




Frelserens storslåede forkyndelser 
efter hans opstandelse er ikke blevet 
forstået af verden — men vi har dem, 
og de centreres om arbejdet for de 
døde 



Hverken gådefuldt eller skjult 



ÆLDSTE 

THEODOREM. BURTON 
De halvfjerds' første Kvorum 



Mi 



Jne brødre og søstre og venner: 
Hvad ældste Brockbank lige harfortalt 
os, er sandt. Jeg ved det, og I ved det. 
Må jeg fortsætte dér, hvor han slap? 
Når jeg læser de første tre vers i det 
første kapitel af Apostlenes Gernin- 
ger, rejser der sig et spørgsmål. Lukas 
skrev: 

,,. . . om alt, hvad Jesus gjorde og 
lærte fra begyndelsen 
og indtil den dag, da han blev op- 
taget, efter at han ved Helligånden 
havde givet sine befalinger til apost- 
lene, som han havde udvalgt sig. 
For dem havde han også, efter sin 
lidelse, med mange beviser fremstillet 
sig som den levende, idet han viste 
sig for dem i fyrretyve dage og talte 
om , hvad der hører Guds rige til ." 
Efter sin opstandelse må Jesus fra 
Gud have modtaget yderligere magt 
og kundskab langt ud over, hvad han 
vidste og oplevede i kødet. Alligevel 
finder vi praktisk talt intet af det, han 
forkyndte i de fyrre dage, hvor han 
instruerede sine disciple efter sin op- 
standelse. Hvad lærte han dem? 
Vi har meget af det, som Jesus for- 
kyndte under sit 3-års virke. Men den 
opstandne Kristus' forkyndelser har 
vi kun lidt af. Disse tanker og sætnin- 
ger måsandelig være af større betyd- 
ning, end hans belæringer i dødelig- 
heden! 

Jeg begår dog en fejl, hvis jeg giver 
indtryk af, at vi ikke ved noget som 
helst af, hvad Jesus lærte i den fyrre 
dages periode. Disse lærdomme frem- 
førtes på en vel indpakket måde af 



hans apostle, når de skrev til de helli- 
ge. Ikke alle og enhver kunne forstå 
deres skrivelser, men dem, som de 
skrev til ville helt sikkert forstå dem. 
Et eksempel finder vi i Johannes' 
første brev, kapitel 2, vers 20: 
,,Og I har en salvelse fra den Hellige 
og har alle indsigt." 
Hvilken kirke i dag forstår og benytter 
salvelse til at lære sine medlemmer 
alting, som det yderligere forklares i 
vers 27? (I den danske Bibels , Ord- 
forklaringer" gives en noget svæven- 
de og meget utilfredsstillende , .for- 
klaring" på ordet „salvning" O.a.) 
,,Og den salvelse, som I selv fik af 
ham, bliver I jer, og I har ikke nødig, 
at nogen skal lære jer; men hvad hans 
salvelse lærer jer om alt, er også sandt 
og ikke løgn; bliv altså i det, som den 
har lært jer." 

Se, den udtalelse må, selvom dens 
mening er skjult for den nuværende 
kristne verden, have haft betydnings- 
fuld mening for dem, som Johannes 
skrev til. Trofaste medlemmer af vores 
kirke vil genkende og forstå denne 
lærdom på samme måde, som de 
gamle kristne gjorde det. 
Et andet eksempel findes i Pauli for- 
kyndelse i 2. Korinterbrev, kapitel 1, 
vers 21 -22 : 

,,Og den, der knytter os såvel som jer 
fast til Kristus, og som salvede os, 
erGud, 

der også har sat sit segl på os og givet 
os Ånden som pant i vore hjerter." 
Beseglingsmagten, der omtales af 



Paulus, var givet til Peter, Jakob og 
Johannes på Forklarelsens Bjerg. Den 
samme beseglende magt, gengivet af 
profeten Elijah, blev senere givet af 
Jesus til alle hans apostle, som det 
berettes i Mattæus 18, vers 18: 
„Sandelig siger jeg eder: hvad I 
binder på jorden, det skal være bundet 
i Himmelen ; og hvad I løser på jorden, 
det skal være løst i Himmelen." 
Jesu instruktioner og belæringer efter 
hans korsfæstelse var så hellige, at de 
ikke blev fornedret til skrivesprog. 
Ikke desto mindre blev antydninger 
givet til trofaste medlemmer i den 
oprindelige kirke, når apostlene op- 
muntrede dem til at være mere tro- 
faste i udførelsen af deres kristne 
pligter. 

Hvad foretog Jesus sig mellem sin 
død og sin opstandelse? Vi ved, for 
eksempel, at han ikke øjeblikkeligt 
vendte tilbage til sin himmelske 
Fader. Johannes skriver i kapitel 20, 
vers 1 7, hvordan den opstandne Jesus 
fortalte Maria Magdalene : 
,,Rør ikke ved mig; jeg er jo endnu 
ikke faret op til min Fader. Men gå til 
mine brødre og sig til dem: Jeg farer 
op til min Fader og jeres Fader, til min 
Gud og jeres Gud." 

Hvis Jesus ikke var hos sin Fader i 
Himmelen i det tidsrum, hvor var han 
så, og hvad bestilte han? 
I den periode mellem død og opstan- 
delse drog Jesus ind i åndeverdenen, 
således som han havde lovet røveren 
på korset. Dér organiserede han for- 
kyndelsen af evangeliet til de ånder, 



25 



der var i fængsel. Peter skrev i sit 
første brev, kapitel 3, versene 18 og 
19: 

„Thi Kristus døde én gang for synder, 
en retfærdig for uretfærdig, for at han 
kunne føre jer til Gud. Han led døden 
i kødet, men blev vakt til live i ånden, 
i hvilken han også drog hen og prædi- 
kede for de ånder, der var i forvaring 
(altså i form af ånd)." 
Præsident Joseph F. Smith skrev om 
sit bemærkelsesværdige syn i Den 
kostel ige Perle, versene 29 og 30 : 
„Medens jeg endnu undredes derover 
åbnedes mine øjne, og min forstand 
oplystes, og jeg forstod, at Herren 
ikke i egen person gik og belærte de 
ugudelige og ulydige, der havde for- 
kastet sandheden; 

men se, blandt de retfærdige organi- 
serede han sine styrker og udpegede 
budbringere, som var iklædt magt og 
myndighed, og overdrog dem det 
hverv at gå ud og bringe evangeliets 
lys til dem, der var i mørke, ja, til alle 
menneskers ånder. Og således blev 
evangeliet prædiket for de døde." 
Da der ,,hos Gud ikke er personsan- 
seelse"(Ap. Ger. 10:34) ville det være 
uretfærdigt at fordømme dem, som 
måske ikke, mens de var levende, 
havde fuld mulighed for at høre evan- 
geliet blive prædiket. Nogle blev født 
på tider og steder, hvor det 
var umuligt for dem at høre frelses- 
budskabet. At fordømme dem uden 
mulighed for at acceptere evangeliet, 
mens de levede, ville være uretfær- 
digt. Frelse for de døde var et af de 
principper, der forkyndtes i de fyrrety- 
ve dage efter Jesu opstandelse. 
Peter forklarede at grunden til, at 
Jesus drog til disse ånder i fængsel, 
var, at han ville bringe dem evangeliet. 
Det finder vi i hans første brev, kapitel 
4, vers 6: 

„Thi derfor blev evangeliet forkyndt 
også for døde, for at de vel skulle 
dømmes på legemet, som mennesker 
dømmes, men leve i ånden, ligesom 
Gud lever." — Det vil sige modtage 
frelse ved at acceptere jordiske or- 
dinanser i åndeverdenen, efter at 
disse ordinanser var blevet udført for 
dem af stedfortrædere på jorden. 
Princippet om frelse for hele menne- 
skeheden afspejler Guds barmhjertig- 
hed, venlighed og kærlighed til alle 



sine børn. Er det ikke mærkeligt, at et 
så ædelt og vigtigt princip skulle blive 
glemt og ikke længere praktiseres i 
vor tids kristne verden? 
Sådan praksis var grundprincipper i 
den tidlige kristne kirke. Arbejdet med 
frelse for de døde var en så alminde- 
lig praksis, at Paulus endog benytte- 
de det som bevis, for at opstandelse 
ville komme til alle. I sit første brev til 
korinterne skrev han i kapitel 15 vers 
29: 

„Hvad vil ellers de opnå, der lader sig 
døbe for de døde? Hvis døde over- 
hovedet ikke opstår, hvorfor lader de 
sig så døbe for dem?" 
Intet kunne være tydeligere, end at 
stedfortrædende arbejde for de døde 
blev praktiseret af de tidl ige kristne. 
Denne manglende kundskab i kristen- 
dommen i dag er for mig bevis på, at 
der er sket et frafald fra sandheden. 
Som Esajas skrev i kapitel 24, vers 5 : 
„Vanhellig blev jorden under dem, 
som bor der, thi loven krænkede de, 
overtrådte budet, brød den evig« 
pagt." 

Der var behov for at genskabe disse 
doktriner og ordinanser. Kloge mænd 
var ikke i stand til at genskabe disse 
principper under reformationen eller 
senere. Disse doktriner kom fra Him- 
len ved en gengivelse af evangeliet. 
Heller ikke Joseph Smith kunne have 
udtænkt disse doktriner. De var en 
del af den sten, der blev skåret ud af 
bjerget uden hænders hjælp, og som 
skulle rulle frem og opfylde jorden. 
(Se Daniel 2:34, 44-45) 
Det rige er nu i gang med at rulle frem. 
Der er igen profeter på jorden, som 
forkynder de samme hellige princip- 
per, som Jesus afslørede i de fyrretyve 
dage efter hans opstandelse. Bevidst- 
gørelsen af denne kendsgerning er en 
levende advarsel til alle nuværende 
medlemmer af kirken om at kvalificere 
sig til at modtage disse velsignelser 
ved at leve et retskaffent liv. De vil 
blive åbenbaret til de retskafne, som 
vil tro på og efterleve dem. 
Vi kan se en hastig fremgang for ar- 
bejdet idag, hvor verden viser en be- 
mærkelsesværdig interesse for 
genealogi. Det kommer så naturligt, 
at kun få ser Guds hånd i det, men den 
er der. Folk, der er interesseret i 
genealogi, vil utvivlsomt stille spørgs- 



målet: „Hvorfor?" Hvis blot de vil 
søge efter et svar på det spørgsmål, 
vil de finde det gengivne evangelium 
og modtage kraft frådet høje, ligesom 
mennesker, der var medlemmer af 
Jesu Kristi kirke i gammel tid, gjorde 
det. 

Vi ser en forøget aktivitet med tempel- 
byggeri i kirken og en forøget aktivi- 
tet i arbejdet for frelse for de døde. 
Det er en advarsel til kirkens med- 
lemmer om at tage dette arbejde mere 
alvorligt. Det er en fortsættelse og 
en fuldkommengørelse af missionær- 
arbejdet; ja, det er en livsvigtig del 
deraf. At negligere dette ansvar er 
at sætte sin egen frelse på spil. 
Man kan føle nødvendigheden af dette 
arbejde i luften. Man kan se Herrens 
travle hånd i arbejdet. Man kan føle 
nødvendigheden af at gå videre med 
dette arbejde. Jeg føler, at jeg må tale 
om det, hvor som helst jeg kommer, 
så medlemmer og ikke-medlemmer i 
lige grad må søge den kundskab, der 
hverken er gådefuid eiier skjuit for 
dem, som kender og elsker Herren. 
Det er mit vidnesbyrd i Jesu Kristi 
navn. Amen. 




26 




For den ærligt søgende, som studerer 
og beder, vil Helligånden manifestere 
det evangeliske budskabs sandhed 



Brændte vore hjerter 
ikke i os? 



ÆLDSTE LOREN C. DUNN 
De halvfjerds' første Kvorum 



Mi 



Jne kære søskende, det er en 
ære at være her til denne konference. 
Og det er en ære at tjene som mis- 
sionær i Australien. 
Dette er det 126. år kirken har været i 
Australien. 

De to missionærer, som førte evan- 
geliet til Australien, var John Murdock 
og Charles Wandell, som ankom til 
Sydney den 30. oktober 1851. Bror 
Murdock var nioghalvtreds år gammel 
på det tidspunkt og var en af kirkens 
tidlige støtter. Han var i den første 
gruppe, der blev ordineret til højpræ- 
ster af Joseph Smith. Han blev kaldet 
til to af sine missioner ved åbenbarin- 
ger, der findes i Lære og Pagter. (Se 
L.&P. 52:8; 99:1) Hans kone døde, 
efterladende ham tvillinger, der kun 
var seks timer gamle. Det var de to 
tvillingebørn, som profeten Joseph 
Smith tog til sig i sit hjem for at op- 
drage. 

En tid boede han i Joseph Smiths 
hjem og fortæller denne hændelse: 
„Den vinter, da jeg boede hos bror 
Joseph . . . holdt vi en række bønne- 
møder i profetens værelse ... i et af 
disse møder fortalte profeten os at 
,hvis vi ville ydmyge os for Gud og 
udøve stærk tro, ville vi se Herrens 
ansigt.' Og omkring middagstid blev 
mit sind åbnet, og min forstands 
øjne blev oplyst, og jeg så en meget 
smuk mandsskikkelse med et udtryk i 
ansigtet så sundt og lyst som solen. 
Hans hår var sølvgråt, og bølget på en 
i høj grad majestætisk måde; hans 
øjne var dybt gennemtrængende blå, 



huden på hans hals var overordent- 
lig smuk hvid, og han var dækket fra 
halsen til fødderne med en løs klæd- 
ning, helt i hvidt. Hvidere end noget 
hvidt tøj, jeg før havde set. Hans 
ansigtsudtryk var meget gennem- 
trængende og alligevel meget kær- 
ligt. Og mens jeg forsøgte at opfatte 
hele personen fra hoved til fødder, 
forsvandt synet for mig. Men i mange 
måneder efterlod det hos mig indtryk- 
ket af kærlighed i en grad, jeg aldrig 
før har følt." (John Murdock: En for- 
kortet beretning om John Murdocks 
liv, side 26) 

Sådan var den mand, der åbnede Jesu 
Kristi evangeliums værk i Australien i 
denne uddeling. I kirkens tidlige år i 
Australien sluttede mange sig til den 
og emigrerede til enten Canada eller 
USA. I 1955 gennemrejste præsident 
David O. McKay landet og tilrådede 
de hellige at blive og opbygge Zion i 
deres eget land. 

Det næste besøg af en profet i Austra- 
lien skete i februar 1976, da præsident 
Spencer W. Kimball afholdt de første 
område-konferencer dér. Præsident 
Kimballs budskab var: ,, Kirken skal 
vokse!" Og kirken vokser i Australien 
såvel som andre steder i verden. 
Grunden til denne vækst er det, der 
sker inden i hver enkelt, som iagtta- 
ger kirken eller undersøger dens lær- 
domme. Måske kan jeg forklare det på 
denne måde: I Mattæus, kapitel 16, 
spurgte Frelseren sine disciple: 
„Hvem siger folk, at Menneskesøn- 
nen er?" 



De svarede: „Nogle siger: Johannes 
Døber; andre: Elias! andre Jeremias 
eller en anden af profeterne." 
Han spørger dem: „Men I, hvem siger 
I, at jeger?" 

Og Simon Peter svarede og sagde: 
„Du er Kristus, den levende Guds 
Søn." 

Da svarede Jesus og sagde til ham: 
„Salig er du, Simon Jonas' søn! thi 
det har kød og blod ikke åbenbaret 
dig, men min Fader, som er i him- 
lene." (Versene 13-17) 
Skønt Peter havde vandret og talt med 
Frelseren og havde været vidne til 
mange af hans mirakler, så påpegede 
Frelseren ved svaret: „Du er Kristus, 
den levende Guds Søn," at det ikke var 
kød og blod, der havde åbenbaret 
dette til Peter, men hans Fader i Him- 
melen. 

Dette siger os, at der findes en mere 
sikker måde at indhente viden på, end 
hvad vi aktuelt ser med vore øjne; for 
der var mange, som så Jesus Kristus, 
men som ikke vidste, at han var Guds 
Søn. De, som virkelig vidste det, gjor- 
de det, fordi det var blevet dem åben- 
baret af vor Fader i Himlen. 
Dette vidnesbyrd om Ånden nævnes i 
Lukas, det fireogtyvende kapitel, da to 
af disciplene vandrede henad vejen til 
den lille by, der kaldtes Emmaus. 
Frelseren kom selv og gik og talte 
med dem, men de „kendte ham ikke", 
før til allersidst, da deres øjne blev 
åbnet, og de kendte ham. Vers 32 
siger: „Og de sagde til hinanden: 
„Brændte ikke vort hjerte i os, mens 

27 



han talte til os på vejen og lukkede 
skrifterne op for os?'" 
Selv med al logikken og de ydre vid- 
nesbyrd om evangeliets sandhed, så 
afhænger dog det hele af Åndens vid- 
nesbyrd. 

„Brændte ikke vort hjerte i os?" er 
lige så relevant i dag for et menneske, 
som søger Jesu Kristi evangelium, 
som det var på Kristi tid eller på John 
Murdocks. 

I vor tid har Herren i en åbenbaring op- 
stillet en åndelig prøve på at finde 
sandheden. 

I det niende afsnit af Lære og Pagter 
siger han ganske enkelt: „Men se, 
jeg sigerdig : Du må udtænke det i dit 
eget sind, og da må du adspørge mig, 
om det er rigtigt; og dersom det er 
rigtigt, vil jeg bevirke, at dit hjerte 
brænder i dig, og derved skal du 
fornemme, at det er rigtigt." (Vers 8) 
Ordene „skal du fornemme, at det er 
rigtigt", hentyder til en følelse af fred 
og varme, en følelse, der rører sjælen. 
For én, der undersøger sandheden, 
begynder denne følelse at komme, 
når missionærerne kommer og giver 
deres budskab. De kan føle det i hjem- 
met, efter at missionærerne er gået. 
De kan føle det i de helliges forsam- 
linger; og de kan føle det, når de læser 
og studerer og beder om budskabet. 
Det er en følelse, der er noget ene- 
stående i sin fred og glæde, for den 
udspringer fra Jesus Kristus. Det er 
den følelse, der bringer større kund- 
skab og et mere sikkert vidnesbyrd, 
end kød og ben nogensinde kan give. 
En nylig omvendt fra Camberra i 
Australien sagde dette: „Jeg var født 
i en religiøs familie, hvor religion blev 
taget alvorligt. Jeg blev opdraget i 
streng kristendom. Men jeg drev dog 
væk fra kirken i 20-års alderen, da jeg 
forlod hjemmet for at studere til lærer. 
Fra da af følte jeg på en sær måde det 
hele som formålsløst, og med cirka et 
års mellemrum begyndte jeg at stu- 
dere en ny åndelig retning. Jeg stu- 
derede yoga og praktiserede medita- 
tion, læste om hinduisme, budd- 
hisme og jødedom. På en eller anden 
måde var der ingen af disse der til- 
fredsstillede min søgen. Så holdt jeg 
op med at lede, og da ældsterne kom 
til mig, var det med blandede følelser, 
jeg bød dem ind. Jeg brød mig ikke 
om endny en frugtløs søgen, men 



jeg fandt det rimeligt at høre deres 
budskab og derefter bestemme mig. 
De første par lektier overbeviste mig 
ikke om, at der var noget anderledes 
i dem, end hvad jeg allerede havde 
hørt andre steder. Men derefter be- 
gyndte jeg langsomt ved hjælp af 
ældsternes tålmodighed at få en for- 
nemmelse af, at alt, hvad de sagde, 
var rigtigt. De opfordrede mig til at 
bede tit, hvad jeg gjorde. Men stadig 
var jeg ikke sikker. De forklarede mig, 
hvordan Helligånden kunne komme 
ind i éns hjerte, og hvordan man 
kunne føle en varm gløden indvendig. 
Det var meget vanskeligt for mig at 
forestille mig, men jeg troede dem. 
En aften udfordrede ældsterne mig 
til at lade mig døbe allerede den 
næste lørdag. Det forbavsede mig, 
men jeg indvilgede virkelig i at blive 
døbt en uge senere, hvorved jeg fik 
mere tid til spørgsmål og bøn. Så bad 
ældste Hurd ældste Nelson, om han 
måtte bære sit vidnesbyrd for mig. 
Han gjorde det med en sådan begej- 
string, at før han var kommet halvvejs 
igennem, følte jeg en varm fornem- 
melse i mit hjerte, som syntes at kom- 
me fra ældste Nelson. Og efterhån- 
den som han talte videre, bredte den 
sig så den føltes som en lille sky 
inden i mig. 

Da han var færdig, forsikrede begge 
ældster mig, at de havde følt nær- 
værelsen af Helligånden, men jeg for- 
talte dem først nogle dage senere om 
min oplevelse. Jeg følte mig for ud- 
kørt til at kunne tale om den. Før de 
gik den aften, bad de mig læse kapit- 
lerne 11 til 26 i tredie Nephi i Mor- 
mons Bog, før jeg gik i seng. Straks 
efter at de var gået, gik jeg ivrigt i 
gang med læsningen, og mens jeg 
læste, vendte den varme glød tilbage 
til mig, og jeg havde ikke længere 
brug for at blive overbevist." 
Ikke alle oplevelser vil forme sig som 
denne. Men i større eller mindre grad 
vil den samme Ånd komme ind i livet 
hos enhver sjæl, som ønsker at ken- 
de sandheden. Ethvert medlem af 
kirken og enhver sjæl, som oprigtigt 
undersøger lærdommene ved stu- 
dium, bøn og deltagelse i kirkens 
møder, vil få sit svar. 
Så enkelt og ligetil er det. Kød og blod 
åbenbarede det ikke, men vor Fader, 
som er i Himlen. På et eller andet tid- 



spunkt i omvendelsesprocessen vil 
denne bekræftende ånd komme ind i 
sjælen, og sandheden vil åbenbare 
sig. Hvis der i dette øjeblik er nogen, 
som ser eller lytter, som tænker på 
at se lidt nærmere på kirken eller sdm 
studerer dens lære, så tilbyder vi Dem 
dette. Der er ikke noget indviklet eller 
vanskeligt ved det. Det kræver kun et 
menneske, som ønsker at kende sand- 
heden, og som er villig til at vende sig 
til Herren og spørge om det, som han 
læser og hører er sandt. 
Også jeg har følt den Ånd; også jeg 
ved, at Gud lever, og at Jesus Kristus 
er hans Søn. Det er ikke min egen filo- 
sofi; det er ikke min tro. Det er en 
viden, født af Ånden. Denne kirke er 
sand. Joseph Smith var en Guds pro- 
fet. Spencer W. Kimball er en Guds 
profet i dag. Vi er i Herrens tjeneste. 
I Jesu Kristi navn. Amen. 



Der øverste Præsidentskab: Præsi- 
dent Marion G. Romney, andenråd- 
giver, præsident N. Eldon Tanner, før- 
sterådgiver, præsident Spencer W. 
Kimball. 




28 



Skrifterne taler så oprigtigt om bøn, 
fordi det for enhver af os er vores mest 
konstante hjælpekilde 



Bøn 



PRÆSIDENT EZRA TAFT BENSON 
De tolvs Råd 




Mi 



.ine elskede søskende. Jeg står 
ydmyg og taknemmelig foran jer for 
anden gang i dag. Jeg er taknem- 
melig for dette privilegium, og jeg 
nedbeder Herrens ånd til at støtte 
mig, mens jeg taler om kraften i per- 
sonlig bøn, og om, hvordan vi kan for- 
bedre vor kommunikation med vor 
himmelske Fader. 

Gennem hele mit liv er rådet om at 
gøre sig afhængig af bøn blevet værd- 
sat over næsten ethvert andet råd, jeg 
har modtaget. Det er blevet en indbyg- 
get del af mig selv, et anker, en kon- 
stant kilde til styrke og grundlag for 
min viden om guddommelige forhold. 

Skrifternes opfordring til bøn 

„Husk at ligegyldigt hvad du gør, eller 
hvor du befinder dig, så er du aldrig 
alene," var min fars velkendte råd til 
mig som dreng. „Vor himmelske Fa- 
der er altid i nærheden. Du kan række 
ud efter ham og modtage ham gennem 
bøn." Jeg har erfaret, at det råd er 
sandt. Lovet være Herren, at vi kan 
række ud efter ham og modtage den 
usete kraft, uden hvilken intet men- 
neske kan gøre sit bedste. 
De hellige skrifter er fulde af over- 
bevisende formaninger om betyd- 
ningen af bøn, slående eksempler på 
bøn og råd om, hvordan man effektivt 
beder. 

Under sin jordiske mission sagde 
Jesus, at menneskene „altid skulle 
bede og ikke blive trætte" (Lukas 
18:1). „Våg og bed, for at I ikke skal 
falde i fristelse" (Matt. 26:41). I denne 



uddeling sagde han: „Bed altid, at 
den onde ikke skal få magt over jer og 
flytte jer bort fra jeres plads." (L.&P. 
93:49) 

Gennem Joseph Smith kom advar- 
slen: „Og i intet fortørner mennesket 
Gud mere, og mod ingen er hans vrede 
blusset op i større grad end mod dem, 
der ikke anerkender hans hånd i alle 
ting, og som ikke adlyder hans befa- 
linger." (L.&P. 59:21) 
Og så har vi denne instruktion fra vor 
opstandne Herre, da han virkede 
blandt nephiterne på den vestlige 
halvkugle: 

„I skal altid våge og bede, for at I ikke 
skal blive fristet af djævelen og blive 
bragt i fangenskab af ham . . . 
Se, sandelig siger jeg jer, I må altid 
våge og bede, så I ikke falder i fristel- 
se; thi Satan begærer jer, så han 
kan sigte jer som hvede. 
Derfor skal I altid bede til Faderen i 
mit navn, 

Og hvad I beder Faderen om i mit 
navn, som er ret, og tror, I skal få det, 
se, det skal gives jer." (3. Neph. 
18:15,18-20) 

Måder at forbedre vor personlige 
kommunikation med vor himmelske 
Fader 

Må jeg have lov til at foreslå nogle 

måder, hvorpå vi kan forbedre vor 

kommunikation med vor himmelske 

Fader? 

1 . Vi bør ofte bede. Vi bør være alene 

med vor himmelske Fader mindst to 

eller tre gange hver dag „Morgen, 



middag og aften", siger skriften (Alma 
34:21). Derudover får vi at vide, at vi 
skal „bede altid" (2. Nephi 32:9; 
L.&P. 88:126). Det betyder, at vore 
hjerter helt dg fuldt skulle være vedbli- 
vende engageret i bøn til vor himmel- 
ske Fader. (Se Alma 34 : 27) 

2. Vi bør finde et passende sted, hvor 
vi kan meditere og bede 

Vi opfordres til at dette skulle være 
„i lønkammeret og på lønlige steder 
og i ørkenen" (Alma 34:26). Det bety- 
der, at det bør være fri for forstyrrel- 
ser, i „hemmelighed" (3. Nep. 13:5-6) 

3. Vi bør berede os til bøn. Hvis vi ikke 
føler trang til at bede, så bør vi bede, 
indtil vi får lyst til at bede. Vi må være 
ydmyge. (L.&P. 112:10) Vi bør bede 
om tilgivelse og barmhjertighed (Alma 
34:17-18). Vi må tilgive enhver, som vi 
har haft dårlige følelser for (Markus 
11 :25). Og alligevel advarer skrifterne 
os, at vore bønner vil være forgæves, 
hvis vi „bortviser den trængende og 
den nøgne og ikke besøger den syge 
og den bekymrede, og ikke deler (vore) 
midler . . . med dem" (Alma 34 : 28). 

4. Vore bønner bør være meningsfyldte 
og vedkommende. Benyt ikke de sam- 
me udtryksmåder ved hver bøn. Vi 
ville allesammen blive foruroliget, hvis 
en ven sagde de samme få ord til os 
hver dag, behandlede samtalen som 
en pligt, og knapt kunne vente, til han 
var færdig, med at vende sig mod tv- 
apparatet og glemme os. 

I alle vore bønner vil det være godt at 
bruge skrifternes hellige tiltaleformer 
— (på dansk vil det sige at bruge ordet 



29 



,, Fader" fremfor „far". O.a.) — når vi 
taler tif Guddommen. Derved viser vi 
større respekt for Guddommen. (Heraf 
følger, at vi ikke bør bruge samme ud- 
tryk for den almindelige, jordiske 
„far", selvom det måske staves 
„fader". O.a.) 

Hvad bør vi bede om? Vi bør bede om 
vort arbejde, mod vores fjenders og 
djævelens magt, og vort velfærd og 
deres, som er omkring os (Alma 34 : 20, 
22-25, 27). Vi bør være taknemmelige 
nok til at takke for alt, hvad vi har 
(L.&P. 59:21). Vi bør indrømme, at 
Herrens hånd er i alle forhold. Mang- 
lende taknemmelighed er en af vore 
store synder. 

Herren har i vor tids åbenbaring erklæ- 
ret: „Den, der modtager alt med tak- 
nemmelighed, skal blive herliggjort, 
og de jordiske ting skal tilfalde ham 
hundredfold, ja mere" (L.&P. 78:19) 
Vi bør bede om det, vi trænger til, 
idet vi passer på ikke at bede om 
noget, som kunne blive til vort fordærv 
(Jakobs Bog 4:3). Vi bør bede om 
styrke til at overvinde vore proble- 
mer (Alma 31 :31-33). Vi bør bede om 
inspiration for kirkens præsident, 
generalautoriteterne, vores stavspræ- 
sident, vores biskop, vores kvorums- 
præsident, vore hjemmelærere, fami- 
liemedlemmer og vore borgerlige le- 
dere. Der kunne stilles mange andre 
forslag; men med Helligåndens hjælp 
vil vi vide, hvad vi bør bede om (Rom. 
8:26). 

5. Når vi har bedt om noget i bøn, har 
vi en forpligtelse til at hjælpe med til, 
at det sker fyldest. Vi bør lytte. Måske 
ønsker Herren at rådgive os, mens vi 
endnu ligger på knæ. 
„Oprigtig bøn indbefatter, at vi, når vi 
beder om en dyd eller en velsignelse, 
så også arbejder for den velsignelse 
og dyrker den dyd" (David O. McKay 
True to the Faith, Salt Lake City 1966, 
side 208) 

Bønnens kraft og virkning 

Ud fra personlig erfaring kender jeg 
bønnens virkning og kraft. Da jeg var 
ung missionær i det nordligeEngland i 
1922, blev modstanden mod kirken 
meget intens. Ja, modstanden blev 
så stor, at missionspræsidenten bad 
os ophøre med alle gademøder, og i 
nogle tilfælde ophørte man også med 
at dele traktater ud og ringe på dørene. 



Min kammerat og jeg var blevet ind- 
budt til at rejse til South Shields for at 
tale ved et nadvermøde. I indbydelsen 
hed det: „Vi er sikre på, at vi kan 
fylde det lille mødehus. Mange men- 
nesker her tror ikke alt det usande, 
der er blevet skrevet om os. Hvis I vil 
komme, er vi sikre på, at vi vil få et 
storartet møde." Vi tog mod indbydel- 
sen. 

Vi fastede og bad oprigtigt, før vi tog 
til mødet. Min kammerat havde 
planlagt at tale om evangeliets før- 
ste principper. Jeg havde studeret 
meget som forberedelse til en tale om 
frafaldet. Der var en vidunderlig ånd 
tilstede i mødet. Min kammerat talte 



først og gav virkelig et inspirerende 
budskab. Jeg reagerede derpå og talte 
med en sådan frigjorthed, som jeg 
aldrig før havde følt før i mit liv. Da jeg 
satte mig, opdagede jeg, at jeg over- 
hovedet ikke havde nævnt frafaldet. 
Jeg havde talt om profeten Joseph 
Smith og båret mit vidnesbyrd om 
hans guddommelige mission og om 
sandheden af Mormons Bog. Efter 
mødet kom flere af de tilstedeværende 
hen til mig og nogle, der ikke var med- 
lemmer, sagde: „I aften har vi fået et 
vidnesbyrd om, at evangeliet, som I 
ældster forkynder det, er sandt. Vi er 
nu klar til at blive døbt. 
Det var et svar på vores faste og bøn- 




30 



ner, for vi bad om at måtte sige netop 
det, som ville røre vore venners og 
undersøgeres hjerter. 
I 1946 havde jeg af præsident George 
Albert Smith fået til opgave at rejse 
til det krigshærgede Europa og geno- 
prette vore missioner fra Norge til 
Sydafrika og at etablere et pro- 
gram for fordeling af velfærdsforsy- 
ninger. 

Vi oprettede hovedkvarter i London. 
Derefter traf vi foreløbige aftaler 
med militæret i det kontinentale 
Europa. En af de første jeg ønskede at 
træffe, var lederen af de amerikanske 
tropper i Europa. Han var stationeret i 
Frankfurt. 

Da vi kom til Frankfurt, søgte min led- 
sager og jeg en aftale med generalen. 
Officeren, vi talte med, sagde: ,,Mine 
herrer, det vil ikke være muligt for Dem 
at komme til at tale med generalen før 
om tre dage. Han er stærkt optaget, 
og han har andre aftaler dagen lang." 
Jeg sagde: ,,Det er meget vigtigt, at vi 
får en samtale med ham, og vi kan 
ikke vente så længe. Vi skal være i 
Berlin i morgen." 
Han sagde: ,, Jeg beklager." 
Vi forlod bygningen, gik ud til vores 
vogn, tog hatten af og forenedes i 
bøn. Derpå gik vi igen ind i bygnin- 
gen og fandt en anden officer i mod- 
tagelsesværelset. I løbet af mindre 
end 15 minutter fik vi foretræde for 
generalen. Vi havde bedt om, at vi 
måtte komme til at tale med ham og 
gøre indtryk på ham, velvidende at 
alle hjælpevorsyninger, ligegyldigt 
hvor de kom fra, måtte overlades til 
militæret til fordeling. Vores formål 
var, som vi forklarede generalen, at få 
vore egne forsyninger fordelt til vore 
egne medlemmer gennem vore egne 
kanaler, og også at fordele gaver til al- 
mindelig bespisning af børn. 
Vi forklarede velfærdsprogrammet, og 
hvordan det fungerede. Tilsidst sagde 
han: ,,Ja, mine herrer, jeg syntes, De 
skal gå i gang med at samle Deres 
forsyninger; og når De har fået dem 
samlet, vil vi måske have fået nye ret- 
ningslinier." Vi sagde: „General, vore 
forsyninger er allerede samlet; de er 
altid samlet. På mindre en fireogtyve 
timer fra det tidspunkt vi telegraferer 
til Det øverste Præsidentskab i Salt 
Lake City, vil jernbanevogne med for- 
syninger være på vej til Tyskland. 



Vi har mange varehuse, fyldt med 
nødvendighedsartikler." 
Så sagde han : „Jeg har aldrig før hørt 
om et folk med en sådan forudseen- 
hed." Hans hjerte var rørt, således 
som vi havde bedt om, at det måtte 
blive. Før vi forlod hans kontor havde 
vi en skriftlig bemyndigelse til at 
foretage vores egen fordeling til vore 
medlemmer gennem vore egne for- 
bindelser. 

Det er noget, der gør godt inderst inde 
at vide, at Gud tænker på os og er rede 
til at besvare os, når vi sætter vor lid til 
ham og gør det, der er rigtigt. Der er 
ingen plads for frygt hos mænd og 
kvinder, som sætter deres lid til den 
Almægtige, og som ikke betænker sig 
på at ydmyge sig for at søge guddom- 
melig vejledning gennem bøn. Selvom 
der skulle komme forfølgelser, selvom 
der skulle komme modangreb, kan vi 
finde ny sikkerhed, for Gud vil tale 
fred til sjælen. Den fred, den klarhe- 
dens fred, er livets største velsignel- 
se. 

Som dreng og medlem af Det aronske 
Præstedømme lærte jeg dette lille vers 
om bøn. Jeg haraldrig glemt det: 

Jeg kender ikke metoderne, 
men jeg ved, at Gud vil besvare 

bønner. 
Jeg ved, at han har givet sit ord, 
som siger, at bønner altid høres 



og før eller senere bliver besvaret. 
Derfor beder jeg og venter roligt, 
uden at vide om disse velsignelser 
kommer netop som jeg havde ønsket. 
Mine bønner bliver hos ham alene, 
hvis vilje er klogere end min egen, 
han sikkert vil efterkomme mit ønske 
eller sende det svar, der er bedst for 

mig. 
(Eliza M. Hickok „Prayer" i Best 
Loved Religious Poems, side 160 New 
York 1933) 

Vidnesbyrd om bøn 

Jeg bærer vidnesbyrd for jer, mine 
elskede brødre og søstre, at Gud lever, 
Han er ikke død. Jeg bærer vidnesbyrd 
om, at Gud vor Fader og hans elskede 
Søn, vor Frelser og Forløser, virkelig 
viste sig for Joseph smith. Jeg ved 
det, ligeså sikkert som jeg lever. Jeg 
vidnerom, at der er en Gud i Himlen, 
som hører og besvarer bønner. Jeg 
ved, at det er sandt. Jeg vil ydmygt 
opfordre alle indenfor min stemmes 
rækkevidde — medlemmer og ikke- 
medlemmer — til at holde sig nær til 
vor Fader i Himlen gennem bøn. Aldrig 
før i denne evangeliske uddeling har 
der været et større behov for bøn . At vi 
bestandigt vil stole på vor himmelske 
Fader og samvittighedsfuldt stræbe 
efter at forbedre vor kommunikation 
med ham er min oprigtige opfordring i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



Assembly Hall er stadig en af de kønneste bygninger på Temple Square. Den 
lev påbegyndt i 1877 og gjort færdig i 1880 og blev indviet i 1882. Stenene i 
forgrunden bliver til en del af templet, derfor er de nummereret for at angive 
deres placering i bygningen. 




31 



Præstedømmets møde, lørdag den 
2. april 1977 



Præsentation af spejderdiplom 



Præsident Kimball understreger, at 
spejderprogrammet er en del af kir- 
kens officielle program for drenge 



præsident Arch Monson: Præsi- 
dent Kimball af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige, ærede gæster, 
spejderbrødre og spejderledere, det er 
et stort privilegium og en stor ære for 
mig at være her i dette verdenskendte 
åndelige centrum i dette historiske 
øjeblik. Som præsident for Boy 
Scouts of America bringer jeg hilsner 
til jer på eksekutivbestyrelsens vegne. 
Den ønsker at fortælle jer, at vi er 
glade for at være repræsenteret ved 
dette storslåede møde i Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige. 
Når vi nu en gang igen mødes ved 
denne højtidelige lejlighed, føler jeg, 
at vi skulle erkende det lange og sær- 
deles udmærkede partnerskab mellem 
Boys Scouts of America og Deres 
kirke. Siden 1913 har Mormonkirken 
benyttet spejderprogrammet som en 
integreret del af dens betjening af 
drenge og unge mænd. Dette ene- 
stående forhold har været muligt på 
grund af nært samstemmende mål og 
formål mellem spejderbevægelsen og 
kirken, nemlig karakteropbygning, 
oplæring i samfundssind, personlig 
duelighed og åndelig vækst. Vi må i 
høj grad anerkende de tidlige kirke- 
ledere, som i deres store visdom så 
metoder i spejderprogrammet, som 
ved passende anvendelse ville bringe 
ungdommen ind i et nærmere og mere 
meningsfyldt forhold til deres Gud 
og deres medmennesker. 
Det er det egentlige mål med spejder- 
programmet. Det kan tilpasses af 
samfundets forskellige organisationer 
— som f.eks kirker, tjenestegrupper, 
borgerklubber og skoler — og benyt- 



tes af disse organisationer som en 
hjælp til at opnå deres mål for deres 
unge mennesker. Spejderbevægel- 
sens metodereret højst effektivt mid- 
del, hvorved drenge kan lære selv- 
tillid, teamwork, pligt mod Gud og 
land samt respekt for andres tro og 
overbevisning — altsammen ved at 
rette sig efter spejderløftet og spejder- 
loven og støtte dem. På den måde ud- 
vikler de en kodex af etik og en følelse 
af værdier, hvorefter de former deres 
tilværelse. 

I samspil med andre programmer i kir- 
ken og samfundet giver spejderbevæ- 
gelsen et ægte indhod i form af 
kristen livsførelse. I mine rejser om- 
kring i spejderverdenen er jeg bestan- 
digt blevet imponeret over den effekti- 
vitet, hvormed Mormonkirken benytter 
spejderprogrammet i samarbejde med 
de forskellige spejderorganisationer. 
Som en verdensomspændende be- 
vægelse spiller spejderbevægelsen en 
vital rolle med hensyn til at fremme 
verdensbroderskab og forståelse; og 
selv på verdensbasis hjælper spejder- 
bevægelsen kirken med at opnå dens 
mål. 

Jeg vil gerne, før jeg går videre, takke 
Dem for sammen med os at dele så 
fremragende ledere som præsident 
Ezra Taft Benson, ældste Thomas 
Monson, ældste Marion Hanks, og 
gennem dette lange tidsrum med part- 
nerskab mange andre, som har været 
overmåde hjælpsomme i vores na- 
tionale spejderprogram. 
Jeg vil gerne på dette tidspunkt bede 
mr. William Jackson, som er formand 
for PR-afdel ingen af Boys Scout of 



America, og også mr. James Sand, 
som er leder af Boys Scouts of 
Americas internationale afdeling, 
slutte sig til mig her ved talerstolen. 
Vær så venlige at komme frem. 
I dag hylder vi Deres højagtede præsi- 
dent, hvis støtte og oprigtige tro på 
spejderbevægelsen vedbliver at gøre 
dette fortrinlige samarbejde muligt. 
Præsident Kimball, må jeg bede Dem 
komme herhen? Spencer Wooley 
Kimball, verdensreligionsleder, for- 
fatter, menneskeven, spejderbevægel- 
ses-ven, Boys Scout of America hylder 
Dem og overrækker Dem the Silver 
World Award, vores højeste udmær- 
kelse for fremragende indsats for 
ungdommen på verdens basis. De, 
mr. Kimball, er anerkendt blandt ver- 
dens mest fremragende borgere, som 
har ydet så betydningsfuld en 
indsats til fremme af en enhed og 
et broderskab hos ungdommen i mere 
end 113 nationer i denne vor store ver- 
den. Vi føler os beærede ved at fore- 
tage denne præsentation. 
Præsident Spencer W. Kimball: Man- 
ge, mange tak. Jeg tror, jeg vil bede 
alle spejdere, der er til stede i denne 
sal rejse sig et øjeblik. (De fleste af 
de tilstedeværende rejste sig.) Mange 
tak. 

Jeg påskønner meget denne anerken- 
delse og denne venlige handling, som 
Boys Scouts of America har arran- 
geret. Jeg har glædet mig over et 
langt, varigt og altid godt forhold til 
spejderbevægelsen. Jeg tror på dens 
muligheder for at motivere unge men- 
nesker til at leve effektivt og ærligt og 
til hjælpe dem til at berede sig til 



32 



manddom. Der findes nogle linier, en 
digter har skrevet, som udtrykker 
mine følelser til drenge: 
Ingen ved, hvad en dreng er værd, 
vi må vente og senere se. 
Men enhver mand, som når til tops, 
var også engang en dreng. 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige står fast ved sin forpligtelse 
overfor ungdommen, for de familier, 
hvortil de hører, for de familier, som 
de selv en dag vil danne og for ethvert 
program og enhver indsats, der søger 
at opbygge og styrke og berige og 
forædle de unge. Boys Scout of 
America har fundet en sponsor i Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 
siden 1913, da vi blev den første part- 
ner til at støtte spejderbevægelsen i 
De forenede Stater. Vi er forblevet 



stærke og faste i vores støtte af denne 
storartede bevægelse for drenge og 
overfor det løfte og den lov, som den 
centrerer om. At forpligte en dreng til 
at gøre sit bedste — at gøre sin pligt 
overfor Gud, sit land og sine med- 
mennesker, sine sande principper og 
sig selv — er at åbne brede veje for 
fremsynethed og en vejledning for 
ham, der kan blive af afgørende be- 
tydning i hans tilværelse. En ung 
mand, som forstår og fuldtud er for- 
pligtet overfor spejderlovens store 
principper, har sine fødder solidt 
plantet på en sti, der kan føre til et 
lykkeligt og konstruktivt liv. Han vil 
kvalificere sig til selvrespekt, og han 
vil sandsynligvis få et godt forhold til 
andre mennesker og vil danne en ret- 
linet familie. At være sanddru overfor 



spejderprincipperne vil hjælpe ham til 
at danne et fællesskab med sin him- 
melske Fader, der vil styrke alle andre 
forhold og aspekter i tilværelsen. Det 
er vor forståelse og tro, at spejderbe- 
vægelsen stadig er stærkt funderet 
m.h.t. disse pligter og principper, og 
at dens nuværende ledelse er fast 
besluttet på at styrke dem yderligere. 
Hvis dette er rigtigt, bekræfter Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 
sin fortsatte støtte til spejderbevægel- 
sen og til fremskaffelse af ledere, der 
vil hjælpe drenge til at holde sig nær 
til kirken, mens de udvikler de egen- 
skaber for samfundssind og karakter 
og duelighed, som spejderbevægel- 
sen repræsenterer. 

Må jeg igen sige oprigtig tak for den- 
ne æresbevisning. 



Dette billede blev taget af pioner-fotografen C.R. Savage i 1892. (Utah State Historical Society; USHS!. 




33 




Den levende profets anvisninger og 
livsmønster er, hvad vi bør bruge som 
forbillede 




den levende profet 



BISKOP VICTOR L. BROWN 
Præsiderende biskop 



Oiden jeg talte sidst til kirkens 
præstedømme, er der sket nogle 
meget væsentlige ændringer i Det 
præsiderende Biskopråds opgaver og 
ansvar. Det øverste Præsidentskab 
har bekendtgjort, at ansvaret for alle 
ungdomsprogrammer ligger hos De 
tolv apostles Kvorum og overladt 
meget af det timelige ansvar til Det 
præsiderende Biskopråd. Vi har som 
biskopråd i højeste grad været glade 
for vort samarbejde med ungdommen 
over hele verden, lige såvel som med 
vore medarbejdere i Det aronske Præ- 
stedømme og Unge Piger her i hoved- 
kvarteret. Den kendsgerning, at denne 
forandring er sket, mindsker ikke 
vores interesse i og kærlighed til de 
unge Piger her i hovedkvarteret. Den 
kendsgerning, at denne forandring 
er sket, mindsker ikke vores interesse 
i og kærlighed til de unge. Vi ved- 
bliver at føle, at dagens unge er en 
kongelig generation med en stor 
fremtid, og beder for de unge men- 
neskers fremtid og succes, ligegyldigt 
hvor de er. 

Vi vedbliver at tjene i Det aronske 
Præstedømme, hvor det drejer sig om 
rigets timelige forhold. Sammen med 
den ene af mine rådgivere har jeg i de 
sidste seks uger rejst til ethvert om- 
råde af kirken uden for De forenede 
Stater og Canada, som præsideres 
over af en områdetilsynsførende. 
Efterhånden som vi er blevet mere in- 
timt bekendt med kirkens hurtige 
vækst i mange lande, som har resul- 
teret i stress og svære belastninger 



i kirkens timelige organisation og 
dens fysiske reserver, kan vi klart se, 
hvorfor Herren inspirerede sin profet 
til at foretage de organisationsmæs- 
sige forandringer, som er sket i de 
nærmest foregående måneder. 
Jeg mener, at heri ligger et af de 
allervigtigste og grundlæggende prin- 
cipper, vi alle burde være opmærk- 
somme på. Lektien forkyndes af 
Frelseren i beretningen i Mattæus 
16:13-18: 

,,Da Jesus var kommen til egnen ved 
Kæsarea Filippi, spurgte han sine 
disciple og sagde: ,Hvem siger folk, 
at Menneskesønnen er?' 
De svarede: , Nogle siger: Johannes 
Døber; andre: Elias; andre: Jeremias 
eller en anden af profeterne.' 
Han spørger dem: ,Men I, hvem siger 
I, at jeg er?' 

Og Simon Peter svarede og sagde: 
,Du er Kristus, den levende Guds 
Søn.' 

Da svarede Jesus og sagde til ham: 
, Salig er du, Simon Jonas' søn! thi det 
har kød og blod ikke åbenbaret dig, 
men min Fader, som er i Himlene. 
Så siger også jeg til dig, at du er 
Petrus, og på den klippe vil jeg bygge 
min kirke, og Dødsrigets porte skal 
ikke få magt over den.'" 
Det præstedømme, vi bærer, og den 
kirke, vi i dag tilhører, er ligesom 
disse ting var i begyndelsen Præste- 
dømmet blev gengivet ved åbenbaring 
til en profet — Joseph Smith — og 
kirken ledes i dag af en profet — præ- 
sident Spencer W. Kimball. Det ved 



jeg, og jeg er yderst taknemmelig for 
denne viden. 

Alle de forandringer, som er foregået 
under præsident Kimballs administra- 
tion, er resultater af åbenbaring; den 
samme åbenbaring, som Frelseren 
henviste til som grundlaget for sin 
kirke. Af hele mit hjerte accepterer jeg 
sammen med mine rådgivere præsi- 
dent Kimball som en Guds profet og 
hans ledelse i alle ting, ikke blot villigt 
men entusiastisk; og vi opfordrer alle 
kirkens trofaste medlemmer til at gøre 
det samme. 

Præsident Lee gav ved flere lejlighe- 
der vise råd med hensyn til at følge 
den levende profet. Jeg kunne lide 
at citere fra en af hans taler på 
Brigham Young universitetet: 
,,Må jeg nu have lov til at fortælle 
noget personligt, som jeg vil forsøge 
at behandle på en sådan måde, at jeg 
bevarer fortroligheden. Det drejer sig 
om en køn, ung hustru og mor af en 
prominent familie. Hun var rejst bort 
fra sit fødehjem og boede nu i de øst- 
lige stater. Hun havde sammen med 
sin mand bosat sig i et område, hvor 
de levede sammen med folk i et jøde- 
kvarter, og hun skrev mig et nok så 
interessant brev, og jeg skal kun citere 
et enkelt stykke: ,l morgen vil min 
mand barbere sit lange fuldskæg af. 
På grund af stavspræsidentens for- 
langende og Deres vejledning i Bulle- 
tin for Præstedømmet, må han ikke 
have et ondt eller oprørsk udseende, 
hvis han skal have en anbefaling til 
templet. Jeg har grædt smertelige 



34 



tårer; Moses og Jakobs ansigter var 
skæggede, og for mig afspejledes de 
gamle profeters visdom og åndelighed 
i min egen åndelige mands ansigt. Det 
var som at fjerne for mig et symbol på 
de gode ting, som min generation har 
lært.' Derefter fortsatte brevet med en 
udfordring til mig : ,Vi er forberedte på 
tydelig, specifik, hård-opsat vejled- 
ning, som de unge vi er. Tågesnak 
høres ikke ret godt her. Vi glæder os 
til, at De vil fortælle os det rent ud.' 
Jeg ved ikke, fortsatte præsident Lee, 
om hun virkelig vidste, hvad hun 
spurgte om, da hun bad mig fortælle 
hende det rent ud, men her er noget 
af det, som jeg skrev til hende: ,1 
Deres brev tiltalte De mig som ,Kære 
præsident Lee', og i den første sæt- 
ning henfører De til mig som Herrens 
profet. Men i Deres brev fortæller De 
mig, at De er ked af det, fordi Deres 
mand med afbarberingen af skægget 
og klipning af håret, ikke længere vil 
se ud som profeterne Moses og Jakob. 
Jeg gad vide, om ikke det ville være 
klagere at tænke på at følge de nule- 
vende profeters udseende. Præsi- 
dent David O. McKay havde ikke no- 
get skæg; det havde præsident Jo- 
seph Fielding Smith heller ikke; og 
heller ikke Deres ydmyge tjener, som 
De har anerkendt som Herrens profet. 
Det inkonsekvente i Deres brev har 
fået mig til at tænke på en oplevelse, 
jeg havde i missionsmarken, da jeg i 
selskab med nogle missionærer og 
missionspræsidenten var I Carthage- 
fængslet, hvor profeten Joseph og 
hans bror Hyrum led martyrdøden. I 
mødet blev de begivenheder, som før- 
te til deres martyrdød fortalt. Og så 
kom missionspræsidenten med en be- 
tydningsfuld bemærkning. Han sag- 
de: ,Da profeten Joseph Smith døde, 
var der mange, som døde åndeligt 
med Joseph.' På samme måde var der 
mange, som døde åndeligt med 
Brigham Young, og sådan var det 
også med de andre af kirkens præsi- 
denter, fordi de valgte at følge man- 
den , som var død , snarere end at være 
trofaste mod hans efterfølger, hvorpå 
lederskabskåben var blevet lagt gen- 
nem Herrens udnævnelse,' og så 
spurgte jeg hende igen: , Følger De i 
udseende, profeter, som levede for 
hundrede af år siden? Er de virkelig tro 
mod Deres overbevisning som me- 



lem af kirken, når De undlader at følge 
dem som præsiderer over kirken i dag? 
Hvordan kan det være, at De ønsker, 
Deres mand skal ligne Moses og 
Jakob snarere end vor tids profeter, 
som De har erklæret trofasthed over- 
for? Hvis De vil tænke alvorligt over 
dette, vil Deres tårer tørre, og De vil 
begynde at få nye tanker.'" (,,Be Loyal 
to the Royal Within You" i Speeches 
of the Year, Brigham Young Univer- 
sity, 1974, siderne 97-98) 
En anden vigtig lektie med hensyn til 
at følge en levende profets råd kan fin- 
des i 2. Kongebog, femte kapitel. Den 
fortæller om en stor kriger og tjener 
for kongen af Syrien, hvis navn var Na- 
aman. Han var blevet spedalsk. Han 
blev sendt til Israels konge, som igen 



henviste ham til profeten Elisa. Vi 
læser i versene 9-14: 
,,Da kom Na'aman med heste og vog- 
ne og holdt uden for døren til Elisas 
hus. 

Elisa sendte et bud ud til ham og lod 
sige: ,Gå hen og bad dig syv gange i 
Jordan, så bliver dit legeme atter 
friskt, og du bliver ren!' 
Men Na'aman blev vred og drog bort 
med de ord: ,Se, jeg havde tænkt, at 
han ville komme ud til mig, stå og på- 
kalde Herren sin Guds navn og svinge 
sin hånd i retning af helligdommen 
og således gøre ende på spedalsk- 
heden. 

Er ikke Damaskus' floder Abana og 
Parpar fuldt så gode som Israels 
vande? Kunne jeg så ikke blive ren ved 




35 



at bade mig i dem?' Og han vendte 
sig og drog bort i vrede. 
Men hans trælle kom og sagde til 
ham: , Dersom profeten havde pålagt 
dig noget, som var vanskeligt, ville 
du så ikke have gjort det? Hvor meget 
mere da nu, da han sagde til dig : Bad 
dig, så bl iver du ren!' 
Så drog han ned og dykkede sig syv 
gange i Jodan efter den Guds mands 
ord; og hans legeme blev atter 
friskt som et barns, og han blev ren." 
Præsident Romney fortæller om en 
interessant oplevelse, han havde med 
hensyn til at følge den levende profet: 
,,En dag, sad jeg i mit kontor på 
den anden side af gaden efter en 
generalkonference. En mand kom for 
at tale med mig. Han var meget op- 
hidset over, hvad der var blevet sagt 
i den konference af nogle af brødrene, 
inkluderende mig selv. Jeg kunne 
mærke på hans sprog, at han kom fra 
et fremmed land. Da jeg havde bero- 
liget ham nok, til at han ville lytte, 
sagde jeg : .Hvorfor kom De til Ameri- 
ka?' 

,Jeg kom her, fordi en Guds profet 
havde sagt, at jeg skulle komme.' 
,Hvem varden profet?' fortsatte jeg. 
,Wildford Woodruff.' 
,Tror De at Wilford Woodruff var en 
Guds profet?' 
,Ja,' sagde han. 

,Tror De også, at hans efterfølger, 
præsident Lorenzo Snow, var en Guds 
profet?' 

,Ja, det gør jeg.' 

,Tror De, at præsident Joseph F. 
Smith varen Guds profet?' 
,Ja!' 

Og så kom det afgørende spørgsmål. 
,Tror De at Heber J. Grant er en Guds 
profet?' 

Han svarede: ,Jeg mener, at han bur- 
de tie stille med hensyn til hjælp til de 
gamle.' (Fra Conference Report, 6. 
april, 1953, side 125) 
Hvilken vidunderlig velsignelse er det 
ikke at leve i denne verden og at have 
øren, hvormed vi kan høre de råd, der 
gives af en levende Guds profet — 
råd, der kan bringe indre fred i en tid 
med megen forvirring og store vanske- 
ligheder. Jeg beder, at enhver af os vil 
lytte til og følge præsident Kimball, 
som, det bevidner jeg, er Herrens 
talerør til menneskeheden i dag. I 
Jesu Kristi navn. Amen. 




De skridt unge mænd, fædre og hjem- 
melærere bør følge for at berede unge 
mænd til deres mission 



Un 



'nge mænd, jeg vil gerne tale til 
jer om jeres forberedelse til evig- 
heden. En af de største muligheder i 
dette liv, er den lutrende indflydelse, 
der kommer ind i jeres sjæl, når I 
bereder jer til at røre hjerterne, me- 
dens I er i hans hellige ærinde som 
missionær. Må jeg foreslå seks ting, I 
mågøre: 

1. Bed flittigt til jeres Fader i Himlen 
mindst to gange om dagen — måske 
vil det være rigtigt at gøre det, når 
dagen begynder, og når den ender. 
Det vil opbygge et nært, personligt 
forhold til ham. Hør disse tanker med 
titlen „Bevis" 

„Hvis radioens tynde fingre kan fange 
en melodi 

fra her og nu — og slynge den tværs 
overet kontinent eller hav; 
Hvis spinkle tonerfra strenge påen 
violin 

kan blæses tværs over bjerge eller 
gennem byens larm! 
Hvis sange som mørkerøde roser 
trækkes ud af den blå luft — 
Hvorfor så undres mennesker over, 
at Gud hører bønner?" 
(Ethel Romig Fuller „Proof" i Master- 
pieces of Religious Verse. New York 
1948, side 407. Oversættelse ved Jør- 
gen W. Schmidt) 

2. Hav jeres egne, personlige eksem- 
plarer af skrifterne. Unge mænd, vil I 
ikke nok gøre jer umage, så I kan få 
dem? 

3. Lad disse skrifter blive slidte og 
brugte, så de føles behagelig i jeres 
hænder som godt udtrådte tennissko 



Bered dig ti 
din mission nu! 

ÆLDSTE J. THOMAS FYANS 
Præsidentskabet for De halvfjerds' 
første Kvorum 



på jeres fødder. Studér dem dagligt. 
Måske har I lyst til at beslutte jer til at 
læse specielt Mormons Bog i løbet af 
det kommende år. Det kan gøres ved 
gennemsnitligt at læse mindre end 
to sider om dagen. Hvis I kan læse fire 
sider om dagen, kan I i løbet af et år 
læse Mormons Bog, Lære og Pagter, 
Den kostelige Perle og Det nye Testa- 
mente. Det vil være et værdigt mål at 
sætte sig. Men vær nu rar og lad være 
med at bestemme jer for mindre end at 
absorbere Mormons Bog i løbet af det 
næste år af jeres liv. 

4. Sørg for at have en missionær-ops- 
paringskonto. Jeg håber, at det kun 
vil være et forslag til at fortsætte, 
hvad I allerede har påbegyndt. Hvis 
ikke I er begyndt, så gør det i dag. 
Sæt i dette hellige øjeblik et beløb til 
side, selvom det bare er lidt, som en 
begyndelse til jeres eget bidrag til 
jeres mission. 

5. Vær aktiv i kirken. Det betyder at 
overvære søndagsskole, præstedøm- 
memøde og nadvermøde, foruden in- 
volvering i spejderarbejde, seminar 
eller institut, afhængig af jeres alder. 

6. Tag del i familiehjemmeafteneme. 
Som følge af en evig plan er I en del 
af denne meget specielle gruppe 
ånder. Bidrag selv i disse omgivelser; 
lad være med bare at tage imod. 
Gennem passende brug af bøn og 
godt kendskab til skrifternes profeters 
oplevelser og hele liv vil I have en bag- 
grund for at komme med meget 
specielle åndelige bidrag til familie- 
hjemmeafteneme. 



36 



Og nu nogle bemærkninger til fædre- 
ne. Faderens indstilling vil være søn- 
nens skole. I vil gerne inspirere jeres 
sønner til at tage imod profetens kal- 
delse. Her er seks ting, I kan gøre for 
at berede jeres søn til en mission : 

1. Lær ham, at igennem bønnens yd- 
myghed flyder der stor styrke fra 
Himmelen. Lær ham bønnens prin- 
cipper. Som dit grundlag kan du bruge 
den vidunderlige prædiken, præsident 
Ezra Taft Benson gav os i efter- 
middag. 

2. Hjælp ham med at skaffe sine egne, 
personlige standardværker, når han 
ikke mere kan klare sig ved egen 
hjælp. 

3. Hjælp ham til at opbygge et person- 
ligt skrift-studieprogram, så han dag- 
ligt faren åndelig indsprøjtning. 

4. Inspirer ham og vis ham hvordan 
man iværksætter et opsparingspro- 
gram, så han vil føle det som et per- 
sonligt, økonomisk bidrag og et offer, 
når han helliger sin tid netop dette 
meget hellige formål. 

5. Led ham ved eksemplets magt ind 
i fuld kirkeaktivitet og pås på, at han 
drager fordel af sit personlige præste- 
dømme, spejderprogrammet, samt 
seminar, intsitut og hjælpeorganisa- 
tionsprogrammerne. Lær ham sand- 
hederne i tro, dåb, omvendelse og 
Helligåndens gaves velsignelser. 

6. Hold familiehjemmeaftener regel- 
mæssigt — det vil sige hver mandag 
aften — og lad ham herved få en 
meningsfyldt, aktiv oplevelse. 

Må vi nævne en vigtig kilde for jer 
fædre? — jeres hjemmelærere! 
Og nu til hjemmelærerne. I vil ønske 
at hjælpe denne far til at klare sin op 
gave. Hvordan kan I det? Senior-hjem- 
melærere! I kan opfordre jeres unge 
kammerat til at studere disse skridt 
under jeres ydmyge inspiration, og 
derpå give ham til opgave, efter ind- 
bydelse fra faderen, at undervise i 
disse principper og fremgangsmåder i 
hjemmet. (Unge mand, det er højst 
tænkeligt, at I får denne opgave. Så 
vil I ikke nok høre efter?) 
opgaven til den unge hjemmelærer- 
kammerat: 

1 . Bær vidnesbyrd om, hvordan du er 
blevet velsignet i tilværelsen ved at 
komme til din himmelske Fader i bøn. 

2. Tag dine standardværker med dig 
på alle dine hjemmelærerbesøg. 



3. Citér fra skrifterne og vis, hvordan 
du afmærker dem for nemt at kunne 
finde frem til bestemte skriftsteder. 

4. Fremvis din opsparingsbog eller 
andet bevis på, at du er ved at for- 
berede dig økonomisk til din mission. 

5. Udtryk din store glæde over, hvad 
kirken giver dig, nåt du deltager aktivt. 
Nævn specifikke eksempler på den in- 
spirastion, du har fået ved at bære 
vidnesbyrd eller høre andres, så vel 
som tilfælde hvor du virkelig har 
moret dig ved opløftende aktiviteter 
sammen med andre unge. 

6. Giv i hjemmet udtryk for, hvordan 



du føler dig priviligeret over at være 
med til virkelig udviklende oplevelser i 
de regelmæssigt afholdte familie- 
hjemmeraftener i dit eget hjem. 
Og nu tilbage til begyndelsen: til jer, 
mine unge venner — og jeg taler til 
hver enkelt af jer. Kan I huske den 
hændelse om natten i september 
måned i 1823? Moroni gav råd til pro- 
feten Joseph Smith tre gange. Næste 
dag gik Joseph ud på marken men 
var for udmattet til at arbejde. Hans 
far sagde: ,,Søn, gå tilbage til huset 
og hvil dig." Joseph klatrede over 
hegnet, og I husker, at han faldt om på 




37 



jorden. For fjerde gang blev budskabet 
gentaget. Jeg tror nok, at Joseph 
Smith forstod det for hele verden så 
vigtige budskab. 

Forstår I, hvad der er sket i der sidste 
få minutter? Prøv at forestille jer, at I 
har haft en søvnløs nat, og at disse 
seks missionær-principper har gen- 
nemtrængt jeres hjerne tre gange! I 
går billedligt talt ud på marken for at 
fortælle jeres far om jeres oplevelse. 
Han råder jer til at vende hjem og 
meditere og gennemarbejde disse 
tanker for fjerde gang: Jeg vil udføre 
en mission, og for at berede mig dertil 
vil jeg: 

1 . bede mindst to gange hverdag. 

2. have mine egne personlige stan- 
dardværker. 

3. sørge for, at de bliver slidte og 
brugte, og at lærdommene deri bliver 
indbudt til at tage plads i mit inderste 
jeg. 

4. støtte mig selv økonomisk i så høj 
grad, jeg formår, hvorefter jeg vil yde 
en lille smule mere. 

5. overvære — nej — virkelig deltage. 
i søndagsskole, spejderbevægelse, 
aronske præstedømme, seminar og 
institut og andre muligheder indenfor 
min aldersklasse. 

6. være taknemmelig for familiehjem- 
meaftemes velsignelser. 

Og nu, I unge mænd, kom op fra jeres 
liggende stilling ved gærdet og kom 
igang! Hvad vil resultatet blive? I vil 
blive bedre missionærer. Når vores 
profet-leder, præsident Spencer W. 
Kimball, siger: ,, Enhver ung mand på 
mission," så ser han langt videre ud 
end til de måneder, der tilbringes i 
missionsmarken. Når I kommer til- 
bage fra jeres mission, vi I blive en 
bedre biskop og en bedre stavspræsi- 
dent, en bedre far og en bedre hvad- 
somhelst, I kan blive både i denne ver- 
den og det kommende liv. 
Når I træffer jeres bestemmelse, vil 
I så huske dette? Herren lever. Jesus 
er Kristus. Dette er hans værk, som vi 
er engageret i. I den endelig analyse 
må I stå fast ved jeres egen beslut- 
ning. Den beslutning vil være en prøve 
på jeres karakter og lydighed. Må I 
blive velsignet til at tage en positiv be- 
stemmelse og derpå modigt berede jer 
og tjene på en strålende måde, beder 
jeg om i Herren Jesu Kristi, navn. 
Amen. 




Nylig opretholdt generalautoritet lover 
,,at gøre sit bedste for at blive til at 
stole på" 



Mi 



Jne kære brødre i præstedøm- 
met. Jeg vil gerne have, at I skal vide, 
at jeg med inderlig ydmyghed accep- 
terer kaldelsen til at tjene som med- 
lem af De halvfjerds' første Kvorum. 
Over for Herren, for disse general- 
autoriteter og overfor jer, mine brødre 
og søstre, forpligter jeg mig til at 
bruge mit liv, mit arbejde og hvilke 
talenter, jeg måtte have. Og min kære 
hustru, Eudora, slutter sig til mig i 
denne pagt. Vi er taknemmelige for 
den kærlighed og støtte, vi føler fra 
jer, mine brødre, og fra vores familie 
og kære. Og jeg er taknemmelig for, 
at hendes liv er blevet sparet, så hun 
kan være min kammerat, når vi nu 
giver os i lag med denne store opgave. 
Ligesom jer er jeg en af dem, som 
rejste sig før som spejder, og jeg er 
taknemmelig for, at jeg fik lært, at 
en spejder er pålidelig. I aften vil jeg 
imidlertid gerne have, at I skal vide, at 
jeg er mere interesseret i, hvad jeg 
føler: denne spejder er meget ær- 
bødig i aften. Og jeg bærer vidnesbyrd 
for jer, at der ikke findes noget større 
privilegium, nogen større glæde, 
nogen større mulighed, end at tjene 
vore medmennesker i vor Herres og 
Frelsers navn. Jeg bærer vidnesbyrd 
for jer, mine brødre i præstedømmet, 
at de stillinger, vi er blevet velsignet 
med, er af evig værdi, at de har en 
større udstrækning end de, af os, der 
besidder dem, at vi i vor gening kon- 
stant konfronteres med en udfordring 
til at følge Mesterens eksempel på 
venlighed og intelligens. 



Evangeliets 
værdi 

ÆLDSTE G. HOMER DURHAM 
De halvfjerds' første Råd 



Jeg elsker de ord af kong Benjamin, 
som vi finder i Mosiah: ,,Og se, jeg 
siger jer dette, for at I kan få visdom 
og lære, at når I er i jeres medmen- 
neskers tjeneste, tjener I blot Gud." 
(Mosiah 2:17) 

Verden har brug for at huske dette 
og at vide, at det kommer af ,,Guds 
kærlighed", som Nephi erklærede 
,, udgydes i menneskenes børns hjer- 
ter" (1. Nep. 11:22), og som vi alle- 
sammen har brug for at blive gjort op- 
mærksom på findes inde i os. Og det, 
brødre, er en del af vores store mis- 
sion. 

Nephi sagde, at denne Guds kærlig- 
hed er ,,det mest ønskværdige af alt", 
og engelen bekræftede dette overfor 
ham i det storslåede interview ved at 
sige: ,,Ja det, som glæder sjælen 
mest." (1 . Ne. 11 :23) Verden har brug 
for at kende denne glæde, og som 
præstedømmebærere er det vores 
store opgave at stræbe efter at vel- 
signe verden på den måde. Vi kan 
begynde i vore egne hjem. 
Jeg er taknemmelig for et hjem, for 
forældre, der lærte mig disse prin- 
cipper, og for medlemskabet i Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 
som lærer os, at sådan kundskab må 
benyttes i tjeneste for andre, en kirke, 
der forkynder Guds sande natur og 
karakter, en kirke, der forlanger, at vi 
udvikler ren kærlighed som det en- 
delige udtryk for intelligens, der er 
Guds herlighed. 

Jeg bærer vidnesbyrd om vor Faders 
godhed. Jeg takker ham for at have 



38 



givet os sin elskede Søn, Herren 
Jesus Kristus. Han lever. Han er vir- 
kelig. Han leder denne kirke idag gen- 
nem sin udvalgte profet, præsident 
Spencer W. Kimball. Må jeg ydmygt 
illustrere ved et eksempel, som jeg 
håber, De vil tillade mig, hvoroprigtigt 
jeg føler sandheden af dette vidnes- 
byrd om evangeliet. Jeg må tage dette 
eksempel fra egen erfaring, og jeg gør 
det i al beskedenhed. 
I verden i dag findes der omkring 
87. 000 forskellige diplomer, der vidner 
om bestemte grader, som mange af jer 
indehaver, og som gives til doktorer, 
advokater, ingeniører og andre fra de 
forskellige kunstarter, indenfor viden- 
skab og teknologi. Disse dokumenter 
indeholder, blandt andre, også mit 
navn, som attesterer det pågældende 



studiums værdi. Mit navn ville ikke stå 
derpå, medmindre jeg troede på de 
pågældendes værdi, og at disse for- 
skellige eksaminer var beståede på ti 
forskellige universiteter og lærean- 
stalter i denne og andre stater. Mod- 
tagerne af disse diplomer har, såvidt 
jeg ved, aldrig betvivlet min ydmyge 
garanti for, at de var udstedt af aner- 
kendte institutioner på regulær vis. 
Jeg vil sige til disse værdige menne- 
sker, ydmygt, som jeg siger det til jer 
her, at jeg er endnu mere fuldstændig 
overbevist om værdien af det evige 
evangelium og dets autentitet, og det 
vidner jeg om. Jeg vil håbe, at nogle 
af diplomindehaverne — når og hvis 
De nogensinde genkalder sig mit yd- 
myge navn på deres diplom — så også 



Gud lever, at han er alles kærlige 
Fader, at hans Søn, Jesu Kristi evan- 
gelium indeholder den grundlæggen- 
de kraft, hvorved mænd og kvinder, 
ligegyldigt hvordan deres forhold 
er, kan blive velsignet. Evangeliet in- 
deholder de frelsende principper, der 
vil hjælpe til at helbrede verdens syg- 
domme. Og jeg vidner om, at de er 
blevet gengivet med dette formål for 
øje af profeten Joseph Smith, som jeg 
ærer, og at nøglerne til tilgivelse af 
synder og frelse for menneskeheden 
stadig er i kirken i dag under ledelse 
af en sand og levende profet. Det 
bærer jeg ydmygt vidnesbyrd om og 
lover jer mine stærkeste anstrengelser 
i opfyldelse af denne kaldelse og min 
fulde pålidelighed, i Herren Jesu 
Kristi navn. Amen. 



vil huske på mit vidnesbyrd om, at 
Dette billede, der blev taget i 1869 af Andrew J. Russell, viser udsigten lige mod øst fra toppen af Tabernaklet, hen 
overland og bygninger, hvor nu kirkens moderne kontorbygning står. På den anden side gaden ligger tiendegården. 
(USHS) 




39 



Et vidnesbyrd om taknemmelighed og 
forpligtelse 



Et tusinde vidner 

ÆLDSTE JAMES M. PARAMORE 
De halvfjerds' første kvorum 




Mi 



Jne brødre og søstre — jo, jeg 
er nervøs, men der er to søstre, der 
lytter i aften ; min elskede og min mor 
der ude i Sandy. Jeg er taknemmelig 
ud over alle grænser for, hvad der kan 
siges, over at fortælle jer, hvilken fryd 
og ære det er at være her hos jer i 
aften. 

Jeg elsker profeten. Ulig de fleste af 
jer har jeg tilbragt fire år af mit liv 
ved hans side og andre tre år med 
præsident Benson ; og jeg har tilbragt 
hver torsdag i templet med De tolv 
apostles Råd. Jeg vil gerne give jer mit 
vidnesbyrd i aften om, at vor himmel- 
ske Fader leder dette værk. 
Jeg vil gerne hylde min engel af en 
mor, som i mange år bad om, at hen- 
des ægtemand ville blive aktiv, at han 
ville erkende sit sønneforhold til Gud, 
og at han ville acceptere præste- 
dømmet. Som lille dreng gik jeg disse 
mange år med min mors støttende 
hånd til kirke og så til sidst min far få 
et vidnesbyrd ved Helligåndens kraft. 
Jeg ærer ham i aften, og jeg elsker og 
respekterer ham. Han har været min 
ven, for han har taget mig til sig i for- 
trolighed. Han har lært mig at arbejde 
og at elske og ikke at dømme. Jeg er 
taknemmelig for min far og for min 
mor. 
Og jeg er taknemmelig for min kone. 

Jeg vil gerne fortælle jer en lille histo- 
rie. Jeg har overværet mellem tre og 
fire tusinde møder, vil jeg tro, i de 
sidste femogtyve år. Og hver eneste af 
disse mange gange har hun støttet 
mig — undtagen en enkelt. Da jeg tog 



afsted en aften til et søndagsskole- 
møde, spurgte hun: ,, Kommer du tid- 
ligt hjem?" Jeg sagde: ,,Ja, jeg er 
hjemme klokken 22.30." Klokken blev 
imidlertid 23 og 23.30 og jeg var stadig 
ikke hjemme. Da jeg endelig kom, gik 
jeg op til døren for som sædvanlig at 
gå ind, men den var låst. Jeg ringede 
på klokken — men ingen svarede. Så 
bankede jeg hårdt, og tilsidst kom 
hun. Hun sagde: ,,Jeg vil ikke lukke 
dig ind." 

Jeg sagde: „Åh, lad nu være." 
Og hun sagde: ,,Nej, nu er bægeret 
ved at løbe over." 

Dengang havde vi en Nash Rambler 
med et forsæde, der kunne lægges 
ned og bruges som seng (men det var 
midt om vinteren). Så jeg tog min 
overfrakke og gik ind i vognen, 
rullede sædet ned og gik i seng. 
Efter et øjebliks forløb kunne jeg høre 
fordøren blive åbnet, og min kone kom 
ud tilvognen og bad mig komme ind. 
Jeg sagde, at det troede jeg ikke, jeg 
ville. Det var dog så koldt, at jeg 
tilsidst gjorde det. 

Brødre, min kone er sådan en dejlig 
kvinde. I alle disse år har hun støttet 
mig overmåde meget. Og jeg håber, at 
vi, som medlemmer af præstedøm- 
met, og når vi har ledende stillinger, 
altid vil huske denne lille oplevelse og 
tænke på vore koner. 
Jeg er så taknemmelig for Jesu Kristi 
evangelium, Jeg har modtaget tusinde 
vidnesbyrd i løbet af mit liv sammen 
med missionærer og sammen med min 
familie. Jeg oplevede en aften min 



datter, der var helt ude af sig selv af 
smerter fra en ørelidelse. Min kone 
kom og sagde: „Jim, jeg synes, du 
skulle give din datter en velsignelse." 
Jeg tog mig sammen og gav min dej- 
lige datteren velsignelse. Og brødre, 
før jeg var færdig sov hun fast. 
Jeg ønsker, I skal vide, at min hele til- 
værelse har været og vil blive viet til 
det, der hører Gud til, for jeg ved, at 
han lever, og jeg elsker at arbejde for 
ham, og jeg elsker og ved, at de evan- 
geliske principper er sande. Jeg lover 
min fulde støtte til profeten og De tolv 
apostles Råd, og til bror Richards og 
de andre præsidenter. Jeg beder, at 
det må siges om mig, som apostlen 
Paulus sagde ved sine dages ende: 
„Et gør jeg." (Fil. 3:13) I Jesu Kristi 
navn. Amen. 



Inspireret budskab 

Et lykkeligt hjem er ikke blot 
himlen pajorden, men en 
nations styrke. Et folk og en 
nation kan ikke være stor uden 
lykkelige, stærke hjem. 

- Præsident 
Spencer W. Kimbal I 



40 



Tre faser omhandles: (1) det lys, der 
oplyser hvert menneske, (2) Helligån- 
dens gave, (3) det mere sikre profe- 
tiens ord 



Kristi lys 



PRÆSIDENT MARION G. ROMNEY 
Anden rådgiver i Det øverste Præsi- 
dentskab 



^^B '■■ ^1 


■Sr w .. ■ 






■P/A 



Mi 



.ine brødre, jeg beder, og jeg 
ønsker jeres støtte i denne bøn, om at 
vi, mens jeg taler, vil have Kristi ånd 
med os. Hvis vi ikke har det, vil vi 
ikke kunne nyde disse bemærknin- 
ger, for mit emne er ,, Kristi lys". Der 
er tre faser i Kristi lys, som jeg øn- 
skerat tale om. 

Den første er det lys, der oplyser et- 
hvert menneske, som kommer ind i 
denne verden. 

Den anden er Helligåndens gave. 
Og den tredie er det mere sikre profe- 
tiens ord. 

I det otteogfirsindstyvende afsnit 
af Lære og Pagter siger Herren, 
„Kristi lys . . . kommer fra Guds nær- 
hed og opfylder det umådelige rum." 
(Vers 7, 12) 

I en anden åbenbaring hedder det, at 
dette lys, som er ,,Jesu Kristi ånd 
. . . giver hvert menneske, som 
kommer til verden, lys, og Ånden op- 
lyser hvert menneske i verden, der 
lyttertil hans røst." (L.&P. 84:45-46) 
Denne Ånd er uden tvivl kilden til éns 
samvittighed, som Webster definerer 
som ,,en kundskab eller følelse af ret 
og forkert med tilskyndelse til at 
gøre det rette". 

Mormon lyttede til denne Ånd, da han 
skrev til sin søn Moroni, at „derfor er 
alt, det som indbyder og leder til at 
gøre godt og til at elske Gud og til 
at tjene ham, indgivet af Gud. 
Tag jer derfor i agt, mine elskede brø- 
dre, at I ikke anser, at det, som er 
ondt, er af Gud, eller at det, som er 
godtog af Gud, er af djævelen. 



Thi se, mine brødre, jer er det givet at 
dømme, så I kan skelne det gode fra 
det onde; og måden, hvorpå man bør 
dømme er så klar, at I kan kende den 
med fuldkommen kundskab, ligsom I 
skelner dagens lys fra nattens mør- 
ke. 

Thi se, Kristi ånd gives alle menne- 
sker, for at han kan kende godt og 
ondt (det gode fra det onde. O.a.)" 
(Moroni 7:13-16) 

Præsident Joseph F. Smith siger, at 
denne Kristi Ånd „strides med . . . 
mennesker, og vil vedblive at strides 
med dem (hvis de vil modstå Satans 
fristelser), indtil den bringer dem til 
kundskab om sandheden og i besid- 
delse af det større lys og vidnesbyrd 
om Helligånden." {Gospel Doctrine, 
1973, siderne 67-68) 
Og denne udtalelse af præsident 
Smith bringer os til overvejelse af den 
anden fase af vores emne: Helligån- 
dens gave. 

Den Helligånd er en person, en ånd, 
det tredie medlem af Guddommen. 
Han er en budbringer og et vidne om 
Faderen og Sønnen. Han bringer men- 
nesker vidnesbyrd, bevidner og be- 
lærerom Gud Faderen, Jesus Kristus, 
hans Søn, og evangeliets sandhed. 
Han levendegør sandheder i menne- 
skenes hjerter og sjæle. 
„Der er forskel," sagde profeten 
Joseph Smith, „på den Helligånd og 
Helligåndens Gave. Komelius mod- 
tog den Helligånd, før han blev døbt, 
og det var Guds overbevisende kraft 
til ham om evangeliets sandhed, men 



han kunne ikke få den Helligånds 
gave, førend efter at han var blevet 
døbt. Dersom han ikke havde påtaget 
sig dette tegn eller den forordning, 
ville Helligånden, som overbeviste 
ham om Guds sandhed, have forladt 
ham." {Profeten Joseph Smiths Lær- 
domme, side 238) Det er ikke noget 
jeg siger; det er en udtalelse af pro- 
feten Joseph Smith. Men jeg ved, at 
det er rigtigt. 

Helligåndens gave giver mennesket, 
sålænge det er værdigt, retten til at 
modtage lys og sandhed. 
Forud for modtagelse af Helligåndens 
gave må gå tro, omvendelse og dåb. 
At beholde den ånd, kraft og vejled- 
ning af Helligånden kræver et retskaf- 
fent liv — en hengiven indsats for be- 
standigt at rette sig efter evangeliets 
love og ordinanser. 

Helligånden er, som vi har sagt, det 
tredie medlem af Guddommen. Om 
ham har profeten Joseph sagt : 
„Helligånden har ikkeet legeme af kød 
og ben (som vi ved Gud og Jesus 
Kristus har), men er en person, 
der består af ånd." (L.&P. 130:22) 
Helligånden er det store vidnesbyrd 
om, budbringer for, og bevidner om 
Faderen og Sønnen. Frelseren sagde, 
idet han talte om ham som Sand- 
hedens Ånd : 

„Når han, sandhedens Ånd, kommer, 
skal han vejlede jer til hele sand- 
heden; thi han skal ikke tale af sig 
selv, men alt, hvad han hører, skal han 
tale, og det, der kommer, skal han for- 
kynde jer. 



41 



Han skal herliggøre mig; thi han skal 
tage af mit og forkynde jer det." (Joh. 
16:13-14) 

Gennem Helligåndens vidnesbyrd og 
kraft modtager vi personlige vid- 
nesbyrd om evangeliets sandheder, 
indbefattende kundskab om Gud 
Faderen og hans elskede Søn, Jesus 
Kristus, vor Frelser og Forløser. 
Til trods for, at Helligåndens gaver er 
til rådiged, er der mange mennesker, 
der lever indenfor deres rækkevidde, 
som ikke kan se dem. Om den tra- 
gedie siger Herren: 

,,Se, jeg er Jesus Kristus, Guds Søn. 
Jeg er den, der kom til mine egne, og 
mine egne modtog mig ikke. Jeg er 
lyset, som skinner i mørket, og mørket 
begriber det ikke." (L.&P. 6:21) 
Alle tre synoptiske evangelier 
fortæller denne klassiske illustration 
af, hvor vanskeligt det er for én, som 
er i mørket, at forstå lyset. Mattæus 
siger det på denne måde : 
,,Da Jesus var kommen til egnen ved 
Kæsarea Filippi, spurgte han sine 
disciple og sagde: ,Hvem siger folk, 
at Menneskesønnen er?' 
De svarede: , Nogle siger: Johannes 
Døber; andre: Elias; andre: Jeremias 
eller en anden af profeterne."" (Matt. 
16:13-14) 

Vi må huske på, at de, dersagde dette, 
var Kristi samtidige. Deres udsagn 
vidnerom, at de vidste noget om hans 
mægtige undergerninger. Uden tvivl 
var de klare over hans påstand om at 
være Guds Søn. Men deres sind var 
uigennemtrængeligt for det lys, der 
var hans sande identitet. Selv om lyset 
omkring dem var skinnende klart, 
„forstod de ikke". 

Efter at have hørt deres svar med hen- 
syn til, hvem mennesker sagde han 
var, stillede Jesus dette spørgsmål til 
sine disciple: „Men I, hvem siger I, 
at jeg er?" (Matt. 16:15) 
Så svarede Peter, talende for sig selv 
og sandsynligvis også for de andre: 
,,Du er Kristus, den levende Guds 
Søn." (Matt. 16:16) I denne erklæring 
bevidnede Peter den kendsgerning, at 
han og hans kammerater blandt disci- 
plene virkelig forstod det lys, der skin- 
nede i verdenen af åndeligt mørke om- 
kring dem. 

I sin belæring til Peters svar, erklære- 
de Jesus en sandhed, som kun de for- 



står, som opfattede lyset ved og gen- 
nem Helligåndens gave og kraft, for 
Jesu svar lød: 

„Det har kød og blod ikke åbenbaret 
dig, men min Fader, som er i Himlene 
... og på den klippe" — hvilket vil 
sige, åbenbaringens klippe — „vil jeg 
bygge min kirke, og Dødsrigets porte 
skal ikke få magt over den." (Matt. 
16:17-18) 

Hvor vanskeligt det er at få én, der er 
i mørket, til at opfatte lyset eller at 
tro, at der er et sådant lys, illustreres 
af Johannes' beretning om samtalen 
mellem Jesus og Nikodemus. 
„Der var blandt farisæerne en mand, 
som hed Nikodemus, en af jødernes 
rådsherrer 

Han kom til Jesus om natten og sagde 
til ham: , Rabbi! vi ved, at du er en 
lærer, som er kommen fra Gud; thi 
ingen kan gøre de tegn, som du gør, 
uden Gud er med ham.' 
Jesus svarede og sagde til ham : .San- 
delig, sandelig siger jeg dig: ingen 
kan se Guds rige, hvis han ikke bliver 
født påny.' 

Nikodemus siger til ham: .Hvorledes 
kan et menneske fødes, når det er 
gammelt? Det kan da ikke for anden 
gang komme ind i sin moders liv og 
fødes?' 

Jesus svarede: , Sandelig, sandelig 
siger jeg dig: ingen kan komme ind i 
Guds rige, hvis han ikke bliver født af 
vand og ånd.'" (Joh. 3:1-5; se også 
3:6-10) 

Man bliver født igen ved virkeligt at 
modtage og opleve det lys og den 
kraft, der er indbygget i Helligåndens 
gave. 

Og nu med hensyn til den tredie fase 
af vores emne, „det mere faste profe- 
tiens ord" (L.&P. 131 :5), der opnåes 
ved at gøre éns „kaldelse og udvæl- 
gelse urokkelig" (2. Peter 1:10), har 
profeten Joseph sagt : 
„Efter et menneske har fået tro på 
Kristus, omvender sig fra sine synder 
og modtager den Helligånd (ved 
håndspålæggelse), som er den første 
Talsmand, lad ham da blive ved med 
at ydmyge sig for Gud og hungre og 
tørste efter retfærdighed og at leve 
af hvert ord, der udgår af Guds mund, 
så vil Herren snart sige til ham: Søn, 
du skal blive ophøjet. Når Herren fuldt 
ud har prøvet ham og finder, at ved- 



kommende er bestemt på at tjene ham 
i alle tilfælde, så vil manden finde, at 
hans kaldelse og udvælgelse er gjort 
sikker, og så vil det være hans privi- 
legium at modtage den anden Tals- 
mand, som Herren har lovetde hellige, 
som det findes nedskrevet i Johannes' 
vidnesbyrd." {Profeten Joseph Smiths 
Lærdomme, side 177) 
I det otteogfirsindstyvende afsnit i 
Lære og Pagter er der nedskrevet en 
åbenbaring, hvori Herren, som taler 
til nole af de tidlige hellige i Ohio, 
siger: 

„Nu, mine venner, sender jeg jer en 
anden Talsmand, for at han kan blive 
i jeres hjerter, ja, forjættelsens Helli- 
gånd; og denne Talsmand 
er den samme, som jeg lovede mine 
disciple, som der står skrevet om i 
Johannes' vidnesbyrd. 
Denne talsmand er den forjættelse, 
som jeg giver jer om evigt liv, ja, det 
celistiale riges herlighed." (L.&P. 
88:3-4) 

Jeg ville tro, at alle trofaste sidste 
dages hellige „ville ønske det mere 
faste profetiens ord, at de var be- 
seglede i Himlene og havde løfte om 
evigt liv i Guds rige." {History of the 
Church of Jesus Christ of Latter-day 
Saints, 5:388) 

Når jeg læser de hellige optegnelser, 
finder jeg oplevelser nedskrevet af 
mænd , som har dette mere sikre anker 
for deres sjæle, denne fred i deres 
hjerter. 

Lehis barnebarn, Enos, hungrede i 
den grad efter retskaffenhed, at han 
råbte til Herren indtil „en røst kom til 
(ham) og sagde: ,Enos, dine synder 
er dig tilgivet, og du skal blive velsig- 
net.'" (Enos 5) Senere åbenbarede 
Enos denne lovede velsignelses natur, 
da han skrev: 

„Jeg går snart til mit hvilested, som 
er hos min Forløser; thi jeg ved, at i 
ham skal jeg hvile. Og jeg glæder mig 
til den dag, da min dødelighed skal 
iføre sig udødelighed, og jeg skal stå 
for ham. Da skal jeg med glæde se 
hans åsyn, og han vil sige til mig: 
Kom, du velsignede, der er et sted 
beredt for dig i min Faders hus." 
(Enos 27) 

Herren sagde til Alma: „Du er min 
tjener, og jeg gør pagt med dig, så du 
vil få evigt liv."(Mosiah 26:20) 



42 



Til sine tolv nephitiske disciple sagde 
Mesteren: 

„Hvad begærer I af mig, efter at jeg er 
gået til Faderen? 

Og alle uden tre talte og sagde: ,Vi 
ønsker, at vor virksomhed, hvortil du 
har kaldet os, må ophøre, når vi har 
opnået et menneskes fulde alder, så 
at vi snart må komme til dig i dit 
rige.' 

Og han sagde til dem: 'Salige er I, 
fordi I begærer dette af mig; derfor 
skal I komme til mig i mit rige, når I 
er blevet tooghalvfjerdssindstyve år 
gamle; og hos mig skal I finde hvile.'" 
(3. Nephi 28:1-3) 

Da Moroni arbejdede alene med at for- 
korte de jareditiske optegnelser, mod- 
tog han af Herren denne trøstende 
forsikring: 

,,Du harværet trofast; derfor skal dine 
klæder være rene. Og dersom du har 
set din svaghed, skal du blive stærk, 
ja, så du kan indtage den plads, som 
jeg har beredt i min Faders boliger." 
(Ether12:37) 

Paulus skrev i sit andet brev til Timo- 
teus: 

„Thi mit blod skal nu snart udgydes 
som drikoffer, og tiden er inde, da 
jeg skal bryde op. 

Den gode strid har jeg stridt, løbet har 
jeg fuldført, troen har jeg bevaret. 

Så venter mig nu retfærdighedens 
sejrskrans, som Herren, den retfær- 
dige dommer, vil give mig hin dag." 
(2. Tim. 4:6-8) 

I denne uddeling har mange modtaget 
lignende forsikringer. I foråret 1839, 
da profeten Joseph og hans ledsagere 
vansmægtede i Liberty-fængslet, ar- 
bejdede Heber C. Kimball, vores nu- 
værende præsidents bedstefar, hårdt 
for at sørge for de hellige og prøve 
at befri de brødre, som var i fængsel. 
Den sjette arpil skrev han : 
„Mens min familie har været borte 
omkring to måneder, i hvilken tid jeg 
intet har hørt fra dem ; vore brødre har 
været i fængsel og død og ødelæg- 
gelse fulgt os, hvor som helst vi drog, 
følte jeg mig meget trist og ensom. 
Disse ord faldt mig ind, og Ånden 
sagde til mig: , Skriv', hvilket jeg 
gjorde ved at tage et stykke papir, 
lægge det på mine knæ og skrive 
således: . . . 
, Sandelig siger jeg til min tjener, He- 



ber, du er min søn, som jeg har vel- 
behag i; for du er omhyggelig med at 
lytte til mine ord og overtræder ikke 
min lov eller gør oprør mod min tjener 
Joseph Smith, for du har respekt for 
mine salvedes ord, lige fra den mind- 
ste til den største af dem ; derfor: , — 
lyt til dette — ' er dit navn skrevet i 
Himlen, og skal aldrig slettes ud'.'" 
(Orson F. WhitneY: Life of Heber C. 
Kimball, side 241. SLC 1975. Frem- 
hævelse tilføjet) 

Til profeten Joseph Smith sagde Her- 
ren: 

„Jeg er Herren, din Gud, og vil være 
med dig til verdens ende og i al evig- 
hed. Thi jeg besegler sandelig din op- 
højelse på dig og bereder dig en trone 
i min Faders rige hos Abraham, din 
fader." (L. & P. 132:49, fremhævelse 
tilføjet) 

Og nu, mine elskede brødre, bærer 
jeg som opsummering og konklusion 
vidnesbyrd om virkeligheden af disse 
store sandheder. Jeg ved, at Kristi 
Ånd oplyser „hvert menneske, som 
kommer til verden; og at Ånden op- 



lyser hvert menneske i verden, der 
lyttertil hans røst." (L. & P. 84:46) 

Jeg ved, at enhver, som efterkommen- 
de Åndens hvisken udvikler tro, bliver 
døbt og modtager Helligånden gen- 
nem håndspålæggelse af sådanne, der 
har myndiged, så de ved adlydelse af 
evangeliets lærdomme, kan modtage 
Helligåndens gaver og kraft. 
Og jeg bærer yderligere vidnesbyrd 
om, at ethvert menneske, som efter 
at være kommet så langt vil følge 
profetens opfordring til „vedblivende 
at ydmyge sig for Gud, hungrende og 
tørstende efter retskaffenhed og efter- 
levende hvert af Guds ord" (Profe- 
ten Joseph Smiths Lærdomme), kan 
modtage det mere faste profetiens 
ord. 

At Herren vil velsigne alle os bærere 
af præstedømmet, at vi i den grad vil 
forstå disse store sandheder, at vi 
tilsidst ved at gøre vore kaldelser og 
udvælgelser sikre, kan glæde os over 
Kristi fulde lys, beder jeg ydmygt om 
i vor Forløser, Jesu Kristi navn. Amen. 




43 



Vi udtrykker vores kærlighed til hinan- 
den ved de principper, vi forkynder, 
og det arbejde, vi udfører 



Det største Broderskab 



PRÆSIDENT N. ELDON TANNER 
Første råd g iver i Det øverste 
Præsidentskab 




X de sidste par år har jeg været 
tilknyttet en organisation , der er kendt 
som ,, Nationalkonferencen af Kristne 
og Jøder". Det er en national organi- 
sation med råd i byer overalt i USA og 
bemandet med lokale embedsmænd 
og komitéer. I Salt Lake City arbejder 
en katolik, en protestant, en jøde og 
en mormon alle sammen som med- 
arbejdere for at fremme kammeratskab 
og broderskab. Og jeg har tænkt på, 
hvor vidunderligt det ville være at ud- 
strække denne slags fællesskab til 
alle religioner og folk overalt i verden. 
Præsidenten for denne organisation, 
dr David Hyatt, har udtalt : 
„Broderskab — respekten foret andet 
menneskes værdighed og værdi — 
må blive en del af vores bevidste akti- 
viteter, ikke blot filosofisk tale eller 
eftertanke . . . 

Broderskab er demokrati i arbejde! Det 
giver andre de rettigheder og den 
respekt, vi ønsker for os selv. Det kan 
være så enkelt og så dybsindligt!" 
(,,We Need You to Combat Intergroup 
Bigotry and Prejudice". NCCJ pam- 
phlet, dec.1974, side 3) 
Når jeg har betragtet medlemmerne af 
denne organisation og studeret deres 
mål og idealer, er jeg blevet imponeret 
over, hvad jeg har set dem udføre med 
folk, der arbejder sammen i harmoni 
og enhed for at nå deres mål. Og jeg 
tænkte på andre grupper, der arbejder 
sammen for broderskab eller søster- 
skab, eller for at fremme andre formål 
eller projekter, og mine tanker kommer 
altid tilbage til organisationen af Guds 



ræstedømme, som er den største og 
vigtigste broderskabsorganisation i 
hele verden. Hvor lykkelige er vi ikke, 
at vi kan være medlemmer af den! 
Men da jeg altid synes at gøre op- 
mærksom på os, følger der med det 
medlemskab et stort ansvar og store 
muligheder. Det er ikke nok for os at 
være medlemmer og at være tilfredse 
med det antal, vi har i vore respektive 
kvorummer. Vi ønsker at nå ud til og 
omfatte hele verden i vort broderskab, 
der er den eneste organisation, der er 
beregnet på at bringe dem den største 
gave, de kunne modtage: Evigt liv! 
Kirkens medlemmer er i en enestående 
position, fordi de ved og forstår, at alle 
mennesker bogstaveligt er Guds ånde- 
lige børn, at familieenheden er evig, 
og at de kan glæde sig over evig frem- 
gang — noget, som burde være alles 
mål. Da vi ved, at Gud er vores Fader, 
taler vi om og til hinanden som brødre 
og søstre, ligesom børnene i en fami- 
lie gør det, og vi glæder os over en 
virkelig følelse af broderskab. 
Nogle mennesker kan ikke se nogen 
grund til at have en organiseret kirke. 
De mener, at de kan udarbejde deres 
frelse alene, og at der ikke er behov 
for at gå til møder i kirken eller at op- 
fylde andre krav, når blot de er ærlige 
og oprigtige og gør godt mod deres 
medmennesker. Men Herren har givet 
os instruktioner om, at vi skal høre til 
en kirke; og denne, hans kirke, har 
samme organisation, som den, Jesus 
Kristus selv oprettede, da han var på 
jorden. Vi har mange helt tydelige 



udtalelserfra Herren, dergørdet klart, 
og også at vi har brug for at opmuntre 
og hjælpe hinanden. 
Han sagde: ,,0g for at du kan holde 
dig fuldstændig uplettet af verden, 
skal du gå til bedehuset og ofre dine 
sakramenter på min hellige dag." (L. & 
P. 59:9) 

Og også: ,,Det er gavnligt, at menig- 
heden ofte samles for at nyde brødet 
og vinen til minde om den Herre Je- 
sus." (L. & P. 20:75) 
Videre sagde han: ,,Og jeg befaler 
jer, at I skal undervise hinanden i ri- 
gets lære." (L. & P. 88:77) 
Og han opfordrede: ,,Og når du en- 
gang omvender dig, da styrk dine brø- 
dre." (Lukas 22:32) 
Alle disse instruktioner skal hjælpe os 
til at fryde os over livet her og berede 
os til at gå tilbage til vor himmelske 
Fader. Med dette formål blev jorden 
skabt, og vi finder en skriftsmæssig 
beretning, der fremsætter Guds plan 
med os: 

,,Vi vil gå ned, thi der er rum der, og 
vi vil tage af disse materialer og danne 
en jord, hvorpå disse kan bo. 
Og vi vil prøve dem hermed for at se, 
om de vil gøre alt, hvad Herren, deres 
Gud, vil befale dem." (Abraham 3:24- 
25) 

For at fuldkomme Guds formål og for 
at prøve os er det nødvendigt, at vi 
arbejder indenfor kirken og underdens 
bemyndigede tjeneres ledelse. Vi har 
behov for den styrke, der kommer af 
fællesskab med andre, som søger de 
samme mål. 



44 



For at illustrere dette, vil jeg gerne 
gentage en historie, der for et par år 
siden fortaltes af Henry D. Taylor i en 
tale, han holdt ved en konference, og 
som han kaldte: ,, Mennesket stårikke 
alene." 

,,En dreng fik en indbydelse til at be- 
søge sin onkel, som var træhugger 
oppe i det nordvestlige hjørne af USA 
... Da han ankom, tog hans onkel 
imod ham ved banen, og mens de to 
kørte videre til træhugger-lejren, im- 
poneredes drengen over den umåde- 
lige størrelse af træerne omkring dem 
Der var et kæmpemæssigt træ, som 
han lagde mærke til stod helt alene 
på toppen af en lille høj. Drengen, 
der var fuld af forundring, udbrød 
spændt: , Onkel George, se det store 
træ! Det vil give en mængde godt træ, 
vil det ikke?' 

Onkel George rystede langsomt på 
hovedet og svarede så: , Nej, min søn, 
det træ vil ikke give en mængde godt 
træ. Det vil give en mængde træ, men 
ikke en mængde godt træ. Når et træ 
vokser helt for sig selv, vokser der for 
mange grene ud på det. De grene for- 
årsager knaster, når træet skæres 
ud til tømmer. Det bedste tømmer 
kommer af træer, der vokser sammen 
i skove. Træerne vokser sig også hø- 
jere og mere lige, når de vokser op 
sammen.'" 

Derpå konluderede bror Taylor: „Så- 
danne er det også med mennesker, 
Vi bliver bedre mennesker, giver mere 
nyttigt tømmer, når vi vokser op sam- 
men, snarere end alene." (Fra Confe- 
rence Report, april 1965, siderne 54- 
55) 

Ældste Sterling W. Sill skrev i en ar- 
tikel med titlen: „Mænd i udvikling": 
„Den største opfindelse til alle tider 
siges at være gjort for 2500 år siden i 
Plateon, da en forlængst glemt græ- 
ker fandt på at lade mænd marchere 
i takt. Da man fandt ud af, at en stor 
gruppe mennesker med forskellige 
motiver og forskelligartede personlig- 
heder kunne organiseres og koordine- 
res til at fungere som én, den dag be- 
gyndte civilisationen." („Insights & 
Perspectives", marts 1977. Fra Lea- 
dership 1 : 222-29. Salt Lake City 1 958) 
Jeg kunne sige, at den dag, da alle 
præstedømme-bærere i kirken vil mar- 
chere i takt som Guds hær m.h.t. at 
gøre vores pligt, hjælpe hinanden, 



passe kirken, gøre alle mennesker til 
vore venner, vil vi opfylde Guds formål 
og udføre det, som han havde i sinde 
med os, da han oprettede sin kirke. 
Kirken har oprettet velfærdsprogram- 
met, hvor igennem vi kan arbejde på 
organiseret måde for at hjælpe dem, 
der er i nød. Mænd og kvinder til- 
bringer talløse timer med at arbejde 
sammen på velfærdsprojekter, hvis 
udbytte opmagasineres til en tid, hvor 
deres medmennesker har behov for 
hjælp. Hvilken dejlig følelse er det 
ikke at erkende, at ud over hele kirken 
har vi faciliteter til at producere og 
distribuere varer, der er anbragt i vare- 



huse, parat til at blive fordelt til de 
trængende blandt os. 
Dette er sandt broderskab i gerning — 
at arbejde eller økonomisk at støtte 
programmer, der er til fordel for men- 
nesker, som vi måske aldrig vil se eller 
høre om. Det er let at gøre noget for 
vore egne familier og kære, men at 
give af vore midler til den fremmede, 
der er i trang, er den virkelige prøve 
på vores kærlighed til og barmhjertig- 
hed overfor vore medmennesker. 
Et andet område, hvor vi arbejder for 
velsignelse af og gavn for nogen, som 
vi ikke kender, er i forbindelse med 
tempel- og genealogisk arbejde. Vi 



Det øverste Præsidentskab 1945-51: Præsident George Albert Smith, i 
midten, med førsterådgiver J. Reuben Clark, tilvenstre, og andenrådgiver 
David O. McKay, tilhøjre. (USHS) 




45 



udfører tusinder og atter tusinder af 
ordinanserfordem, som er døde uden 
at have haft mulighed for selv at gøre 
det, der er nødvendigt for deres frem- 
gang i Himlens rige. 
På begge disse områder af vor kirkes 
aktiviteter er det inspirerende at se 
grupper af mænd og kvinder arbejde 
side om side i godt kammeratskab for 
at gøre noget til fordel for andre. Disse 
projekter styrker det personlige for- 
hold mellem dem, der arbejder sam- 
men og styrker vidnesbyrdene om det 
evangeliums sandhed, som lærer, at 
vi er vor broders vogter, og at „hvad I 
har gjort imod en af mine mindste 
brødre dér, har 1 gjort imod mig" (Matt. 
25:40) 

Somme tider kan vi få vore passive 
brødre til at hjælpe os i sådanne 
projekter. Og når de ser ånden i arbej- 
det, vil de ønske at fortsætte sam- 
været med deres brødre i kvorum-mø- 
der. Præsident David O. McKay sagde 
engang: 

,,Der er mange måde, hvorpå vi kan få 
disse ligeglade ældster samlet uden 
at indbyde dem til at gøre noget van- 
skeligt. Nogle af dem bryder sig ikke 
om at bede. De er betænkelige ved at 
skulle stå frem offentligt og prædike, 
og nogle af dem vil hellere tage ud at 
fiske eller spille fodbold om søn- 
dagen end at tage til møde. Men ikke 
en eneste af disse ligeglade ældster 
vil afslå en indbydelse til for eksempel 
at komme til en begravelse for en af 
deres medborgere eller et af deres 
medlemmer eller medlemmernes 
hustruer, og hvis I vil komme som et 
kvorum og sætte jer sammen som et 
kvorum, er der her et middel til ind- 
førelse i fællesskabet. Vore højpræ- 
ster gør det i større udstrækning end 
halvfjerdserne og ældsterne. 
Jeg har overværet en række begravel- 
ser, hvor jeg har set pladser reserveret 
for høj præster i respekt for en afdød 
bror. Se, det er gruppe-fællesskab." 
(I Conference Report, oktober 1951 
side 179) 

I samme forbindelse sagde præsident 
McKay ved en anden lejlighed i en tale 
til præstedømmet: 

,,Mine med-præsiderende embeds- 
mænd i missioner, stave, ward og 
kvorum mer, gør jeres kvorum mer 
mere effektive med hensyn til broder- 



skab og tjeneste, Kvorummerne er 
enheder, der effektivt bør holde 
præstedømmet i hellige bånd og i 
nyttig gerning. 

Jeg hentyder specielt til seniormed- 
lemmerne i Det aronske Præstedøm- 
me — I forretningsfolk med succes i 
forretningsverdenen; I professionelle 
mænd, som har helliget jertid til jeres 
fags succes og er ledende og succes- 
rige mænd i borgerlige og politisk 
virke — kom nærmere sammen i jeres 
kvorum ... og hjælp hinanden. Er en 
iblandt jer syg, så kom sammen to 
eller tre af jer og aflæg ham et be- 
søg .. . 

I ældster har måske en iblandt jer som 
er syg, og hans mark er rede til at 
høstes. Så kom sammen og få afgrø- 
den i hus. Et af jeres medlemmer har 
en søn på mission, og det kniber med 
at betale. Så spørg ham blot, om han 
trænger til hjælp. Jeres omtanke 
glemmer han aldrig. Det er sådanne 
handlinger, Frelseren havde i tanker- 
ne, da han sagde: ,Hvad I har gjort 
imod en af mine mindste brødre dér, 
har I gjort imod mig.' (Matt. 25:40)" 
(Conference Report, okt 1955, side 
129) 

For at udstrække dette broderskab til 
hele verden, sender vi tusinder af 
missionærer ud i overensstemmelse 
med Frelserens opfordring: ,,Gå der- 
for hen og gør alle folkeslag til mine 
disciple, idet I døber dem i Faderens 
og Sønnens og Helligåndens navn, 
og idet I lærer dem at holde alt det, 
som jeg har befalet jer. Og se, jeg er 
med jer alle dage indtil verdens ende." 
(Matt. 28:19-20) 

Det er altid interessant at høre de 
hjemvendte missionærer, uden hen- 
syn til hvor de har arbejdet, sige, at de 
har arbejdet i verdens bedste mission. 
Det er, fordi de har forstået ånden i 
missionærarbejdet og blevet over- 
bevist om, at alle mennesker er 
søskende og Guds børn. Når deunder- 
viser i evangeliet, lærer de at ombyt- 
te med kærlighed enhver følelse af 
forudindtagethed, som de måske 
har haft overfor de mennesker, som de 
arbejder iblandt. Det er bemærkelses- 
værdigt, hvad Herrens Ånd kan gøre 
foros. 

Vi beder hver dag for, at regeringer i 
de lande, der nu er lukket for vore mis- 



sionærer, vil åbne deres døre, så det 
bliver muligt for os at forkynde 
evangeliet for dem; det evangelium, 
der alene vil bringe fuld forståelse af 
Guds faderskab og menneskenes 
broderskab. Vi vil gerne forklare, hvor- 
dan de han vende tilbage til et liv med 
Gud, deres Fader, og blive genforenet 
med deres familier og til sidst opnå 
evigt liv som én storfamilie. 
Selvom vi beskyldes forforudindtaget- 
hed, er der intet folk noget sted i ver- 
den med større kærlighed til og in- 
teresse for menneskeheden end de 
sidste dages hellige. Vi giver udtryk 
for denne broderskabsfølelse ved de 
principper, vi forkynder, og det arbej- 
de vi udfører. Vi har omtalt arbejde for 
de døde, vores velfærdstjeneste og 
det storslåede missionærprogram. Vi 
udtrykker også omsorg for og interes- 
se i vore medmennesker gennem 
præstedømmeorganisationernes 
hjemmelærere og hjælpeforeningens 
besægslærerinder. Hvor disse besøg 
udføres, som de bør, vil kirkens med- 
lemmer føle, at de bringes ind i fæl- 
lesskabet i et stort broderskab eller 
søsterskab. 

Lad mig fortælle to oplevelser for at 
demonstrere, hvad jeg mener. En 
mand i en af vore organisationer blev 
forflyttet til New York for at lede 
arbejdet på en af vore radiostationer. 
Han havde aldrig før været i byen, 
New York, men han fandt en af vore 
kirkebygninger, og var i kirke den før- 
ste søndag, han var i byen. Han blev 
budt velkommen i præstedømme- 
kvorummet som en bror, og hans 
hustru og børn blev på samme måde 
budt velkommen og følte sig snart 
hjemme. 

I modsætning hertil blev en ung 
mand, som han kendte, udsendt af sit 
kompagni for at drive en anden sta- 
tion. Selvom han var medlem af en an- 
den kirke med mange gange flere 
medlemmer end SDH-kirken, fandt 
han det meget vanskeligt at føle sig 
hjemme, og han bad ret hurtigt 
om at blive flyttet hjem til sin oprin- 
delige station. Det har måske nok 
været hans egen fejl, eller det kan 
have været hans kirkes fejl. Men i 
vores kirke bør alle medlemmer, hvis 
den enkelte og kvorummet fungerer, 
som de burde, føle sig lykkelige, øn- 



46 



skede, og accepterede, hvor som 
helst de er. 

En anden oplevelse blev fortalt mig for 
nylig af en af vore præstedømme- 
bærere. Her er, hvad han sagde : 
„Jeg var sammen med min kone og 
søn og datter ude for en alvorlig bi- 
lulykke. Min kone, datter og søn und- 
slap uden alvorlig skade. Vognen blev 
helt ødelagt. Da jeg blev trukket ud af 
vraget, var jeg i chok-tilstand, lammet 
og halvt bevidstløs. Falck-folkene 
kunne ikke forstå, hvordan vi kom 
levende fra ulykken. 
Da mennesker strømmede til ulykkes- 
stedet, beordrede en mand dem til 
ikke at flytte mig, for at jeg ikke skulle 
lammes. Han var den første på stedet, 
og da han undersøgte mig, opdagede 
han, at jeg gik med garment. Han 
var selv mormon. Efter at han havde 
set mig sikkert anbragt i ambulancen 
og på vej til den næste by, alarmerede 
han biskoprådet. Og da jeg kom til 
hospitalet, var brødrene dér for at 
salve mig. Den vagthavende læge på 
hospitalet var stavspræsident. 
Hele næste uge var jeg på listen over 
kritisk syge, og et medlem af biskop- 
rådet insisterede på, at min kone og 
børnene tog ophold i hans hjem og fik 
deres måltider dér. Efter tre-fire dage 
vendte de tilbage til Phoenix, og med- 
lemmer fra wardet samledes om min 
familie for at hjælpe dem med det 
de kunne. En god bror tilbød os at 
benytte hans private fly eller hans 
campingvogn for at bringe mig hjem. 
Vi tog mod tilbudet med campingvog- 
nen, fordi det derved var muligt for 
dem at få båren gennem døren. 
Da jeg kom hjem, var der mange ven- 
ner samlet for at hilse mig velkom- 
men, og min kære ven og medlem af 
mit præstedømme-kvorum, som er en 
dygtig læge, plejede mig. Vi kan ikke 
give udtryk nok for vores taknemme- 
lighed mod dem, som tilbød hjælp på 
forskellig måde, men vi oplevede så 
afgjort ved den lejlighed præste- 
dømmet i funktion og vil altid være 
taknemmelig over at være medlemmer 
af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige, hvor et sådant broderskab 
fostres." 

Præsident Stephen L. Richards, tid- 
ligere medlem af Det øverste Præsi- 
dentskab, sagde: 



„Jeg har nået den konklusion, at intet 
menneske, ligegyldigt hvor stor hans 
individuelle intelligens er, uanset hvor 
udbredt og langtrækkende hans tjene- 
ste måtte være, opnår det fulde mål af 
sit sønneforhold og den manddom, 
som Herren havde i sinde, han skulle 
have, uden indsættelse af Det hellige 
Præstedømme, og med den taknem- 
melighed har jeg takket Herren hele 
mit liv for den vidunderlige velsignel- 
se, der er overgået mig — en velsignel- 
se, som nogle af mine forfædre havde, 
og en velsignelse, som mere end 
nogen anden arv er, hvad jeg ønsker, 
at mine sønner og børnebørn og deres 
sønner igen skal kunne glæde sig 
over." (I Conference Report, okt. 1955, 
side 88) 

Og nu har jeg prøvet at hjælpe os alle 
til yderligere at forstå vores pligt, så 
det sandfærdigt kan siges om os: 
„Vel, du gode og tro tjener . . ." (Matt. 
25:21) Må vi hjælpe vores profet, præ- 



sident Spencer W. Kimball, med at 
fuldføre hans store ønske om glæde 
og velsignelse for hele menneske- 
heden. Hans første og mest værdige 
mål er at bringe evangeliet ud til en- 
hver nation, slægt, tungemål og folk, 
og at bygge templer, hvori værket kan 
udføres for at besegle på jorden og i 
Himlen de velsignelser, der er forbe- 
holdt de trofaste retskafne. 
Må vi af hele hjertet, vort sind og vor 
styrke stræbe efter at gøre det, som 
Herren ønsker, vi skal gøre som for- 
beredelse for hans andet komme. Jeg 
tror fuldt og fast, at han, når han kom- 
mer, vil kalde de trofaste brødre, som 
bærer hans præstedømme, fremfor 
alle andre til at hjælpe sig i udførelsen 
af hans vidunderlige værk. Jeg ved, at 
han lever, og at han vil komme igen; 
og det er min oprigtige bøn, at vi må 
være værdige til at mødes med ham 
og hjælpe ham. I Jesu Kristi navn. 
Amen. 




47 




De retskafne er blevet lovet, at de kan 
,,tilsidst nå guddommelighed og de 
velsignelser, der hører dertil" 



Vor store mulighed 



PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



.ræsident Brigham Young, den 
anden præsident i denne uddeling, 
sagde: „Dette folk antager, at vi er i 
besiddelse af ordinanser til liv og frel- 
se og ophøjelse, og at vi administre- 
rer disse ordinanser. Men det er ikke 
tilfældet. Vi har i vort eje alle de or- 
dinanser, der kan administreres i kø- 
det; men der findes andre ordinanser 
og administrationsformer, som må 
administreres uden for denne verden. 
Jeg ved, at I så kunne lide at spørge, 
hvad det er for nogle. Jeg skal blot 
nævne én. Vi har ikke, og vi kan heller 
ikke få den her på jorden: ordinansen 
for og nøglerne til opstandelse." (I 
Journal of Discourses, 1 5 : 1 37) 
Har vi nøglerne til opstandelse? Kun- 
ne I vende tilbage til jorden som 
nogle, der aldrig igen ville dø — jeres 
egne forældre, jeres bedsteforældre, 
eller jeres forældre? 
Vi begravede min mor, da jeg var elle- 
ve år gammel, min far, da jeg var i 
begyndelsen af tyverne. Jeg har i høj 
grad savnet mine forældre. Hvis jeg 
havde magten til opstandelse, således 
som verdens Frelser havde, ville jeg 
føle mig fristet til at prøve at bevare 
dem længere. 

Jeg er blevet bedt om at tale ved tal- 
rige begravelser af folk, som jeg har 
kendt, mennesker som jeg har elsket, 
og mennesker, som jeg har søgt at be- 
vare som mine venner. Vi kender ikke 
nogen, som kan oprejse de døde, så- 
dan som Jesus Kristus gjorde det, da 
han bragte nogle tilbage til dødelighe- 
den. 



Nøglerne ,,vil blive givet til dem, som 
har forladt denne skueplads og igen 
har fået deres legemer ... De vil blive 
ordineret af dem, som ejer nøglerne til 
opstandelse, så de kan gå ud og oprej- 
se de hellige, fuldstændig, som vi 
modtager dåbens ordinanse og derpå 
får myndighedsnøgleme til at døbe 
andre for tilgivelse af deres synder. 
Det er en af de ordinanser, som vi ikke 
kan modtage her på jorden, og der 
er mange flere." {JD, 1 5 : 1 37) 
Vi husker, at Herren Jesus befandt 
sig bag i skibet og sov med hovedet på 
en pude, og hans disciple vækkede 
ham og sagde til ham: „Mester, bry- 
der du dig ikke om, at vi går under? 
Så rejste han sig og truede ad stormen 
og sagde til søen: ,, ,Ti, vær stille!' og 
stormen lagde sig og det blev helt 
blikstille . . . 

og de . . . sagde til hverandre: ,Hvem 
er dog han, siden både storm og sø 
lyder ham?'" (Mark. 4 : 38-39, 41 ) 
Måske er der noget andet, som vi vil 
lære, når vi fuldkommengør vore le- 
gemer og vore ånder i den kommende 
tid. I og jeg — hvilke hjælpeløse skab- 
ninger er vi ikke? Så begrænset magt 
vi har, og hvor lidt vi dog kan kontrol- 
lere vinde og bølger og uvejr? Vi 
husker de talrige skriftsteder, der kon- 
centreret i en enkelt linie blev udfor- 
met af en tidligere profet, Lorenzo 
Snow: „Som mennesket er, var Gud 
engang; og som Gud er, kan menne- 
sket blive." Det er en magt, der er til- 
gængelig for os, når vi når fuldkom- 
menhed og får lejlighed og magt til 



at skabe, organisere og kontrollere 
elementerne. Hvor begrænsede 
er vi ikke nu? Vi har ingen magt til at 
få græsset ti I at vokse, planterne til at 
udvikle sig, sæden til at spire. 
„Vi har ingen sådanne ordinanser 
her," sagde Brigham Young. „Vi 
organiserer i henhold til mennesker i 
kødet. Ved at kombinere elementerne 
og så frøet, får vi grøntsager, træer, 
korn osv. til at spire frem." Men vi 
giver dem ikke liv. „Vi organiserer et 
kongerige her i henhold til det møn- 
ster, Herren har givet for mennesker i 
kødet men ikke for dem, som har mod- 
taget opstandelsen, selvom der er en 
lighed." {JD, 15:137) 
Millioner af os har bidraget til skabel- 
sen og udviklingen af ånd, men 
„kimen dertil har Gud sat i os. Og når 
vore ånder modtager vore legemer, og 
vi gennem vor trofasthed er værdige 
til at blive kronede, vil vi modtage 
myndighed til at producere både ånd 
og legeme. Men disse nøgler kan vi 
ikke modtage i kødet." {JD, 1 5 : 1 37) 
Og så har vi en anden mand, Abraham, 
et jordisk væsen og fader til Moses, 
som „talte med Herren, ansigt til 
ansigt, som én mand taler til en an- 
den." (Abr. 3:11) 

Herren sagde: „Min søn! min søn! 
. . . Jeg vil vise dig alt dette ... jeg 
så de ting, som hans hænder havde 
gjort . . . de mangfoldiggjordes for 
mine øjne, og jeg kunne ingen ende 
se på dem." (Abr. 3:12) 
Herren viste Abraham stjernebilleder- 
ne, verdener så talrige som havets 



48 



sand; og Herren sagde: „Abraham! 
jeg viser dig alle disse ting, inden du 
drager ind i Ægypten, så du kan for- 
kynde alle disse ord." (Abr. 3:15) Og 
derpå fulgte synet af en række skabel- 
ser og planeter og verdener uden 
ende. 

Herren havde sendt sine engle for at 
udfri Abraham af en morders hænder, 
som ville have taget hans. liv på alteret. 
Herren ville vise ham alt det, som han 
ikke kendte, „Thi jeg regerer i himlene 
oventil og på jorden nedentil med al 
visdom og klogskab over alle de in- 
telligenser, som dine øjne har set fra 
begyndelsen. Jeg kom i begyndelsen 
ned blandt alle de intelligenser, som 
du har set." (Abr. 3:21) 
Og derpå åbner han en ny verden for 
profeten Abraham. Herren havde vist 
Abraham ,,de intelligenser, som var 
organiserede, før verden blev til; og 
blandt alle disse var der mange af de 
ædle og store. 

Og Gud så disse sjæle, at de var 
gode, og han stod midt iblandt dem 
og sagde: Disse vil jeg gøre til mine 
fyrster; thi han stod midt blandt dem, 
som var ånder, og han så, at de var 
gode. Og han sagde til mig, Abraham : 
Du er en af dem; du blev udvalgt før 
du blev født. 

Og der stod en imellem dem, der var 
Gud lig, og han sagde til dem, som var 
med ham : Vi vil gå ned, thi der er rum 
dér, og vi vil tage af disse materialer 
og danne en jord, hvorpå disse kan 
bo." 

Og så fortsatte han med disse løfter: 
,,Og vi vil prøve dem hermed for at se, 
om de vil gøre alt, hvad Herren, deres 
Gud, vil befale dem. 
Og de, der består deres første prøve- 
stand, skal gives mere, og de, der ikke 
består deres første prøvestand, 
skal ikke få herlighed i samme rige, 
som de, der består deres første prøve- 
stand; og de, der består deres anden 
prøvestand, skal tildeles herlighed 
over deres hoveder i al evighed." 
(Abraham 3:22-26) — hvis de består 
deres prøvestand; hvis de gør alt, 
hvad Herren Gud har befalet dem. 
Gud har taget disse intelligenser og 
givet dem åndelige legemer og givet 
dem instruktioner og oplæring. Derpå 
fortsatte han med at skabe en verden 
for dem og sendte dem som ånder for 



at få et jordisk legeme, som han be- 
redte for dem. Og mens de var på jor- 
den, gav han dem instruktioner om, 
hvordan de kunne udvikle og styre 
deres tilværelse, så de kunne blive 
fuldkomne og vende tilbage til deres 
Fader i Himlen efter deres omform- 
ning. Derefter kom de tidsperioder, 
da sjæle blev anbragt på jorden og 



født af forældre, som fik lov til at 
skaffe legemer tilveje. Men ingen 
forældre har nogensinde på denne 
jord været forældre til en ånd, fordi 
vi endnu er langt fra at være fuldkom- 
ne. Husk, hvad jeg sagde for lidt 
siden, at „som mennesket er, var Gud 
engang; og som Gud er, kan men- 
nesket blive". De kom med den abso- 




49 



lutte forståelse, at de kunne vende 
tilbage og blive ligesom Gud og fort- 
satte deres storslåede udvikling og 
fremgang. 

Kunne I producere en ånd? Har nogen, 
som I kender, nogensinde fremstillet 
en ånd? Det er en magt, som ikke er 
givet til det jordiske menneske, så der 
er meget for os at lære. 
Vi har ikke magten i kødet til at skabe 
og frembringe en ånd (med al den 
umådelige kundskab, som eksperter 
i denne verden besidder, står dette 
ikke i menneskenes magt); men vi har 
evnen til at fremstille (med Guds 
hjælp) et midlertidigt legeme (til vore 
børn). Kimen dertil har Gud anbragt i 
os . . . Heraf, brødre, kan I forstå, at 
vi ikke har fuldendt og kan ikke fulden- 
de vor gerning, mens vi lever her 
(på jorden), ikke mere end Jesus gjor- 
de, mens han var her i kødet." (JD, 
15:137) 

Lad mig nævne endnu en ting. Mens 
vi er her i det jordiske legeme, kan vi 
ikke „forme kongeriger (eller) organi- 
sere materie, for (det er) udover vores 
evne og kaldelse, udover denne ver- 
den. I opstandelsen vil mennesker, 
som har været trofaste og flittige i alle 
ting i kødet, (som) har bestået deres 
første og anden prøvestand, og (er) 
værdige til at blive kronet som guder, 
ja, som Guds sønner — blive ordineret 
til at organisere materie. Hvor meget 
materie tror I ikke, der er mellem os og 
nogle af de stjerne, som vi kan se! 
Nok til at danne ramme om sådanne 
jorde som denne, og alligevel er den 
så spredt, klar og ren, at vi kan se 
igennem den og se stjernerne. Allige- 
vel er materien der. Kan I danne jer en 
mening ud fra alt dette? Kan I udfor- 
me nogen tanke om materiens liden- 
hed?" (JD 15:137) 

Kan I forstå bare overfladisk, hvor for- 
holdsvis lidt, vi ved? Som Paulus 
sagde: ,, Intet øje har set og intet øre 
hørt, og hvad der ikke er opkommet i 
noget menneskes hjerte, hvad Gud har 
beredt for dem, der elsker ham." (1. 
Kor. 2:9) 

Vi talerom evangeliet i dets fylde; og 
alligevel forstår vi, at en stor del end- 
nu er til rådighed, når vi bereder os, 
når vi fuldkommengør vor tilværelse, 
og når vi i højere grad bliver som Gud. 
Er vi parate til det? I Lære og Pagter 



læser vi om Abraham, som allerede 
har opnået guddommelighed. Han har 
sikkert modtaget så megen kraft, som 
vi kunne tænke os at have og måske 
vil få, hvis vi trofast fortsætter med 
at fuldkommengøre vores tilværelse. 
Lad mig slutte med denne tanke, i 
sangen ,,0 min Fader": 

O min Fader, du som troner 

i en navnløs hellig fred, 

når skal jeg dit åsyn skue, 

se din nærheds herlighed? 

En gang før min spæde barndom, 

har min ånd jo dvælet der; 

min Fader, i din våning 
stod jeg tit din trone nær! 

1 en hensigt vis og herlig 
har du mig på jorden sat! 
himmelsk byrd og slægt og venner, 
alt er skjult i glemselens nat. 
Mangen gang en lønlig tanke 
hvisked: ,, Du er fremmed her!" 

En gang fri og salig vandred' 
jeg din fadertrone nær! 

O min Fader, du mig lærte 

ved din Ånd at kalde så, 

men før kundskabsnøglen skænktes, 

grunden dertil dunkel lå. 

Men har dér jeg kun en Fader? 

Hør fornuft og sandheds svar, 

sig, hvad jeg vil evigt kende: 

,, Dér jeg og en Moder har!" 

En fyldt sal viser tro og styrke hos de 
ferencen i Santiago, Chile. 



Når min svage hytte lægges 

ned i jordens kolde grus, 

Fader, Moder, lad mig møde 

eder i jert kongehus! 

Når jeg har mit mål fuldkommet, 

hvorfor I mig sendte her, 

kald mig hjem med fælles stemme, 

lad mig salig dvæle dér! 

(Sangbogen nr195) 



Mine brødre, Gud velsigne jer, når vi 
forsøger at bringe vores tilværelse 
nærmere mod fuldkommenhed, så vi 
kan opnå og modtage de velsignelser, 
som vi har løfter om, så vi tilsidst kan 
nå guddommelighed og modtage de 
velsignelser, der er knyttet dertil. 
Jeg beder Herren velsigne os, når vi 
tager til vore hjem, når vi opdrager 
vore børn, når vi lærer dem det evige 
evangeliums sandheder; at også de 
kan indrette deres tilværelse tidligt, 
så de kan styre den hen mod den fuld- 
kommenhed, som Herren vil erkende i 
evighederne. Jeg bederom disse vel- 
signelser og efterlader vore velsignel- 
ser over jer med vidnesbyrdet om, at 
dette er sandheden, at Gud lever, og 
at Jesus er Kristus. I ved det, og jeg 
ved det, og vor tilværelse burde vise 
det i alle vore aktiviteter. Jeg bærer 
dette vidnesbyrd for jer i Jesu Kristi 
navn. Amen. 

hellige, som overværede områdekon- 




50 




„Vi kan opnå fred, hvis vi vil følge 
Herrens befalinger; katastrofe vil 
komme, hvis vi ikke gør det. " 



Et sølverskær 

PRÆSIDENT MARION G. ROMNEY 
Andenrådgiver i Det øverste Præsi- 
dentskab 



Mødet søndag morgen den 3. april 
1977 



n 



"et emne, jeg har valgt til disse 
bemærkninger, har jeg taget fra et 
rim, vi plejede at synge i hæren den- 
gang i 1918, da udsigterne var triste. 
Det begyndte sådan : 
„Stråler af sølverskær 
går gennem de mørke skyer" 
(LenaGuilbert Ford) 
(Eller som danskere ville sige det: 
,,Oven over skyen er himlen altid blå".) 
Det har jeg gjort, fordi jeg, til trods for 
at der tales meget om vanskelige tider 
forude, er overbevist om, at der er et 
„sølverskær" oven på vore vanskelig- 
heder, og at der „bag det dunkle 
ukendte, står en Gud i skyggen og 
holder vagt over sine egne" {The Pre- 
sent Crisis af James Russell Lowell) 
Typisk for den omsiggribende bekym- 
ring er den udtalelse, som general- 
sekretæren for De forenede Nationer 
for nogen tid siden fremkom med : 
„Jeg ønsker ikke at skjule, „sagde 
han, „min alvorlige bekymring over 
den situation, der nu hersker i verden, 
en bekymring, som jeg ved, deles af 
ansvarlige mennesker overalt. Der ek- 
sisterer en næsten verdensomspæn- 
dende følelse af ængstelse for, hvor 
vor tids urolige udvikling kan bringe 
os hen, en følelse af dyb foruroligelse 
overet fænomen, som vi ikke helt for- 
står og slet ikke kan kontrollere. I al 
den spekulation over fremtidens ud- 
sigter, hvoraf megen er nedslående, 
forekommer der en tone af hjælpeløs- 
hed og fatalisme, som jeg finder i høj 
grad foruroligende. Det er ikke noget 
nyt fænomen. Disse profetier har ofte 



før været symptomatiske for perioder 
med forandringer i det menneskelige 
samfund. Hvad der er nyt, er omfanget 
og størrelsen af problemerne, der 
giver grund til disse ængstelser . . . 
I dag er den civilisation der står over 
for en sådan udfordring, ikke bare en 
lille del af menneskeheden — det er 
hele menneskeheden." (Kurt Wald- 
heim i en tale, holdt 30. august 1974; 
fremhævelser tilføjet.) 
En anden uheldsvanger påmindelse 
om de truende skyer findes i en forny- 
lig offentliggjort pressemeddelelse 
om en ny bog med titlen The End of 
Affluence (Velfærdssamfundets ende- 
ligt), der „beskriver menneskeheden 
på randen af en afgrund af mangler, 
der synes bundløs". (Mr & Mrs Paul 
Erlich, Stanford University New Ser- 
vice, 17. dec1974) 

Disse udsigter er ubehagelige. De 
kommer ikke som nogen overraskelse, 
for vi ved, at for omkring et hundrede 
og halvtreds år siden sagde Herren, 
at jordens indbyggeres opførsel, hvis 
den ikke forandredes, ville forårsage 
katastrofe. Han udlagde dens årsag, 
forudsagde dens komme og beskrev 
de midler, hvormed den kan undgås. 
Jordens indbyggere, sagde han — 
idet han forklarede grunden til den 
kommende katastrofe — „er afveget 
fra mine forordninger og har brudt min 
evige pagt. 

De søger ikke Herren for at indføre 
hans retfærdighed, men enhver van- 
drer på sin egen vej, og efter sin egen 
guds billede. . . . 



Derfor," vedblev han, „har jeg, 
Herren, kaldt min tjener Joseph Smith 
jr. og talt til ham fra himlen og givet 
ham befalinger, da jeg kendte de 
ulykker, som skulle ramme jordens 
indbyggere. 

Jeg har også givet andre befaling til at 
forkynde dette for verden." (L.&P. 
1:15-1 8) 

Herren refererer her til kommunika- 
tioner, der har fundet sted mellem 
ham og Joseph Smith i de foregående 
elleve år, der begyndte med en per- 
sonlig tilsynekomst af Gud Faderen 
og Jesus Kristus, hans Søn for 
Joseph Smith. I disse kommunika- 
tioner — åbenbaringer, som de var — 
havde Gud erklæret, at alle menne- 
skers ånder er hans bogstavelige af- 
kom; han forklarede, at jorden var 
skabt på hans foranledning til at være 
et opholdssted, hvor vi, hans åndelige 
børn, skulle prøves for at konstatere, 
om vi ville gøre det, som han, vores 
Faderog Gud, befalede os. 
Han vidste fra sin omfattende erfaring, 
hvordan vi ville være nødt til at styre 
os selv, for at undgå de katastrofer, 
der så ofte har plaget og tilintetgjort 
jordens indbyggere. 
Med sin kendskab til dette instruerede 
han den første generation af menne- 
sker, begyndende med Adam, og han 
har instrueret enhver efterfølgende 
generation om, hvordan man skal leve 
for at holde ud og gøre fremskridt. 
Han har fortalt dem, at hvis de vil 
følge hans direktiver, vil de blive vel- 
signet og blomstre på jorden. Samti- 



51 



dig har han advaret dem, om at hvis de 
vedblev med at tilsidesætte hans 
direktiver, ville de bringe ulykke og 
katastrofer over sig selv. 
Disse direktiver og advarsler har ikke 
været vilkårlige påbud af en omskifte- 
lig tyran. De er lærdomme, råd og 
anmodninger, tilbudt os af en kærlig, 
himmelsk Fader. De anbefaler det 
eneste middel til fred og lykke på 
denne jord. De fortæller om den lov, 
der ikke kan tilsidesættes, og som er 
nødvendig at lyde for at opnå fred og 
fremgang: jorden selv reagerer overfor 
menneskets lydighed eller ulydighed 
mod den Guds lærdomme, som skab- 
tejorden. 

Lydighed medfører „fredeligt og nyt- 
tigt samarbejde mellem elementerne". 
Ulydighed „kan" og har gentagende 
gange forårsaget „katastrofe i form af 
ødelæggende fænomener". 
Fuldstændig ulydighed i Noas dage 
forårsagede „syndfloden". (Dr. James 
E. Talmage i Improvement Era, juni 
1921, s i de 738) 

Lad os se på nogle af Guds grund- 
læggende instruktioner, der, hvis de 
adlydes, bringer fred og fremgang. 
Det første bud, han gav til Adam og 
Eva, efter at de havde forladt Edens 
Have, var at de „skulle tilbede Herren 
deres Gud" (Moses 5:5) Betydningen 
af denne befaling understreger alle 
resten af hans befalinger. Læg mærke 
til, hvordan Herren gentagne gange 
har fremhævet dette behov: 
„Jeg er Herren din Gud . . . 
Du må ikke have andre guder end mig. 
Du må ikke misbruge Herren din Guds 
navn." (2 Mos. 20:2,3,7) 
Til den lovkyndige, som spurgte: 
„Mester, hvilket bud i loven er det 
største?" svarede han ham : 
„Du skal elske Herren din Gud af hele 
dit hjerte, af hele din sjæl og af hele 
dit sind." (Matt. 22:36-37) 
Herren hentydede til disse befalinger, 
da han sagde til profeten Joseph 
Smith om denne generation: „De 
søger ikke Herren for at indføre hans 
retfærdighed, men enhver vandrer på 
sin egen vej og efter sin egen Guds 
billede, hvis billede er en verdens 
lignelse. "(L.&P. 1 :16) 
Disse og flere befalinger blev, sam- 
men med velsignelser, der blev lovet 
dem, der ville følge dem, fremhævet i 



de befalinger, Joseph Smith modtog 
til vores instruktion i denne uddeling. 
„Du skal ikke lyve" (L.&P. 42:21). 
„Du skal elske Herren med hele dit 
hjerte og med hele din sjæl og med 
hele dit sind, og tjene ham i Jesu 
Kristi navn. 

Du skal elske din næste som dig slev. 
Du må ikke stjæle, ej heller bedrive 
hor, ej heller slå ihjel eller gøre noget 
sådant. f 

Du skal takke Herren, din Gud, for 
alting. 

Og for at du kan holde dig fuldstæn- 
dig uplettet af verden, skal du gå til 
bedehuset og ofre dine sakramenter 
på min hellige dag. 

Og om I gør dette med taksigelse og 
med glade hjerter og åsyn . . . 
Skal jordens fylde være jeres . . . 
(Og I vil lære), at den, der gør ret- 
færdighedens gerninger, skal få sin 
løn, nemlig fred i denne verden og 
evigt liv i den tilkommende." (L.&P. 
59:5-7,9,15-16,23) 
Synes I, at denne generation fortjener 



Præsident Spencer LV. Kimball 



den belønning for at have adlydt disse 
befalinger? Her er nogle eksempler 
på, hvad Herren har sagt, vi fortjener 
og skal modtage, hvis vi nægter at 
omvende os men holder os til vores 
nuværende ugudelige kurs. 
„En ødelæggende plage skal komme 
over jordens indbyggere, og dersom 
menneskene ikke omvender sig, skal 
plager udgydes over dem, indtil jor- 
den bliver tom og dens indbyggere 
udryddet og aldeles tilintetgjort ved 
min tilkommeises herlige åben- 
barelse. 

Se, jeg siger jer dette, ligesom jeg 
også forudsagde Jerusalems øde- 
læggelse for folket; og mit ord skal 
også denne gang gå i opfyldelse, som 
det hidtil er blevet opfyldt." (L.&P. 
5:19-20) 

I det otteogfirstyvende afsnit af Lære 
og Pagter giver Herren os dette råd og 
forudsigelse: „Forbliv i den frihed, 
hvorved I er frigjort, lad jer ikke ind- 
vikle i synd, men hold jeres hænder 
rene, til Herren kommer. 




52 




u 

\4 



IA 


w 






toJO 




a 


»— j 


-O 


C/5 


4J 


Ja 

C/3 
■M 


<U 


C/5 




^"""""^ 


(U 


C/3 

N 


• ^-^ 




O. 

4_i 


u 

4-> 





C/3 

H 


1) 


<u 


■M 


-M 


+-> 




• jH 


C/5 


Q 









i 


C/5 




s 






rt 






13 






Ul 






<u 






d 






CU 















C/3 



P 





=3 


°C3 


ep 
c 


Ih 


o 

x 


Oh 


o 


O 


J* 




c/3 




•tH 




Xt 


w 




"S 


<u 


5 


TJ 


UJ 


G 


c 


<u 


CD 


Si 


o 


<u 


CL 


-0 




•lH 




C/5 




u 




U 


cd 
Q 


Oh 




-M 


CD 


<u 


c 


Q 


o 




CC 




c 




CD 




(/) 




ffl 




_1 




_i 




c 




CO 




CD 




Q 








|P^^^F 


i i - 






■ 



£ o> 

CD "O 
Q_ .CO 
CD CD 



Thi om ikke mange dage skal jorden 
skælve og rave frem og tilbage som en 
drukken; og solen skal skjule sit an- 
sigt og vægre sig ved at give lys, og 
månen skal bades i blod, og stjernerne 
blive meget vrede og kaste sig ned 
som en figen, der falder ned fra et 
figentræ." (L.&P. 88:86-87) 
Og alle regeringernes handlinger, alle 
nationers hære, al menneskets kun- 
nen og visdom kan tilsammen ikke af- 
værge disse katastrofer. Den eneste 
måde de kan undgås, er, at menne- 
skene accepterer og omvender sig til 
den livsstil, der er åbenbaret af Gud, 
vor himmelske Fader. Katastoferne vil 
komme som årsag og virkning. De 
følger naturligt ,,og uundgåeligt men- 
neskehedens synder og racens ufor- 
bederlige tilstand." (Talmage i Impro- 
vement Era, juni 1921 , side 739) 
Og lad nu ingen tro, at Herren finder 
fornøjelse ved sådanne katastrofer. 
Det gør han ikke. Han forudsiger som 
en kendsgerning den uundgåelige føl- 
ge af menneskenes synder med det 
formål at påvirke dem til at omvende 
sig og derved undgå ulykkerne. 
Og lad os til afslutning et øjeblik 
overveje det ,,sølverskær" der tales 
om. 

Som Herren gentagne gange har ad- 
varet om, at det at bryde hans befalin- 
ger, ville medføre katastrofer, således 
har han også lovet, at overholdelse af 
hans befalinger ville afværge katastro- 
fer og bringe velsignelser. 
Som ulydighed forårsagede synd- 
floden, sådan helliggjorde lydighed 
Enoks Zion. ,,Og Herren velsignede 
landet, og de . . . havde fremgang. 
Og Herren kaldte sit folk Zion, fordi de 
var af ét hjerte og ét sind og levede i 
retfærdighed." (Moses 7:17-18) 
Da de oprørske i det gamle Amerika 
blev tilintetgjorte ved jordskælv, hvir- 
velstorme og ild på det tidspunkt, da 
Kristus blev korsfæstet, udviklede de 
retskafne overlevende et samfund, 
der kunne glæde sig ved fuldkommen 
fred i adskillige hundrede år. (Se 4. 
Nep. 2,16) 

Gennem Malakias lovede Herren 
,, Israel, at formedelst trofasthed ville 
årstiderne blive gjort gunstige, at 
der ville komme nærende regn, med- 
bringende en sådan høst, at folk ville 
mangle opbevaringssteder til deres 



afgrøde." (Talmage i Improvement 
Era, juni 1921, side 738; se Malakias 
3:8-12) 

Den sammen forsikring er givet i disse 
sidstedage. 

Nephi, der så syner og talte om vor 
tid, sagde, at Gud „vil bevare de ret- 
færdigeved sin magt . . . selvom han 
skal lade sin vredes fylde forvolde 
deres fjenders ødelæggelse ved ild. 
Derfor behøver de retfærdige ikke at 
frygte." (1. Nep. 22:17) 
Til sine apostle sagde Jesus om vor 
tid : ,,De skal se en susende svøbe, thi 
en hærgende sygdom skal dække 
landet. 

Men mine disciple skal stå på hellige 
steder og skal ikke fjernes derfra; 
men blandt de ugudelige skal men- 
neskene opløfte deres røst, forbande 
Gud og dø. 

Og der skal også være jordskælv for- 
skellige stederog store ødelæggelser. 
Dog vil menneskene forhærde deres 
hjerte mod mig og gribe til sværdet og 
slå hinanden ihjel. 

Da . . . Herren havde talt disse ord 
,,. . . som han stod dér med sine 
disciple, var de bedrøvede". ,,Men han 
sagde til dem: Vær ikke bedrøvede, 
thi når alt dette sker, skal I vide, at 
de forjættelser, der er blevet givet jer, 



„Hos mig er der ikke personsanseel- 
se," sagde han, ,,og jeg vil, at alle 
mennesker skal vide, at den dag snart 
kommer — selve timen er endnu ikke 
kommet, men er nær forhånden- da 
fred skal borttages fra jorden, og djæ- 
velen skal have magt over sit eget rige. 
Men Herren vil også (og her er det 
skønneste sted i ,,sølverskæret") have 
magt over sine hellige og regere midt 
iblandt dem." (L.&P. 1 :35-36) 
At vi med fuldkommen tro, i tillid til 
disse forsikringer, således må holde 
befalingerne, at vi kan opretholdes 
ved kundskaben om, at ,,bag det 
dunkle ukendte står Gud i skyggen og 
vogter over sine egne", er mit bræn- 
dende ønske. 

Og nu, mine brødre og søstre, bærer 
jeg jer mig vidnesbyrd, at jeg 
ved, at alt dette er sandt; at vi er Gud 
vor Faders børn; at han sendte os her- 
ned; at vore gerninger afgør, hvad der 
vil ske i henhold til hans udtalelser til 
os i de enkle og ligetil ord, som han 
har talt til os. Jeg ved, at vi kan have 
fred i verden, hvis vi vil omvende os og 
følge Herrens befalinger. Jeg ved, at 
katastrofer vil komme, hvis vi ikke gør 
det. Og jeg beder Gud være med os, 
så vi kan fortjene fred og sikkerhed, i 
Jesu Kristi, vor Forløsers navn. Amen. 



skal blive opfyldt." (L.&P. 45:31-35) 

Det første oplysningsbureau på Temple Square. Denne lille bygning, blev 
rejst til 50-års jubilæet i 1897. Senere blev den erstattet af den to-etages 
granitbygning, der blev fjernet i 1976 for at give plads til et nyt besøgs- 



center. 




*a ... -% 



53 



„Der findes en Forløser . . . som er 
både villig og i stand til at tilfredsstil- 
le retfærdighedens krav og til at 
udstrække barmhjertighed til dem, 
som er angergivne. 



Formidleren 



ÆLDSTE BOYD K. PACKER 

De tolvs Råd 




D< 



r et, som jeg skal sige, kunne jeg 
sige meget bedre, hvis vi var alene, 
bare os to. Det ville også være lettere, 
hvis vi havde lært hinanden at ken- 
de og havde den slags tillid til hinan- 
den, der gør det muligt at tale om 
alvorlige, ja selv hellige ting. 
Hvis vi havde det nære forhold til 
hinanden, ville jeg, på grund af karak- 
teren af, hvad jeg skal sige, studere 
dig omhyggeligt, mens jeg talte. Hvis 
der skulle vise sig den mindste man- 
gel på interesse eller uopmærksom- 
hed, ville emnet hurtigt blive forandret 
til mere almindelige ting. 
Jeg har, såvidt jeg da ved, aldrig i min 
tjenestetid sagt noget, der er vigti- 
gere. Jeg har i sinde at tale om Herren, 
Jesus Kristus, om hvad han virkelig 
gjorde — og hvorfor det har betydning 
nu. 

En og anden vil måske sige: „Bortset 
fra den indflydelse, han havde på sam- 
fundet, hvad indflydelse kan han så 
have på mig som enkelt person?" 
For at besvare det spørgsmål, vil jeg 
spørge, om I nogensinde har været 
hårdt presset økonomisk? Har I 
nogensinde stået overfor en uventet 
udgift, et afdrag, der forfalder, uden at 
I har nogen idé om, hvordan I skal få 
det betalt? 

Selvom en sådan oplevelse kan være 
ubehagelig, kan den, i lys af evighe- 
den, være særdeles nyttig. Hvis I går 
glip af den lektie, vil l måske være nødt 
til at gennemgå den senere, før I er ån- 
deligt modne, som et kursus I gik glip 
af, elieren prøve, I dumpede til. 



Det er måske det, Herren havde i tan- 
kerne, da han sagde: 
,,En kamel går lettere gennem et nåle- 
øje, end en rig går ind i Guds rige." 
(Matt. 19:24) 

De, som har stået' overfor en fogedfor- 
retning, ved, at man kikkersig hjælpe- 
løst omkring i håb om, at en eller 
anden skal komme én til undsætning. 
Den lektie er så værdifuld, fordi der 
findes et åndeligt regnskab, hvor der 
føres en saldo og et skyldigt regnskab, 
som ingen af os vil kunne undgå. 
For at forstå denne åndelige gæld må 
man tale om noget så uhåndgribeligt 
som kærlighed, tro, barmhjertighed, 
retfærdighed. 

Selvom disse dyder er både tavse og 
usynlige, behøver jeg sikkert ikke at 
overbevise jer om, at de er virkelige. 
Vi lærer dem at kende gennem proces- 
ser, der ofte også er tavse og usyn- 
lige. 

Vi har i den grad vænnet os til at lære 
gennem vore fysiske sanser — ved 
syn, lyd, lugt og smag og berøring — 
at nogle af os ikke synes at kunne 
lære på nogen anden måde. 
Men der findes noget åndeligt, som 
overhovedet ikke registreres på den 
måde. Man føler bare noget, ikke på 
samme måde som ved berøring, men 
som noget man simpelthen fornem- 
mer. 

Der findes nogle åndelige ting, som 
registreres i vore tanker og opmagasi- 
neres i vor erindring som ren kunds- 
kab. Kundskab om ,,det, som har 
været, det, som er, og det, som snart 



skal ske" (L.&P. 88:79; se også L.&P. 
93 : 24 og Jakobs Bog 4:13) 
Lige så sikkert, som vi kender ma- 
terielle ting, kan vi indhente viden om 
åndelige forhold. 

Uden undtagelse vil enhver af os en 
dag komme til at gøre det regnskab 
op. Vi vil den dag modtage en dom 
for, hvad vi har gjort i jordelivet og stå 
overfor en slags f ogedforretn i ng . 
Der er én ting, jeg ved : vi vil blive be- 
handlet retfærdigt. Retfærdighedens 
evige lov, vil blive den kålestok, 
hvorefter vi skal afregne. 
Retfærdighed afbildes sædvanligvis 
ved en dame, der holder en vægt med 
to skåle, og som er bundet for øjnene, 
for at hun ikke skal blive partisk eller 
få sympati for den, der skal dømmes. 
Der er ingen sympati i retfærdighed 
alene — kun retfærdighed! 
Profeten Alma erklærede : 
„Retfærdigheden gør krav på menne- 
sket og fuldbyrder loven, og loven på- 
lægger straffen; var det ikke så, ville 
retfærdighedens værk blive tilintet- 
gjort, og Gud ville ophøre med at være 
Gud." (Alma 42:22) 
Jeg anbefaler jer at læse det toogfyr- 
retyvende kapitel i Alma. Det afslører 
retfærdighedens plads og bekræfter, 
at den digter havde ret, som sagde: 
,,Hvis retten skal gå sin gang, fik 
ingen af os frelsen at se." (Shake- 
speare: Købmanden i Venedig, 4. akt, 
1 . scene. Oversat af V. Østerberg.) 
Lad mig fortælle jer en historie — en 
lignelse. 
Der var engang en mand, som meget 



54 



stærkt ønskede noget. Det forekom 
vigtigere end noget andet i hans til- 
værelse. For at få dette ønske opfyldt 
satte han sig i stor gæld . 
Han var blevet advaret mod at sætte 
sig i en sådan gæld og især advaret 
mod netop den kreditor. Men det fore- 
kom ham så vigtigt at gøre, at få det 
han ønskede sig, netop lige nu. Han 
var sikker på, at han kunne betale for 
det senere hen. 

Så underskrev han en kontrakt. Han 
ville betale den ud i løbet af et stykke 
tid. Han bekymrede sig ikke ret meget 
derover, for den endelige afregning 
syntes så langt borte. Han havde, 
hvad han ønskede sig, og det var, 
hvad der betød noget. 
I baghovedet på ham spøgede altid 
kreditorens navn, og i tankerne fore- 
tog han den ene betaling efter den 
anden, idet han forestillede sig, at den 
endelige afregningsdag på en eller 
anden måde aldrig ville komme. 
Men som det altid sker, kom dagen 
alligevel, og hele beløbet var forfal- 
dent. Hans kreditor dukkede op og 
forlangte totalsummen udbetalt. 
Først da forstod han, at hans kreditor 
havde magt til ikke blot at tage alt det 
fra ham, som han ejede, men også til 
at kaste ham i fængsel. 
„Jeg kan ikke betale Dem, for jeg har 
ikke de penge," indrømmede han. 
,, Jamen," sagde kreditoren, ,,så må 
kontraktens regler derom sættes i 
kraft. Vi tager alt, hvad De ejer, og De 
mågå i fængsel. Det har De indvilliget 
i. De har selv valgt. De underskrev 
kontrakten, og nu må den sættes i 
kraft." 

„Kan De ikke udsætte betalingsfristen 
eller eftergive mig beløbet?" bad skyld- 
neren. „Arrangér det på en eller an- 
den måde, så jeg ikke behøver at gå 
i fængsel. De tror da vel på barmhjer- 
tighed? Vil De ikke nok vise barmhjer- 
tighed?" 

Kreditoren svarede: „Barmhjertighed 
er altid så forfærdelig ensidig. Den 
ville kun tjene Dem. Hvis jeg nu viser 
Dem barmhjertighed, vil den efterlade 
mig ubetalt. Det er retfærdighed, jeg 
forlanger. Tror De ikke på retfær- 
dighed?" 

„Jeg troede på retfærdighed, da jeg 
underskrev den kontrakt," sagde 
skyldneren. „Den var dengang på min 



side, for jeg mente, at den ville be- 
skytte mig. Jeg havde dengang ikke 
brug for barmhjertighed, og jeg men- 
te heller ikke, at jeg nogensinde skulle 
få brug for den. Jeg mente retfærdig- 
hed ville tjene os begge to lige godt." 
„Det er retfærdigheden, derforlanger, 
at De betaler det skyldige beløb eller 
lider straffen," svarede kreditoren. 
„Sådan er loven. De har indvilliget 
i at gøre det, og sådan bliver det. 
Barmhjertighed kan ikke tilsidesætte 
retfærdigheden." 

Og der stod de: den ene udmålte ret- 
færdighed, den anden bønfaldt om 
barmhjertighed. Ingen af dem kunne 
faderes vilje uden på den andens be- 
kostning. 

„Hvis ikke De eftergiver skylden, kan 
der ikke være tale om barmhjertig- 
hed," argumenterede skyldneren, 
„hvis jeg gør det, vil der ikke være 
nogen retfærdighed," var svaret. 
Det så ud til, at begge love ikke kunne 
opfyldes. De er to evigtgyldige idealer, 
der synes at modarbejde hinanden. 
Findes der ingen måde, hvorpå retfær- 
dighed fuldtud kan tilfresstilles og 
barmhjertighed også? 
Jo, der findes en måde! Retfærdighe- 
dens lov kan fuldtud tilfredsstilles, 
og barmhjertighed kan fuldtud gives 
— men det kræver noget mere. Og 
sådan gik det dennegang. 
Skyldneren havde en ven. Han kom til 
hjælp. Han kendte skyldneren godt. 
Han vidste, at han var ubetænksom. 
Han syntes, at han havde handlet 
dumt ved at sætte sig i en sådan situ- 
ation. Ikke desto mindre ville han 
gerne hjælpe ham, fordi han kunne 
lide ham. Han anbragte sig mellem 
dem, vendte sig mod kreditoren og 
stillede sit forslag. 

„Jeg vil betale gælden, hvis De vil 
løse- skyldneren fra hans hans kon- 
trakt, så han kan beholde sine ejen- 
dele og ikke behøver gå i fængsel." 
Mens kreditoren overvejede tilbudet, 
tilføjede formidleren: „De forlangte 
retfærdighed. Selvom han ikke kan 
betale, så vil jeg gøre det. De bliver 
retfærdigt behandlet og kan ikke for- 
lange mere. Det ville være retfærdigt." 
Og så invilligede kreditoren. Formid- 
leren vendte sig derpå til skyldneren. 
„Hvis jeg betaler din gæld, vil du så 
acceptere mig som din kreditor?" 



„Ja, ja, ja," udbrød skyldneren. „Du 
redder mig fra fængsel og viser mig 
barmhjertighed." 

„Men så," sagde velgøreren, „må du 
betale din gæld til mig, og jeg vil be- 
stemme betingelserne. Det vil ikke 
blive let, men det vil blive muligt. Jeg 
vil sørge for en udvej. Du behøver ikke 
at gå i fængsel." 

Og sådan blev kreditoren betalt fuld- 
tud. Der var blevet handlet retfærdig 
med ham. Ingen kontrakt var blevet 
overtrådt. 

På den anden side var der blevet ud- 
vist barmhjertighed overfor skyld- 
neren. Begge love var blevet opfyldt. 
Fordi der var en formidler, havde ret- 
færdigheden fået sin fulde del, og 
barmhjertigheden var helt og fuldt 
blevet tilfredsstillet. 
Enhver af os lever i en slags åndelig 
gæld. En dag vil kontoen blive lukket 
og afregning forlangt. Selvom vi 
måske lejlighedsvis betragter den 
nu, så vil vi når den dag kommer, og 
fogeden står for døren, kikke os hvile- 
løst omkring i det spinkle håb, at 
nogen ligegyldig hvem, ville komme 
os til hjælp. 

Og ifølge den evigtgældende lov kan 
barmhjertighed ikke tilbydes, med- 
mindre én er villig og i stand til at 
påtage sig vor skyld, betale prisen og 
arrangere betingelserne for vores 
frigivelse. 

Med mindre der er en formidler, med 
mindre vi har en ven, må hele vægten 
af umildnet og usympatisk retfærdig- 
hed falde på os. Den fulde betaling for 
enhver overtrædelse, uanset om den 
er ubetydelig eller alvorlig, vil blive os 
afkrævet til sidste øre. 
Men vid nu dette: Sandheden, den 
strålende, storslåede sandhed, er, 
at der er en sådan formidler. 
„Thi der er kun én Gud, og kun én 
mellemmand imellem Gud og men- 
nesket: mennesket Kristus Jesus." 
(I.Tim. 2:5) 

Gennem ham kan barmhjertighed 
fuldtud udstrækkes til enhver af os 
uden at den evige retfærdighedslov 
bliver overtrådt. 

Denne sandhed er selve grundlaget i 
den kristne doktrin. Måske kender I 
meget til evangeliet, som det for- 
grener sig ud derfra, men hvis I kun 
kender grenene, og disse grene ikke 



55 



har forbindelse med roden — hvis de 
er blevet skåret bort fra sandheden — 
vil der ikke være noget liv eller nogen 
forløsning i dem. 

Udstrækningen af barmhjertighed vil 
ikke ske automatisk. Det vil ske gen- 
nem en pagt med formidleren. Det vil 
blive på hans betingelser, hans gav- 
milde betingelser, der som noget 
absolut nødvendigt indbefatter dåb 
ved nedsænkning i vand til synder- 
nes forladelse. 

Hele menneskeheden kan beskyttes 
af retfærdighedens lov, og på én gang 
kan enhver af os få udstrakt barmhjer- 
tighedens forløsende og helbredende 
velsignelse. 

Kendskab til det, jeg taler om, er af 
yderst praktisk værdi. Den er meget 
nyttig og hjælpsom rent personligt. 
Den åbner muligheden for os allesam- 
men til at holde vores åndelige gælds- 
konto ajour. 

Du er måske blandt disse bekymrede 
mennesker. Når du virkelig ser ind i 
dig selv i disse stille overvejelsens 
øjebl ikke — som mange af os forsøger 
at undgå — er der så noget ugjort, 
som bekymrer dig? 

Har du noget på samvittigheden? Er 
du stadig, i større eller mindre grad, 
skyldig i et eller andet, småt eller 
stort? 

Vi prøver tit at klare skyldproblemer 
ved at fortælle hinanden, at det ikke 
betyder noget. Men på en eller anden 
måde, dybt derinde, tror vi ikke rigtigt 
hinanden. Og vi tror heller ikke os 
selv, hvis vi siger det. Vi ved bedre. 
Det betyder noget! 

Vore overtrædelser lægges allesam- 
men oven i vores gældskonto, og en 
dag vil vi, hvis vi ikke afregner på rette 
måde, ligesom det var tilfældet med 
Belsazar fra Babylon, blive vejet på 
vægten og fundet skyldige. 
Ker findes en Forløser, en Formidler, 
som både er villig og i stand til at til- 
fredsstille retfærdighedens krav og 
udstrække barmhjertighed til dem, 
som angrer, for ,,han hengiver sig selv 
som et sonoffer for synd for at 
fyldestgøre loven for alle dem, som 
håret sønderknust hjerte og en anger- 
given ånd, og for ingen andre kan 
loven fyldestgøres." (2. Nep. 2:7) 
Han har allerede fuldført forløsningen 
af hele menneskeheden fra den jor- 



diske død; opstandelsen er udstrakt 
til alle, uden betingelser. 
Han muliggør også forløsning fra den 
anden død, nemlig den åndelige død, 
der er adskillelse fra vor himmelske 
Faders nærvær. Denne forløsning 
kan kun komme til dem, der er rene, 
for intet urent kan opholde sig i Guds 
nærvær. 

Hvis retfærdighed siger, at vi ikke er 
værdige på grund af vores overtræ- 
delse, giver barmhjertighed en mulig- 
hed, en bodfærdighed, en forberedel- 
se til at komme ind. 
Jeg har medbragt et stort ønske om at 
bære vidnesbyrd om Herren, Jesus 
Kristus. Jeg har længtes efter at 
fortælle jer i så enkle vendinger, som 
jeg kan, hvad han gjorde, og hvad han 
er. 

Selvom jeg ved, hvor fattige ord alene 
kan være, ved jeg også, at sådanne 
følelser ofte bæres af Ånden, uden 
ord. 

Til tider kæmper jeg mod byrderne af 
utilstrækkelighed. Men ikke desto 
mindre er der, fordi jeg ved, at han 
lever, en tilbagevendende følelse af 
lykke og glæde. 

Der er ét sted, hvor jeg især er sår- 
bar — når jeg ved, at jeg har gjort en 
eller anden uret eller såret nogen. Da 
er det, jeg ved, hvad pine er. 



Hvor dejligt er det ikke ved sådanne 
lejligheder at blive overbevist om, at 
Gud lever, og at få mit vidnesbyrd be- 
kræftet. Jeg ønsker af hele mit hjerte 
at vise jer, hvordan vore byrder af 
skuffelse, synd og skyld kan lægges 
frem for ham, og på hans betingelser 
få ethvert punkt på listen mærket „be- 
talt helt og fuldt". 

Jeg hævder, sammen med mine brø- 
dre i De tolvs Råd, at være et særligt 
vidne om ham. Mit vidnesbyrd, og 
deres, er sandt. Jeg elsker Herren, og 
jeg elsker den Fader, som sendte 
ham. 

Med disse ord, der er skrevet med dyb 
åndelig inspiration vil jeg slutte: 
Den store visdom, kærlighed 
i himlens store råd 
blev vist da Jesus sendtes ned 
at lide, dø foros. 

Hans blod blev hensynsløst udøst, 
sit liv han villigt gav, 
og uden synd har han forløst 
den brødefulde jord. 

Forløsningsplanen førertil 
et stort og herligt mål: 
Retfærdighed får evigt spil 
i himmelsk harmoni. 
(Sangbogen nr227) 
I Jesu Kristi navn. Amen. 




56 



Vore skridt hen imod „vær da I fuld- 
komne" ledes ved at anvende Frel- 
serens saligprisninger 



Saligprisningerne og vores 
fuldkommengørelse 



ÆLDSTE ROYDEN G. DERRICK 
De halvfjerds' første Kvorum 




E, 



m smuk, højlys dag tidligt i 
foråret 1820 knælede en 14-årig dreng 
i en skov og udøste sine tanker og 
følelser for Gud. Det, der derpå skete, 
gjorde hans oplevelse til den mest 
betydningsfulde begivenhed, der er 
forekommet i nærved 1800 år. Gud Fa- 
deren og hans Søn, Jesus Kristus, 
viste sig personligt for ham — ansigt 
til ansigt med ham. 

Senere genoprettede Gud ved hjælp af 
denne unge mand, hvis navn var 
Joseph Smith, sin kirke og gengav sit 
evangeliums fylde. 

Denne genoprettelse er det, som gjor- 
de denne oplevelse så betydningsfuld. 
Jeg bærer vidnesbyrd om i Jesu Kristi 
navn, at dette er sandt. Jeg ved, at han 
talte med Gud, og at der fandt en så- 
dan gengivelse sted, fordi Helligånden 
har båret vidnesbyrd derom til mig. 
Jeg siger det uden den ringeste be- 
tænkning. Jeg har en sikker over- 
bevisning om, at det virkelig skete. 
Det er vigtigt, at medlemmerne af kir- 
ken ved, at enhver generalautoritet har 
en sådan sikker viden, for Frelseren 
sagde om individuel åbenbaring til 
Peter: ,,På den klippe vil jeg bygge 
min kirke." (Matt. 16:18) 
At tjene Herren er ikke et individuelt 
spørgsmål. Det er en familieopgave. 
Enhver hustru burde støtte sin mand 
i hans opgaver i kirken; enhver mand 
burde støtte sin hustru i hendes; 
ethvert barn burde støtte sine foræl- 
dre; ethvert forældrepar sine børn; 
enhver bror sin søster; enhver søster 
sin bror. 
Det vil opbyggeden evige familie. 



Jeg er taknemmelig over for min el- 
skede, som har været en god kam- 
merat, en fremragende mor, en hen- 
given hustru, og en bemærkelses- 
værdig god missionærkammerat. Jeg 
er taknemmelig for hendes forældre, 
som har opdraget retskafne børn; for 
vore børn, som gennem årene sam- 
men med os har tjent Herren; for vore 
familiemelemmer, som har været så 
loyale og støttende; og for mine 
vidunderlige forældre og min bror, 
som, i deres himmelske boliger, er jeg 
sikker på, er klare over min nye kal- 
delse til at være et særligt vidne om 
Frelseren. 

Missionærarbejde betaler sig. 
Søster Derrick og jeg tilbragte tre 
tilfredsstillende år i det nordlige Eng- 
land som missionærer. Vi havde kun 
været hjemme i otteogfyrre timer, da 
der kom en kaldelse om så hurtigt 
som muligt at vende tilbage og præsi- 
dere over en ny mission, der oprette- 
des i republikken Irland. Hvilken 
vidunderlig oplevelse har det ikke 
været. 

I Irland, hvor samfundets pres er 
usædvanligt stærkt, sagde en far med 
tårerne løbende ned ad kinderne: ,,De 
kaldte mig en tåbe — min familie kal- 
der mig et fjols — mine venner kalder 
mig en dåre; men jeg vil finde mig i 
deres hån hver eneste dag i året og 
være loyal overfor min Frelser, som 
ledede mig til den sande kirke." 
Og en anden, som havde været usæd- 
vanlig skeptisk, sagde aftenen før 
sin dåb: ,,Det er sandt — men det er 
ikke bare sandt, det er hele sandheden 



og intet andet end sandhed." Og det 
erklærer vi over for verden om dette 
budskab om genoprettelsen. 
Jo mere erfaring jeg får i at forkynde 
det gengivne Jesu Kristi evangelium, 
jo mere påvirket føler jeg mig af ind- 
holdet af Saligprisningerne, som de 
blev fortalt mig for mange år siden af 
en ven, og som fortjener at blive 
kendt i større udstrækning. Hver en- 
kelt af Saligprisningerne repræsen- 
terer et særligt skridt hen mod fuld- 
kommengørelse og lærer os, hvordan 
vi skal kvalificere os til ophøjelse, for 
Bibelen afslutter kapitlet med Salig- 
prisningerne med ordene: ,,Så vær I 
da fuldkomne, som jeres himmelske 
Fader er fuldkommen." (Matt. 5:48) 
Frelseren begyndte sin prædiken med 
at sige: ,, Salige er de fattige i ånden, 
thi Himmeriget er deres." (Matt. 5:3, 
fremhævelse tilføjet) Da Frelseren 
holdt den samme prædiken for men- 
neskene i det gamle Amerika, sagde 
han: ,, Salige er de fattige i ånden, 
som kommer til mig, thi Himmeriget 
er deres." (3. Neph. 12:3) „Som kom- 
mertil mig" — forklarer meningen. 
Da jeg var dreng gik en hjord heste 
løse på Ensign Fiats lige nord for Utah 
Capitol bygningen. Om sommeren 
sad vi lejlighedsvis på bjergsiden 
med kikkerter og betragtede hjorden, 
mens den løb frem og tilbage eller 
stod og græssede på engen nedenfor. 
For det meste syntes hestene at være 
nogle usle kræ, men der var en enklet, 
som havde en skønhed, en værdighed 
og en rejsning, der gjorde den egnet 
til at lede horden. Vi prøvede ved flere 



57 



lejligheder at lægge et reb på denne 
hingst. Og en dag havde vi heldet 
med os. Men vi fandt hurtigt ud af, 
at vi i enden af rebet havde et raseri- 
bundt som vi ikke kunne styre. Uan- 
set, hvor meget vi anstrengte os, 
kunne vi ikke komme til at ride på den. 
Efter adskillige forsøg gav vi op og 
slap den løs. Den havde ingen værdi 
foros. 

Jeg læste for nylig, at når profes- 
sionelle træner arabiske heste, arbej- 
der de med dem i adskillige måneder. 
Ved afslutningen af oplæringsperio- 
den anbringes de i et indelukke uden 
mad og drikke. Efter flere dages forløb 
anbringes mad og drikke i nogen af- 
stand men inden for sigte. Lågen 
åbnes, og hestene løber hen for at til- 
fredsstille deres appetit. 
Lige før de når maden og vandet, fløj- 
ter træneren. De, som reagerer herpå, 
udtages som de mest værdifulde. De 
lystrer deres herres kalden. 
Med bemyndigelse fra Herren har vi 
25.000 unge mænd, som er i færd 
med at udskille verdens befolkning 
for at finde frem til dem, som vil un- 
derlægge sig ham og Helligåndens 
hvisken. Vi finderet bestandigt større 
antal rundt omkring i verden, som rea- 
gerer positivt, men det store flertal 
foretrækker at tilfredsstille deres 
appetit og at gøre tingene på deres 
egen måde i stedet for på Herrens 
måde. 

Når vi elsker Herren, vil vi overgive os 
til hans plan og tjene ham af hele vort 
hjerte, sind og styrke. Det er det 
første skridt. Vi må tage det skridt for 
at kvalificere os til ophøjelse. For- 
andringens mirakel begynder, når vi 
kommer frem med en angergiven ånd. 
Derefter sagde Frelseren: ,, Salige er 
de, som sørger, thi de skal trøstes." 
(Matt 5:4, fremhævelse tilføjet) Det 
er det andet skridt. Det er uhyre vig- 
tigt. Apostlen Paulus talte om en gud- 
lignende sorg over vore synder, da 
han sagde: ,, Bedrøvelse efter Guds 
sind virker omvendelse til frelse." (2. 
Kor. 7:10) Det er nødvendigt at om- 
vende sig fra sine synder, hvis vi skal 
tilgives, og hvis Jesu Kristi forsoning 
skal blive effektiv for os. Hvor det dog 
er dejligt at arbejde med et 
menneske, som gennemgår omven- 
delsesprocessen, går i dåbens vande 



og kommer ind i Guds rige. Der knyt- 
tes et kærlighedsbånd, en enhedens 
ånd til dem, som går gennem denne 
renselsesproces, som verden ikke for- 
står. 

Frelseren sagde derpå: , .Salige er de 
sagtmodige, thi de skal arve jorden." 
(Matt. 5:5, fremhævelse tilføjet) At 
være sagtmodig vil sige, at man er 
villig til at tage imod lære. De, der 
er villige til at lytte, kan lære meget. 
De, som er uvillige til at lytte, berøver 
sig selv store velsignelser. I behøver 
ikke være bange for at blive snydt, 
for profeten Moroni skrev: „Gennem 
den Helligånds kraft kan I kende sand- 
heden i alle ting." (Moroni 10:5) I har 
modtageren ved hånden, som kan 
skille falske lærdomme fra ægte. Følg 
de skridt, Frelseren angiver i Salig- 
prisningerne, og din modtager vil blive 
indstillet nøjagtigt. Bed derpåtil Gud i 



oprigtighed om et svar, og din mod- 
tager vil virke. Det er Guds måde for 
os at finde sandheden. 
Frelseren sagde videre: ,, Salige er de, 
som hungrer og tørster efter retfær- 
dighed, thi de skal mættes." (Matt. 
5:6, fremhævelse tilføjet) Mormons 
Bogs beretning lyder: ,,thi de skal fyl- 
des med den Helligånd." (3. Nep. 12: 
6) Dette er vigtigt. Helligånden er den 
store lærer og forkynder os alle tings 
sandhed. Gud har bevist sin frel- 
sesplan — en plan for vor frelse. Den 
findes i de hellige skrifter, og Herren 
har befalet os at „ransage skrifterne" 
(Joh. 5:39). Planen er ikke komplice- 
ret, men den er omfattende. Den er så 
omfattende, at vi aldrig hører op med 
at lære, og alligevel er den så vidun- 
derlig enkel. Herren har lovet os alle, 
at hvis vi følger hans program, vil vi 
lære „linie på linie, og bud på bud" 



Præsident Spencer W. Kimballs hustru, søster Camilla Eyring Kimball. 




58 



(L.&P. 98:12), indtil den fuldkomne 
dag. 

Dette løfte er givet til enhver. Vi skal 
udvikle en utilfredsstillende appetit 
for kundskab med hensyn til vores 
frelse, for Frelseren har sagt: ,,Og 
dette er det evige liv, at de kender dig, 
den eneste sande Gud, og ham, som 
du har sendt, Jesus Kristus." (Joh. 
17:3) Der findes ikke mere vigtigt, 
spændende og opmuntrende emne 
end at lære om ham, som skabte ver- 
denerne og den plan, han har lagt for 
os. 

Når vi begynder at følge Frelserens 
lærdomme, vendes vore tanker og 
vore hjerter mod andre. Frelseren ved- 
blev: ,, Salige er de barmhjertige, thi 
dem skal der vises barmhjertighed." 
(Matt. 5:7, fremhævelse tilføjet) 
Lykke er et biprodukt, der fremkom- 
mer, når man hjælper andre. Ingen 
finder nogen sinde lykke ved at tæn- 
ke på sig selv. Sand lykke kommer, 
når vi mister os selv i tjeneste for 
andre — når vi er barmhjertige mod 
vore medmennesker. 
At være barmhjertige overfor andre 
fører til renhed i hjertet, for Frelseren 
sagde: ,, Salige er de rene af hjertet, 
thi de skal se Gud. "(Matt. 5:8, frem- 
hævelse tilføjet) 

Biproduktet af et rent hjerte er indre 
fred. Herren sagde derefter: ,, Salige 
er de, som stifter fred, thi de skal 
kaldes Guds børn." (Matt. 5:9, frem- 
hævelse tilføjet) Når et menneske 
opnår indre fred, ønsker det fred i sin 
familie. Man ønsker fred i samfundet. 
Man ønsker fred i nationen. Og man 
ønsker fred i verden. 
Søster Derrick og jeg kørte for nylig 
fra Dublin til Limerick i Irland. På 
vejen var der skilte, der var malet på 
vægge og busstoppesteder: ,, Britter 
ud — freden ind." Det er ikke vejen 
eller måden at opnå fred på. Fred 
kommer fra den pågældendes indre. 
Stift fred i hjerterne og tankerne på et 
folk i et land, og man vil have fred i 
den nation. Vi forkynder for verden, at 
efterlevelse af principperne i Jesu 
Kristi evangelium, som det er gen- 
givet ved profeten Joseph Smith, vil 
bringe fred til verdens nationer. 
Forkyndelse af Frelserens lære er al- 
drig sket uden modstand. Herren siger 
om dem, som er villige til at modstå 



samfundsmæssigt pres og kritik og 
vedblive at tjene ham: ,, Salige er de, 
som er forfulgte for retfærdigheds 
skyld, thi Himmeriget er deres. 
Salige er I, når man håner og forføl- 
ger jer og lyver jer alt ondt på for min 
skyld. 

Glæd jer og fryd jer: jeres løn skal 
være stor i Himlene; thi således har 
man forfulgt profeterne, som var før 
jer." (Matt. 5:10-12, fremhævelse til- 
føjet) Og således beskrev Frelseren 
det forandringsmirakel, der sker i ens 
liv, når man accepterer Jesu Kristi 
evangelium, som er en smuk, miraku- 
løs og sjæls-tilfredsstillende gave fra 
Gud. 

Frelseren afsluttede saligprisningerne 
med at sige, at de, som indretter deres 
tilværelse efter disse forkyndelser: ,,l 



er jordens salt . . . 
I er verdens lys . . . 

Således skal jeres lys skinne for 
menneskene, for at de må se jeres 
gode gerninger og prise jeres Fader, 
som er i Himlene." (Matt. 5:13-14, 16) 
Profeten Nephi sagde om Frelseren: 
,,Han indbyder alle til at komme til sig 
og få del i hans godhed, og han næg- 
ter ikke nogen at komme til sig." (2. 
Nep. 26:33) 

Til alle mennesker i verden, gentager 
vi indbydelsen til at komme til Frel- 
seren på den måde, han har udtænkt, 
få del i hans godhed, ,,og nyde det 
evige livs ord i denne verden og evigt 
liv i den tilkommende, ja, udødelig 
herlighed" (Moses 6:59), ,,hvad der er 
den største af alle Guds gaver" (L.&P. 
14:7). I Jesu Kristi navn. Amen. 



Hjælpeforeningens hovedpræsident- 
skab: fra venstre: Søster Marian R. 
Boyer, søster Janath R. Cannon, sø- 
ster Barbara B. Smith. 




59 




Vores indflydelse burde bestandigt 
mærkes i sikring af de moralske stan- 
darder i vore hjem og samfund 



Men bliv 1 ordets gørere 



ÆLDSTE L. TOM PERRY 
De tolvs Råd 



Vær or 



»rdets gørere, ikke blot dets 
hørere, ellers bedrager I jer selv. 
Thi hvis mogen er ordets hører og ikke 
dets gører, så ligner han en mand, der 
betragter sit eget billede i et spejl: 
Når han har betragtet sig selv, går han 
bort og glemmer straks, hvordan han 
så ud. 

Men den, som skuer ind i frihedens 
fuldkomne lov og bliver ved dermed, 
så han ikke er en glemsom hører, men 
en gerningens gører, han skal være 
salig i sin gerning." (Jakobs Brev 1 : 
22-25) 

Når jeg studerer skrifterne undrer jeg 
mig over hvor ofte Herren har fundet 
det nødvendigt at minde os om de vel- 
signelser, han har givet os, og hvor- 
dan vi bør benytte disse storslåede 
gaver. 

Da Herren fuldførte sin skabelse af 
jorden og inspicerede det, som han 
havde skabt, så han, at det var godt. 
Derpå skapte Gud manden og kvinden 
og velsigende dem. Hans første in- 
struktioner til sine nyligt skabte børn 
var, at de skulle blive frugtbare og for- 
mere sig, opfylde og herske. Der er 
også en tilslutning til dette budskab 
i Mormons Bog. De retfærdige, som 
vil arbejde, skal glæde sig over jor- 
dens gaver og rigelighed. Vend dig 
bort fra retskaffent arbejde, og du vil 
komme til at lide under sparsomhed, 
smerte og sorg. Herrens ord i vor tids 
skrifter befaler igen: ,,Du må ikke 
være doven; for den dovne skal ikke 
æde arbejderens brød eller bære hans 
klæder." (L.&P. 42:42) 



Det er tydeligt ud fra skrifterne, at 
Herren ønsker, at vi skal benytte de 
råmaterialer, han så rigeligt har vel- 
signet os med. 

Mens Frelseren var her på jorden lærte 
han os dette princip gennem sit ek- 
sempel, formaninger og lignelser. 
Budskabet blev specielt fremhævet i 
lignelsen om talenterne. (Matt. 25:14- 
30) 

Her fortæller Frelseren os om en 
mand, som rejste til et fjerntliggende 
land og først kaldte sine tjenere sam- 
men for at fordele sine ejendele mel- 
lem dem. En gav han fem talenter, en 
anden to og en tredie én; hver enkelt 
fik i henhold til sine evner. Så tog han 
afsted. 

Og nu arbejdede de to, som havde fået 
fem og to talenter, flittigt for at for- 
doble det, som de havde modtaget. 
Men han, som havde fået én, gik hen 
og gravede et hul i jorden og begra- 
vede sin herres penge. Efter nogen tids 
forløb vendte herren tilbage. Til dem, 
som havde tjent fem og to, sagde han : 
„Vel, du gode og tro tjener, du har 
været tro over lidt, jeg vil sætte dig 
over meget; gå ind til din herres glæ- 
de." (Matt. 25:21) 

Han som havde fået den ene talent og 
gravet den ned i jorden, gik hen og 
gravede den op igen og kom frem med 
sin talent og prøvede at undskylde sig 
for ikke at have formeret det, som hans 
herre havde givet ham. 
Herren hilste ham ikke med et: ,,Vel 
gjort". Hans hilsen var: ,,Du dårlige 
og dovne tjener." (Matt. 25 : 26) og der- 



på sagde herren:,, Tag nu den talent 
fra ham og giv den til ham, der har ti 
talenter; thi enhver, som har, ham skal 
der gives, og han have overflod; men 
den, der ikke har, fra ham skal endog 
det tages, som han har." (Matt. 25:28, 
29) Som en venlig og kærlig fader har 
Herren lært sine børn glæden og til- 
fredsstillelsen og belønningerne, der 
følger med udført arbejde. 
Som dem, der har modtaget evange- 
liets lys, bør vi specielt være motiveret 
til at være de bedste til vort arbejde. 
Må jeg have lov til at udfordre jer på 
fem områder til at gøre en særlig ind- 
sats for at udnytte de muligheder, 
hvormed Herren har velsignet jer? 
For det første som mænd og hustruer: 
Vor viden om dette evige forhold burde 
få os til at være yderst besluttet på at 
få succes ud af denne vigtige opgave 
i vor jordiske tilværelse. 
Præsident Kimball har sagt: „Ægte- 
skabet er måske den vigtigste af alle 
beslutninger og har de videst rækken- 
de indvirkninger, for det vedrører ikke 
blot øjeblikkelig lykke, men også evig 
glæde. Det vedrører ikke blot to men- 
neske, men også deres familier og 
især deres børn og deres børns børn 
ned gennem mange generationer." 
(Spencer W. Kimball: Marriage and 
Divorce, side 10. Salt Lake City, 1976) 
Der findes i dag en djævelsk og alt 
for populær plan, der prøver at ramme 
selve grundlaget for denne grundlæg- 
gende organisation. Satan pønser med 
stor dygtighed på at ødelægge men- 
neskeheden og har trængt sig ind på 



60 



vore hjems hellige grund. Han forsø- 
gerat forherlige vantro, gøre skilsmis- 
ser almindelige, og popularisere for- 
hold uden for ægteskabspagten. Hi- 
storien giver rigelige vidnesbyrd om, 
at en sådan kurs vil ødelægge menne- 
skeheden. Selvfølgelig burde vi, med 
vores kendskab til den evige natur af 
denne hellige forbindelse mellem 
mand og hustru, af al vor magt søge 
at gøre vore ægteskaber værdige til 
en evig velsignelse. 
Profeten Joseph Smith havde en højst 
bemærkelsesværdig måde at klare 
problemer mellem sig og sin hustru. 
David Whitmer fortæller om en epi- 
sode mellem Joseph og Emma Smith : 
,,En morgen, da Joseph Smith var ved 
at gøre sig klar til at fortsætte over- 
sættelsen, gik noget galt i huset, og 
han fik skylden for det. Noget, som 
Emma, hans kone, havde gjort. Oliver 
og jeg gik ovenpå, og Joseph kom kort 
efter op for at fortsætte oversættel- 
sen, men han kunne ikke gøre noget. 
Han kunne ikke oversætte et eneste 
ord. Han gik nedenunder, ud i haven 
og henvendte sig til Herren. Var væk 
en timestid — kom tilbage og bad 
Emma tilgive sig, og kom derpå op, 
hvor vi var, og nu gik oversættelsen 
fint." (B. H. Roberts: Comprehensive 
History of the Church, 1 : 1 31 ) 
Jeg gad vide, hvor længe problemer 
ville vare mellem mand og hustru, hvis 
vi tillod Herren at afkøle vores tempe- 
rament og bringe os til fornuft; hvis 
vi ville knæle for ham og bede om 
styrke til at tilgive. 

Jeg udfordrer jer i dag til at gøre noget 
særligt ud af jeres ægteskab. Følg 
skriftens råd og lad jeres ægteskab 
være bygget på tro på Kristus og lad 
det bygge på og have sin rod i kær- 
lighed. (Se Ef. 3:17) 
For det andet — den største af alle 
velsignelser ved en evig forbindelse er 
retten til at have evig familie. Hvis 
Herren vil det, skulle retskafne ægte- 
skaber frembringe børn. Og de bør 
have det privilegium at komme til jor- 
den gennem en højt favoriseret slægt- 
linie. 

Et af de bedste privilegier en general- 
autoritet har, er måske tredive eller 
fyrre gange om året at besøge kirkens 
stave og at være gæst i hjemmet hos 
en stavspræsident. Jeg er overbevist 



om, at jeg på første hånd har set nogle 
af de bedste hjem, der findes i hele 
verden. 

Jeg husker for nogen tid siden at have 
fået tildelt en konference i en stav, 
hvor stavspræsidenten var tandlæge. 
Det var tydeligt, bedømt ud fra hus og 
møbler, at han havde haft succes. Jeg 
tror, han var i stand til at give sine 
børn næsten hvad som helst, de måt- 
te ønske. Men han elskede dem nok 
til at lære dem ansvar. Han var flyttet 
fra byen ud til omegnen, hvor han 
lærte børnene arbejdets værdi. 
Hvor var jeg glad for at sidde sammen 
med børnene og lade dem beskrive de 
projekter, de havde fået tildet ansva- 
ret for. Med stolthed fortalte de mig, 
hvor mange æg om dagen hønsene 
lagde, hvor højt deres majs stod, og 
hvordan kvæget klarede sig på mar- 
ken. Den familie havde som deres 
motto det 119. vers i det 88. afsnit i 
Lære og Pagter: „Organiser jer, bered 
alt, hvad der behøves, byg et hus, et 
bedehus, et fastehus, et troens hus, 
et lærdommens hus, et herlighedens 
hus, et ordens hus, ja, et Guds hus." 



Jeg udfordrer jer til at gøre jeres hjem 
til et Guds hus. 

For det tredje — efter kærlighed, for- 
ståelse og ærlighed i ægteskabet — 
næst derefter i betydning, tror jeg, er 
den økonomiske stabilitet i familien. 
I opdelingen af opgaver regnede Her- 
ren med, at den at skaffe familien den 
nødvendige indkomst skulle tilfalde 
manden og faderen. En familie bør 
vokse op med den trygge forsikring, 
at så længe far har et sundt sind og 
et stærkt legeme, vil han vedblive at 
dyrke sine talenter og fremme sin kar- 
riere. Han vil gøre sit bedste i sine 
forberedelser og udføre sit arbejde på 
en sådan måde, at han kan sørge til- 
pas for sin familie. 

Fædre, vær ærlige i jeres forretnings- 
anliggender. Vær loyal overfor jeres 
arbejdsgiver. Bestem jer til at blive 
den bedste i jeres valgte erhverv. Gør 
hver dag en fuld indsats for at blive 
mere produktiv end dagen før. Jeg ud- 
fordrer jer til at være ledere i jeres 
valgte profession eller stilling. 
For det fjerde, vi har tilsluttet os Jesu 
Kristi evangelium. Vi har villigt lagt 



Ældste G. Homer Durham og sin hustru 




61 



hænderne på ploven. Vi har accepte- 
ret forpligtelsen til at opbygge Guds 
rige her på jorden. Skrifterne for- 
tælleros: ,, Men stræb efter de nåde- 
gaver, der er de største! Og jeg vil nu 
vise jer en endnu ypperligere vej." 
(1. Kor. 12:31) Selvfølgelig er kun 
fuldkommenhedens standard det 
mål, vi bør forsøge at nå i den opgave, 
vi er blevet givet i kirkens tjeneste. 
Jeg udfordrer jer til med begejstring 
at acceptere kirkekaldelser og med 
flid gøre alle anstrengelser for at opnå 
det højeste stade i udførelsen deraf. 
Og endelig, vore børn fortjener retten 
til at vokse op i rene og sunde omgi- 
velser. Vi har forpligtelse og ansvar 
for at sikre dette privilegium for dem. 
Jeg fik for et par måneder siden et 
interessant brev fra en mor, som for- 
talte mig om sine tjenestetimer for det 
kommunale udvalg for 200-års festlig- 
hederne (for USA's oprettelse som 
selvstændig stat. O. a.) Lad mig citere 
en del af hendes brev: 
„Jeg gik til et forældrerådsmøde i be- 
gyndelsen af skoleåret og fik at vide, 
at min datter i 6. klasse skulle læse en 
bestemt bog i skolen. Jeg følte mig 
tilskyndet til at læse den for at se, 
om den var ønskværdig for børn. Da 
jeg læsteden, fandt jeg den i høj grad 
uønskelig for børn i 6. klasse. Den 
var fuld af blasfemi, vold, manglende 
respekt for voksne og især forældre 
og var i almindelighed trist og nedbry- 
dende, uden kærlighed, skønhed og 
godhed. Jeg talte med skoleinspektø- 
ren om det og forklarede ham mine be- 
kymringer. Han foreslog, at jeg skulle 
læse hele serien af bøger, før jeg for- 
dømte dem, og hvis jeg så stadig 
mente det samme, kunne jeg så skrive 
mine indvendinger i et brev til ham 
med bestemte eksempler på kritisabelt 
materiale. 

Jeg fulgte hans råd og læste de andre 
bøger og fandt også dem uegnede for 
vore børn. Jeg følte mig tilskyndet til 
at skrive et brev, endnu før jeg var fær- 
dig med den sidste bog i serien. 
Jeg blev glad over at modtage indby- 
delse fra skoledistrikets vice-chef til 
at komme og tale med ham. Han for- 
talte mig, at det ikke var distriktes 
politik at have bøger i deres læseplan 
forbørn, som indeholdt blasfemi, og 
at man øjeblikkelig ville fjerne disse 



bøger overalt i skoledistriktet. Han 
sagde, at de i høj grad var flove over, 
at nogen skulle gøre dem opmærksom 
på bøgernes uønskede natur, og at 
man ville sørge for, at de, der var an- 
svarlige for at gennemgå bøger til an- 
tagelse, i fremtiden kom til at udføre 
deres opgave bedre." 
Vi er blevet velsignet med evangeliets 
lys til at lede os og til at vejlede og 
styre vor tilværelse Gennem vores 
forståelse og studium af skrifterne 
har vi fået kundskab om Herrens love, 
ved hvilke vi skulle styre vor jordiske 
tilværelse. Med den store velsignelse 
kommer en forpligtelse til at blive en 
del af samfundet, hvori vi lever. Vores 
indflydelse bør mærkes i sikring af de 



moralske standarder i landsbyer, byer 
og storbyer, dér hvor vore hjem befin- 
der sig i alle dele af verden. Jeg udfor- 
drer jer til at lade jer involvere i hævel- 
se af standarder i de kommuner, hvor I 
bor. Må evangeliets lys hjælpe os til 
at se de store muligheder, Herren har 
velsignet os med. Der er kraft i et ret- 
skaffent levned. Må vi igen forpligte os 
til at blive ordets gørere — kvalitets- 
opbyggere af vor himmelske Faders 
rige. Må vor tilværelse fyldes med 
glæde ved at have udført et godt styk- 
ke arbejde. Må vort kendskab til evan- 
geliet hjælpe os til at blive de bedste 
til hvad som helst, Herren har kaldet 
os til at være, beder jeg om i Jesu 
Kristi navn. Amen. 




62 



De, som ser med forståelse, erkender 
profetiens opfyldelse i vor tid 



„Gud har så gådefuld en vis 
at gøre undere på" 



ÆLDSTE LeGRAND RICHARDS 
De tolvs Råd 




E, 



/fter Frelserens opstandelse N gik 
han på vejen til Emmaus sammen med 
to af sine disciple, og vi får at vide, 
at ,, deres øjne holdtes til" så de ikke 
kunne genkende ham (Luk. 24:16). Da 
han hørte, hvad de havde at sige om 
ham og hans liv og korsfæstelse, for- 
stod han, at de ikke havde forstået, 
hvad han havde prøvet at lære dem, og 
så sagde han til dem: ,,Åh, hvorer I u 
forstandige og tunghemme til at tro på 
alt det, profeterne har talt!" (Lukas 
24:25) 

Derefter viste han dem, begyndende 
med Moses og profeterne, hvordan 
profeterne i alle forhold havde vidnet 
om ham; og i ved, at de gjorde det, 
selv indtil de mindste detaljer, endog 
til lodtrækningen om hans klæder ved 
korsfæstelsen. (Salme 19) 
Så fortæller Lukas os, at han åbnede 
deres forståelse, så de kunne fatte 
skrifterne. Og så spørger jeg jer i dag, 
tror I alt det, som profeterne har talt? 
Og hvis I gør det, forstår I så, hvad 
Esajas sagde: at Herren har erklæret 
,, de forkyndte enden, tilforn, hvad der 
ikke var sket." (Es. 46:10) 
I alle de hellige skrifter og ud fra alle 
de store begivenheder i verdens histo- 
rie, er, såvidt som profeterne har for- 
udsagt, den største begivenhed for- 
beredelsen til Frelserens komme i de 
sidste dage, da han vil komme i magt 
og stor herlighed med alle de hellige 
engle, som kongernes Konge og her- 
rernes Herre. 

Tydeligvis må der ske en forberedelse 
til det komme. 



Jeg vil gerne indlede det, som jeg vil 
sige her i dag, med de ord, William 
Cowper udtrykker i sangen: ,,Gud har 
så gådefuld en vis at gøre under på." 
Jeg vil gerne her henvise til nogle få 
af de undere, som Herren har udført 
og vedbliver at udføre for at forberede 
den strålende genkomst af sin enbårne 
Søn, sådan som profeterne har forud- 
sagt det. Jeg kommer derved måske til 
at gentage noget af det, som allerede 
er blevet sagt under denne konferen- 
ce. 

Lad mig først henvise til udtalelsen af 
Malakias, da Herren talte gennem 
denne profet og sagde, at han ville 
sende en budbringer til at berede vejen 
for sit komme, og at han ville komme 
hurtigt til sit tempel; og hvem kunne 
udholde den dag, han kommer, for 
han er jo som metalsmelterens ild og 
tvætterens lud. (Se Malakias 3:1-2) 
Det blev tydeligvis ikke sagt om hans 
første komme, da han blev født som et 
hjælpeløst barn i Betlehem, for han 
kom ikke hurtigt til sit tempel, og han 
kom ikke rensende og lutrende. Men vi 
får at vide, at når han kommer i de 
sidstedage, vil de onde skrige til klip- 
perne: ,,Fald over os og skjul os for 
hans åsyn ... for Lammets vrede." 
(Joh. Åb. 6:16) 

Det er klart, at når Herren sender en 
budbringer til at berede vejen for sig, 
så kan den budbringer ikke være 
noget andet end en profet. Da han 
kom i tidernes midte, sendte Herren 
Johannes Døberen og Jesus bar vid- 
nesbyrd om, at der ikke var nogen 



større profet i Israel end Johannes 
Døberen. 

Vi har her i dag hørt bror Derrick tale 
om drengen Joseph Smith fremkomst 
som en Herrens profet, og hvordan 
han blev besøgt af Faderen og Sønnen 
dengang i 1820. Hvis blot vi kunne 
forstå, hvor meget verden har foran- 
dret sig i de sidste halvandet hundrede 
år på grund af dette besøg af Faderen 
og Sønnen som begyndelsen til denne 
uddeling, i sammenligning med de 
forudgående århundreder — så vil vi 
undre os: Hvorfor skete det ikke for 
500 år siden eller for 1000 år siden? 
Men vi lever i forberedelsernes tid, og 
Herren har sendt sin budbringer for at 
berede vejen, og han gav ham nøgler- 
ne til at organisere sin kirke og sit rige 
og til at etablere det hellige præste- 
dømme og apostelskabets magt, så- 
dan som det eksisterede i den oprin- 
delige kirke. 

Og så er der Paulus' ord. Han sagde, 
at Herren havde åbenbaret mysterierne 
om sin vilje, for ,,i tidernes fylde at 
sammenfatte alt {og vi lever netop i 
tidernes fylde), både det himmelske 
og det jordiske, i Kristus" (Efes. 1:10). 
Er det ikke noget at tænke på, når I 
hører, at Herren vil åbenbare hele my- 
steriet om sin vilje? Og at det 
mysterium om hans vilje er blevet 
åbenbaret til hans profeter i vor tid? 
Og vi har sandheder, som ingen anden 
kirke i denne verden ved noget om — 
vi er den eneste kirke i verden, der har 
et program til forening af alt, der fin- 
des i Himlens rige med det, der er i 



63 



Guds rige på jorden, forudseende de 
afsluttende scener, da alle kongeriger 
i denne verden og den kommende ver- 
den vil være under ledelse af vor store 
Konge, verdens Frelser. Dette er kun 
nogle af de små ting, der må gøres. 
For der er mange andre profetier, der 
forudsiger hans andet komme. 
Da Moroni besøgte profeten Joseph 
tre gange i løbet af natten, da han, 
Joseph, kun atten år gammel, og ikke 
havde nogen kirkeorganisation bag 
sig, citerede Moroni nogle af de 
profetier, som endnu skulle opfyldes 
som forberedelse; og en af dem var fra 
det elvte kapitel i Esajas, hvor Herren 
sagde, at han ville „udrække sin 
hånd" for at samle, hvad der er tilbage 
af det adspredte Israel, at han ville 
bringe det spredte Juda tilbage og han 
ville ,, rejse et banner for folkene" (Es. 
11:11-12) Det har han gjort ved at 
samle de sidste dages hellige til disse 
dale i bjergene (Utah. O.a.) som et vid- 
nesbyrd om, at han har samlet det ad- 
spredte Israel. Og nu er Juda ved at 
blive indsamlet i sit oprindelige land 
efter århundreder — to tusinde års 
omvandren og forfølgelse — og nu har 
Israel sit eget land. Alt det er blot 
opfyldelse af profetierne, der skulle 
ske før Herrens komme i de sidste 
dage. 

Så kom Esajas med endnu en udtalel- 
se med hensyn til de sidste dage. (Det 
forekommer mig næsten, som om han 
levede mere i vor tid end på det tids- 
punkt, da han var her på jorden, for 
han forudså så meget af det, der 
skulle ske.) Han så de sidste dage (og 
kaldte dem de sidste dage), hvor 
Herrens huses bjerg ville blive rejst på 
bjergenes top (og her er vi), og at alle 
nationer ville strømme dertil. ,,Og tal- 
rige folkeslag" skal sige: ,,Kom, lad 
os drage til Herrens bjerg, til Jakobs 
Guds hus; han skal lære os sine 
veje, så vi kan gå på hans stier." (Es. 
2:3) 

Tusinder kan bevidne, hvordan de er 
blevet indsamlet fra fremmede lande 
til disse dale i bjergene, hvor det 
skønne tempel er. Tænk blot på, at de 
hellige begyndte at bygge et byg- 
ningsværk som dette, da de ikke 
havde andet end deres hænder at 
bygge med, og hvor de var et tusinde 
mile fra transportmidler. En af de 



første ting Brigham Young gjorde, 
da han kom ind i denne dal, en udør- 
ken, var at plante sin stok i jorden på 
det sted, hvor templet skulle bygges. 
Esajas så alt dette for tusinder af år 
siden, og det er et andet af de forbe- 
redende skridt, profeterne har forud- 
set, som skulle gå forud for Herrens 
andet komme. 

Og så kommer vi tilbage til profeten 
Malakias, som sagde: ,,Se, jeg sen- 
der eder profeten Elias, før Herrens 
store og frygtelige dag kommer, {og vi 
lever i den forberedelsens dag). 
Han skal vende fædrenes hjerte til 
sønnerne og sønnernes til fædrene, at 
jeg ikke skal komme og slå landet med 
band." (Ma, 4:5-6) Præsident Kim- 
band." (Mal. 4:5-6) Præsident Kim- 
ball talte om det i sin åbningstale. 
Jeg tvivler på, om vi virkelig har for- 
ståelse af, hvad han mente med at 
Elias skulle komme. Der er usete 
kræfter, der virker i denne verden, 
på menneskers hjerter og sind, og 
som er lige så vigtige som solskinnet 
er for planterne og træerne, for at de 
kan vokse og frøene spire og så videre. 
Elias kom virkelig. Den tredie dag i 
april 1836 viste han sig for Joseph 
Smith og Oliver Cowdery i Kirtland 
templet og medbragte nøglerne til at 
vende fædrenes hjerter, de fædre, 
som er døde, til deres børn her på jor- 
den, og børnenes hjerter her til deres 
fædre, og det er i sig selv et af alle 
tiders største mirakler. 
Hvis blot I kunne forstå, hvad der er 
sket som følge af Elias' komme! På 
det tidspunkt var der ingen genealo- 
giske selskaber i verden, og nu findes 
de overalt. Og ikke blot det, men jeg 
så i en avis, der blev sendt mig fra 
Indianapolis (i staten Indiana. O.a.), 
hvor hele forsiden handlede om ind- 
samling af genealogiske data. Artiklen 
fortalte om vores genealogiske afde- 
ling herude, og jeg talte med bror Bur- 
ton om det, og vi har mere end 600 
funktionærer i den afdeling, foruden 
80, der mikrofilmer optegnelser over- 
alt her i USA og i Europa. 
Desuden har vi de store klippehvæl- 
vinger i granitbjergene, hvor alle vore 
film opbevares. Der findes intet som 
det i hele verden. Og hvis man begyn- 
der at tænke på og regne ud, hvor 
mange mennesker, der har bidraget 



med at udarbejde de 4 millioner bind 
af genealogi, som vi har i vores biblio- 
tek her, så vil I begynde at forstå, at 
Ånden påvirker dem overalt i verden. 

Da jeg opholdt mig i Syden som 
præsident over en mission, gik en af 
vore nyligt omvendte ind i biblioteket 
efter genealogiske optegnelser, og 
han fandt et af deres familienavne, 
for hvilket der var udført arbejde af en 
dommer og hans kone ovre i Texas. 
Og i bogen med de genealogiske op- 
tegnelser var dette forord : 

,, Denne bog er udarbejdet med store 
bekostninger og tid og penge, delvis 
af min kone og mig selv. Hvorfor vi 
har gjort det, ved vi ikke, men vi stoler 
på, at Herren i sit forsyn vil lade den 
tjene et nyttigt formål." 

Jeg kunne fortælle flere historier som 
denne, der viser, hvordan Ånden på- 
virker mennesker i denne verden til at 
samle deres genealogi som forbere- 
delse til det værk, som vi kan udføre 
i vore templer. 

Og tænk så på de tusinder af menne- 
sker, der arbejder i vore templer dag 
efter dag. Alt det er en del af dette 
store og vidunderlige værk, som Elias 
skulle komme og bringe. 

Jeg var i Israel for nogle få år siden, 
og en dag gik vi ind i tre synagoger 
dér. I den ene hang der, bundet til en 
væg, en armstol. Jeg vidste, hvorfor 
den var der, men jeg ønskede, at rab- 
bien skulle fortælle mig det. Jeg 
spurgte: ,,Hvad betyder den stol 
dér?" 

Han sagde: ,,Hvis Elias kommer kan 
vi sænke den ned til ham." 

De forstår slet ikke, at Elias har været 
her. Hvis de blot kunne forstå, hvad 
der er sket i verden, at han har rørt 
menneskenes hjerter overalt i verden, 
som følge af hans komme — ja, 
det var også en af de store ting, der 
skulle ske. Desuden er der Daniel og 
hans tydning af drømmen — men jeg 
måslutte her. 

Gud velsigne jer. Jeg tror profeternes 
ord, og jeg ved, at denne kirke er for- 
beredelsen til alt det, som de hellige 
profeter har erklæret skulle berede 
Frelserens komme. At han må frem- 
skynde den dag, beder jeg om i Herren 
Jesu Kristi navn. Amen. 



64 




Kirken står som et bemærkelsesvær- 
digt vidnesbyrd om Joseph Smiths 
mission som genopretter af Jesu 
Kristi evangelium 



Seeren Joseph 

ÆLDSTE GORDON B. HINCKLEY 
De tolvs Råd 



M: 



.ine brødre og søstre, jeg søger 
Helligåndens vejledning. Mange af 
os har for nylig været opfyldt af tak- 
nemmelighed, fordi vi i tidsskriftet har 
læst mange rosende ord om kirken. 
For eksempel skrev et af de stærkt 
udbredte tidsskrifter sidste måned 
meget imponeret om den mormonske 
livsstil, som fraråder brugen af tobak, 
alkohol, te og kaffe og opmuntrer til 
motionering. Og et af de store tv-sel- 
skaber fortalte om vores enorme 
genealogiske program. Og der har 
også været andre positive artikler om 
kirkens organisation, vores velfærds- 
program og familiehjemmeaftens- 
program. 

Men i det store og hele mangler i alle 
disse rapporter enhver hentydning til 
oprindelsen af disse programmer og 
grunde til, at vi har dem. 

Desuden har der i nogle for nyligt ud- 
komne publikationer været nævnt den 
teori, at der intet guddommeligt er i 
oprettelsen og udviklingen af kirken; 
at den kun er et naturligt svar på 
samtidige social eforhold. 
En bekendt sagde en dag til mig: 
„Jeg beundrer i høj grad jeres kirke. 
Jeg tror, jeg kan acceptere det hele — 
undtagen Joseph Smith." Dertil 
svarede jeg: „Den udtalelse er en 
selvmodsigelse. Hvis du kan accep- 
tere åbenbaringen, må du også accep- 
tere åbenbareren." 

Det er et bestandigt tilbagevendende 
mysterium for mig, hvordan nogle 
mennesker taler med beundring om 



kirken og dens arbejde, samtidig med 
at de afskriver ham, der som en Her- 
rens tjener skabte rammen om alt 
det, som kirken er, alt det, som den 
forkynder, og alt det, den står for. De 
er rede til at plukke frugten af træet, 
samtidig med at de hugger den rod 
bort, hvoraf det gror. 
Den såkaldte mormon-helbredsko- 
deks, der prises omkring i denne tid 
med kræft- og hjerte- sygdomsunder- 
søgelser, er i virkeligheden en åben- 
baring, givet til Joseph Smith i 1833, 
som ,,et visdomsord" fra Herren. 
(L.&P. 89:1) På ingen tænkelig måde 
kan den være kommet fra den tids 
sundheds-bøger eller ud af den mands 
hjernespind, som bekendtgjorde den. 
I dag er den for den medicinske verden 
et mirakel, hvis efterlevelse har sparet 
umådelige lidelserog utidige dødsfald 
for utallige titusinderaf mennesker. 
Genealogiske efterforskninger er pi ud- 
selig blevet en populær hobby som 
følge af Alex Haleys bog Rootes. Tu- 
sinde øjne omkring i verden er blevet 
vendt mod det, der er blevet beskrevet 
som det mormonske skattekammer 
af genealogiske data. Men dette fan- 
tastiske kirkeprogram kom ikke som 
resultat af en hobby. Det er en fort- 
sættelse af mormonprofeten Joseph 
Smiths lærdomme. Han erklærede, at 
vi ikke kan blive frelst uden vore for- 
fædre, de, som ikke havde kendskab 
til evangeliet og derfor ikke kunne op- 
fylde dets krav eller få del i dets 
muligheder. 
Den imponerende kirkeorganisation, 



som har fået megen omtale, blev 
skabt af Joseph Smith, som følge af 
vejledende åbenbaringer, og ingen 
modificering eller forandring af den 
organisation er nogensinde blevet 
overvejet uden forskning i de åben- 
baringer, som blev givet profeten. 
Selv velfærdsprogrammet, som nogen 
er tilbøjelige til at betragte som et 
temmelig nyt fænomen, er grundlagt 
på og ledes strengt efter principper, 
som forkyndtes af Joseph Smith i kir- 
kens første tid. Det gælder på samme 
måde for familiehjemmeaftenspro- 
grammet, der ikke er andet end en 
udvidelse af tidlig åbenbaring om 
forældrenes ansvar for at opdrage 
deres børn i „lys og sandhed". 
(L.&P. 93:40) 

For ikke længe siden kom jeg i et fly 
i snak med en ung mand, som sad ved 
siden af mig. Vi gik fra det ene emne 
til det andet, og endte ved religion. 
Han sagde, at han havde læst ret så 
meget om mormonerne, at han havde 
fundet meget at beundre i deres leve- 
vis, men at han havde en absolut aver- 
sion mod historien om kirkens oprin- 
delse og specielt Joseph Smith. Han 
var aktivt medlem af en anden organi- 
sation, og da jeg spurgte, hvor han 
havde indhentet sine oplysninger, 
antydede han, at den var kommet fra 
publikationer, udgivet af hans kirke. 
Jeg spurgte ham, hvilket firma han ar- 
bejdede for. Han svarede stolt, at det 
var IBM, og at han var salgsrepræ- 
sentant. Jeg spurgte ham så, om han 
mente, at det ville være rigtigt for 



65 



hans kunder at erfare om IBM-produk- 
ternes egenskaber fra en repræsen- 
tant fra Xerox-kompagniet. Han svare- 
de med et smil : „Jeg tror nok, jeg for- 
står, hvor De vil hen." 
Jeg fremtog fra min mappe et eksem- 
plar af Lære og Pagter og læste for 
ham Herrens ord, udtrykt gennem 
Joseph Smith, ord, som er kilden til 
de livsvaner, som min ven var kommet 
til at beundre hos os, samtidig med 
at han prøvede at afskrive den mand, 
gennem hvem de var forkyndt. Før vi 
skiltes, lovede han at ville læse det 
materiale, som jeg ville sende ham. 
Jeg lovede ham, at hvis han ville gøre 
det med bøn i hjertet, ville han kom- 
me til at kende sandheden, ikke blot i 
de doktriner og leveregler, som han 
havde interesseret sig for, men også 
om den mand, gennem hvem de var 
blevet forkyndt. Jeg bar ham så mit 
vidnesbyrd om min overbevisning om 
Joseph Smiths profetiske kaldelse. 
Vi tilbeder ikke profeten. Vi tiibeder 
Gud, vor evige Fader, og den opstand- 
ne Herre, Jesus Kristus. Men vi aner- 
kender ham, vi priser ham, vi respek- 
terer ham og vi ærer ham, som et 
redskab i den Almægtiges hænder 
til på jorden at genoprette de gamle 
sandheder i det guddommelige evan- 
gelium sammen med det præstedøm- 
me, gennem hvilket Guds myndighed 
udøves i hans kirkes anliggender til 
velsignelse for hans folk. 
Historien om Josephs liv er historien 
om et mirakel. Han blev født i fattig- 
dom. Han voksede op i fjendtlige 
omgivelser. Han blev drevet fra sted 
til sted, anklaget på falsk grundlag og 
illegalt fængslet. Han blev myrdet i en 
alder af otteogtredive år. Og alligevel 
nåede han, i det korte tidsrum af tyve 
år forud for sin død, at udføre, hvad 
ingen anden har udført i et helt liv. 
Han oversatte og udgav Mormons 
Bog, et værk på 512 sider, som siden 
er blevet oversat til mere end en snes 
sprog, og som er anerkendt af mil- 
lioner rundt om på jorden som Guds 
ord. De åbenbaringer, han modtog og 
andre skrivelser, han udarbejdede, er 
på samme måde hellig skrift for disse 
millioner. Det samlede antal bogsider 
svarer til næsten hele Det gamle 
Testamente, og det kom altsammen 
gennem én mand i løbet af nogle få år. 



I den samme periode oprettede han en 
organisation, der i næsten halvandet 
århundrede har modstået fjendskab 
og udfordringer og i dag er lige så 
effektiv i styrelsen af et verdensom- 
spændende medlemskab på mere end 
tre og en halv million, som den var 
det for 145 år siden i styrelsen af et 
medlemskab påtre tusinde. Derfindes 
de tvivlere, som har gjort sig umage 
for at forklare denne bemærkelses- 
værdige organisation som et produkt 
af den tid, hvori han levede. Den or- 
ganisation, det indrømmer jeg, var 
dengang lige så speciel, enestående 
og bemærkelsesværdig, som den er i 
dag. Den var ikke et tidens produkt. 
Den kom som en åbenbaring fra Gud. 
Joseph Smiths vision af menneskets 
udødelige natur rakte fra en eksistens 
før fødslen til evighederne efter dø- 
den. Han lærte, at frelse er universel, 
idet alle mennesker vil drage fordel 
af opstandelsen gennem soningen, 
tilvejebragt af Frelseren. Men udover 
denne gave følger kravet om lydighed 
mod evangeliets principper og løftet 
om efterfølgende lykke i dette liv og 
ophøjelse i det kommende. 
Heller ikke var det evangelium, han 
prædikede, begrænset til hans egen 
og kommende generationer. Joseph 
Smiths tankegang, oplært af Gud i 
Himlen, omfattede hele menneske- 
heden i alle generationer. Både de 
levende og de døde må have mulighed 



for at få del i de evangeliske ordinan- 
ser. 

Peter fra Det nye Testamente erklære- 
de: ,,Thi derfor blev evangeliet for- 
kyndt også for døde, for at de vel 
skulle dømmes på legemet, som men- 
nesker dømmes, men leve i ånden, 
ligesom Gud lever." (1 . Peter 4:6) Når 
det gælder de døde, må der udføres 
stedfortrædende arbejde, hvis de skal 
dømmes, som mennesker dømmes, 
og for at det kan gøres, må de iden- 
tificeres; derfor det store genealo- 
giske arbejde, som udføres af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 
Det blev ikke påbegyndt for at tilfreds- 
stille en interessant hobby men for at 
tilfredsstille Guds evige formål. 
Inden for det tidsrum på tyve år før sin 
død, påbegyndte Joseph Smith et 
program med det formål at bringe 
evangeliet ud til jordens nationer. Jeg 
beundrer den frimodighed hvormed 
han tog fat. Selv om kirkens første 
barndom, i tider med megen fjends- 
kab, blev mænd kaldet til at forlade 
hjem og familie, til at sætte over 
havet, for at proklamere gengivelsen 
af Jesu Kristi evangelium. Hans tan- 
ker, hans udsyn omfattede hele jor- 
den. 

Siddende i denne sal i dag er der folk 
fra Nord- Mellem- og Syd- amerika; 
fra de britiske øer, Europas nationer; 
fra Sydhavsøerne og fra de gamle lan- 
de i Asien. I, som er kommet fra nær 




66 



og fjern, I er blomstringen af Joseph 
Smith syn, han, som var Guds profet. 
Han var i sandhed en mægtig seer, 
som så denne dag og større dage, 
som endnu vil komme, eftersom Her- 
rens værk strækker sig ud over jor- 
den. 

Denne storslåede blomstring vil for- 
bløffe dem, der med malede ansigter 
under et kujonagtigt overfald skød og 
dræbte den forsvarsløse profet, den 
skæbnesvangre juni-dag i 1844. Det 
ville forbløffe guvernør Thomas Ford 
i staten Illinois, som havde lovet at 
beskytte profeten, og som derefter 
overlod ham til hobens forgodtbe- 
findende. Det var denne samme 
Thomas Ford, som konkluderede i sin 
bog History, at Joseph Smith ,, aldrig 
ville få held til at oprette et politisk 
system, der ville få permanent suc- 
ces". (Thomas Ford: A History of 
Illinois . . . citeret i B. H. Roberts: 
Comprehensive History of the Church, 
2:347) 

Det er denne samme Thomas Ford, 
som i dag ligger begravet i et lukket 
afsnit af kirkegården i Peoria i staten 



Illinois, stort set glemt, mens den 
mand, som han havde bedømt som 
fejlslagen, huskes med taknemmelig- 
hed overalt på jorden. 
Da jeg var dreng, tolv år gammel, tog 
min far mig med til et møde for præ- 
stedømmet i den stav, hvor vi boede. 
Jeg sad på den bageste række, mens 
han som stavspræsident sad på for- 
højningen. Ved begyndelsen af det 
møde, der var det første af sin slags, 
jeg havde overværet, rejste tre eller 
fire hundrede mænd sig. Det var 
mænd fra forskellige samfundslag og 
livsstil! inge, men enhver havde i sit 
hjerte den samme overbevisning, ud 
fra hvilken de sang disse storslåede 
ord: 

Priser profeten som skued' Jehova, 
Jesus har salvet den heri ige seer. 
Åbnet blev tidernes fyldes forvaltning, 
det, som var talet, på jorden nu sker. 
(Sangbogen nr97) 

Der skete noget inden i mig, da jeg 
hørte disse troens mænd synge. Der 
kom ind i mit drengehjerte en viden, 
frembåret af Helligånden, om at 
Joseph Smith virkelig var profet for 



den Almægtige. I de mange år, der er 
gået siden da, hvor jeg har læst meget 
af, hvad han har sagt og skrevet, er 
den viden blevet større og større og 
mere sikker. Det har været mit privi- 
legium at bære vidnesbyrd overalt i 
denne nation fra kyst til kyst og på 
kontinenterne mod nord og syd, øst 
og vest, om at Joseph Smith var og er 
en Guds profet, en mægtig tjener og 
vidne om Herren Jesus Kristus. 
Stor er hans vælde, hans præstedom 

varigt, 
evigt og altid han nøglerne har; 
ædel og tro han sit rige vil arve, 
hyldet af hellige kronen han tar. 
(Sangbogen nr97) 

Det vidnesbyrd bekræfter jeg påny for 
jer i dag, ligesom jeg også bekræfter, 
at den profet, som præsiderer ved 
denne konference, er den legale efter- 
følger af ham, som jeg hartalt om. Det 
ved jeg, og jeg efterlader mit vidnes- 
byrd i hans navn, som Joseph Smith 
var et vidnesbyrd om, og om hvem 
også jeg er et vidne, ja, i Herren, Jesu 
Kristi navn. Amen. 



Dette billede, der blev taget omkring år 1880, nord for Temple Square med udsigt lige ned over den endnu ikke brolagte Main 
Street, viser tempelmurene næsten parate til tårne og spir. Spiret på Assembly Hall kan ses bag Tabernaklet. (Fotografi 
af C. R. Savage, CA ; læg mærke til den forkerte stavning af ,,Lake" nederst i venstre hjørne.) 



i: 



. 









igfgiøSUtliStgi 



• * © 3 



> é * t 



I t ittififf 






333W 




..#' *SW- 



•méfSSt 



., IT* 




^i-^å^'.''. '■:<■:& 




m: 




HH 
BJ 



67 



,,Gud fryder sig, når hans sandheder 
forkyndes tydeligt og forståeligt uden 
nogen mistænkelig pynt" 



Kraften i ligefremhed 



ÆLDSTE MARVIN J. ASHTON 
De tolvs Råd 




.or nylig blev jeg i en gruppe af 
universitetsstudenter spurgt: ,, Hvil- 
ket skriftsted eller citat i kirkens 
historie giver dig den største ånde- 
lige opløftning?" Selvom jeg ikke erin- 
drer nogensinde at være blevet stillet 
det spørgsmål før i sådanne omgivel- 
ser, fandt jeg mig selv i færd med at 
besvare spørgsmålet uden nogen be- 
tænkning og med fast overbevisning: 
,, Joseph, denne er min elskede Søn. 
Hør ham!" (Joseph Smith 2:17) 
Vi fortsatte med at tale om kræfterne 
ved denne celestiale samtale og om 
det enkle ved omstændighederne, hil- 
senen, indledningen og indbydelsen. 
Her, i en lund, var der to himmelske 
væsener, der viste sig for en 14-årig 
dreng som svar på hans oprigtige bøn- 
ner og usvigelige tro. Her, i omgivel- 
ser med enkel skønhed, blev en 
ukendt dreng kaldt ved navn af Gud, 
blev præsenteret for Frelseren, Jesus 
Kristus, og indbudt til at lytte til ord af 
forståelig enkelthed, for at han kune 
begynde at lære de allervigtigste 
kendsgerninger, der kan læres i denne 
verden. 

Virkeligheden af dette syn giver 
Nephis erklæring om enkelthed nye 
dimensioner. „Thi min sjæl finder be- 
hag i klarhed, thi på denne måde vir- 
ker Gud Herren blandt menneskenes 
børn." (2. Nep. 31 :3) „Jeg fryder mig 
over ligefremhed, jeg fryder mig i 
sandhed, jeg glæder mig i Jesus, thi 
han har forløst min sjæl fra helvede." 
(2. Nep. 33:6) „Min sjæl glæder sig 
ved at tale tydeligt til mit folk, så de 



kan lære." (2. Nep. 25:4) Gennem 
denne store profet, Nephi, og også 
andre ledere og kloge lærere, kommer 
vi til at forstå, at vi lærer lettere, hvis 
principper bliver fortalt og forklaret i 
ligefremhed. Brigham Young sagde 
engang, at hvis han blot kunne gøre 
én ting til velsignelse for de hellige, 
ville det være at give dem „øjne til at 
se tingene, som de er." (Journal of 
Discourses, 3:221) 

Ligefremhed forstås bedst af de yd- 
myge, den lærevillige, den intelligen- 
te, den kloge og den lydige. 
Ofte perverteres den ligefremme sand- 
hed af den prætentiøse, den ubehøv- 
lede, den lave, den kritiske, den træt- 
tekære, den dovne og den der ikke er 
retskaffen. Mere nu end i nogen tidli- 
gere tid i vores historie er der et stort 
behov i vort samfund for mænd og 
kvinder, der kan træde frem og forkyn- 
de Jesu Kristi evangelium i kraft og 
enkelthed. Gud fryder sig, når hans 
sandheder tydeligt og forståeligt for- 
kyndes uden nogen mistænkelig pynt. 
Enkelthed i liv, ord og opførsel er evi- 
ge dyder. Når tydeligheden i den 
kristne forkyndelse og levevis går 
tabt, er resultatet apostasi og lidelser. 
Folk vandrer i mørke, når tydelighe- 
dens lys tages fra deres tilværelse. 
„De har borttaget mange dele af Lam- 
mets evangelium, der er tydelige og 
meget dyrebare, og de har også bort- 
taget mange af Herrens pagter. 
Og alt dette har de gjort for at forvan- 
ske Herrens rette veje, så de kunne 
forblinde menneskenes øjne og for- 



hærde deres hjerter." (1. Nep. 13:26- 
27) 

Jesu Kristi evangeliums sandhederer 
enkle, tydelige, dyrebare og magtful- 
de. De værdiges liv er enkelt, værdi- 
fuldt og magtfuldt. Må jeg fortælle jer 
om nogle få lektier, der blev forkyndt i 
ligefremhed, og for hvilke jeg for evigt 
vil være taknemmelig. Nogle af dem 
stammer fra små børn, som er ydmyge 
og acceptable i deres rene tro. Frel- 
seren lærte, at hele menneskeheden 
burde blive som små børn, hvis de 
skal blive de største i Himlens rige. 
Her er et eksempel på kraften af en- 
kelthed i bøn: 

For nogle uger siden da Det øverste 
Præsidentskab bad kirkens med- 
lemmer holde en uge i bøn for at 
„mildne følgerne af sult, sygdomme, 
kulde og tørke (nu og i den kommen- 
de tid derhjemme og overalt)", blev 
det rapporteret ved slutningen af 
ugen, at en 8-årig pige i en familie- 
aften i sin bøn bad om mere sne, for 
at „der kan være vand nok til som- 
mer, så hele familien sammen kan 
tage ud at svømme". I en 8-årig 
piges øjne var topprioriteten nok vand 
til en families sommersvømmeture. 
Hvem tør sige, at hendes bøn, der blev 
fremsagt med klar, barnlig tro, ikke 
var absolut acceptabel, da hun bad 
om mulighed for fælles familiemor- 
skab? 

Kraften i et enkelt, ubesmykket vid- 
nesbyrd gør altid indtryk på mig. Jeg 
husker en 1 2-årig dreng , stående foran 
en stor forsamling for at aflægge et 



68 



vidnesbyrd. Som han stod dér, rysten- 
de af skræk og stærke følelser, svig- 
tede stemmen ham. Han stod uden at 
sige noget; vore hjerter rørtes i me- 
dynk. Sekunderne sneg sig afsted og 
gjorde tavsheden meget intens. Med 
en bøn i hjertet håbede vi , at han måtte 
genvinde tillid og evnetil atgive udtryk 
for sit vidnesbyrd. Efter meget ubehag 
og ængstelse, der især er karakteris- 
tisk for et ungt menneske under så- 
danne omstændigheder, løftede han 
sit bøjede hoved og sagde stille: 
„Brødre og søstre, mit vidnesbyrd er 
for lille." Han rømmede sig og satte 
sig ned. Hans budskab var afleveret. 
Jeg tænkte dengang, og jeg gør det 
stadig: ,, Hvilket betimeligt budskab?" 
Hvis vidnesbyrd er ikke for lille? Hvil- 
ket vidnesbyrd trænger ikke til at 
opbygges og forøges? Efter denne 
enkelt-sætnings-prædiken bekræfte- 
de jeg overfor forsamlingen, at også 
mit vidnesbyrd var for lille, og at jeg 
ville give det en chance for at vokse 
ved at bære det, endnu mere. Jeg var 
blevet belært af en enkelt, ligefrem 
udtalelse. 

Vidnesbyrd vokser, og lektier læres i 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige gennem enkle og ligefremme 
handlinger. Søndag morgen gik en 
ung pige, lige færdig med junior-søn- 
dagsskolen og klædt i sit bedste tøj, 
tøvende op til talerstolen. Hendes lille 
hånd rakte op og trak mikrofonen ned 
i højde, og med et stjålent blik til 
sin mor for at få mod, ledede hun for- 
samlingen i nadververset. Som tiden 
går, bliver disse enkle handlinger 
springbræddertil holdning, til vidnes- 
byrd og til kundskab om skrifterne. 
Hver søndag har unge præster overalt 
i verden, nydeligt klædt, uden kåber 
eller pragt, ved nadverbordet æren af 
at velsigne nadveren. Diakoner om- 
deler med stolthed og ærbødighed, på 
en ordentlig og enkel rutimemæssig 
måde nadveren. Disse medlemmer af 
Det aronske Præstedømme har lært at 
se og planlægge, såingen medlemmer 
berøves deltagelse i denne hellige 
ordinanse. De samme unge mænd kan 
måske en dag komme til at overvåge 
og sørge for alle wardets medlemmer 
i alle forhold, når de i kommende år 
kommer til at tjene som medlemmer 
af biskoprådet. 



Unge piger, engageret i tjenestepro- 
jekter så enkle men så grundlæggen- 
de og vigtige som at besøge de syge 
eller hjemmebundne, eller at gøre sig 
til venner med et ikke-medlem, finder 
på denne måde velegnede spring- 
brædder til at nå en magtfuld og for- 
målstjenlig kvindelighed. 
Nogle af I ivets største lektier læres og 
forkyndes, når vi er i Herrens tjeneste 
i rutinemæssig, daglig venlighed. 
Hundredvis af lærere rundt om i kir 1 
ken arrangerer fæileskørsel for at få 
fjernt-boende børn fra skolen til 
primary, så de kan blive undervist i 
den ligefremme og skønne betydning 
af ,,Jeg er Guds kære barn". En 
nylig omvendt bliver bedt om at hjæl- 
pe med en lektie i hjælpeforeningen 
eller ved en demonstration. Hun har 
måske aldrig før stået foran en gruppe 
kvinder. Med støtte og opmuntring fra 



hendes forstående venner er hun i 
stand til at udføre en enkel og lige- 
fremopgave, som kan føre hende på 
vejen til personlig og familiemæs- 
sig udvikling og nye muligheder for 
ledende og belærende stillinger. 
Kraften ved ligefremhed i disciplin i 
Jesu Kristi evangelium bliver ikke altid 
påskønnet og forstået, men for den 
omvendte og angergivne er den en 
stor velsignelse. Disciplinen i kirken 
er enkel, og omvendelse og tilgivelse 
er til rådighed ved at følge enkle 
skridt. For ikke så længe siden blev 
et klogt medlem i en af vore wardbyg- 
ninger standset og med dæmpet 
stemme spurgt, om hun vidste, at en 
bestemt bror var blevet udelukket af 
kirken? Da den pågældende søster 
sagde, at det vidste hun allerede, 
sagde sladretasken: ,,Er det ikke for- 
færdeligt?" 



Idet bussen kører bort vinker præsident og søster Kimball farvel til dem, der over- 
værede områdekonferencen i Mexico City. Bag dem sidder præsident Romney. 




69 



Til det svarede hendes veninde: „Nej, 
jeg synes, det er vidunderligt. Nu er 
byrden løftet, og han kan begynde for- 
fra med os alle sammen til at hjælpe 
sig." Herblev i enkelthed og kærlighed 
givet en lektie af én, som kunne være 
blevet bidragyder til en nyttesløs, 
skadende samtale. 

I Jesu Kristi liv blev hvert enkelt skridt 
langs vejen tydeligt afmærket og gan- 
ske enkelt belært, for at vi kan lære. 
Prøv sammen med mig at huske nogle 
få af hans ord, udtalt i magtfuld lige- 
fremhed, således som jeg har samlet 
dem i tilfældig rækkefølge fra 
Mattæus Evangeliet: 
,, Salige er de sagtmodige." (Matt. 
5:5) 

,, Salige er de barmhjertige." (Matt. 
5:7) 

„Elsk jeres fjender." (Matt. 5:44) 
,,Du skal elske din næste som dig 
selv. "(Matt. 22:39) 

„Den som bjærger sit liv, skal miste 
det; og den, som har mistet sit liv for 
min skyld, skal bjærge det." (Matt. 
10:39) 

„Den, som har øren, han høre!" (Matt. 
11:15) 

„thi hvad gavner det et menneske, om 
han vinder den hele verden, men må 
bøde med sin sjæl?" (Matt. 16:26) 



„Den, der altså vil ydmyge sig og 
blive som dette barn, han er den stør- 
ste i Himmeriget. "(Matt. 18:4) 
„Den, som vil være den første iblandt 
jer, han skal være jeres træl." (Matt. 
20 : 27) 

Jovist har Frelseren talt i al tydelig- 
hed, for at vi kan lære. Frelserens ord 
er veltalende i al deres enkelthed. 
Pragtudfoldelse og mysterier fører 
ikke til evigt liv. Nogle overser de 
store belønninger og glæderved evan- 
geliet, fordi de mener, at det evige livs 
gave og kundskaben om Frelseren kun 
kan opnås ved pragt og mysterium. 
Herren har fortalt os, at vi må lære 
linie for linie og bud på bud. 
Lad os lære evangeliets ligefremme 
og enkle sandheder ved at følge de 
ligefremme og enkle skridt, som vore 
ledere har beskrevet. Hver fuldført og 
hver indlært lektie fører mere sikkert 
til Det celestiale Rige, end det er til- 
fældet med pomp og pragt og cere- 
monier. Søg ikke pragt men ydmyg- 
hed i hverdagsagtige tjenesteger- 
ninger. Lær lydighed og forståelse af 
evangeliets enkle sandheder, og for- 
tæl så om dem i åbent, tydeligt og 
ligefremt sprog og handling. 
Kraften ved det at leve og undervise 
i enkelthed er en fryd for vor himmel- 



ske Fader. Joseph Smith er en Guds 
profet. Det siger jeg jer i al enkelhed 
og i ydmyghed. Hans uforfærdede 
ord, der blev udtalt i sandhed og 
enkelthed, vil overleve hans kritikere 
og bringe trøst og styrke til dem, som 
kender ham, for det, han er. 
Til alle mænd og kvinder overalt i 
verden erklærer vi i al soberhed og 
ligefremhed, at Gud Faderen og hans 
søn, Jesus Kristus, virkelig viste sig 
for Joseph Smith: „Den ene af dem 
talte til mig, kaldte mig ved navn og 
sagde, idet han pegede på den anden : 
„Denne er min elskede Søn. Hør 
ham!"(Joseph Smith 2:17) 
Vi indbyder mennesker alle vegne til 
under bøn at studere de sandheder, 
der blev åbenbaret efter denne, den 
største himmelske manifestation. Til 
trods for, at det medførte hån og spot 
for profeten Joseph i den tid, der fulg- 
te efter og tilsidst førte til hans mar- 
tyrdød, takker jeg ydmygt Gud, at 
Joseph havde mod til at erklære i 
umiskendelig enkelthed: „Dog var det 
ikke desto mindre en kendsgerning, at 
jeg havde set et syn." (Joseph Smith 
2:24) Om sandfærdigheden af disse 
vidunderlige men enkle ord efterlader 
jeg for jer mit ydmyge vidnesbyrd i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



De tolv apostles Råd oktober 1953. Fra venstre stående: Ældsterne Henry D. Moyle, Delbert L. Stapley, Marion G. Romney, 
LeGrand Richards, Adam S. Bennion, Richard L. Evans; siddende: Joseph Fielding Smith (kvorummets præsident), Harold 
B. Lee, Spencer W. Kimball, Ezra Taft Benson, Mark E. Petersen og Matthew Cowley, (CA) 




70 




ÆLDSTE RICHARD G. SCOTT 
De halvfjerds' første Kvorum 



Taknemmelighed 

Et løfte om at ,, tjene Mesteren" af en 
nylig opretholdt generalautoritet 



n 



'et er forståeligt, at en dyb følel- 
se af personlig utilstrækkelighed føl- 
ger med den ydmyge erkendelse af pri- 
vilegiet af skulle bære vidnesbyrd om 
Jesus Kristus og være med til at op- 
bygge riget resten af mit liv. Jeg 
nærer dyb kærlighed og respekt for 
disse brødre, med hvem jeg skal dele 
resten af mit liv, og jeg respekterer 
helligheden ved deres kaldelser. Jeg 
føler mig som et spirende agern i en 
skov med kæmpestore, stålsatte, 
ædle egetræer. 

Kildevældet af taknemmelighed og 
kærlighed flyder over i mig. 
Taknemmelighed over helt ekcep- 
tionelle, elskelige forældre, som har 
givet deres fem sønner den kostelige 
arv, der består i et retskaffent eksem- 
pel; og til disse fire brødre for deres 
styrke og vidnesbyrd. 
Taknemmelighed for en elsket, værd- 
sat kammerat og hustru og for vore 
dejlige børn. Jeanene har altid været 
et mønster på rent vidnesbyrd, kærlig- 
hed og hengivenhed; hun er en fast 
borg af styrke for mig. 
Taknemmelighed for de kostelige 
unge, som jeg kender, især dem, som 
jeg traf under mit missioneringsarbej- 
de. 

Blandt dem finder jeg nogle af mine 
bedste personlige venner. 
Og taknemmelighed for disse brø- 
dre og for vor elskede profet, som jeg 
ved er Guds talerør for alle hans børn 
på jorden. Jeg holder så inderlig 
meget af præsident Kimball. 
Til trods for følelser af personlig util- 



strækkelighed, er jeg fyldt med fred. 
For Herren har sagt: ,,Og dersom 
menneskene kommer til mig, vil jeg 
vise dem deres svaghed. Jeg giver 
menneskene svaghed, for at de kan 
være ydmyge; og min nåde er til- 
strækkelig for alle mennesker, som 
ydmyger sig for mig; thi dersom de 
ydmyger sig for mig og har tro på mig, 
vil jeg gøre det svage stærkt for dem." 
(Ether12:27) 

Og også: ,,Ja, se jeg vil tale til dig i 
din sjæl og i dit hjerte gennem den 
Helligånd, der skal komme over dig, 
og som skal bo i dit hjerte." (L.&P. 
8:2) 

Jeg kender virkeligheden af Helligån- 
dens tilskyndelse. I tilfælde af et øje- 
blikkeligt behov, efter meditation og 
bøn om at måtte modtage bekræftelse 



på en valgt fremgangsmåde, har så- 
danne tilskyndelser givet den beroli- 
gende følelse, at det var rigtigt. Til 
andre tider er gode råd og instruktion 
og forsikring kommet gennem Helli- 
gånden uden forudgående bønfaldel- 
se, og endelig er det somme tider 
sket, at advarsler om truende fare er 
strømmet ind i mit sind, uden hvilke 
jeg ville være omkommet. 
Jo, jeg ved, at Spencer W. Kimball 
er en Guds profet. Jeg ved, at Jesus 
Kristus lever og elsker hver eneste af 
os. Jeg ved, at Gud, vor evige Fader 
uden tvivl besvarer bønner, når vi 
lever værdigt til at modtage sådanne 
svar. Jeg vier offentligt mit liv, min 
energi, alt, hvad jeg er til tjeneste for 
Mesteren og til opbygning af hans 



rige, i Jesu Kristi navn. Amen. 

Der øverste præsidentskab 1910-18: Præsident Joseph F. Smith, til ven- 
stre, andenrådgiver Anthon H. Lund, i midten, og førsterådgiver John R. 
Winder på den anden side af bordet. (USHS) 




71 




Måden at opdrage sunde børn er hver 
dag at lade vore børn ,,høre og føle 
varmen " fra vores kærlighed til dem 



Den daglige portion kærlighed 



BISKOP H. BURKE PETERSON 
Førsterådgiver i Det præsiderende 
Biskopråd 



.or nogle år siden gav en ung 
mand i vores wards faste- og vidnes- 
byrdmøde sit første barn et navn og en 
velsignelse. Bagefter rejste denne far 
sig og bar sit vidnesbyrd. Han udtryk- 
te sin tak for denne, sin søn. Så sagde 
han på en temmelig forvirret måde, at 
siden den lille fyr ikke syntes at for- 
stå noget af, hvad de sagde, ville han 
så gerne vide nøjagtigt, hvordan man 
kunne kommunikere med ham. „Alt 
hvad vi kan gøre," sagde han, „er at 
holde ham, kæle med ham, forsigtigt 
klemme ham, kysse ham og hviske 
vore kærlige tanker i hans øren." 
Damødet var forbi, gik jeg hen til ham 
og sagde, at han i sit vidnesbyrd hav- 
de opstillet et perfekt mønster for op- 
dragelsen af sunde børn. Jeg håbede, 
at han aldrig ville glemme det; selv når 
hans børn voksede op til modenhed, 
håbede jeg, at han ville fortsætte den 
fremgangsmåde. 

Blandt de tragedier, vi oplever om- 
kring os hver eneste dag, er de talløse 
børn og voksne, som bogstaveligt 
sulter, fordi de ikke får den daglige 
portion kærlighed. Vi har blandt os 
tusinder, som ville give hvad som 
helst for at høre denne kærlighed 
udtrykt i ord og føle dens varme. Vi 
har allesammen set de enlige og skuf- 
fede, som aldrig har modtaget den. 
For nogle få år siden havde jeg fået til 
opgave at gennemrejse en mission i et 
andet land. Før vores første møde 
med missionærerne, spurgte jeg mis- 
sionspræsidenten, om der var et sær- 
ligt problem, jeg burde tage op. Han 



fortalte mig om en missionær, som 
havde bestemt sig til at rejse hjem før 
tiden — han var meget ulykkelig. 
„Kan jeg hjælpe ham?" spurgte jeg. 
Præsidenten var ikke sikker på det. 
Da jeg hilste på hver enkelt missionær 
før mødet, var det ikke vanskeligt at 
sige hvem det var, der ønskede at rejse 
hjem. Jeg sagde til præsidenten, at 
hvis han ikke havde noget imod det, 
ville jeg gerne tale med den unge 
mand efter mødet. Mens jeg betragte- 
de ham under mødet, kunne jeg kun 
tænke på det store stykke tyggegum- 
mi, han havde i munden. Efter mødet 
kom den høje, unge missionær op til 
forhøjningen. 

„Kan vi tale lidt sammen?" spurgte 
jeg. 

Hans svar viste tydeligt, at han var 
komplet ligeglad. 

Vi satte os sammen i en krog, mens 
jeg afleverede min allerbedste tale 
om, hvorfor missionærer ikke bør 
rejse hjem før tiden. Han blev ved med 
at stirre ud af vinduet uden i synderlig 
grad at være opmærksom på, hvad jeg 
sagde. 

Fra tid til anden var vi sammen i mø- 
der i to dage. Engang sad han endog 
på forreste række og læste i en avis, 
mens jeg talte. Jeg var forbløffet og 
tabte ganske rrjodet ved at betragte 
ham. Nu forekom det mig, at det var 
bedst, om han rejste hjem — så hur- 
tigt som muligt! Jeg havde bedt i to 
dage om at få anvist en måde, hvorpå 
jeg kune nå ind til ham, men for- 
gæves. 



Den sidste aften efter et møde i kirke- 
bygningen, talte jeg med nogle men- 
nesker foran i salen. Ud af øjenkrogen 
betragtede jeg denne ældste. I sam- 
me øjeblik fik jeg en fornemmelse af 
ham, som sneg sig ind i mit hjerte, 
som jeg endnu aldrig havde oplevet. 
Jeg bad mig undskyldt og gik hen til 
ham, tog ham i hånden og sagde: 
„Ældste, jeg er glad for, at jeg har 
lært dig at kende. Jeg vil gerne have 
at du skal vide, at jeg holder meget 
af dig." 

Der blev ikke sagt mere, og vi skiltes. 
Da jeg var ved at forlade kirken, og 
skulle til at gå ud i bilen, var han der 
igen. Jeg tog igen hans hånd, lagde 
armen omkring ham, så ham ind i 
øjnene og sagde: „Hvad jeg før 
sagde til dig, mente jeg virkelig. Jeg 
elsker dig. Vil du ikke nok holde for- 
bindelsen med mig vedlige?" 
Ånd kommunikerer med ånd. Hans 
øjne fyldtes med tårer, og denne 
dreng sagde ganske enkelt: „Biskop 
Peterson, i hele mit liv kan jeg ikke 
huske, at et menneske nogensinde 
har sagt til mig: ,Jeg elskerdig.'" 
Nu vidste jeg, hvorfor han var så for- 
virret, urolig, usikker og hvorfor han 
ville forlade missionsmarken. 
Når man taler om en søn eller datter, 
vil nogen sige: „Hun burde vide, at 
jeg elsker ham. Har jeg ikke gjort alt 
for ham? Jeg køber tøj til ham, giver 
ham et godt hjem, uddannelse og så 
videre." Gør jer ikke nogen falske for- 
håbninger; med mindre den pågæl- 
dende føler, at behovet er blevet til- 



72 



fredsstillet, er forældrenes ansvar 
ikke blevet opfyldt. 

Vi må i endnu højere grad kommuni- 
kere virkelig kærlighed til et tvivlrådigt 
barn. Det at udvise kærlighed fra en 
forældre til en søn eller datter må ikke 
være afhængig af hans eller hendes 
opførsel. Ofte er det dem, vi synes 
mindst fortjener vor kærlighed, der 
behøver den mest. 

Husk skriftens påbud til forældre: 
,,Og I vil ikke tilstede, at jeres børn 
går sultne eller nøgne, ej heller vil I 
tilstede, at de overtræder Guds love 
og strides og kives indbyrdes og tjener 
djævelen, som er syndens herre, og 
som er den onde ånd, som vore fædre 
har talt om, han, som er en fjende 
af al retfærdig ned. 

Men I vil lære dem at vandre på sand- 
hedens og dydens veje; I vil lære dem 
at elske og tjene hinanden." (Mosiah 
4:14-1 5) 

Må jeg antyde, at forældres belærin- 
ger i højere grad vil blive lyttet til og 
efterlevet, hvis der forud for dem er 
indflettet og går en rød tråd af kær- 
lighed. Hvis vore ord skal huskes, må 
de være ledsaget og efterfulgt af 
betænksomme, overvejede handlin- 
ger, som ikke kan glemmes. 
Mange venter på, at den anden skal 
tage det første skridt, komme med 
den første indledning. Hvis du der 
lytter, er en forældre eller et barn, en 
ægtemand eller hustru, som har ven- 
tet på, at den anden først skal give 
udtryk for sin kærl ighed , så hør dette : 
En af de mest effektive hemmelighe- 
der ved opnåelse af lykke indeholdes i 
det fjerde kapitel af 1. Johannes, vers 
19. Det vers er bare syv ord langt — 
hør god efter: ,,Vi elsker, fordi han 
elskede først." Praktisering af det vil 
forårsage en forandring, fordi det er 
rigtigt. Forstod I budskabet? 
,,Han elskede os først." Jeres børn vil 
elske jer; jeres brødre og søstre vil 
elske jer; jeres evige ledsager vil elske 
jer — fordi I elskede dem først. Men 
nu mener jeg ikke, at alt dette vil ske 
på en enkelt dag, en uge eller et år. 
Men det vil ske, hvis I ikke giver op. 
Hvis I ikke er i vane med at udtrykke 
jeres kærlighed regelmæssigt, så be- 
gynd i det små — måske blot en dråbe 
ad gangen til at begynde med. Hvis 
man starter med et helt glasfuldt, risi- 



kerer man en drukneulykke. Opbyg 
den rette dosering, efterhånden som 
evnen til at modtage den udvikles. 
Hvad som helst du giver, vær oprig- 
tig og ærlig i dine udtryk. 
Helt umulige bjerge besejres af dem, 
der har den selvtillid, der kommer af 
at blive oprigtigt elsket. Fængsler og 
andre institutioner og endog vore 
egne hjem er fyldt med sådanne, som 
er blevet sultet med hensyn til kær- 
lighed. 

I en verden og et samfund, hvor Satan 
er i gang med sit hidtil største angreb 
på menneskene, har vi ikke noget 
større og bedre våben end ren, usel- 
visk, kristuslignende kærlighed. 
Men jeg ved jo, at for nogle af jer, vil 
dette ikke være nemt at begynde på, 
vores baggrund, tradition, vane og 
kultur er forskellig. Men uden hen- 
syn til, om det er let eller vanskeligt 
for jer at gøre, så har Mesteren givet 
befalingen til alle — ikke til nogle få 
i ét land eller en håndfuld i et andet, 
ikke bare til én familie hist og én her, 
men til alle sine børn i hele verden. 
Udtryk kærlighed nu! Vis den nu, så vi 
kan komme til at glæde os i al evighed 
sammen som en familie. 



Han fortalte os, sådan som vi læser i 
Johannes: ,,En ny befaling giver jeg 
jer, at I skal elske hverandre: ligesom 
jeg har elsket jer, skal også I elske 
hverandre. 

Derpå skal alle kende, at I er mine 
disciple, om I har indbyrdes kærlig- 
hed." (Joh. 13:34-35) 
Vi kan alle være hans disciple. 
For to uger siden gik præsident Kim- 
ball forbi mig, da vi skyndte os til et 
møde. Han standsede, tog min hånd, 
så mig ind i øjnene og satte alle sine 
andre gøremål til side og sagde gan- 
ske enkelt: 

„Jeg er ked af, at vi somme tider har 
så travlt. Jeg tror ikke, jeg har fortalt 
dig i lang tid, hvor meget jeg holder 
af dig og påskønner dig." 
Jeg kunne føle hans ånd; jeg troede 
ham; min egen ånd syntes at løfte sig 
til nye højder. 

Hvis det kommer fra hjertet, vil det 
virke, brødre og søstre. Det vil bringe 
fred og lykke til en bekymret sjæl. Vil I 
ikke nok prøve igen ... og igen . . . 
og igen. Jeg ved, at han, som satte 
dette eksempel, lever. Jeg ved, at 
Jesus er Kristus, om dette vidner jeg i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



Nye medlemmer af De halvfjerds' første Kvorum: Ældste G. Homer Dur- 
ham, ældste James M. Paramore og ældste Richard G. Scott. 




73 




Dødeligheden giver os mange oplevel- 
ser på vor egen vej til Jeriko, hvor en- 
hver af os burde finde mange mulig- 
heder for at blive den barmhjertige 
samaritan 



Din vej til Jeriko 

ÆLDSTE THOMAS S. MONSON 
De tolvs råd 



Mi 



Jne kære brødre og søstre, jeg sø- 
ger vor himmelske Faders hjælp, når 
jeg nu lyder kaldelsen til at tale for 
jer i dag. Et stort antal af jer har rejst 
mange miles for at overvære denne 
konference. Fra nord, syd, øst og vest 
har I rejst på vej til Salt Lake City. 
Ordet vej er i høj grad spændende. For 
en generation siden lancerede film- 
stjernerne Bob Hope, Bing Crosby og 
Dorothy Lamour film med titlerne: 
,,The Road to Rio", ,,The Road to 
Morocco", og „The Road to Zanzi- 
bar". (Vejen til Rio, Marokko og Zan- 
zibar) Endnu tidligere udødeliggjorde 
Rudyard Kipling en anden vej, da han 
skrev visen: ,, Vejen til Mandalay". 
I eftermiddag er mine tanker gået til- 
bage til en vej, der er blevet berømt 
ved en lignelse, som Jesus fortalte. 
Jeg taler om vejen til Jeriko. Må jeg 
slå op i Bibelen på Lukas Evangeliet, 
så vi sammen kan genopleve den min- 
deværdige begivenhed, der for alle 
tider gjorde vejen til Jeriko berømt. 
,,Og de, en lovkyndig stod op og 
stillede en fælde for ham, idet han 
spurgte: , Mester! Hvad skal jeg gøre 
for at arve evigt liv?' 
Da sagde han til ham: ,Hvad står der 
skrevet i loven, hvordan læser du?' 
Han svarede og sagde: ,Du skal elske 
Herren din Gud af hele dit hjerte og 
med hele din sjæl og med hele din 
styrke og med hele dit sind, og din 
næste som dig selv.' 
Han sagde til ham: ,Du har svaret 
rigtigt ; gør dette, så skal du leve.' 
Men han ville retfærdiggøre sig os 

74 



spurgte Jesus: ,Hvem er så min 
næste?' 

Jesus svarede og sagde: ,En mand 
gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og 
han faldt i hænderne på røvere. De tog 
hans klæder fra ham og slog ham for- 
dærvet; så gik de bort og lod ham 
ligge halvdød. 

Tilfældigvis drog en præst ned ad den 
samme vej, og han så ham, men gik 
lige forbi. 

Ligeledes kom en levit til stedet; også 
han såham, men gik lige forbi. 
Men en samaritaner, som var på rejse, 
kom hen i nærheden af ham, og da 
han såham, ynkedes han inderligt. 
Han gik hen til ham, forbandt hans sår 
og hældte olie og vin på dem, løf- 
tede ham op på sit eget ridedyr og før- 
te ham til et herberge og sørgede for 
ham. Og den næste dag tog han to 
denarer frem og gav værten dem og 
sagde: ,Sørg for ham, og hvad du 
mere lægger ud, skal jeg betale dig, 
når jeg kommer tilbage igen.' ,Hvem 
af de tre synes du nu har vist sig at 
være den mands næste, der faldt 
iblandt røvere?' 

Han svarede: ,Den, som øvede barm- 
hjertighed imod ham.' Da sagde Jesus 
til ham: ,Gå du hen og gør ligeså!'" 
(Lukas 10:25:37) 

Enhver af os vil på sin rejse gennem 
jordelivet komme til at gå på sin vej til 
Jeriko. Hvordan vil du komme til at 
opleve det? Hvordan vil jeg? Vil jeg 
undlade at se ham, som er faldet 
blandt røvere og har brug for hjælp? 
Vil du? 



Vil jeg være en af dem, som ser den 
sårede og hører hans bøn om hjælp 
og alligevel går videre? Vil du? 
Eller vil jeg være én, som ser, som 
hører, som standser op og som hjæl- 
per? Vil du? 

Jesus gav os et løsen: „Gå hen og gør 
ligeså!" Når vi adlyder den udfordring, 
åbnes der for vort evige udsyn en ud- 
sigt af glæde, som sjældent ses mage 
til og som aldrig overgås. 
Men det kan godt være, at vejen til 
Jeriko ikke er ordentligt afmærket. 
Og det kan godt være, at den sårede 
ikke råber op, så vi kan høre ham. 
Men når vi vandrer i den barmhjertige 
samaritans fodspor, går vi ad den vej, 
derførertil fuldkommenhed. 
Læg mærke til de mange eksempler, 
som Mesteren fremkom med: Den for- 
krøblede mand ved vandhullet i Be- 
tesda; kvinden, der var blevet grebet i 
hor; kvinden ved Jakobs brønd; Jairi 
datter; Lazarus, Martha og Marias 
bror — hver repræsenterende et til- 
fælde på vejen til Jeriko. Hver enkelt 
et menneske som behøver hjælp. 
Til krøblingen i Betesda sagde Jesus: 
,,Stå op, tag din seng og gå." (Joh. 
5:8.) Til synderinden kom rådet: ,,Gå 
bort, synd fra nu af ikke mere." (Joh. 
8:11) Kvinden, som kom for at trække 
vand op, gav han en brønd med evigt 
liv. Til Jairi døde datter lød befalin- 
gen: „Lille pige, jeg siger dig, stå 
op!" (Mark. 5:41) Til den begravede 
Layarus de erindringsværdige ord: 
„Lazarus, kom herud!" (Joh. 1 1 : 43) 
Man kunne meget vel stille det gen- 



nemborende spørgsmål: „Disse be- 
retninger handler om verdens Frelser. 
Kan det virkelig forekomme i mit eget 
liv, på min vej til Jeriko, sådanne fan- 
tastiske oplevelser?" 
Mit svar er et stærkt: ,,Ja!" Lad mig 
fortælle om to sådanne eksempler — 
først historien om én, som var tilska- 
dekommet og hjælpeløs; og dernæst 
om en lærerig oplevelse for én, som 
vandrede henad vejen til Jeriko. 
For nogle år siden gik en af de ven- 
ligste og mest elskede mænd, der har 
smykket denne jord, til sin evige be- 
lønning. Jeg taler om Louis C. Jacob- 
sen. Han administrerede til, dem der 
var i nød, han hjalp emigranter med 
at finde arbejde, og han holdt flere 
taler ved flere begravelser end nogen 
anden jeg har kendt. 
En dag, da Louis Jacobsen var i hu- 
mør til at tale om fortiden, fortalte han 
mig om sin barndom. Han var søn af 
en fattig, dansk enke. Han var lille af 
vækst, så ikke særlig godt ud — let 
genstand for sine klassekammeraters 
ubetænksomme vittigheder. I søn- 
dagsskolen en søndag morgen gjorde 
børnene nar af hans lappede bukser 
og hans slidte skjorte. For stolt til at 
fræde flygtede den lille Louis ud af 
kirken og standsede tilsidst åndeløs 
for at sidde og hvile sig på kant- 
stenen på Anden Vest i Salt Lake City. 
Der flød klart vand i rendestenen, hvor 
Louis sad. Op af lommen tog han et 
stykke papir med søndagsskolelektien 
og med stor dygtighed lavede han en 
papirbåd, som han satte i vandet. Og 
dybt nede fra hans drengehjerte kom 
de afgørende ord: ,,Jeg vil aldrig til- 
bage dertil." 

Pludselig så Louis gennem sine tårer 
i vandet spejlbilledet af en stor og 
velklædt mand. Louis vendte sig om 
genkendte George Burbidge, søn- 
dagsskolepræsidenten. 
,,Må jeg sidde sammen med dig?" 
spurgteden venlige leder. 
Louis nikkede bekræftende. Og dér på 
kanten af rendestenen sad en barm- 
hjertig samaritan og administrerede 
til én, som virkelig var i nød. Der blev 
formet og søsat adskillige både, mens 
samtalen gik videre. Tildidst rejste le- 
deren sig, og med drengens hånd fast 
i sin gik de tilbage til søndagsskolen. 
Senere præsiderede Louis selv over 
den samme søndagsskole. I sit lange 



tjeneste-liv undlod han aldrig at er- 
kende den rejsende, som reddede ham 
på en vej til Jeriko. 

Da jeg første gang hørte om denne 
vidtrækkende oplevelse, tænkte jeg 
på ordene: 

Han stod ved korsvejen helt alene, 

med ansigtet oplyst af sollys. 

Han tænkte ikke på den ukendte 

verden — 

Han var i gang med et mandigt løb. 

Men vejene strakte mod øst og mod 

vest, 

den dreng vidste ikke, hvad vej, der 

var bedst. 

Så han valgte den vej, der førte ham 

nedad, 

og tabte løbet og sejrens krone. 



Han blev fanget tilsidst i en opsat 

fælde, 

fordi ingen stod vagt ved korsvejen dér 

for at vise ham den bedste vej. 

En anden dag på det selvsamme sted 

stod en dreng med vældigt mod på 

livet 

og han var i gang med et mandigt løb; 

og søgte det bedste, som var givet. 

Men én der kendte vejene godt, 

viste drengen den rigtige retning at gå. 

Så han vendte sig fråden vej, der gik 

nedad, 

og vandt løbet og sejrens krone. 

Han vandrer i dag på den gode vej , 

fordi derved korsvejen stod en ven, 

som viste ham vejen mod lyset igen. 

Må jeg fortælle jer om min første rejse 








75 



henad en personlig Jerikovej? Det var 
omkring mit tiende år. Da julen nær- 
mede sig, ønskede jeg mig, så stærkt 
som nogen dreng kan ønske sig no- 
get, et elektrisk tog. Mit ønske var ikke 
at få det billige og allestedsværende 
mekaniske modeltog, men snarere et, 
som virkede gennem miraklet elek- 
tricitet. 

Det var på den tid, da der var økono- 
misk depression og alligevel gav mor 
og far mig, formedelst afsavn på an- 
den måde er jeg sikker på, et dejligt 
elektrisk tog den julemorgen. I timevis 
opererede jeg med omformer og be- 
tragtede lokomotivet, som først trak 
vognene forlæns for derefter at skub- 
be dem rundt påskinneme. 
Mor kom ind i dagligstuen og sagde 
til mig, at hun havde købt et meka- 
nisk tog til enkefru Hansens dreng, 
Mark, som boede nede ad gaden. Jeg 
spurgte, om jeg måtte få lov til at se 
det tog. Lokomotivet var kort og klod- 
set — ikke langt og smart som den 
dyre model , jeg havde fået. 
Imidlertid lagde jeg mærke til en olie- 
tankvogn, som var en del af dette bil- 
lige sæt. Mit tog havde ikke sådan en 
vogn, og stik af misundelse begyndte 
at føles. Jeg lavede så meget vrøvl, 
at mor gav efter for mine bønner og 
rakte mig olie-tankvognen. Hun sag- 
de: ,,Hvis du har mere brug for den 
end Mark, så tag den." Jeg satte den 
sammen med mit sæt og følte mig 
glad for resultatet. 

Mor og jeg bragte resten af vognene 
og lokomotivet hen til Mark Hansen. 
Drengen var et eller to år ældre end 
jeg. Han havde slet ikke ventet en 
sådan gave og var begejstret over al 
måde. Han trak lokomotivet op — det 
var jo ikke elektrisk som mit — og var 
begejstret, da lokomotivet og to vogne 
og en kulvogn kørte rundt på skin- 
nerne. 

Mor spurgte klogt: ,,Nå, hvad synes 
du så om Marks tog, Tommy?" 
Jeg følte mig noget skyldebetynget 
og blev ganske klar over min selvisk- 
hed. Jeg sagde til min mor: „Vent lige 
et øjeblik — jeg kommer straks til- 
bage." 

Så hurtigt mine ben kunne bære mig, 
løb jeg hjem, tog olie-tankvognen plus 
en ekstra vogn -af mine egne, løb til- 
bage ned ad vejen til huset, hvor Han- 
sens boede, og sagde spøgende til 

76 



Mark: „Vi glemte at tage to vogne 
med, som hørertil dit tog." 
Mark koblede de to vogne til sit sæt. 
Jeg betragtede lokomotivet, som det 
sled sig vej over sporene og følte en 
ovenud glæde, som vil være vanskelig 
at beskrive og umulig at glemme. 
Mor og jeg forlod hjemmet og gik 
langsomt hen ad gaden. Hun, som 
med sin hånd i Guds var gået ind i 
dødens dals skygge for at bringe mig, 
sin søn, over livets bro, tog mig nu 
ved hånden, og sammen vendte vi 
hjemad ad vores egen private vej til 
Jeriko. 

Nogle husker min mor for de vers hun 
citerede, andre for den musik, hun 
spillede, de sange hun sang, for mod- 
tagne gerninger eller fortalte histo- 
rier; jeg husker bedst den dag, vi 
sammen gik vores vej til Jeriko, og 



ligesom den barmhjertige samaritan 
fandt en dejlig mulighed forat hjælpe. 
Mine brødre og søstre, i dag er der 
hjerter af glæde, dåd der bør udøves 
— ja, kostelige sjæle at redde. Den 
syge, den trætte, den sultne, den 
kolde, den sårede, den ensomme, den 
gamle, den omvandrende — alle skri- 
ger påhjælp — for hjælp. 
Vejskiltene i livet indbyder fristende 
enhver rejsende: Denne vej til berøm- 
melse; denne vej til indflydelse; den- 
ne vej til popularitet; denne vej til luk- 
sus. Stands op ved korsvejen, før I 
fortsætter jeres rejse. Lyt til den stille, 
sagte stemme, der nok så sagte be- 
der: ,,Kom følg mig. Denne vej til 
Jeriko." 

Må enhver af os følge ham ad den ven 
til Jeriko, beder jeg i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



Præsident Kimball modtager den internationale spejderbevægelses højeste 
orden, Silver World Award, fra Arch Monson, præsident for Boys Scout of 
America. Diplomet, der blev præsenteret under præstedømmemødet under 
aprilkonferencen, uddeles fra verdens-spejderbevægelsens hovedsæde i 
Geneve (Schweitz). Sidste år blev det første diplom givet til pave Paul VI 
fra den romersk-katolske kirke. Arch Monson sagde ved sin præsentation 
af diplomet til præsident Kimball, at det blev givet ,,i erkendelse af hans 
usædvanlige tjeneste, både hvad tid og kvalitet angår, for verdens ung- 
dom". 





Det, ,,der har større betydning", som 
Herren taler om, har at gøre med vort 
,, personlige forhold" til hinanden — 
retfærdig bedømmelse, barmhjertig- 
hed, sand tro og kærlighed 



Gør imod andre... 

ÆLDSTE MARK E. PETERSEN 
De tolvs Råd 



Æ. 



/Idste Monson og jeg har rejst en 
hel del sammen i løbet af et ikke 
ringe antal år. Ældste Monson og jeg 
og Jouis Jacobsen har også rejst sam- 
men over et langt spand af tid. Og jeg 
håber at jeg nu, med bror Monsons 
tilladelse, kan rejse med ham en lille 
smule længere ad vejen til Jeriko. 
I sin tid stillede Jesus farisæerne 
dette spørgsmål: „Hvad mener I om 
Kristus?" (Matt. 22:42) 
Disse farisæere var så vildledte i deres 
tænkemåde, at ,, ingen kunne svare 
ham et ord." (Matt. 22:46) Men havde 
de kunnet, ville de vide at spørgsmålet 
var livsvigtigt for deres bedste interes- 
ser, således som det også er det for os 
i dag. 

Hvad menervi om Kristus? For at gøre 
spørgsmålet helt aktuelt, så lad os 
spørge os selv, hvad vi personligt me- 
ner om ham. 

Sidste dages hellige kan meget hur- 
tigt identificere ham. Kristus er Jesus 
af Nazaret, som blev født af Maria i 
Betlehem. Han er også vores Forløser 
og Skaber, den guddommelige Guds 
Søn. 

Når vi nu ved, hvem han er, hvad skal 
vi så, med ham? Skal vi fuldtud an- 
erkende ham, skal vi skubbe ham til- 
side, eller tage et midterstandpunkt 
og leve efter et kompromis, i henhold 
til det øjeblikkelige pres, der øves på 
os? 

De vildledte farisæere, med hvem han 
talte, var stolte af deres ritualer og 
ceremonier, men de blev alligevel for- 
dømte af Herren, fordi de negligerede 



lovens vigtigere ting: retfærdig be- 
dømmelse, barmhjertighed og ud- 
øvelse af sand tro, der udvirker retfær- 
dige handlinger. 

Da Frelseren talte om disse vigtigere 
ting, henviste han til det personlige 
forhold mellem mennesker, sådan 
som bror Monson har talt om. Det er 
betydningsfuldt, at han gjorde sådan- 
ne personlige forhold til en vigtig del 
af sit evangelium. Det er virkelig be- 
mærkelsesværdigt, at vores status i 
Himlens rige i vid udstrækning af- 
gøres efter den måde vi behandler 
vore medmennesker. 
Med andre ord ligner vi måske selv 
farisæerne i Det nye Testamentes tid. 
Vi deltager måske i ritualer og cere- 
monier og overser alligevel de vigti- 
gere ting, som f.eks. broderlig venlig- 
hed, ærlighed, barmhjertighed, dyd 
og pålidelighed. Lad os aldrig glem- 
me, at hvis vi udelukker sådanne 
egenskaber fra vor tilværelse, vil vi 
måske blive fundet uværdige til at 
komme i hans nærvær. 
Tænk et øjeblik på det andet store bud 
om at elske vor næste som os selv 
(Matt. 22:38, 39). Hvor mange retter 
sig efter det? Husk på at Herren sag- 
de, at det er lige så vigtigt som det 
første, store bud, der siger at vi skal 
elske Gud af hele vort hjerte, hele vor 
sjæl og hele vort sind . 
Tænk også på hans befaling om at 
gøre mod andre, som vi ønsker at 
andre ville gøre mod os. Hvor mange 
efterlever dette bud? Hvor mange går 
på vejen til Jeriko? 



Læs endnu engang lignelsen om den 
barmhjertige samaritan (Lukas 10:30- 
37), og gør det specielt i lyset af den 
sidste del af det femogtyvende kapi- 
tel i Mattæus. Fortæller disse skrift- 
steder os ikke, at hvis vi ikke handler 
ret mod vore medmennesker, sætter 
vi vor egen frelse alvorligt på spil? 
Læg mærke til Herrens ord : 
,,Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke 
at spise; jeg var tørstig, og I gav mig 
ikke at drikke; jeg var fremmed, og I 
tog jer ikke af mig ... syg og i fæng- 
sel, og I så ikke til mig. 
Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke 
har gjort imod en af de mindste dér, 
har I heller ikke gjort imod mig." 
(Matt. 25:42-43,45) 
De, som han talte til, der på den måde 
havde forsømt noget, blev ikke talt 
med i hans fold. De fik ikke den ære 
at sidde ved hans højre hånd, men 
måtte sidde ved hans venstre hånd, 
hvor der er gråd og tændersgnidsel. 
,,Og disse skal gå bort til evig straf," 
siger skriften. (Matt. 25:46) 
I Johannes' første brev fortælles det, 
at man ikke med fuld ret kan hævde 
at man elsker Gud, som man ikke har 
set, hvis man ikke har et godt forhold 
til sin næste, som man har set. (1. 
Joh. 4:20) 

Giver vi os lejlighedsvis tid til at læse 
Bjergprædikenen? Den beskæftiger 
sig for en stor del med vort forhold 
til hinanden. Lad mig blot nævne 
nogle få af principperne deri. Jeg ci- 
terer fra denne prædiken, som den fin- 
des i Mormons Bog : 



77 



„Når du kommer til mig eller ønsker 
at komme til mig, og du kommer ihu, 
at din broder har noget imod dig — 
da gå først hen til din broder og for- 
lig dig med ham, og kom så til mig 
med hjertets fulde oprigtighed, og jeg 
vil tage imod dig" (3. Nep. 12:23-24). 
Kan vi for alvor mene, at Herren ville 
tage imod os på noget andet grund- 
lag? 

Og så har vi dette: „Thi tilgiver I 
menneskene deres overtrædelser, vil 
jeres himmelske Fader også tilgive 
jer; 

men tilgiver I ikke menneskene deres 
overtrædelser, vil jeres Fader ikke hel- 
ler tilgive jer jeres overtrædelser." (3. 
Nep. 13:14-15) 

Læg mærke til, hvilket storslået prin- 
cip, der her er omtalt, hvordan det kan 
vedkomme enhver af os. „Hvis I ikke 
tilgiver mennesker deres overtrædel- 
ser, vil jeres Fader heller ikke tilgive 
jer jeres overtrædelser." Lad os stand- 
se op et øjeblik og spørge os selv, om 
vi kan komme ind i hans rige med syn- 
der der ikke er os tilgivet. 
Og så sagde han: „Sandelig, sande- 
lig siger jeg jer, døm ikke, for at I 
ikke skal blive dømt. 
Thi med hvad dom I dømmer, skal I 
dømmes, og med hvad mål I måler, 
skal der tilmåles jer." (3. Nep. 14:1-2) 
I det første afsnit af Lære og Pagter 
læser vi, at „Herren skal komme for 
at gengælde hvert menneske efter 
dets gerninger og tilmåle enhver med 
det mål, hvormed han har tilmålt sine 
medmennesker." (L&P. 1:10) 
Denne lære fortjener meget omhygge- 
lige overvejelser, for på dommedag vil 
Herren tilmåle os nøjagtigt, som vi har 
tilmålt vore medmennesker, med- 
mindre vi har omvendt os fuldstæn- 
digt. Det er en lammende tanke, og 
alligevel hører det med til Herrens 
måde at dømme på. Forstår vi dens 
store betydning? Kan vi se, at som vi 
sår skal vi høste? 

Dette princip, der viser måden, hvorpå 
Gud vil dømme os, kaster nyt lys over 
befalingen om at elske vor næste som 
os selv og bør få os til at tage dette 
bud alvorligt. 

Det hjælper os også til at forstå den 
dybe mening med den gyldne regel: 
„Alt, hvad I vil, at menneskene skal 
gøre mod jer, det skal I også gøre mod 
dem." Det er en befaling, og for yder- 



ligere at lægge vægt på den, sagde 
Herren: „Sådan er loven og profe- 
terne. "(3. Nep. 14:12) 
Det er ikke noget, som vi uden videre 
kan tilsidesætte. Hjælper det os ikke 
til bedre at forstå 25. kapitel i Mat- 
tæus-evangeliet? Kan vi nu se hans 
formål med at lære folk ikke at være 
uvenlige mod deres medmennesker? 
Hvad dergørdet endnu mere alvorligt, 
er en anden udtalelse, som Herren 
fremkom med i bjergprædikenen, og 
den er for mig inspirerende. Herren 
sagde: „Sandelig siger jeg jer, at om I 
ikke holder mine bud, som jeg nu har 
givet jer, skal I ingenlunde komme ind 
i himmerigets rige." (3. Nep. 12:20. 
Fremhævelse tilføjet) 
Skrækindjagende ikke? 
I forbindelse med dette skriftsted bør 
vi huske på en anden guddommelig 
erklæring: „Intet urent kan komme 
ind i hans rige; derfor indgår ingen til 
hans hvile, uden de, der har vasket 
deres klæder i mit blod som følge 
af deres tro og omvendelse fra alle 
deres synder samt deres trofasthed 
indtil enden . . . 

Og de, som ikke holder ud indtil en- 
den, skal også omhugges og kastes 
i ilden, hvorfra de ikke mere kan vende 
tilbage på grund af Faderens retfær- 
dighed." (3. Nep. 27:19,17) 
Opskræmmer det jer ikke? Overbe- 
viser det jer ikke om, at vi må tage 
hans befalinger alvorligt? 
Når vi spørger: „Hvad mener I om 
Kristus?" skulle vi så ikke også spørge 
os selv om vi virkelig ønsker at efter- 
leve de høje standarder, han har sat 
for at give adgang til sit kongerige? 
Efterlevelse af dem, giver os olie på 
vore lamper, hvis jeg må henvise til 
Herrens lignelse. 

Hvis vi håber på at komme ind i hans 
rige, kan vi ikke tilsidesætte disse 
grundlæggende befalinger, som om 
det var op til os om vi vil holde dem 
eller ej. Herren har sagt: „Her er 
vejen, I skal gå." (Esajas 30:21) 
Hvis vi er uvenlige, urene, uærlige el- 
ler ondskabsfulde; hvis vi er hykle- 
riske og ser ud til at være fromme, 
mens vi i virkeligheden er onde, lader 
vi vort håb om frelse blæse for vin- 
den, medmindre vi virkelig omvender 
os. 

Da Frelseren talte med nephiterne, 
spurgte han: „Hvad slags mænd bur- 



de I da ikke være?" Og han svarede 
selv hurtigt: „Som jeg er." (3. Nep. 
27 : 27) 

Vi husker allesammen de kendte ord: 
„Ikke enhver, som siger til mig: 
Herre! Herre! skal komme ind i him- 
merigets rige, men den, der gør min 
Faders vilje, som er i himlen." (3. Nep. 
14:21) Dette skriftsted bør også få os 
til at indse at det ikke er nok for os 
kun at erklære vor tro, selv om vi 
måske kan sige: „Har vi ikke profe- 
teret ved dit navn og har vi ikke ud- 
drevet onde ånder ved dit navn og har 
vi ikke gjort mange kraftige gerninger 
ved dit navn?" (3. Nep. 14:22) 
Hvis vi ikke har adlydt de vigtigere 
ting i loven, handlet ret overfor vore 
medmennesker, vil han sikkert sige til 
os: „Jeg kendte jer aldrig; vig bort fra 
mig, I, som øver uret!" (3. Nep. 14: 
23) 

Det hjælper os til bedre at forstå Pau- 
lus, som sagde: „Talte jeg end med 
menneskers og engles tunger, men 
ikke havde kærlighed, da var jeg et 
rungende malm eller en klingende 
bjælde. 

Og havde jeg end profetisk gave og 
kendte alle hemmeligheder og sad in- 
de med al kundskab, og havde jeg al 
tro, så jeg kunne flytte bjerge, men 
ikke havde kærlighed, da var jeg intet. 
Og uddelte jeg end alt, hvad jeg ejer, 
til de fattige og gav mit legeme hen til 
at brændes, men ikke havde kærlig- 
hed, da gavnede det mig intet." (1. 
Kor. 13:1-3) 

Og hvad er kærlighed i dets egentlige 
betydning? Det er Kristi sande kærlig- 
hed, som hjælper os til at elske både 
Gud og vore medmennesker. 
I Almas bog læser vi denne yderligere 
forklaring: „Dersom I derfor ikke ihu- 
kommer at være gavmilde, er I som af- 
faldet, som smelterne kaster ud, da 
det ikke er af nogen værdi, og det 
bliver trådt under fode af mennesker." 
(Alma 34:29) 

Herren lærer os, at vi ikke kan tjene 
to herrer, Gud og Mammon, pasamme 
tid (3. Nep. 13:24) men mange prøver 
stadig at gøre det! 

Hvorfor er Herren så streng at han 
kræver absolut lydighed af os? Det er, 
fordi han forventer, at vi skal blive 
fuldkomne, ligesom han er. Selve for- 
målet med vores eksistens som Guds 
børn er at blive som han. Men intet 



78 



urent kan komme i hans nærvær. Der- 
for må vi fuldkommengøre os, idet vi 
begynder her i dødeligheden og hu- 
skerat vi ikke kan opnå fuldkommen- 
hed gennem ufuldkomne midler. 
Det er derfor, Gud er så streng. Det 
er derfor, han ikke kan se på synd 
med mindste eftergivenhed. 
Et af de områder, hvor vi svigter mest 
er, at vi er sjuskede med hensyn til 
at holde budene. Om det sagde han: 
,,Det er ikke passende, at jeg giver 
befaling i alle ting; thi den, der skal 
tvinges til alt, er en lad og ikke en 
klogt tjener, hvorfor han ingen beløn- 
ning får. 

Men den, der ikke gør noget, førend 
det bliver ham befalet, og desuden 
modtager befalingen med tvivlende 



hjerte og er sen til at udføre den, 
er under fordømmelse." (L.&P. 58:26, 
29) 

Profeten Abinadi gav os yderligere 
forståelse af dette livsvigtige princip 
med disse ord: ,, Herren forløser ikke 
sådanne, som strider mod ham og dør 
i synd, og alle, der er omkommet i 
synd lige siden verdens begyndelse, 
og som forsætligt har stridt mod Gud, 
som har kendt Guds bud og ikke villet 
holde dem, det er dem, der ikke har 
del i den første opstandelse . . . 
Thi frelse bliver ikke sådanne til del, 
thi Herren har ikke forløst sådanne, 
og Herren kan heller ikke forløse så- 
danne." (Mosiah 15:26-27) 
Men ikke destomindre indbyder Her- 
ren alle til at komme til ham på be- 



tingelse af omvendelse, og han siger: 
„Kom hid til mig, alle I, som er trætte 
og tyngede af byrder, og jeg vil giver 
jer hvile. 

Tag mit åg på jer og lær af mig, thi 
jeg er sagtmodig og ydmyg af hjerte; 
så skal I finde hvile for jeres sjæle. 
Thi mit åg er gavnligt, og min byrde 
let." (Matt. 11 : 28-30) 
Så, hvad skal vi gøre? Vi skal ,,søge 
først Guds rige og hans retfærdig- 
hed." (3. Nep. 13:33) 
Vi skal give vores religion første priori- 
tet i tilværelsen, og så tjene Gud af 
hele vort hjerte, og gøre mod andre, 
hvad vi ønsker, de skulle gøre mod os, 
mens vi rejser af vejen til Jeriko. Og 
at vi må gøre det, er min bøn i Herren 
Jesu Kristi hellige navn. Amen. 




79 




Hvis nogen forventer det „iøjenfal- 
dende, er han måske ikke fuldt klar 
over den stadige kommunikation af 
åbenbaringer", der kommer til kirken 
i dag 



Åbenbaring: 

Herrens ord til sine profeter 



PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



V 



f i har nået afslutningen på disse 
strålende dage, der har været så ån- 
deligt opløftende og hvor vi har lyttet 
til inspirationens og åbenbaringens 
ord fra vore præsiderende brødre. Vi 
er blevet velsignet ved at høre dette 
storslåede Tabernakkelkor synge Her- 
rens pris. 

Vi har følt Herrens ånd, mens vi har 
været samlet i hans navn for at til- 
bede og blive instrueret ved Hellig- 
åndens kraft. Det har altid været møn- 
stret for de helliges møder, for i Mor- 
mons Bog læser vi: 
,,Og deres møder lededes af mening- 
heden efter Åndens påvirkninger og 
gennem den Helligånds kraft; thi som 
den Helligånds kraft ledte dem, enten 
til at præsidere eller formane, til at 
bede eller påkalde Gud eller til at 
synge, således skete det." (Moroni 
6:9) 

Vi har .fået råd om at være retskafne, 
blevet opmuntret til at være trofaste 
og til at holde budene og til at elske 
Herren og vore medmennesker. Vi er 
blevet advaret mod faldgruberne på 
Satans veje, som vi hellere bør lade 
være med at følge, og tilrådet at af- 
vise det onde ved at være ydmyge 
bede ofte og lytte til Åndens tilskyn- 
delser. Vi har fået dette store løfte af 
Herren i vor tid: 

,,Så vist som Herren, din God og For- 
løser, lever, skal du få kundskab om 
alt, hvad du beder om i tro og med et 
oprigtigt hjerte ; og når du tror, skal du 
få. . . 
Ja, se, jeg vil tale til dig i dit hjerte 



gennem den Helligånd, der skal kom- 
me over dig, og som skal bo i dit 
hjerte. 

Se, dette er åbenbaringens Ånd . . ." 
(L.&P. 8:1-3) 

Af alt, hvad vi burde være taknemme- 
lige for i dag, er, at Himlene virkelig 
er åbne, og at Jesu Kristi genopret- 
tede kirke er bygget på åbenbaringens 
klippe. Fortsat åbenbaring er i virke- 
ligheden selve livsnerven i den leven- 
de Herre og Frelser, Jesu Kristi evan- 
gelium. 

Vi erklærer overfor verden i en af vore 
trosartikler: ,,Vi tror alt, hvad Gud har 
åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, 
og vi tror, at han endnu vil åbenbare 
mange store og vigtige ting angående 
Guds rige." (9. Trosartikel) 
Fra gammel tids hellig skrift kommer 
denne erklæring: ,,Nej! Den Herre 
Herren gør intet uden at have åben- 
baret sin hemmelighed for sine tje- 
nere, profeterne." (Amos 3:7) 
Den samme grundsætning, som pro- 
feten fik, er kommet til os fra old- 
tiden og taler om at Herren, „Jesus 
Kristus er den samme i går og i dag, 
ja, til evig tid." (Heb. 13:8) 
Vi læser om den uforanderlige Herre 
i de hellige skrifter. I Bibelen, som vi 
hævder ,,er Guds ord, for såvidt som 
den er rigtigt oversat" (8. Trosartikel), 
bevidner Det gamle Testamentes pro- 
feter frra Adam til Malakias om Herren 
Jesu Kristi og vor himmelske Faders 
guddommelighed. Jesus Kristus var 
Det gamle Testamentes Gud, og det 
var ham der samtalede med Abraham 



og Moses. Det var ham, der inspire- 
rede Esajas og Jeremias; det var ham, 
der profeterede gennem disse udvalg- 
te mænd om fremtidens hændelser, 
lige til den allersidste dag og time. 
Og Det nye Testamente er, hvad det 
angiver at være — et nyt, yderligere 
vidne og vidnesbyrd om Jesu Kristi og 
Faderens far-søn-forhold, dette værks 
guddommelighed, og om nødvendig- 
heden af at efterleve evangeliet, sådan 
som han beskrev og forkyndte. 
Vi godtager ikke den teori, som så- 
kaldtekristne forkyndere proklamerer, 
at Det gamle Testamente udgør alt, 
hvad Guds profeter har sagt. Vi tror 
heller ikke, at åbenbaring slutter med 
Det nye Testamente. Vi vidner om, at 
det ikke danner afslutningen på Guds 
åbenbaringer, men at Gud derimod 
stadig udøser åbenbaring til menne- 
skenes velfærd og nytte. 
Jeg tror som Peter fra Det nye Testa- 
mente, der sagde: ,,Thi aldrig er no- 
gen profeti fremgået af et menne- 
skes vilje, men drevne af Helligån- 
den udtalte mennesker, hvad de fik fra 
Gud." (2. Pet.1 :21) 
Hvor dog vore dages verden, forvirret 
som den er, trænger til åbenbaringer 
fra Gud. Denne verden, med dens pest 
og hungersnød, fattigdom, ødelæg- 
gelser, mere og mere udbredt bedra- 
geri, uærlighed og umoralitet, behø- 
ver visselig åbenbaring fra Gud som 
aldrig før. Hvor absurd er det ikke at 
tænke sig, at Herren kun ville give sin 
kostelige vejledning gennem åben- 
baring til en lille gruppe mennesker i 



80 



Palæstina og Det gamle Testamentes 
verden og derefter, nu, lukke Himlen 
for vores umådelige menneskemas- 
ser. 

Men det er en sørgelig kendsgerning at 
Herren ikke kan gøre noget for folk, 
hvis der almindeligvis ikke er profeter 
til rådighed. Vor himmelske Fader, 
som har givet os handlefrihed, kalder, 
overtaler og leder sine børn ind på 
rette vej, men han afventer deres ud- 
strakte hænder, deres oprigtige bøn- 
ner, deres alvorligt mente, hengivne 
henvendelse til ham. Hvis de er lige- 
glade, efterlades de i midnattens mør- 
ke, i stedet for i middagens sollys, 
som de kunne have haft. 
Da Israelitterne ikke ville efterleve be- 
falingerne, tro på ham og følge hajis 
program, sagde Herren: „Jeg vil bry- 
de eders hovmodige trods, jeg vil gøre 
eders himmel som jern og eders jord 
som kobber. 

Til ingen nytte skal I slide eders kræf- 
ter op. . ."(3. Mos. 26:19-20) 
Hvis Bibelen betød „slut med profe- 
terne", så var det på grund af mang- 
lende tro og overbevisning, og det er 
årsagen til, at Himlene til tider var 
lukkede og aflåste og blev som jern, 
mens jorden blev som kobber. Når 
Himlene er forseglede, er det åndelige 
mørke, som følger, ikke ulig det fy- 
siske mørke i Nephis historie, da 
„man ikke kunne tænde lys, hverken 
kærter eller fakler, og de kunne hel- 
ler ikke tænde ild med det fine og me- 
get tørre træ . . ."(3. Nep. 8:21) 
Herren vil ikke trænge sig ind på men- 
nesker, og hvis de ikke tror, vil de 
ikke få nogen åbenbaring. Hvis de er 
tilfredse med deres begrænsede evner 
til selv at beregne og udtyde, vil Her- 
ren naturligvis overlade dem til deres 
selvvalgte skæbne. 

Profeten Moroni fra Mormons Bog ta- 
lerom mirakler og åbenbaring og siger 
dette: 

„Dersom da disse ting er hørt op, 
da er troen også hørt op; og skrække- 
lig er da menneskets tilstand; thi det 
er da, som om der ingen forløsning 
var sket." (Moroni 7:38) 
I tidernes midte kom Guds Søn, ver- 
den lys, og trak Himlens slør tilside, 
så jord og Himmel igen kunne have 
samkvem med hinanden. 
Men da lyset på den tid gik ud, blev 
mørket igen uigennemtrængeligt; 



Himlene var forseglet og „mørkets 
tidsalder" påbegyndtes. 
Jeg bærer i dag vidnesbyrd for ver- 
den om, at for mere end halvandet 
århundrede siden blev jerntæppet 
sønderrevet; Himlene blev endnu en- 
gang åbnet, og siden da er der udøst 
åbenbaringer til stadighed. 
Den nye tid begyndte, da endnu en 
sjæl tryglede om guddommelig vej- 
ledning. Et ensomt sted blev fundet, 
knæ blev bøjet, et hjerte ydmygedes, 
bønner blev udtalt, og et lys, der var 
lysere end middagssolen oplyste ver- 
den — sløret skulle aldrig mere træk- 
kes for. 

En ung knøs, som nogle af vore brødre 
har talt om her i dag, Joseph Smith, 
der fyldt med en uendelig tro, brød 
fortryllelsen, sønderrev „jernhimlen" 
og genoprettede kommunikationen. 
Himlen kyssede jorden, lys splittede 
mørket, og Gud talte påny til menne- 
sker, afslørede påny „sin hemmelig- 
hed for sine tjenere, profeterne". 
(Amos 3:7) Der var atter en profet i 
landet, og gennem ham oprettede Gud 
sit rige, som aldrig skulle tilintet- 
gøres eller overlades til noget andet 
folk — et rige, som vil blive stående 
for evigt. 

Dette riges beståen og de åbenbarin- 
ger, der gjorde det til virkelighed, er 
absolutte realiteter. Solen vil aldrig 
mere gå ned; menneskene vil aldrig 
mere blive helt uværdige til at kom- 
munikere med deres Skaber. Gud vil 
aldrig mere skjule sig for sine børn på 
jorden. Vi modtager åbenbaring og det 
vil vi blive ved med. 

I den seneste uddelings første tid, 
satte Herren sin guddommelige lov 
om arvefølge, og profeter er fulgt efter 
hinanden og vil stadig eferfølge hinan- 
den, idet de i én uendelig rækkefølge 
vil blive guddommelig udvalgte, så 
Herrens hemmeligheder kan blive 
åbenbaret uden begrænsning. 
Ved Guds kraft er andre bøger med 
hellige skrifter blevet til. Livsvigtige 
og kostelige optegnelser frådet gamle 
Amerika, med Kristi belæringer, et 
andet vidne om hans guddommelig- 
hed, i form af Mormons Bog, som vi 
erklærer for hellig skrift, samtidig 
med at den støtter Bibelen. 
Siden den minderige dag i 1820 kom- 
mer stadig nye skrifter, samtidig med 
de talrige og vigtige åbenbaringer, der 



i en stadig strøm flyder fra Gud til 
hans profeter på jorden. Mange af 
disse åbenbaringer er nedskrevet i en 
anden bog, der hedder Lære og Pag- 
ter. Som den sidste af vore sidste da- 
ges hellig skrifter har vi Den koste- 
lige Perle, der er endnu en optegnelse 
af åbenbaret og oversatte skrivelser fra 
både gamle og nutidige profeter. 
Der findes mennesker, der går ud fra 
at det er „slut med profeterne". Men 
igen bærer vi vidnesbyrd til verden 
om, at åbenbaringen fortsætter, og at 
kirkens bokse og arkiver indeholder 
disse åbenbaringer, der kommer må- 
ned for måned og dag for dag. Vi be- 
vidner også at der, lige siden kirken 
blev organisert i 1830, har været og 
til alle tider vil være en profet, aner- 
kendt af Gud og hans folk, som til 
stadighed vil tyde Herrens sind og 
vilje. 

Og nu et adverselsord: Lad os ikke 
gentage de gamles fjel. Talrige nuti- 
dige sekttilhængere tror på Abra- 
ham'mer, Moses'ser og Paulus'er 
men ikke på vore dages profeter. Og 
de gamle kunne godt nok acceptere 
profeterne fra tidligere tid, men de for- 
nægtede og forbandede de, som var 
deres samtidige. 

I vor tid, ligesom tidligere, forventer 
mange, at hvis der skal komme en 
åbenbaring, så vil det blive et ærefryg- 
tindgydende, jordrystene skuespil. 
For mange er det vanskeligt at accep- 
tere de talrige åbenbaringen, der 
forekom på Mose tid, på Josephs tid 
og i vor tid — de særlige åbenbarin- 
ger, der komme til profeter, som dybe, 
uangribelige indtryk, der fæstner sig i 
profetens sind og hjerte som dug fra 
Himlen eller som når morgenen spre- 
der nattens lys. 

Hvis nogen forventer det iøjnefalden- 
de, er han måske ikke fuldt klar over 
hvilken bestandig strøm af åbenbarin- 
ger der kommunikeres. Jeg siger i dy- 
beste ydmyghed mens også med kraf- 
ten af et brændende vidnesbyrd i min 
sjæl, at fra genoprettelsens profet til 
profeten i vort eget år er kommuni- 
kationslinjen ubrudt, myndigheden er 
vedblivende og lys, strålende og gen- 
nemtrængende, fortsat skinnende. 
Herrens stemme er en fortsat melodi 
og en dundrende appe. I næsten halv- 
andet århundrede har der ikke været 
nogen afbrydelse. 



81 



Mennesket behøver aldrig at stå alene. 
Ethvert trofast menneske kan få inspi- 
ration for sit eget begrænsede rige. 
Men Herren kalder bestemte profeter 
i dag og åbenbarer sine hemmelig- 
heder til dem, sådan som han gjorde 
det tidligere, han gør det i dag, og han 
vil gøre det i morgen; sådan er det. 
Da vi tidligere på eftermiddagen sang 
„Hav tak for profeten, du sendte", 
tænkte jeg på noget, som jeg før har 
givet udtryk for. Jeg håber, at I alle 
tænkte på Joseph Smith, på Brigham 
Young, på John Taylor, Wilford Wood- 
ruff og alle de andre præsidenter. Jeg 

McKay og præsident Joseph Fielding 
Smith, præsident Harold B. Lee og 
alle dem, som har siddet i den stilling. 
De har udført en god tjeneste. De har 
gjort et stort arbejde for denne ver- 
dens mennesker. De har organiseret 
kriken og fortsat med at udvikle den, 
og den er vokset fantastisk under de- 
res omsorg. 

Jeg håber, at vi altid vil erindre det, 
og ikke lade det altsammen centrere 
i det levende menneske som i øjeblik- 
ket tjener, for Guds værk fortsætter 
på alle områder. Før jeg slutter, vil jeg 
gerne nævne to andre ting. Det første 
er, at jeg håber, I har haft mulighed for 
at se de fire smukke statuer, der er an- 
bragt lige øst for templet, midt på kir- 
kepladsen. Disse fire statuer er en del 
af den gruppe på tretten, der til næste 
år vil blive anbragt i hjælpeforenings 
park i Nauvoo ved besøgscentret dér, 
til ære for kvinden. Disse fire er mid- 
lertidigt anbragt på kirkepladsen til 
glæde for jer. De er virkelig dejlige. 
Vi indbyder jer til at besøge stedet og 
tage statuerne i øjesyn, mens I er her 
i Salt LakeCity. 

Jeg var bevæget da ældste Gordon B. 
Hinckley talte så smutk, så rørende 
og kærligt om Joseph Smith, og jeg 
kom til at tænke på den sidste aften 
i Carthage i staten lllionoi. De var 
samlet medens pøbelen vrimlede om- 
kring dem, da Joseph Smith bad en 
af brødrene synge „En stakkels, sorg- 
betynget mand" 

En stakkels sorgbetydning mand jeg 
ofte mødte på min vej, 
og når han ydmygt bad om hjælp, 
jeg aldrig kunne svare nej ; 



hans navn jeg aldrig spurtgte om, 
ej heller fra hva land han kom, 
men kærligheden i hans blik mig 
fængsled til ham, hvor han gik. 

Engang han træt og sulten kom, 
mens jeg mit simple måltid nød, 
og skønt han talte ej et ord, 
jeg så hans nød og gav ham brød. 
Han brød, og med et kærligt blik 
han gav og englebrød jeg fik; 
Thi medens jeg med grådig hu det 
spiste, var det manna nu. 

Jeg næst ham ved en kilde så, 

hvor da han træt og mødig lå; 

han var så tørstig og så mat , 

at han ej kunne vandet nå; 

jeg skyndte mig og hjalp ham op og 

lod ham drikke af min kop; 

men derpå fyldt han gav mig den, 

og aldrig tørsted jeg igen. 

En mørk og stormfuld vinternat hans 

råb om hjælp sig trængte frem ; 

jeg skyndte mig og fik ham fat og 

glad ham førte til mit hjem. 

Jeg tog mig af min kære gæst og 

havde selv en glædesfest ; 

thi medens på min seng han lå, 

jeg selv i drømme Himlen så. 

Elendig, plaget og forhadt på vejen 

jeg ham nøgen fandt; 

han henlå såret og forladt, 

og derfor jeg hans sår forbandt ; 



jeg olie i hans vundergød, 

og glæde i mit hjerte flød , 

thi ved hans ord min sorg forsvandt, 

og for min sjæl nyt liv oprandt. 

I fængsel og til døden dømt med 

sorg jeg dernæst fandt min ven ; 

med frygt hans hånd jeg trykked'ømt, 

og ånden styrke fik igen. 

Men for endnu at prøve mig han bad 

mig om at dø for sig; 

da, skønt mit kød var svagt som før, 

min ånd ham svared':ja, jeg dør. 

Derpå den kære gæst forsvandt, og 

Jesus venlig for mig stod. 

Jeg tegnet i hånd hænder fandt, 

og ydmygt sank jeg for hans fod. 

Hans blide stemme til mig lød : 

du var mig tro i liv og død; 

Hvad du har gjort, ergjort mod mig, 

og derfor jeg velsignerdig. 

(Sanbogen nr 80) 

Gud velsigne jer, brødre og søstre. 
Det har været en vidunderlig konfe- 
rence og en glæde at mødes med jer 
i disse dage. Fred være med jer; og 
må Guds glæde og fred vedblivende 
være hos jer. Vi ved, at Herren lever, 
og jeg ved, at han åbenbarer sit sind 
og sin vilje til os dagligt, så vi kan 
være inspireret og vide, hvilken kurs vi 
skal sætte. 

Vi beder om alt dette i hengivenhed 
til jer, i Jesu Kristi navn. Amen. 



Det øverste Præsidentskab 1925-31: Præsident HeberJ. Grant, i midten, 
med førsterådgiver Anthony W. Irvins tilhøjre, og andenrådgiver Charles W. 
Nibley. (USHS). 




82 



Seks elementer danner systemet: 
Biskoppernes varehuse, produktions- 
projekter, lokale velfærdstjenester, 
SDH-socialtjeneste, Deseret Indu- 
stries, kirkens arbejdsanvisning 



Ve I færd s mød et, lørdag den 2. april 
1977 



Hjælp på Herrens måde 



BISKOP VICTOR L. BROWN 
Præsiderende biskop 




M 



ine kære brødre og søstre, det er 
en fornøjelse igen at mødes med jer 
til velfærdstjenestens møde ved ge- 
neralkonferencen. Mit emne her til 
morgen er ,, Hjælp på Herrens måde". 
Det er min hensigt igen i dag at på- 
pege de kilder, der er til rådighed for 
hver biskop til at hjælpe ham med at 
sørge for sine medlemmers behov og 
måske fremhæve nogle af disse hjæl- 
pekilder på en anden måde end tid- 
ligere. 

Når vi ser på de hjælpkilder vi har til 
rådighed i dag, må vi aldrig glemme 
nogle af de tilgrundliggende retnings- 
linier fra gammel tid. Som profeten 
Alma beretter: 

,,Og de gav af deres gods til de fat- 
tige og trængende, de syge og de li- 
dende, hver i forhold til det, han hav- 
de. Og de brugte ikke kostbart tøj, 
og alligevel var de nette og anstæn- 
dige. 

Og således ordnede de kirkens anlig- 
gender, og således begyndte de atter 
af få varig fred til trods for. alle for- 
følgelser, de var udat for . . . 
Og i deres lykkelige forhold afviste 
de således ikke nogen, der var nøgen 
eller sulten, tørstig eller syg, eller 
som manglede pleje, og deres hu stod 
ikke til rigdom ; derfor var de gavmilde 
mod alle, både gamle og unge, både 
trælle og frie, både mænd og kvinder, 
enten de var udenfor kirken eller i kir- 
ken, og dervar ingen personsanseelse 
med hensyn til dem, der stod i trang." 
(Almal : 27-28, 30) 
Som vi så ofte har læst i Lære og 



Pagter, har biskoppen befaling til at 
søge de fattige for at tilfredsstille de- 
res behov. Det drejer sig ikke blot om 
dem, der materielt er fattige. Det gæl- 
der også dem, som har følelsesmæs- 
sige problemer eller er iblandet i til- 
værelsens mangeartedede menneske- 
lige problemer. Sådanne oplysninger' 
får biskoppen hovedsageligt gennem 
personlige præstedømme-interviews 
og rapporter fra hjælpeforeningens 
medarbjedere. Og som vi har fået at 
vide, hviler det første ansvar for at 
løse problemet på den pågældende 
selv, derefter på hans familie; og når 
de har gjort alt, hvad de kan, tilkaldes 
kirken og dens velfærdstjeneste-or- 
ganisation. 

Når vi erkender disse grundlæggende 
kriterier, har vi i kirken i dag en orga- 
nisation, der er beregnet på at hjælpe 
dem, som har behov, på Herrens egen 
måde. Dette system består af seks 
elementer: får det første biskopper- 
nes varehuse; for det andet af produk- 
tionsprojekter; for det tredie den lo- 
kale velfærdsjenestes hjælpefunktio- 
nærer, for det fjerde SDH socialtje- 
neste og for det femte Deseret Indu- 
stries. Og endelig kirkens arbejdsan- 
visning. Disse hjælpekilder kalder vi 
kirkens beredskab. 

Biskoppernes varehus består både af 
et varehus og et transportsystem. Det 
er indrettet så det kan modtage, op- 
bevare, bytte og distribuere varer, som 
er skaffet gennem ofre fra kirkens 
medlemmer. 
Biskoppernes varehuse er ikke noget 



kommercielt firma. Deres varer sæl- 
ges ikke. De kan kun erhverves af dem, 
som biskoppen anbefaler og kun ved 
hjælp af en biskops ordreseddel, ud- 
fylt af hjælpeforeningspræsidentin- 
den og underskrevet af biskoppen. Ser 
vi frem i tiden, vil der være oprettet 
mange flere biskop-varehuse i kirken. 
Det vil ske, eftersom kirken modnes 
i ward og stave. Det vil blive gjort på 
en ordentlig måde i henhold til en 
plan. Et ganske udmærket eksempel 
på, hvad et biskop-varehus er og gør, 
findes i det, der ligger på Welfare 
Square i Salt Lake City. Enhver, der er 
interesseret, er højst velkommen til at 
besøge dette varehus når som helst. 
De fleste af dem, der arbejder i vare- 
huset, modtager varer. Der findes et 
minimum af fuldtids-medarbejdere. Et 
eksempel på hvad der sker, når dette 
programs ånd breder sig, ses i beret- 
ningen om en 32-årig mand, som kom 
til varehuset. Han kunne hverken 
læse, skrive eller tale. Han var umåde- 
lig langt nede. Han blev accepteret af 
de øvrige arbjdere med kærlighed og 
forståelse og blev oplært til en ganske 
enkel opgave. Han blev oplært til at 
være lagerdreng. Han skulle fylde hyl- 
derne op med varer. Da han ikke kunne 
læse, satte lederne billeder på kas- 
serne, så han kunne sammenligne 
med billederne på dåserne og pakker- 
ne på hylderne og på den måde fylde 
rigtigt op. Ved hjælp af andres tål- 
modighed og kærlighed har denne 
unge mand opnået en evne til at holde 
hylderne tilpas fyldte med de rigtige 



83 



varer. En del af hans løn udbetales i 
fødevarer, som han bringer hjem til 
sine forældre og andre medlemmer af 
sin familie for at hjælpe dem med de- 
res behov. Den lykkeog tilfresstillelse, 
dette handicappede menneske udvi- 
ser, når han får udleveret madvarer til 
at tage med sig hjem, er en inspiration 
til alleandre. 

Der, hvor man ikke har noget varehus, 
anvendes et kontant-system. I sådan- 
ne underskriver biskoppen en ordre- 
formular, der er udfyldt af hjælpefore- 
ningens præsidentinde, og giver den 
til en lokal handlende, som han i for- 
vejen har truffet aftale med. Pengene 
til at købe disse varer med, kommer 
fra vareproduktions-budgettet. 
Velfærds-produktionsprojekter for-, 
syner os med de fleste af de varer, 
der oplagres i biskoppernes varehuse. 
Disse projekter omfatter bl.a. mejeri- 
produkter, kød, honning og honning- 
produkter, grøntsager, frugt osv. De 
omfatter også fremstilling af visse 
ikke-fødevarer. Hvor kirken er fuldt 
moden, vil hver stav deltage på en eller 
anden måde i produktion af disse va- 
rer, der fremstilles, oplagres og ud- 
deles fra biskoppernes varehuse. For 
de af jer, som er interesseret i at skaffe 
jer og køre et produktionsprojekt, vil 
jeg anbefale at læse biskop H. Burke 
Petersons tale ved velfærdstjeneste- 
mødet i oktober 1976. 
Der behøves nogle kontakter til køb 
af sådanne ting som nødvendigheds- 
artikler, medicin o. I. Pengene hertil 
kommer fra fasteydelser. Som det er 
sagt i mange år, bør hjælp i form af 
varer komme før kontante midler. Og 
jeg, må igen fremhæve betydningen af 
at forkynde loven om faste, således 
at vore medlemmer vil være endnu 
mere gavmilde, end lige nu, og ikke 
begrænse sig til det, der svarer til 
prisen på to måltider. 
En af de mest imspirerende sider af 
velfærdstjenestens hjælpekilder er 
dens missionær-program, hvori om- 
kring 300 velfærdstjeneste-missio- 
nærer i øjeblikket virker i 39 af kir- 
kens missioner. De frembyder profes- 
sionel, teknisk hjælp til præsteøm- 
meledere, på områder som landbrug, 
alle faser af sundhedsvæsenet samt 
økonomisk styring. Vi opfordrer sta- 
dig alle ægtepar og enlige kvinder i 
kirken, som har evner og uddannelse 



i disse eller beslægtede retningen til 
at kontakte deres biskop eller stavs- 
præsident og stille sig til rådighed for 
dette missionærarbejde. 
Og nu med hensyn til SDH socialtje- 
nesten: Denne organisation blev op- 
rettet for at hjælpe præstedømme- 
ledere med at assistere medlemmer, 
som har besværligheder i deres om- 
gang med andre mennesker. Disse 
instanser yder hjælp indenfor to ho- 
vedkategorier — bevilliget tjenestey- 
delser, samt sygehjælp. Bevilligede 
tjenesteydelser omfatter bl.a. alle de 
funktioner, der reguleres ved lov, som 
f.eks. adoptioner, plejeforældrefor- 
hold, og anbringelse af indianerbørn 
i medlemmers hjem. Sygehjælp om- 
fatter professionel behandling af en- 
keltpersoner og familier. 
I områder, hvor der ikke findes nogen 
SDH socialtjeneste, bør biskopperne 
føre en liste over godkendte profes- 
sionnelle personer, som kan yde til- 
svarende tjeneste, og som opfylder 
kirkens standarder. Med hensyn til be- 
villigede tjenesteydelser, må præste- 
dømmelederne omhyggeligt indordne 
sig landets og de lokale love, når 



der arrangeres tjenesteydelser m.h.t. 
adoption, ugifte forældre eller pleje- 
forhold. 

Nårdergives professionnelle råd, skal 
biskoppen holde nær kontakt med den 
pågældende for at konstatere om der 
er fremgang eller tilstødende proble- 
mer. 

Vi fik for nylig et meget rørende brev 
fra en mor, der udtrykte sin påskøn- 
nelse for sin biskop og for en social- 
tjeneste-funktionær, som havde skaf- 
fet hjælp til hendes familie. Jeg cite- 
rer fra hendes brev: 
„Denne sommer vil blive husket som 
,den bedste, nogensinde for Rosean- 
ne og David!' 

Som I ved, har livet givet begge bør- 
nene særlige problemer, og mit hjerte 
lider, når jeg har set David trække 
sig tilbage fra andres selskab, og 
Roseanne støde og miste veninder i 
sine bestræbelser på at få nogle. 
Der findes mange som kan hjælpe 
dem med deres fysiske problemer — 
terapi for en dreng og medicin til at 
neddæmpe en overaktiv datter — men 
hvor kunne jeg henvende mig for at 
finde én, som forstår og kan af- 



777 trods for udseende er disse granitblokke bygningsblokke, ikke affald, 
og templet vil snart hæve sig op fra denne grund, for størstedelen baseret 
på håndkraft fra de arbejdere og kunstnere, der er afbildet på dette foto 
fra 1871-72. I baggrunden ses Tabernaklet og til højre the Endowment 
House. (CA) 

r x mm 




84 



hjælpe de medfølgende følelsesmæs- 
sige problemer? 

Da min biskop foreslog en SDH 
daglejr, tænkte jeg: .Udmærket! det 
vil give dem en god sommer og løse 
mit problem med børnepasning, for 
det er nødvendigt for mig at arbejde. 
Disse to ting syntes jeg gjorde, at de 
investerede udgifter var godt anbragt 
— men det var bare begyndelsen. Før 
sommeren var forbi oplevede jeg at 
min søn insisterede på at lede en van- 
skelig tur i bjergene. Tidligere havde 
han altid været nødt til at følge bag- 
efter de andre. Jeg så ham hejse sig 
ned langs muren på en bygning ved 
hjælp af et tov, og det selvtilfredse 
smil, han sendte sin vejleder, kan ikke 
betales med penge. Ved sommerens 
slutning havde Roseanne lært at give 
udtryk for sine skuffelser, og prøver 
nu for det meste at argumentere med 
mig i forsøg på at nå en løsning. 
Det er en helt ny fornemmelse for os. 
Det er en ensom opgave at opdrage 
et overaktivt barn, for selvom venner- 
ne prøver at forstå, kan de det ikke, 
og sædvanligvis reagerer de, som om 
barnet er forkælet. Det har været en 



storartet hjælp for mig hver uge at 
mødes med mennesker, som virkelig 
forstår." 

Deseret Industries faciliteter findes 
sædvanligvis kun, hvor der er stor 
tæthed af kirkens medlemmer. De er 
oprettet for at skaffe arbejde til ar- 
bejdsløse og f .eks. gamle, mentalt el- 
ler fysisk handicappede o.s.v. De byg- 
ger på principperne for flid, opofrelse, 
arbejde og delen med hinanden. Efter- 
hånden som der bliver stadig flere 
medlemmer på et samlet område, 
opfordrer vi præstedømmeledere til 
alvorligt at overveje oprettelse af De- 
seret Industries faciliteter. 
Og så tilsidst: arbejdsanvisning. An- 
svaret herfor ligger først og fremmest 
hos præstedømmekvorummerne for 
brødrenes vedkommende og hos 
hjælpeforeningen for søstrene. Det er 
vigtigt, at systemet virker glat og om- 
gående, hvis det skal være til velsig- 
nelse for dem, der har behov for ar- 
bejde. I nogle områder, hvor arbejds- 
løshedsproblemerne er usædvanligt 
store, er der oprettet fuldtids- arbejds- 
anvisningscentre. Det er gjort for at 
hjælpe kvorummet og staven og war- 



dets velfærdstjenestekomité med at 
udføre deres opgave og bør kun ske 
med godkendelse fra hovedkvarteret. 
Med de rigtige fungerende hjælpkilder 
skulle kirkens biskopper sammen med 
wardets velfærdstjeneste-komitéer 
være i stand til at udføre det arbjede, 
de er pålagt af Herren med hensyn 
til at tage sig af de fattige og nød- 
lidende. Hvis vi gør det, vil vi virkelig 
følge Almas råd : 

,,Og i deres lykkelige forhold afviste 
de således ikke nogen, der var nøgen 
eller sulten, tørstig eller syg eller som 
manglede pleje, og deres hu stod ikke 
til rigdom; derfor var de gavmilde mod 
alle, både gamle og unge, både trælle 
og fri, både mænd og kvinder, enten 
de var uden for kirken eller i kirken, 
og der var ingen personsanseelse med 
hensyn til dem, der stod i trang. 
Og således gik det dem vel . . ." 
(Alma 1/30-31) 

Må vi blive velsignet, sådan som sal- 
misten udtrykte det: ,, Salig er den 
mand, der tager sig af de svage." 
(Salm. 41 :1) I Jesu Kristi navn. Amen. 



De halvfjerds' første Råd, omkring 1896: Bageste række fra venstre: Ældsterne Brigham H. Roberts, Jonathan Kimball, 
Rulon W. Wells; Siddende: John Mills Whitaker (generalsekretær og kasserer, ikke medlem af kvorummet), George 
Reynolds, Seymor B. Young (kvorummets præsident), Christian D. Fjeldsted og Edward Stevenson. (USHS) (Fjeldsted 
var født 20. februar 1829 i Sundbyvester, forstad til København. O.a.) 




85 




Opmuntring til ,, rigtig udnyttelse og 
udvidelse af" biskoppernes varehuse 
som Herrens måde at sørge for ,,vore 
nødstedte brødre og søstre" 



Hjælp til nødlidende 

efter Herrens forrådssystem 



PRÆSIDENT EZRA TAFT BENSON 
De tolvs Råd 



Mi 



.ine elskede brødre og søstre, yd- 
mygt og taknemmeligt besvarer jeg 
anmodningen fra Det øverste Præsi- 
dentskab om at deltage i dette vig- 
tige velfærdsmøde under konferen- 
cen. 

Emnet for mine bemærninger er 
Hjælp efter systemet med biskopper- 
nes varehuse". 

I mere end fyrretyve år er kirkens med- 
lemmer af deres ledere blevet tilrådet 
til at berede sig mod usikkerhed of 
katastrofe. Mange har fulgt det råd; 
nogle vendt det døve øre til. Tiderne 
og forholdene gør, at vi må gentage, 
hvad Herren sagde til profeten Joseph 
Smith i marts 1832: 
„Thi sandelig siger jeg jer: Tiden er 
kommet og er nu for hånden . . . det 
et nødvendigt, at der oprettes en orga- 
nisation blandt mit folk til at ordne og 
indrette forrådshuse for mit folks fat- 
tige ... så kirken gennem mit forsyn 
kan være uafhængig af alle andre 
skabninger, som er under den cele- 
stiale verden." (L.&P. 78: 3, 14; frem- 
hævelse tilføjet) 

Systemet med kirkens forrådshuse er 
en organisation bestående af varehuse 
og transportfaciliteter, med arbejden- 
de og ledende personale. Systemet er 
sat op så der kan modtages, opbe- 
vares, transporteres, byttes og for- 
deles fødevarer og ikke-fødevarer til, 
dem, der trænger. 

En grundlæggende enhed i kirkens 
forrådshus-system er det lokale 
biskop-varehus. Biskoppernes vare- 
huse er kirke-ejede faciliteter, hvorfra 

86 



lokale biskopper får fødevarer, tøj og 
andre varer til de fattige og nød- 
lidende, som ikke er i stand til at 
sørge for sig selv. Deseret Industries 
benyttes som varehuse for ikke-føde- 
varer. Enhver biskop i kirken bør have 
adgang til et lokalt forrådshus, fyldt 
med livsvigtige varer, produceret i pro- 
grammet for at imødekomme sit folks 
behov. 

Herren har gennem åbenbaring befa- 
let, at der oprettes forrådshuse. Over- 
skudet, eller „resterne" af de helliges 
ejendom under den forenede orden 
skulle opbevares i forrådshusene „for 
dermed at hjælpe de fattige og træn- 
gende" (L.&P. 42:34). Senere instrue- 
rede Herren, at den præsiderende 
biskop skulle „indrette et forrådshus 
for kirken og alt, hvad folket ikke be- 
høver af penge og levnedsmidler." 
(L.&P. 51:13) 

I dag findes der otteoghalvtreds bis- 
kop-varehuse indenfor kirkens system 
af forrådshuse. Disse varehuse benyt- 
tes for næsten nøjagtig det samme 
formål som under den forenede orden. 
Medlemmer ofrer deres tid, talenter 
og midler til at producere, behandle, 
pakke, fremstille og indkøbe varer til 
hjælp for dem, der er i nød. For at 
fylde disse varehuse deltager mere 
end 3000 sidste dages hellige rundt 
omkring i kirken i produktion og til- 
berednings-projekter, der producerer 
grøntsager, korn, frugt samt andre 
føde- og ikke- fødevarer. Nogle af 
disse varer sælges på det åbne mar- 
ked for at betale omkostninger ved 



driften. Resten af disse varer beholdes 
og fordeles gennem varehussystemet 
til de nødlidende, lait androg den 
hjælp, der ydedes i 1976 adskillige 
millioner dollars. 

Vores biskop-varehuse er ikke bereg- 
nede på at skulle have varer nok til 
at sørge for alle kirkens medlemmer. 
Varehusene er kun oprettet med det 
formål at sørge for de fattige og træn- 
gende. Af den grund er kirkens med- 
lemmer blevet instruerede om, forså- 
vidt loven tillader det, personligt at 
opbevare til ét års forbrug af føde- 
varer, tøj og hvor det er muligt, 
brændsel. Ved at følge det råd vil de 
fleste medlemmer være beredt og i 
stand til at sørge for sig selv og deres 
familiemedlemmer og også til at dele 
med andre efter behov. 
Den lokale biskop er Herrens udvalgte 
administrator med hensyn til at sørge 
for de fattige og nødlidende. Biskop- 
pen har „alene ansvaret for at sørge 
for de fattige i kirken . . . Det er hans 
pligt og hans alene, at afgøre til hvem, 
hvornår, hvordan og hvor meget der 
skal gives til hvert enkelt medlem af 
hans ward fra kirkens midler og som 
hjælp fra wardet. 

Dette er en stor og højtidelig pligt, 
pålagt ham af Herren selv. Biskoppen 
kan ikke undslippe dette ansvar; han 
kan ikke uddelegere det til nogen an- 
den og derved lette sig selv for det. 
Ligegyldigt hvilken hjælp han indkal- 
der, så er han selv ansvarlig." (J. Reu- 
ben Clark jr., ikke-udgivet artikel, 9. 
juli 1941, som citeret i Ensign, nov 
1976 side 11 2) 



Gennem åbenbaring har Herren in- 
strueret biskopperne om aktivt at op- 
søge ,,de fattige og sørge for deres 
fornødenheder" (L.&P. 84:112) For- 
rådshuse blev guddommeligt opret- 
tede for at hjælpe biskopperne med at 
udføre deres pligter. 
Hvordan rekvirerer en biskop varer fra 
et forrådshus? Når først de fattige og 
nødlidende er udsøgt i wardet, skal 
den enkeltes behov identificeres. Det 
kan gøres ved hjælp af præstedøm- 
met og hjælpeforeningens ledere. 
Biskoppen bør derefter vurdere disse 
behov og sikre sig, at hver enkelt sør- 
ger for sig selv, og at familier sørger 
for familiemedlemmer, som ikke kan 
sørge for sig selv. 

Varer opmagasineres i et varehus og 
må kun udleveres efter en biskop- 
ordreseddel. 

Varer sælges aldrig fra et forrådshus, 
og kun biskoppens underskrift på en 
biskop-ordreformular kan rekvirere va- 
rer derfra. Hjælpeforeningens præsi- 
dentinde kan hjælpe biskoppen med 
at afgøre hvilket kvantum varer fra for- 
rådshuset, der skal bruges. 
Biskoppens varehus og varerne deri 
ejes af Herren og skal bruges af hans 
tjenere — biskopperne — til at sørge 
for dem, der er i nød. Der bør drages 
bedst mulig omsorg for at beskytte 
Herrens ejendom. Bemyndiget perso- 
nale i forrådshuset skal udstede pas- 
sende kvitteringer for varer og kon- 
tanter, der er udleveret. Mindst et års 
forsyning af ikke-fordærvelige varer 
skal holdes på lager. Der skal tages 
ordentlig vare på overskud for at und- 
gå spild og ødelæggelse. Varehus- 
bestyrere skal kontrollere alle frem- 
stillede fødemidler for at konstatere, 
om de er datomærkede og svarer til 
de fastsatte standarder. Hele lageret 
skal rotere på behørig vis for at be- 
vare kvaliteten og undgå spild. I alle 
tilfælde skal varehusene holdes or- 
dentlige og rene. Hvert enkelt forråds- 
hus skal stå som et mønster for Her- 
ren i effektivitet, renlighed og tje- 
nesteydelse. 

Jeg gentager, et biskop-varehus bør 
være til rådighed for enhver biskop. 
I øjeblikket påbegynder velfærdstje- 
nestens hovedkomité et udvidelses- 
program for at starte flere produk- 
tionsprojekter og skaffe større pro- 
duktion og for at bygge flere forråds- 



huse. Velfærdstjeneste-afdelingen un- 
der ledelse af de område-tilsynsfø- 
rende, regionalrepræsentanterne og 
område regional-velfærdsledere vil 
sørge for lokal vejledning hertil. Har I 
spørgsmål med hensyn til dette, så ret 
dem venligst direkte til den pågæl- 
dende præstedømmeleder. 
Må jeg også advare stavspræsidenter 
og biskopper. Før I påbegynder en 
kampagne for at skaffe penge til et 
varehus, så søg råd. Læg omhygge- 
ligt planlagte mål. Vær klar over, hvad 
I ønsker, og hvorfor, før I begynder. 
I Herrens gerning skulle der ikke fore- 
komme alvorlige fejltagelser. Den 
allervigtigste del af jeres planlægning 
bør foregå på jeres knæ. Efterhånden 
som vi udvider varehus-systemet, bør 
der ikke foregå noget, som kan skade 
kirkens ansigt udadtil. 
Når vi administrerer et hvilket som 
helst aspekt af velfærdsprogrammet, 
må vi stadig holde det formål, for hvil- 
ket det startedes, for øje. Det fast- 
satte formål er: ,,Så vidt muligt, at 
etablere et system, hvorved man kan 
udrydde lediggang, få bugt med ufor- 
tjent udnyttelse af arbejdsløsheds- 
understøttelsen, således at uafhæn- 
gighed, flid, sparsommelighed og 
selvrespekt igen kan indfinde sig 
blandt vort folk. Målet i kirken er at 
hjælpe mennesker til selvhjælp. Kir- 
kens medlemmer må igen sætte ar- 
bejdsglæden som et ledende princip 
i deres tilværelse." (Præsident Heber 
J. Grant som citeret i Håndbog for 
Velfærdstjeneste, side 1) 
Modtagere af velfærdshjælp bør ar- 
bejde, såvidt det er dem muligt, for at 
„betale" forvare eller fasteofferhjælp. 
Hvis der ikke skaffes meningsfyldt 
arbejde og folk ikke opmuntres til at 
arbejde, vil hjælpen udvikles til en 
demoraliserende kirke-almisse, og det 
formål, for hvilket velfærdsprogram- 
met blev oprettet, vil blive undermi- 
neret. Det er et af Himlens bud, som 
vi ikke fuldtud har lært her på jorden, 
at man ikke kan hjælpe folk perma- 
nent ved at gøre det for dem, som 
de kan og burde gøre for sig selv. 
Når som helst biskopper yder hjælp 
bør den pågældende så vidt muligt 
betale løbende udgifter med sine egne 
kontanter. Behovet for varer stilles 
med forrådshusets varer. I alle tilfæl- 
de, hvor der ydes hjælp, bør de, som 



modtager hjælp, arbejde så på- 
gældende hjælpeforen ingsrådg iver. 
Når som helst det er muligt bør der 
gives varer i stedet for kontante ydel- 
ser fra fasteofferfondet. Ved at benyt- 
te forrådshusvarer fremfor kontanter 
fra fasteofferet skabes cirkulation i 
velfærdssystemets varer, der opmun- 
tres til produktion og der undgås 
spild. Endnu mere vigtigt er det at kir- 
ken ved at følge Herrens instruktioner, 
som jeg sagde før, vil stå „uafhængig 
af alle andre skabninger, som er un- 
der den celestiale verden". (L.&P. 78: 
14) Det burde være vort mål! 
Lejlighedsvis får vi spørgsmål om, 
hvordan de kirkemedlemmer som 
modtager offentlig støtte i stedet for 
hjælp fra kirken, står. Lad mig gen- 
tage noget, som er et grundlæggende 
princip. Det enkelte menneske bør i 
størst muligt omfang sørge for deres 
eget behov. Hvis et menneske ikke kan 
sørge for sig selv, bør hans familie 
hjælpe. Hvis familien ikke kan hjælpe 
skal kirken assistere, ikke det offent- 
lige. Vi går ind for det fundamentale 
princip at „selv om folket støtter det 
offentlige skal det offentlige ikke 
støtte folket". 

Sidste dages hellige bør ikke modtage 
ufortjent hjælp fra det offentlige — 
heller ikke til mad. Præstedømmets 
og hjælpeforeningens ledere bør op- 
muntre medlemmerne til at acceptere 
kirkens velfærdsprogram og gennem 
dette program tjene det, de behøver, 
selvom de måske vil få lidt mindre 
mad og penge end sædvanlig. Ved at 
gøre det, vil medlemmerne blive ånde- 
ligt styrkede, og de vil bevare deres 
værdighed og selvrespekt. 
Sidste år blev der alene i De forenede 
Stater udbetalt over 98 milliarder dol- 
lars i understøttelse til mennesker, 
som intet ydede for disse penge og 
endnu to millioner dollars til mænd 
og kvinder, som for det meste intet 
gjorde for det de modtog. En sådan 
karaktersvækkende form for offentlig 
hjælp foregår i næsten ethvert land i 
verden. 

Vi opmuntrer sidste dages hellige 
overalt i verden til at forblive uafhæn- 
gige af ufortjent hjælp. Arbejd for det, 
I modtager. 

De økonomiske og sociale forhold 
forekommer i høj grad ildevarslende 
overalt i verden i dag. Med åbenbaring 



87 



op profeti som vores vejledning, et det 
slet ikke overdrevent af mig at sige, 
at når alt er skrevet om vores nuvæ- 
rende generation, kan det sandelig 
siges, at vi knapt har haft tid nok til 
at forberede os. For at kunne klare 
den truende krise, vil jeg vove at på- 
stå, at vi får brug for alle vore time- 
lige resourser. Herren har sagt : 
,,Men er I beredt, behøver I ikke at 
frygte." (L.&P. 38:30) 
Store velsignelser venter os, hvis vi 
hver især og som hans kirke støtter 
Herrens program for omsorg for den 
fattige og trængende. Jeg har oplevet 
disse velsignelser på første hånd ved 
at omdele fødevarer, tøj og sengetøj 
til nødlidende medlemmer af kirken i 
Europa efter den anden verdenskrig. 
Jeg så selv mennesker som sultede, 
var udtærede og barbenede. Det var et 
sørgeligt syn. Mit hjerte blødte af 
medfølelse for alle vor himmelske 
Faders lidende børn. 



Jeg husker tydeligt da kirkens første 
forsyninger ankom til Berlin. Jeg 
havde den fungerende missionspræsi- 
dent, præsident Richard Ranglack 
med mig. Vi gik til det gamle, stærkt 
ødelagte varehus, som under bevogt- 
ning, husede de velkomne varer. I den 
fjerneste ende af varehuset så vi kas- 
serne, der nåede helt op til loftet. 
,,Er de kasser fulde af madvarer?" 
spurgte Richard. „Vil du fortælle mig, 
at de kasserer fulde af fødevarer?" 
,,Ja, min bror, ,, svarede jeg, „føde- 
varer, tøj og sengetøj — og forhåbent- 
lig også nogle få medicinalvarer." 
Richard og jeg tog en af kasserne ned. 
Vi åbnede den. Den var fyldt med det 
mest almindelig af almindelige føde- 
varer — tørrede bønner. Da denne 
gode mand så dem, stak han sin hånd 
ned i dem og lod dem løbe mellem 
sine fingre, hvorefter han brød sam- 
men og græd som et barn af lutter 
taknemmelighed. 



Vi åbnede endnu en kasse fyldt med 
knust hvede, intet tilsat eller taget 
bort, blot som Herren havde lavet det 
og beregnet det skulle være. Han tog 
lidt af det i munden. Et øjeblik efter 
så han på mig med tårefyldte øjne — 
mine øjne var også våde — og han 
sagde, mens han langsomt rystede 
på hovedet: „Bror Benson, det er van- 
skeligt at tro, at folk, som aldrig har 
set os, kan gøre så meget foros." 
Det er Herrens system! Frivillige bi- 
drag, motiveret af broderkærlighed og 
villige ofre, som hjælper folk til at 
hjælpe sig selv. Noget sådant sikrer 
værdighed og selvrespekt. 



Må vi gennem passende udnyttelse og 
udvidelse af moderne forrådshuse klo- 
geligt sørge for vore trængende 
brødre og søstre i henhold til Herrens 
plan, beder jeg om i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



Det øverste Præsidentskab og De tolvs Råd, 1898-1901 : Bageste række fra venstre: Ældsterne Anthon H. Lund, 
John W. Taylor, John Henry Smith, Heber J. Grant, Francis M. Lyman, George Teasdale, Marriner W. Merrit; 
anden række: Brigham Young Jr.; førsterådgiver George Q. Cannon, præsident Lorenzo Snow, andenrådgiver 
Joseph F. Smith, Franklin D. Richards. Forrest: Ældsterne Matthias Cowley og A. Owen Woodruff. Ældste 
Rudgar Clawson var fraværende. (USHS) 




88 




Særlige sociale og følelsesmæssige 
behov hos medlemmer kan muligvis 
tilfredsstilles ved at benytte kilder, 
der allerede er til rådighed for kirkens 
lokale ledere 



Hjælp gennem SDH 
socialtjeneste 

BISKOP J. RICHARD CLARKE 
Andenrådgiver i Det præsiderende 
Biskopråd 



Mi 



Jne brødre og søstre, jeg er sikker 
på, at enhver af jer er blevet rørt over 
historierne om kirkens store hjælpe- 
indsats til medlemmer, der er ramt af 
oversvømmelser eller jordskælv. Vi 
føler med dem, der er kommet i nød. 
Men der findes imidlertid andre behov 
— social-følelsesmæssige — der kan 
være lige så ødelæggende som en- 
hver naturkatastrofe. Og sådanne be- 
hov kan ikke afhjælpes med vognlad- 
ninger af fødevarer eller tøj. Jeg vil 
gerne illustrere nogle af dem i min tale 
til jer her i dag. 

Lad mig begynde med at læse et brev, 
der handler om den tragiske historie 
om en ung mand, der blev indviklet 
i en livsførelse, der fik ham til at over- 
træde den allerhelligste af Guds befa- 
linger: 

,, Jeg ved ikke, hvorfor jeg skriver dette 
brev. Måske griber jeg efter det sidste 
strå, før det er forbi eller hvad der nu 
sker. Jeg søger hjælp uden håb om at 
få den. Ikke fordi jeg tvivler på, at 
kirken er sand, men på grund af mine 
synder. Lad mig sige med det samme 
jeg elsker mine forældre og gør, hvad 
jeg kan for at hjælpe dem, men mine 
kræfter er ved at forsvinde og den 
smule liv, der er tilbage i mig, bruger 
jeg til at skrive dette brev. 
I en meget ung alder," fortsætter 
denne unge mand, ,,blev jeg over- 
bevist om, at min far ikke kunne lide 
mig. Det kom fordi vi engang havde 
et sammenstød, da jeg om aftenen gik 
hen for at kysse ham godnat og han 
fejede mig tilside. Jeg er sikker på, 



at han ikke husker det, og at det slet 
ikke betød noget for ham, men jeg var 
helt ødelagt; al min tryghedsfornem- 
melse og hele min verden styrtede 
sammen omkring mig, som jeg stod 
dér. 

Da jeg ikke kunne finde på andet at 
gøre, løb jeg i en underlig panik til 
min mor og hviskede til hende om min 
katastrofe, som hun tog helt afstand 
fra, men hun kunne ikke overbevise 
mig. Den aften stod jeg og betragtede 
min far inde fra mit mørke værelse. 
Jeg svor for mig selv, at jeg ikke ville 
lukke døren, før han prøvede at åbne 
den helt. Jeg ville ignorere ham, ind- 
til han søgte efter mig. 
Han lagde ikke mærke til det. Hvis 
han gjorde det, så har han i hvert 
fald aldrig spurgt mig, hvad der var i 
vejen. Jeg behøver vel næppe sige at 
jeg i de næste år gennemgik alle faser 
og gjorde oprør for at fange hans 
opmærksomhed, som jeg så fik i form 
af vrede. På en eller anden måde ud- 
viklede jeg mig til at blive homsek- 
suel, en fordærvende sygdom der 
snart lukkede mig inde i mit eget 
fængsel. Jeg kendte ikke længere mig 
selv. Og jeg har i flere år, end jeg kan 
huske, følt, at Herren heller ikke el- 
skede mig. Fra jeg var sytten til om- 
kring treogtyve begyndte jeg at bruge 
narkotika . . ." 

I kan nok tænke hvor han endte. Den- 
ne unge mand slutter sit brev med 
disse ord: „Tak fordi du gav dig tid. 
Kan du hjælpe mig? Kan det over- 
hovedet nytte? Kan du overbevise 



mig? Har du tid til det? Jeg har ikke 
meget tilbage." 

Jo, unge mand, der er hjælp fordig. 
Vi ved, at Herren elsker denne unge 
mand, lige som han elsker os alle. 
Denne mand er siden gennem præste- 
dømmet blevet henvist til SDH-social- 
tjenesten. Hånd i hånd vil en SDH- 
socialtjeneste- funktionær og hans 
præstedømmeleder hjælpe denne 
bror med at lære, hvad han ikke lærte 
på sin fars knæ — at Herren elsker 
ham, og at den evangeliske plan om 
omvendelse og tilgivelse står til rådig- 
hed for alle. 

I den næste situation var Janet, som 
jeg vil kalde hende, involveret i alvor- 
lig overtrædelse. Da hendes biskop 
havde opdaget at hun ventede et barn 
udenfor ægteskab, henviste han hen- 
de til SDH-socialtjenesten. I stedet for 
at blive fordømt af personalet dér, 
som hun havde frygtet, fandt hun kær- 
lighed og forståelse — den kærlighed 
og forståelse, som hun behøvede som 
hjælp til at omvende sig. Med hjælp 
fra biskoppen og tjenesteorganisatio- 
nen, begyndte hun at søge Herrens 
tilgivelse. Hun blev præsenteret for 
nogle fosterforældre, som kærligt tog 
hende til sig i deres hjem. Hun kom 
regelmæssigt i kirken og studerede 
evangeliet. En gruppe af ugifte for- 
ældre, oprettet af kirken, hjalp hende 
til at forstå sin brøde og til at beslutte 
sig til at begynde et nyt liv. Hun be- 
gyndte at forstå sig selv og sit forhold 
til sin Fader i Himlen bedre. 
,,Jeg gennemgik en forfærdelig 



89 



masse." genkalder hun sig. „Men jeg 
følte det, som om et tungt åg var ta- 
get fra mig ved at kunne dele byrden 
med nogle, som forstod. Jeg er så tak- 
nemmelig for al den hjælp jeg modtog 
fra min himmelske Fader." 
I den sidste historie blev Verinda, en 
livlig indianerpige, optaget i indianer- 
plejeforældreprogrammet. Hun aflag- 
de senere dette vidnesbyrd : 
,,Da jeg blev optaget for otte år siden, 
steg jeg af bussen uden anden bagage 
end det tøj, jeg havde på, plus nogle 
få ejendele i en skotøjsæske. Jeg kom 
fra et fattigt hjem. Mit folk er fattige 
mennesker. Men I har åbnet jeres hjer- 
ter for mig. Det er jeg taknemmelig 
for. Nu kan jeg tage hjem med en 
splinterny kuffert fuld af tøj. Men det 
er ikke det, der er min rigdom. Jeg er 
rig, fordi det, der er inden i mig, er 
lige så kosteligt som al verdens rig- 
domme. Jeg har et vidnesbyrd om 
evangeliet. Jeg ved, at Jesus er Kri- 
stus, og at Gud lever og besvarer 
bønner. Jeg har nu et mål — noget, 
jeg kan stræbe efter." 
Brødre og søstre, disse tre historier 
står i skarp kontrast til verden uden 
om os. I dag lider vi ikke bare under 
fysisk forurening men i lige så høj 
grad af mental forurening. Pervertio- 
ner af vores grundlæggende værdier 
tilbydes som den „nye moralitet". Der 
anvendes ofte snyderi og vold for at 
opnå personlige eller fælles ønsker. 
Arbejdende mødre og fædre fralægger 
sig deres forældremæssige ansvar. 
Mænd og hustruer lader sig skille ef- 
ter det mindste skænderi. Naturlig 
hengivenhed findes næsten ikke 
mere. Jeg husker fra min tid som 
biskop et tilfælde med et ægtepar, 
som mistede forældreretten over 
deres to små børn — den ene endnu 
ikke renlig, den anden under skole- 
alderen. Hver dag gik far og mor på 
arbejde og efterlod deres børn inde- 
låst i huset, hvor de så måtte klare 
sig selv. Da dommeren forhørte dem, 
blev moderen helt overrasket. Hun 
sagde, at hun altid havde sat tilstræk- 
kelig mad af til børnene, så de kunne 
klare sig til aftensmaden! Kan I fore- 
stillejeren sådan indstilling? 
Denne „ansvarsløse tidsalder" var 
forudset af den store amerianske pro- 
fet Moroni. Han talte om vor tid som 
„en dag, da der vil findes megen 



urenhed på jorden. Der skal være 
mord og røveri, løgn og bedrageri, hor 
og verstyggeligheder af enhver art." 
(Mormon 8:31) 

I næsten ethvert tilfælde kan sådanne 
tragiske omstændigheder i samfundet 
føres tilbage til folk som ikke ville 
efterleve Jesu Kristi evangeliums 
evige principper. 

Sådanne samfundsforhold berører 
også os. I mange af vore stave fin- 
des der ugifte forældre, unge, der er 
løsladt på prøve eller i forvarings- 
hjem; børn, der bliver mishandlet el- 
ler negligeret, narkotika- og alkohol- 
problemer, alvorlige ægteskabelige 
problemer, sexuelle afvigelser, og 
medlemmer på institutioner og hospi- 
taler. Disse problemer er forfærdende, 
og skønt vi så absolut ville ønske, 
at de ikke eksisterede, så kan vi ikke 
løbe fra livet, således som det nu en- 
ganger. 

Som præstedømme- og hjælpefore- 
nings- ledere har vi fået ansvaret for 
at hjælpe medlemmer, som lider un- 
der disse sociale og følelsesmæssige 
problemer. Herren har virkelig sagt, 
at vi skal „Styrke de svage, støtte 
de nedhængende hænder og styrke 
de matte knæ." (L.&P. 81 :5) 
Brødrene erkender at det er en stor 
opgave og de har forsynet os med vær- 
difulde hjælpekilder, så vi kan hjælpe 
„på Herrens måde". Denne hjælpe- 
kilde er, naturligvis, vores egen SDH 
socialtjeneste indenfor velfærdstje- 
nesten. 

Præsident Harold B. Lee instruerede i 
1970 regionalrepræsentanterne om 
deres meget betydningsfulde opgave i 
den henseende: 

„Vores socialtjeneste-program har al- 
lerede været til stor velsignelse for 
vore medlemmer. Gennem dette pro- 
gram søger vi at løse de mange pro- 
blemer, der rammer vore medlemmer 
i et velfærds-samfund, og det vil uden 
tvivl få endnu større betydning, fordi 
så mange af de problemer, som denne 
organisation tager sig af, er sympto- 
matisk for vor tid. Medlemmer har 
måske mere brug for rådgivning end 
for tøj, og medlemmer, som gennem 
deres biskop bliver henvist til social- 
tjenesten, bør ikke føle sig mere be- 
tænkelige ved at bede om denne form 
for hjælp gennem præstedømmets 
velfærdsprogram." (Regionalrepræ- 



sentanternes seminar den 1. okt. 
1970) 

SDH socialtjenestens formål eller mis- 
sion er at hjælpe præstedømmele- 
derne ved at skaffe kvalificeret privili- 
geret og klinisk hjælp til kirkens med- 
lemmer. Det gennemføres ved at be- 
nytte højt kvalificerede stabsmedlem- 
merog frivillige, hvis evner, kundskab 
og professionelle dygtighed er i har- 
moni med evangeliet og kirkens or- 
den. Vi må huske på, at SDH social- 
tjenesten ikke er oprettet, fordi nogen 
tvivler på, at en biskop eller et kvo- 
rum modtager inspiration, men sna- 
rere fordi vore profeter blev inspireret 
til at give lokale ledere en hjælpe- 
kilde, som kan tilgodese social-følel- 
sesmæssige behov. Det er dog vigtigt 
at understrege den advarsel, der fin- 
des på side 27 i Håndbog for vel- 
færdstjeneste: 

„Biskoppen og Det melkisedekske 
Præstedømmes kvorum- og gruppe- 
ledere er Herrens kirkeledere. De kan 
ikke uden videre og må heller ikke 
skyde deres ansvar fra sig ved at over- 
lade det til nogen som helst social- 
forsorg. Socialtjenesten er en hjælpe- 
kilde for kirkelederne. Der findes in- 
gen erstatning for de inspirerede råd 
og de præstedømmevelsignelser, som 
biskoppen, kvorumslederen eller 
gruppelederen kan yde." (Håndbog for 
velfærdstjeneste, side 27. Fremhæ- 
velser tilføjet) 

Vi bør også huske, at det er kirkens 
mål at hjælpe folk til at hjælpe sig 
selv. Præsident Romney har sagt at 
det gør folk mere skade end godt at 
sørge for dem på noget andet grund- 
lag. En åndelig eller følelsesmæssig 
almisse kan være lige så skadelig 
som en fysisk, har ældste Boyd K. 
Packer sagt. 

Instruktionshåndbog for kirkens le- 
dere siger at SDH socialtjenesten er 
krikens officielle organisation, som 
tager sig af priviligeret hjælp — hvil- 
ket omfatter hjælp til ugifte forældre, 
adoptioner, plejeforældre-tjeneste, og 
det særlige indianerprogram. 
Må jeg fremhæve nogle af de proble- 
mer, der er med hensyn til sådanne 
former for hjælp? Privat børneanbrin- 
gelse sker ofte på illegal vis og fore- 
går uden den omhu og beskyttelse, 
der udøves gennem den lovbevilling 
vore organisationer sørger for. De 



90 



deraf følgende problemer har for- 
årsaget utallige sorger for børn såvel 
som for deres biologiske forældre og 
adoptivforældre. Når kirkens medlem- 
mer og ledere i et hvilket som helst 
land er engageret i sådanne private 
børneanbringelser, betragter det of- 
fentlige og andre ofte sådanne hand- 
linger som sanktioneret af kirken. 
Som følge deraf kan missionærarbej- 
det og andre kirkeprogrammer komme 
til at lide under det. Må vi have lov 
til at opmuntre alle præstedømme- 
ledere, som måske bliver engageret i 
disse privat børneanbringelser, til at 
studere håndbogen og klare sådanne 
sager i lyset af følgende direktiv fra 
Det øverste Præsidentskab: ,,Alle sa- 
ger, der drejer sig om adoption eller 
plejeomsorg for børn, i hvilke kirken 
er eller burde være involveret, er ble- 
vet underlagt SDH socialtjenesten." 
Bevillinger og professionel hjælp til 
adoption kan gives mange kvalifice- 
rede sidst dages hellige familier gen- 



nem SDH socialtjenesten i overens- 
stemmelse med alle stats- og kommu- 
nale- love. Familier, der er interes- 
serede i adoption, vil blive gjort op- 
mærksomme på alle kilder, der er til 
rådighed for dem. Målet er at finde det 
rigtige hjem til det specielle barn og 
at sikre den fulde beskyttelse af alle, 
der er involveret. 

Forældretjenesten for ugifte er opret- 
tet for at hjælpe enlige med at klare 
problemerne i forbindelse med svan- 
gerskab udenfor ægteskab. Denne tje- 
nesteorganisation arbejder under le- 
delse af den lokale præstedømme- 
leder, undtagen når det drejer sig om 
bevillinger, og omfatter bl.a. rådgiv- 
ning, plejehjemsanbringelse, uddan- 
nelsesmæssig støtte, lægehjælp og 
først og fremmest venskab og for- 
ståelse. Når biologiske forældre be- 
stemmer sig til at bortadoption af de- 
res børn er den bedste løsning, vil 
hjælpetjenesten sørge for, at børnene 
anbringes hos værdige SDH-ægtepar. 



I alle tilfælde behandles hjælp til 
ugifte forældre strengt fortroligt. Hen- 
visninger til dette program accepteres 
fra enhver kilde. 

Gennem ,,lndian Student Piacement 
Services Program" (en del af SDH so- 
cialtjenesten) hjælpes indianske for- 
ældre til efter henvisning fra den lo- 
kale præstedømmeleder, at skaffe de- 
res børn i alderen otte til atten år 
undervisning, samt kulturelle, sociale 
og åndelige oplevelser. Børn der kvali- 
ficerer sig, anbringes i omhyggeligt 
udvalgte sidste dages hellige hjem 
et skoleår ad gangen. 
Efter bevilling skaffes der plejehjem, 
hvor der føres tilsyn med de børn, 
der anbringes, fordi de på grund af 
tvingende omstændigheder, midler- 
tidig er blevet skilt fra deres forældre. 
En sådan anbringelse kan, sammen 
med åndelig og professionel rådgiv- 
ning, hjælpe både forældre og børn 
til at berede sig til en genforening af 
familien. 



Ældste EIRay Christiansen, assistent til De tolvs Råd, står på talerstolen på dette fotografi fra april-konferencen 1955. 
Det øverste præsidentskab (Stephen L. Richards, præsident David O. McKay og J. Reuben Clark jr.) og Joseph Fielding 
Smith, præsident for De tolv apostles Kvorum, ses bagved. Foran ham, flankeret af potter med påskeliljer, sidder de 
øvrige generalautoriteter. Forhøjningen er siden blevet udvidet for at give plads til det øgede antal generalautoriteter. (CA) 



'> n iT f 





91 



Tjenesteorganisationen sørger også 
for klinisk behandling, der bl.a. om- 
fatter vurdering og behandling af so- 
cial-følelsemæssige problemer. Ef- 
teranmodning fra præstedømmeledere 
hjælper professionelle terapeuter 
medlemmer med at udforske årsager 
og finde løsninger på deres proble- 
mer. 

I øjeblikket har socialtjenesten enog- 
tyve afdelinger. I områder, hvor der 
ikke er oprettet nogen afdeling, kan 
præstedømmeledere vurdere behovet 
foren sådan organisation. Yderligere 
afdelinger vil blive oprettet, når der 
findes tilstrækkeligt behov og når re- 
gionale og område velfærds-ledere 
bestemmer det. 

Når en ny afdeling oprettes, ansættes 
en lille stab af professionelle. Hertil 
oplæres frivillige, som tilknyttes ho- 
vedstaben. Stavspræsidenten arbej- 
der så meget sammen med tjeneste- 
organisationen, som det er muligt, for 
at finde frem til og opfordre frivillige 
til at påtage sig dette arbejde. 
I områder, hvor SDH socialtjenesten 
ikke er oprettet, bør præstedømme- 
ledere føre en liste over SDH og ikke 
SDH specialister, som kan yde tilsva- 
rende tjeneste. De mennesker og råd- 
givningsklinikker, der kan komme i 



betragtning, bør omhyggeligt sorteres 
for at sikre, at deres indstilling er 
acceptabel i henhold til kirkestandar- 
derne. De lokale love skal altid følges, 
når der er tale om adoption, ugifte 
forældre eler anbringelsen af børn i 
fremmede hjem. 

Det er vel overflødigt at nævne, at 
mange af disse problemer kunne und- 
gås, hvis forældre ville bruge mere 
tid på at undervise og opdrage deres 
børn. Som bekræftelse på den histo- 
rie, jeg begyndte med at fortælle, kan 
nævnes at en professor efter under- 
søgelse af 850 forskellige tilfælde, 
sagde: ,,Homosexualitet forekommer 
ikke, hvor der hersker et normalt, kær- 
ligt forhold mellem far og søn." De af 
vore medlemmer, der lever i retskaf- 
fenhed, vil normalt ikke komme ud for 
sådanne problemer. 
Jeg tror, at enhver af de historier, 
jeg har fortalt, illustrerer værdien af 
SDH socialtjenesten, når den ledes af 
præstedømmet. I 1973 sagde præsi- 
dent Lee: ,,De største mirakler jeg ser 
i dag, er ikke lige netop helbredel- 
sen af syge legemer men . . . hel- 
bredelsen af syge sjæle, mennesker 
som er syge på sjæl og ånd, som er 
nedtrykt, splittet og på randen af ner- 
vøst sammenbrud. Vi rækker hånden 



ud til alle sådanne mennesker, fordi 
de er kostbare i Guds øjne, og fordi 
vi ikke ønsker, at nogen skal tro, at de 
er glemte." {Ensign, juli 1973, side 
123) 

De er ikke glemte, Tænk på den unge 
mand, som var blevet fremmed over- 
for sin far, den 17-årige pige, den ven- 
tede et barn ; den lysøjede indianer- 
elev — det er ikke bare statistik, 
brødre og søstre ; det er virkelige men- 
nesker med virkelige behov. 
Som præstedømme- og hjælpefore- 
nings- ledere har vi fået til opgave 
at række sådanne mennesker hånden. 
Men vi kan også hente hjælp dertil. 
Ligesom en læge må tilse de fysisk 
syge, må SDH socialtjenesten være 
med til at dække social-følelses- 
mæssige behov under præstedømme- 
lederens åndelige ledelse. 
Når vi overvejer, hvordan vi kan bruge 
dette hjælpemiddel, ber jeg jer tænke 
på drengen, der stirrer ud fra sit mørke 
værelse efter sin far. Hvor mange er 
der af hans slags? Hvordan kan vi 
åbne døren? Jeg beder, at vi som 
præstedømmeledere må højne vor kal- 
delse og lade Ånden vejlede os i an- 
vendelsen af dette hjælpemiddel. 
SDH socialtjenesten, i Jesu Kristi 
navn. Amen. 




92 



En redegørelse for seks opgaver, dette 
råd har 



Stavens biskopråd 
og velfærdstjenesten 



ÆLDSTE L.TOM PERRY 
De tolvs Råd 




Mi 



.ine brødre og søstre, hvor stor- 
slået er det ikke at mødes med jer til 
denne generalkonference. Jeg er ble- 
vet bedt om at tale om den rolle, 
stavens biskopråd og dets formand 
har. Dette råd har et livsvigtigt for- 
mål, men jeg er ikke sikker på, at vi 
alle erkender dets betydning og evne 
til at hjælpe med at opbygge og lette 
arbejdet i Riget. 

For at sætte stavens biskopråd i 
perspektiv, må jeg måske kort gen- 
nemgå de stavsmøder, hvori velfærds- 
spørgsmål regelmæssigt behandles. 
Det vigtigste er muligvis stavens 
velfærdstjeneste-komitémøde, og de 
vigtigste formål med dette møde er 
planlægning og oplæring af stavens 
højråd og hjælpeforeningsledere, 
som senere oplærer på wardbasis, 
samt almindelig samordning af pro- 
grammerne. 

Det andet møde, hvor velfærdsspørgs- 
mål behandles er det månedlige 
biskopuddannelses-møde, hvor sær- 
lige spørgsmål vedrørende biskoprå- 
det behandles; lejlighedsvis behand- 
les også velfærdstjenestens prin- 
cipper, pligter og aktiviteter her. 
Det tredie møde er stavens biskopråds 
møde, der fortrinsvis centrerer om 
funktionsspørgsmål. Dette er mere 
end noget andet et forretningsmøde, 
i hvilket anvendelsen af velfærdstje- 
nesten rapporteres og analyseres, og 
hvor der tages stilling til hvad der 
skal gøres for at sikre, at velfærds- 
principperne anvendes og er til gavn 
for medlemmerne, således som 
Herren planlagde det. 



Lad os se nærmere på dette råd. Som 
I ved, består rådet af samtlige biskop- 
per i staven. En biskop udnævnes til 
formand af stavspræsidentskabet. 
Almindeligvis udarbejder formanden 
en dagsorden og leder rådsmødet un- 
der direktion af stavspræsidentskabet. 
Dagsordenen sammensættes efter 
personlige præstedømmeinterviews. 
Formanden repræsenterer også alle 
wardbiskopper i stavens velfærd- 
stjenestekomité. Selvom der ikke er 
fastlagt nogen regel for hvor ofte dette 
møde skal holdes, bør det ske mindst 
hvert kvartal og, efter omstændighe- 
derne, gerne en gang om måneden. 
Den første opgave stavens biskopråd 
har er at sikre, at Herrens forråds- 
hus fungerer tilfredsstillende. Rådets 
medlemmer bør regelmæssigt vurdere 
og rapportere til formanden om ledel- 
sen og funktionen af forrådshuset. 
Uden hensyn til om en biskop betj- 
enes af et stavs-, et regional- eller et 
område-forrådshus, har han en stem- 
me i forrådshus-spørgsmål i dette 
råd. Gennem stavens og reigonens 
biskopråd kan biskopper fremsætte 
specifikke forslag til forbedringer. 
De bør sikre sig, at forrådshuset er 
tilstrækkelig fyldt, at de økonomiske 
forhold behandles korrekt, at kvali- 
tetsstandarder opretholdes, og at 
forrådshuset er rent og ordentligt. 
Periodisk bør rådsformanden arran- 
gere besøg for biskopperne til forråds- 
huset, så de kan blive godt bekendt 
med dets funktion, og han må sikre 
at det altid bliver behandlet og drevet 
som et timeligt tempel. 



Det vigtigste er at stavens biskopråd 
må sørge for at biskopperne anvender 
samme målestok, når de skal fordele 
til dem, der har brug for hjælp gennem 
staven. 

Alt dette indebærer selvfølgelig, at 
biskopperne har et medansvar for 
forrådshuset. Da Harold B. Lee var 
præsident for Pioneer stav under den 
store depression, organiserede han en 
velfærdskomité, og de byggede et 
forrådshus. Da det var færdigt, ind- 
viede de bygningen. Ved dette spe- 
cielle møde gav præsident Lee for- 
rådshusets nøgler til biskopperne, og 
kort fortalt sagde han : „Brødre, her er 
nøglerne til Herrens forrådshus. I har 
nu ansvaret for dette forrådshus. Vi 
har gjort arbejdet med at få det op at 
stå. Det er nu jeres opgave at forval- 
te det og sørge for, at der leveres 
kvalitetsvarer på en systematisk måde 
til gavn for de fattige og nødlidende. 
Forrådshuset er Herrens varehus. Det 
er en hjælp til biskopperne, hvis op- 
gave det er at sørge for dem, der er i 
nød. Det er, hvad forrådshuset er. 
Ethvert forrådshus er en hellig, timelig 
facilitet, der er nødvendig for at 
biskoppen kan sørge for dem, der er 
i nød. Selvom mange af jer ikke har 
adgang til et forrådshus, er det kir- 
kens lære, at hver eneste biskop skal 
have et forrådshus til sin rådighed, 
hvor han kan hente forsyninger. Gen- 
nem de rette præstedømmelige kana- 
ler og i samarbejde med Welfare Ser- 
vice Departement kan I få hjælp og 
vejledning til at oprette et forrådshus i 
jeres område. 



93 



Det andet særlige ansvar, som stavens 
biskopråd har, er at hjælpe med til 
at oprette det årlige vareproduktions- 
budget og at fremskaffe de varer, som 
er nødvendige i henhold til den lagte 
plan. Stavens biskopråd sørger for til- 
førelsen af de varer, de mener er nød- 
vendige forat tilfredsstille hvert enkelt 
wards behov. Biskopperne kan deref- 
ter opfordre medlemmerne til at del- 
tage i projekter og arbejdsopgaver. 
Anmodning om arbejde rettes til 
biskoprådet. Opgaverne drøftes og 
fordeles i wardets velfærdskomité- 
møde. Kvorummerne organiserer 
kvorumsmedlemmerne og deres 
familier til at udføre arbejdet på pro- 
jekterne. På den måde produceres der 
varer til at hjælpe folk i nød. 
Stavens biskopråds tredie ansvar er at 
rådføre sig med stavspræsidentskabet 
ved og ledelsen af produktionsprojek- 
ter. Biskopperne har pligt til at sige 
deres meninger om, hvilke projekter 
der egner sig om produkternes kvali- 
tet, hvad enten projekterne sker på 
wards- stavs- eller regions- basis. 
Med hensyn til produktionsprojekter 
bør medlemmer af biskopråd give 
deres mening til kende om følgende 
spørgsmål: 

1. De beregnede økonomiske og tids- 
krav for ward medlemmerne. 

2. Vil projektet blive tilgængeligt for 
medlemmerne? 

3. Vil projektets størrelse og arten 
passe wardets medlemmer? 
Stavens velfærdstjeneste-komité har 
det primære ansvar for at produk- 
tionsprojekter etableres i henhold til 
hovedplanen for området. Men bi- 
skoprådet bør føle pligt til at sætte sig 
grundigt ind i at forholdet mlellem 
forrådshuset og de forskellige pro- 
duktionsprojekter er hensigtsmæs- 
sigt. 

Stavens biskopråds fjerde opgave er at 
gennemgå fasteofferbidrag og ud- 
gifter. Præsident Kimball har opfor- 
dret os til at give et gavmildt faste- 
offer. Formanden, rådet og stavs- 
præsidentskabet bør gennemgå alle 
principperne for både udbetalinger 
og brug af disse hellige midler. Dette 
møde er ideelt til at sikre, at dette 
program bliver korrekt administreret. 
Biskopperne har ansvar for at distri- 
buerede midler bliver korrekt ad- 
ministreret, og at varer fra forråds- 



huset og Deseret Industries altid be- 
nyttes, før kontanter bruges uden 
om Herrens system. 
Det femte og mest vigtige er rådets 
ansvar for at medlemmer arbejder 
så vidt, det overhovedet er muligt, for 
den hjæl p de modtager fra kirken . Den 
grundlæggende filosofi for Jesu 
Kristi evangelium er at mennesker 
skal tjene deres daglige brød i deres 
ansigts sved. Rådsformanden bør op- 
fordre til at omtale gode eksempler 
på, hvordan denne del af Herrens 
hjælpeplan kan fungere ,,på Herrens 
egen måde". 

Et sjette ansvarsområde for biskoprå- 
det er at sørge for at biskopperne op- 
læres i særlige velfærdsemner; det 
kan være at udfylde biskopordrer; 
hvordan man vurderer familieresour- 
cer, og hvordan man kan vurdere hvor 
meget kirken bør skyde til; hvordan 
man udnytter wardets hjælpefore- 
ningspræsidentskab til at hjælpe nød- 
stedte medlemmer; og hvornår og 
hvordan man benytter fasteofferpen- 
ge. Hvor det vil være rigtigt, bør 
biskoprådet også have detaljeret in- 
struktioner om arbejdsanvisningssys- 
temet, biskoppernes forrådshus-sys- 
tem, produktions- og arbejds-meto- 
der i projekter, velfærdstjeneste- 
missionærer, sundheds-kilder; SDH 



scocialtjeneste og Deseret Industries, 
så de kan vide, hvordan de bedst 
kan udnytte disse kilder til at hjælpe 
folk i nød. 

Stavspræsidentskabet har ansvaret 
for og pligt til at belære om velfærd- 
stjenestens principper og opmuntre 
biskopperne til at bringe det samme 
budskab ud til medlemmerne. Kærlig- 
hed og tjenestegerninger, arbejde og 
selvtillid, forvaltning og indvielse, den 
gunstige livsform, der kommer ved at 
vi hver især og vor familie er beredt, 
ved at vi kan sørge for de fattige og 
nødlidende — alt sammen principper, 
som medlemmerne må lære og prakti- 
sere, hvis de vil leve en celestial til- 
værelse i en telestial verden. Disse 
samme lærdomme bør også gives 
gennem kvorumledere. 
Stavens biskopråd udgør således et 
fantastisk forum, vhro biskopperne 
kan drøfte og modtage råd med hen- 
syn til velfærdstjenestens virke og 
problemer på regionsplan. I dette 
møde bør biskoprådets formand in- 
formere, instruere og inspirere i vel- 
færdsspørgsmål. 

Med disse seks opgaver i tankerne 
er det let for formanden for stavens 
biskopråd under direktion fra stavs- 
præsidenten at udarbejde en 
meningsfyldt dagsorden for hvert 




94 



møde i biskoprådet. Lad mig opsum- 
mere d isse seks ansvarsområder: 

1. Sikre at Herrens forrådshus fun- 
gerer retteligt. 

2. Hjælpe med at tilrettelægge det 
årlige vareproduktions-budget for 
at skaffe de nødvendige varer til de 
fattige og nødlidende. 

3. Rådføre sig med stavspræsident- 
skabet om antagelse og ledelse af 
produktionsprojekter. 

4. Modtage instruktioner fra stavs- 
præsidentskabet og udvikle metoder 
til at lære wardmedlemmer om faste- 
loven, og sikre den rette administre- 
ring af disse hellige offergaver. 

5. Planlægge udveje for, at medlem- 
merne efter bedste evne arbejder for 
den hjælp de modtager af kirken. 

6. Sørge for at biskopperne 
6. Sørge for at biskopperne oplæres 
i velfærdsprincipperog programmer. 
Jeg vil altid være taknemmelig over, 



at jeg har haft mulighed for at vokse 
op med velfærdsplanen. Min far var 
biskop, dengang det begyndte. Han 
havde en bemærkelsesværdig evne 
til at inddrage sin familie i sine op- 
gaver i kirken. I en tidlig, påvirkelig 
alder fik jeg lært om velsignelserne 
ved at arbejde i kirken. 
Jeg vil altid erindre den værdighed 
og tålmodighed, han udviste over for 
dem, der var i nød. Jeg husker specielt 
en lille, gammel mand, som havde 
mistet sin kone og noget af sin men- 
tale sundhed. Min far nøjedes ikke 
med at være hans biskop men var og- 
så hans ven. For børnene i vores fa- 
milie var denne lille mand imidlertid 
noget af en pest. Når han følte sig 
ensom, fandt han på en grund til at 
besøge min far. Det spillede ingen 
rolle, om det var klokken ti om aftenen 
eller halv fem om morgenen. Far bød 
ham altid velkommen i vores hjem, 



gav ham lidt at spise og kørte ham så 
tilbage til hans bopæl. 
Jeg husker, da han døde, at far læste 
et brev højt, stilet til ,,Min ven, 
biskop Perry", som en sidste tak for 
at have vist en aktiv interesse i hans 
tilværelse, da han var blevet en gam- 
mel mand. Jeg så tårerne rulle ned ad 
fars kinder, mens han læste brevet. 
Jeg tror, det var ved den lejlighed, jeg 
første gang fik forståelse af beløn- 
ningerne for evangelisk tjeneste. 

Til alle de biskop Perry'er der findes i 
denne verden, beder jeg om, at alle 
Herrens mest udsøgte velsignelser 
altid vil vejlede og være hos jer. Må 
disse særlige øjeblikke, fulde af skøn 
belønning for udført tjeneste i vor 
himmelske Faders rige støtte og 
hjælpe jer i jeres store og ædle kaldel- 
ser, beder jeg ydmygt om i Jesu Kristi 
navn. Amen. 



Dette billede blev taget af pioner-fotografen C.R. Savage i 1881. (USHS) 



«*!» 






liiliiii 




95 




Hjælpeforeningssøstre opfordres til 
at ,, erkende vore store muligheder" 
for at „yde hjælp på en sympatisk, 
passende og kærlig måde 



En bøn om hjælp 

SØSTER BARBARA B. SMITH 
Hjælpeforeningens hoved præs i dent 



M. 



.ine kære brødre og søstre, jeg 
har tænkt meget over de råd , Det øver- 
ste Præsidentskab har givet med hen- 
syn til velfærdstjenesten, og jeg har 
fået det indtryk, at gennem disse råd 
har vi alle modtaget en bøn om hjælp. 
Præsident Kimball mindede os til vel- 
færdsmødet under generalkonferen- 
cen i april 1976, om Herrens ord: 
„Hvorfor kalder I mig , Herre, Herre!' 
når I ikke gør, hvad jeg siger?" (Lukas 
6:46) 

Den anden februar i år udtalte præsi- 
dent Marion G. Romney ved et histo- 
risk møde i kirkens generalvelfærd- 
stjeneste-komité: 

„Alle kirkens medlemmer lige fra 
børnehaveklasserne til højpræsternes 
grupper og alle hjælpeforeningens 
søstre, burde være så ligefremme, 
nøjagtige op inspireret undervist, at 
de vil blive motiveret til at iværksætte 
anvendelige velfærdsprincipper og 
procedurer i deres personlige tilværel- 
se og i deres familie- og kirke- 
opgaver." 

Det er ikke til at tage fejl af disse råd. 
De tigger og ber os om at gøre, 
iværksætte og udføre kirkens vel- 
færdsarbejde. Vi har i hjælpeforenin- 
gen påny vurderet den livsvigtige op- 
gave, vi har på dette område. Vi er- 
kender, at kvinderne i kirken har et 
stort ansvar for at hjælpe, at undervi- 
se, at iværksætte og at arbejde i fæl- 
lesskab og harmoni med præste- 
dømmet for denne vigtige sag. 
I et bestemt ward synes en hjælpe- 
foreningspræsidentinde at have for- 



stået disse opgaver. Til et almindeligt 
velfærdstjeneste-komitémøde rappor- 
terede hun, at en ældre enke havde 
svært ved at klare sig, efter at 
hendes mand for nylig var død. Hen- 
des helbred var skrøbeligt, hendes 
ben gav hende vanskeligheder og be- 
grænsede hendes evne til at bevæge 
sig omkring og sørge for sig selv. Hun 
var forståeligt nok meget ensom og 
bekymrede sig også over sin forsømte 
have. Man varen hel del bekymret over 
så dårlig kost hun fik. Wardets hjæl- 
peforen i ngspræsident inde forklarede, 
at man havde givet besøgslærerin- 
derne og to andre søstre til opgave at 
hjælpe hende med at planlæggeog til- 
berede tre daglige vel-afbalancerede 
måltider og at organisere og udføre 
det nødvendige husarbejde, som 
søsteren ville tillade. Hjemmelærerne 
indvilgede i at spørge hende, om hun 
ønskede, at de skulle give hende en 
særlig velsignelse. De sagde også, at 
de ville tage sig af haven og være op- 
mærksom på andre muligheder for at 
hjælpe. 

I løbet af flere uger fik denne søster 
som resultat af velsignelsen og den 
kærlige hjælp påny mod på livet og et 
ønske om at kunne klare sig selv. 
Denne beretning viser, hvordan war- 
dets velfærdstjeneste-komité kan ar- 
bejde i fællesskab for at imødekomme 
wardets medlemmers behov. 
Stavs- og distrikts- hjælpeforenings- 
præsidentskaber hvor som helst bør 
planlægge, hvad de skal undervise 
om, så wards- og grens- præsident- 



skaber i højere grad kan forstå og ud- 
føre deres velfærdspligter effektivt 
og formålstjenligt. Specielt bør de 
undervise i, hvordan en ward-hjælpe- 
foreningspræsidentinde : 

1. hjælper biskoppen med at afgøre 
behov og tilpasse hjælpekilder. 

2. besøger familien og følger-op efter 
anmodning fra biskoppen. 

3. leder anvendelsen af hjælpeforenin- 
gens hjælpekilder for at yde barm- 
hjertighedstjeneste. 

4. instruerer besøgslærerinder i hvor- 
dan de kan assistere. 

5. fortroligholder alle oplysninger om 
hvert enkelt tilfælde og opmuntrer 
andre til at gøre det samme. 

6. bliver bekendt med biskoppens for- 
rådshus eller det, som må købes kom- 
mercielt, og rådfører sig med søsteren 
i det pågældende hus med hensyn til, 
hvad der skal købes, og hvordan man 
bedst kan udnytte hendes resourcer. 

7. bliver bekendt med acceptable 
offentlige hjælpeforanstaltninger og 
gøre effektivt brug af dem. 

8. rådfører sig med sine rådgivere om 
deres velfærdspligter. 

9. samordner alle de velfærdsaktivite- 
ter, der bliver tildelt hjælpeforeningen 
under biskoppens direktion. 

når hjælpeforeni ngspræsident inder 
udfører disse funktioner, vil de opfyl- 
de et af hjælpeforeningens vigtigste 
formål, således som det blev udfor- 
met af profeten Joseph Smith, da han 
sagde, at et af hjælpeforeningens for- 
mål er, at „hjælpe de fattige, de 
bekymrede, enken og den forældre- 



96 



løse, og at udøve alle velgørende for- 
mål." (History of the Church of Jesus 
Christ of Latter-day Saints, 4 : 567) 
Når vi tjener, bør vi leve op til præste- 
dømmets forventning, som udtrykt af 
præsident Harold B. Lee til et vel- 
færdsmøde i 1946: 

,, Jeg kunne tænke mig dette: En kone 
i et hjem, en kvinde, forventes at være 
... en intelligent og inspireret del- 
tager i familiepartnerskabet. Det 
er netop der, vi mener at hjælpefore- 
ningen kommer ind i velfærdspro- 
grammet ... vi forventer, at de vil 
blive indbudt som intelligente del- 
tagere i planlægning af velfærdspart- 
nerskabet for uden en sådan indbydel- 
se og uden denne mulighed vil vi ikke 
få den solidaritet, som vi ellers kunne 
forvente." (Relief Society Magayine, 
dec1946, side 814) 

Præsident Tanner gentog dette part- 
serskabs-princip i juni 1976, da han 
sagde : 

,, Hjælpeforen ingens præsidentskab, 
der fik et særligt ansvar pålagt af 
præsidenten for kirken, da denne 
organisation blev organiseret, bør be- 
tragtes som en partner til Det melkise- 
dekske Præstedømme på nogenlunde 
den samme måde som en hustru ar- 
bejder med sin mand i ledelsen af 
familiens affærer." (Bekendtgørelse 
fra Det øverste Præsidentskab, med- 
delt i Church News, 5. juni 1976, side 
3) 

I velfærdstjenesten bør Det melkise- 
dekske Præstedømme og hjælpefor- 
eningens ledere være eksempler på 
dette partnerskab på stavsbasis ved 
at samordne planer for en passende 
oplæring af wardets ledere, samt på 
wardsbasis i oplæringen af wardets 
velfærdstjeneste-funktiorer, og under 
gennemførelsen af programmet. 
Noget ved dette forhold kan måske 
bedre forstås, hvis jeg fortæller om en 
samtale med en af mine venner. Han 
sagde: „Min kone og jeg har bestemt 
os til at dække forsiden af vores hus 
med natursten. Så jeg så mig omkring 
for at finde et sted, hvor jeg kunne få 
fat på dem. 

Jeg var ved at sætte mig ind i min 
lastvogtn, da min kone råbte efter mig 
og sagde: ,Lad mig tage med. Jeg vil 
gerne hjælpe dig.' 
Da vi kom til det sted, hvor stenene 



fandtes, lå det oppe på toppen af en 
bakke. Jeg gjorde vrøvl: ,Det bli'r et 
forfærdeligt arbejde at få disse sten 
ned.' 

Min kone sagde: ,Jeg vil gå op på ba- 
ken og rulle stenene ned til dig, og så 
skal du blot bære dem hen til vognen. 
Hvordan lyder det'?" 
Han syntes det var en strålende idé 
og sagde: ,,Jeg så hvordan hun klat- 
rede op af bakken og var væk et par 
minutter. Ikke længe efter råbte hun: 
,Her kommer den første sten. Her 
kommer én til.' Så sagde hun: ,Næh, 
hvor er denne sten dog smuk. Jeg 
håber ikke, den er for tung for dig.' 
Jeg sagde: ,Hvad som helst du ruller 
kan jeg bære.' 

Så sagde hun: ,Se engang på denne 
sten. Den har virkelig karakter. Her 
kommer den jeg bedst kan li'" 
Han sagde: ,,Hun fik mig virkelig til 
at vente i spænding på hver enkelt 
sten." Og så sagde han : ,,l dette fore- 
tagende, som i så mange andre af 
vore fælles projekter, havde hun givet 
mig ikke blot den hjælp, jeg behøvede, 
men også et perspektiv, som mænd 
ofte savner." 

Jeg ville gerne opleve, at alle søstre, 
og især hjælpeforeningspræsidentin- 
derne, ville virke som præstedømmets 



medhjælpere i udførelsen af velfærds- 
arbejdet. Jeg opfordrer hjælpefore- 
ningsledere overalt til at acceptere 
den bøn om hjælp, som kommer fra 
vores inspirerede profeter, om at ud- 
føre og gennemføre vore tildelte vel- 
færdsopgaver. Må vi arbejde sammen 
som kammerater med præstedømmet, 
idet vi husker princippet for partner- 
skab; må vi effektivt undervise i vel- 
færdstjenestens grundprincipper og 
gennemføre dem med en større for- 
ståelse for dette værk, især som det 
forholder sig til barmhjertighedstje- 
nesten. For som præsident Marion G. 
Romney engang sagde : 
„Effektiv administration af hjælp til 
den fattige er en kunst, og det er en 
kunst, som enhver opofrende hjælpe- 
foreningsmedarbejdervil søge at gøre 
sig fuldkommen i." (Relief Society 
Magazine, feb. 1961, side 77) 
Jeg beder at enhver hjælpeforenings- 
medarbejder og leder vil erkende vores 
store muligheder og vores forpligtelse 
til at yde hjælp til dem, der i nød, på 
en sympatisk, passende og kærlig 
måde — ja, i Jesu Kristi ånd, da han 
sagde: „Derpå skal alle kende, at I er 
mine disciple, om I har indbyrdes 
kærlighed." (Joh. 13:35) 
I Jesu Kristi navn. Amen. 




97 



Genoprettelsen af indvielses- og for- 
valtningsloven er det mål, hvor vi 
arbejder henimod dette storslåede 
velfærdsprogram i kirken 



Formålet med kirkens 
ve Ifærdstj eneste 

PRÆSIDENT MARION G. ROMNEY 
Andenrådgiver i Det øverste 
Præsidentskab 




M 



ine elskede brødre og søstre, jeg 
be'r jer tilslutte jer mig i en bøn om, 
at Herren vil være med os og inspi- 
rere os, mens jeg taler til jer. Jeg er 
dybt bevæget over de taler, som er 
blevet holdt her til morgen, og jeg 
båber, at mine bemærkninger vil være 
i harmoni med dem. Jeg håber, at en- 
hver af jer biskopper og grenspræsi- 
denter har en tydelig fornemmelse af 
de mange hjælpekilder, der er til 
rådighed for jer i administreringen af 
kirkens velfærdstjeneste. Jeg opford- 
rer jer til aktivt at bruge disse mange 
hjælpekilder. Jeg håber, at vi alle 
forstår, hvordan vores indvielse til 
Herren — hvad enten det er vor tid, 
vort arbejde eller penge — tilsammen 
kan afhjælpe lidelse, samtidig med at 
det helliggør både giveren og mod- 
tageren. Jeg har været glad for at 
høre forklaringen på den rolle biskop- 
pens forrådshus spiller, og hvordan 
produktionsprojekter tjener til at fylde 
det. 

Da vi indtil nu under dette møde har 
koncentreret os om, hvordan vi bør 
administrere på Herrens egen måde, 
vil jeg koncentrere mig om, hvorfor 
vi er engageret i dette storslåede pro- 
gram. Næsten lige fra begyndelsen 
af min tjenestetid i kirkens velfærds- 
program, har jeg været af den over- 
bevisning, at hvad vi gør i dette vel- 
færdsarbejde er en forløber for genop- 
rettelsen af invielses- og forvaltnings- 
loven, som er påkrævet for at have den 
forenede orden. Hvis vi altid kunne 
erindre os det mål, vi arbejder hen 



imod, ville vi aldrig glemme grund- 
laget for dette storslåede værk. Det 
vi er ved nu, er ikke noget nyt. Det er 
ligeså gammelt som evangeliet selv. 
Når som helst Herren har haft et folk, 
som ville acceptere og efterleve evan- 
geliet, har han oprettet den forenede 
orden. Han oprettede den blandt 
Enoks folk, om hvem optegnelserne 
siger: 

,,Og Herren velsignede landet, og de 
blev velsignet på bjergene og på de 
høje steder og havde fremgang . 
Og Herren kaldte sit folk ZION, fordi 
de var af ét hjerte og ét sind og levede 
i retfærdighed, og der fandtes ingen 
fattige blandt dem." (Moses 7:17-18) 
Hvis vi vil gøre det, som Herren har 
bedt os gøre, vil også vi fortsat være 
velsignet og vokse i retskaffenhed. 
I den åbenbaring, som profeten kaldte 
,, Kirkens lov" (L.&P. — overskriften til 
kapitel 42), sagde Herren : 
,,Og se, du skal komme de fattige i 
hu og indvie en del af din formue til 
deres underhold, det, du har at give 
dem . . . 

Og hvad I således skænker de fattige 
af jeres midler, det gør I mod mig, 
og det skal lægges frem for min kir- 
kes biskop og hans rådgivere . . . 
Og det skal ske, at når det er blevet 
fremlagt for min kirkes biskop, . . . 
skal (han) opbevare det for fra tid til 
anden at hjælpe dem, som er i trang, 
at enhver, der er i trang kan blive til- 
strækkeligt forsynet og få, hvad han 
behøver. 
Derfor skal overskudet opbevares i mit 



forrådshus for dermed at hjælpe de 
fattige og trængende." (L.&P. 42:30- 
34) 

Og dette gør jeg, ,, sagde Herren, „for 
mit folks frelse." (L.&P. 42:36, frem- 
hævelse tilføjet) 

I den åbenbaring, som profeten kaldte 
„Kirkens lov", åbenbarede Herren 
grundlaget for den forenede orden, 
der var hans program for fjernelsen 
af skævheden blandt menneskene. 
Den er baseret på den underliggende 
opfattelse, at jorden og alt derpå til- 
hører Herren, og at menneskene som 
forvaltere, skal stå ham til regnskab 
for deres jordiske besiddelser. 
„Jeg, Herren, udspændte himlene og 
byggede jorden ... og alle ting deri 
er mine. 

Og det er min hensigt at sørge for 
mine hellige; thi alle ting er mine. 
Dog skal det ske på min egen måde." 
(L.&P. 104:14-16) 

På hans måde, der omfatter to kardi- 
nalprincipper: (1) indvielse og (2) for- 
valtning. 

For at være med i den forenede orden 
måtte man indvi alle sine ejendele til 
kriken gennem en „pagt og en hand- 
ling, som (ikke kunne) brydes". Det vil 
sige, at man fuldstændigt skilte sig 
af med al sin ejendom ved at over- 
drage den til kirken. 
Når man havde gjort det, ville den på- 
gældende fra kirken få overdraget for- 
valtningen af noget tilsvarende. Denne 
forvaltning kunne være mere eller 
mindre end det oprindelige offer, og 
formålet var at gøre „hver mand lige 



98 



i forhold til sin familie, efter omstæn- 
digheder, trang og fornødenheder." 
(L.&P.51:3) 

Denne fremgangsmåde bevarede det 
enkelt menneskes ret til privatejen- 
dom og til at styre sin andel. Ja, sy- 
stemets fundamentale princip var den 
private ejendomsret. Enhver ejede sin 
del eller arv eller forvaltning og havde 
absolut ejendomsret, som han efter 
eget ønske kunne afhænde, beholde 
og drive, eller på anden måde be- 
handle som sin egen. Kirken ejede 
ikke al ejendom, og livet under den 
forenede orden var ikke et kollektiv, 
som profeten Joseph selv gav udtryk 
for. 

Hensigten var imidlertid at den enkel- 
te kunne drive sin ejendom på en så- 
dan måde, at han kunne klare leve- 
omkostningerne for sig selv og dem, 
der var afhængige af ham. Så længe 
han var med i den forenede orden ind- 
viede han det overskud, han produ- 
cerede, ud over hans egen families 
behov og ønsker, til kirken. Oversku- 
det gik ind i et forrådshus, hvorfra 
forvaltnings-ret blev givet til andre og 
de fattiges behov blev tilgodeset. 
Disse guddommelige principper er 
ganske enkle og let forståelige. Imid- 
lertid er der mange andre principper 
og livsopfattelser, der må råde, for at 
dette ideal kan realiseres. Først og 
fremmest disse: 

1 . Tro på Gud og anerkendelse af ham 
som jordens Herre og stifteren af den 
forenede orden. Gennem den søger vi 
retskaffenhed og åndelig udvikling. 
„Thi," erklærede Herren ,,om I ikke er 
lige i jordiske ting, kan I ikke være 
lige i at opnå de himmelske ting; 

Thi om I vil, „vedblev han, ,,at jeg skal 
give jer en plads i den celestiale ver- 
den, må I berede jer ved at gøre det, 
jeg har befalet jer og fordret af jer . . . 
at I må nå den krone, der er beredt 
jer og komme til at herske over mange 
riger, siger Gud Herren, den Hellige i 
Zion." (L.&P. 78:6-7, 15. Fremhævel- 
se tilføjet) 

2. Den forenede orden gennemføres 
ved menneskers egen fri vilje, gennem 
hvilken de indvieral deres ejendom til 
Guds kirke. Ingen tvang af nogen art 
benyttes nogensinde. 

3. Med hensyn til ejendom og i har- 
moni med kirkens tro, sådan som den 



er fremsat i Lære og Pagter: „kan in- 
gen regering eksistere i fred, med- 
mindre sådanne love affattes og hol- 
des ukrænkede, som sikrer hver men- 
neske udøvelse af fuld samvittigs- 
hedsfrihed (og) ejendomsret." (L.&P. 
134:2) Den forenede orden virker efter 
princippet om privat ejendomsret og 
individuel styrelse. Således bevarede 
den forenede orden, både med hensyn 
til ejendomsret og styrelse af ejen- 
dom, menneskenes gudgivne handle- 
frihed. På den måde holder Gud en- 
hver forvalter ansvarlig for sin egen 
indsats og produktivitet. Ja, han 
sagde: 

„Thi det er nødvendigt at jeg, Herren, 
gør enhver ansvarlig, som er forvalter 
over de jordiske goder, jeg har skabt 
og beredt for mine skabninger." (L.& 
P. 104:13) 

I kan heraf se sandheden i præsident 
Clarks udtalelse da han sagde : 
„Den forenede orden har aldrig været 
og vil heller aldrig blive noget kollek- 
tiv, der for såvidt er underlagt Herren. 
Den forenede orden var hverken et kol- 
lektiv eller kommunistisk. Det var helt 
og aldeles den enkelte, der indviede 
det overskud, som han ikke havde 
brug for, til gavn for kirkens fattige." 
(J. Reuben Clark jr., The United Order 
and Law of Consecration As Set Out 
in the Revelations of the Lord. Et 
hæfte med artikler, genoptrykt fra 
Deseret News 1942, siderne 26-270) 

4. Den forenede orden er upolitisk. 
Den er derfor helt forskellig fra de 
mange former for socialisme, hvilke er 
politiske både i teori og praksis. Poli- 
tiske retninger er udsat for og gen- 
nemsyret af korruption, der er en 
plage og som i den sidste ende kan 
virke ødelæggende for enhver poli- 
tisk regering som søger at indskrænke 
menneskens handlefrihed. 

5. Det er nødvendigt at folket er ret- 
skaffent for at kunne have den for- 
enede orden. 

6. Den forenede orden ophøjer den fat- 
tige og ydmyger den rige. Under den 
forenede orden tilfredsstilles begge. 
De fattige udfries af fattigdommes yd- 
mygende begrænsninger, sættes i 
stand til som frie mænd at nå deres 
højeste muligheder, både timeligt og 
åndeligt. De rige lærer den kærlighed 
til deres medmennesker, som af Mor- 



mon blev karakteriseret som „Kristi 
rene kærlighed, idet de ofrer noget og 
skiller sig af med deres overskud til 
fordel for de fattige, ikke tvungent 
men frivilligt som et udslag af deres 
handlefrihed. På den måde kvalificerer 
de sig til at „blive Guds sønner". 
(Moroni7:48) 

Med disse opfattelser i tankerne er vi 
bedre beredt til at forstå, hvordan vo- 
res nuværende velfærdstjeneste-ind- 
sats forholder sig til den forenede 
orden og det fulde ideal for Zion, som 
Herren har i sinde at frembringe. Da 
folket ikke dengang fuldtud var i stand, 
til at efterleve den forenede orden, 
suspenderede Herren den, fordi, som 
han sagde: 

„De har ikke lært at være lydige mod 
det, som jeg forlangte af dem, men er 
fulde af al slags ondt, giver ikke de 
fattige og lidende af deres midler, 
som det sømmer sig for hellige. 
De er ikke forenede efter den forening, 
som Det celestiale Riges lov fordrer. 
Og Zion kan ikke blive opbygget uden 
efter de grundsætninger, som udgør 
Det celestiale Riges lov, ellers kan jeg 
ikke tage hende til mig." (L.&P. 105: 
3-5) 

Han antydede endvidere, at : 
„Derfor er det nødvendigt, pågrund af 
mit folks overtrædelse, at mine æld- 
ster venter en liden tid med at forløse 
Zion — 

så de selv kan blive bedre forberedt 
og mit folk mere fuldkomment under- 
vist, samle erfaring og mere fuldkom- 
ment forstå deres pligter og vide, hvad 
jeg fordreraf dem." (L.&P. 105:9-10) 
Den fulde indførelse af den forenede 
orden kan i henhold til åbenbaring 
først ske, når Zion er forløst. (Se 
L.&P. 105:34) I mellemtiden — mens 
vi bliver mere fuldkomment undervist 
og får erfaring — bør vi strengt elfter- 
leve principperne for den forenede or- 
den, såvidt som de er indbefattet i de 
nuværende kirkekrav som f.eks. tien- 
de, fasteoffer, velfærdsprojekter, for- 
rådshuse samt andre principper og an- 
den praksis. Gennem disse program- 
mer bør vi hver især danne grundlag 
for den forenede orden i vor egen til- 
værelse. 

Tiendeloven giver os for eksempel en 
storartet mulighed for at indføre prin- 
cippet om indvielse og forvaltning. Da 



99 



loven blev indstiftet, fire år efter at 
forsøget med den forenede orden var 
blevet suspenderet, krævede Herren 
at folket skulle give ,,al deres overflø- 
dige ejendom ... i hænderne på min 
kirkes biskop." (L.&P. 119:1, 4!9 Den- 
ne lov, der stadig er i kraft, inde- 
holder, i det mindste til en vis grad, 
princippet fra den forenede orden om 
forvaltning. Herved ejer og admini- 
strerer ethvert menneske selv de ting, 
han anvender til at dække behovet for 
sig selv og sin familie. For igen at 
bruge præsident Clarks udtryk : 
,,l stedet for de rester og det over- 
skud, der blev samlet og oplagret un- 
der den forenede orden, har vi i dag 
vore fasteofre, vore velfærdsbidrag og 
tiende, som altsammen kan benyttes 
til varetagelse af de fattiges behov, 
såvel som til kirkens aktiviteter og 
forretninger . . . 

Ydermere havde vi under den forenede 
orden et biskoppernes forrådshus, til 
det indsamlede, som brugtes til at 
forsyne de fattige efter behov og 
ønsker. Vi har i dag et biskoppernes 
varehus under velfærdsplanen, der 
benyttes med samme formål. 
Vi har nu under verlfærdsplanen over 
hele kirken . . . projekter . . . dyrket 
(eller drevet) til gavn for de fattige . . . 
Således . . . har vi på mange af de 
vigtige områder i velfærdsplanen . . . 
det væsentligste af den forenede or- 



den." (Conference Report, okt 1942, 
siderne 57-58) 

Det er således klart, at når princip- 
perne fortiende og fasten retteligt ef- 
terleves, og velfærdsplanen bliver 
fuldt udbygget og helt fungerer, ,,vil 
vi ikke være så langt fra at efterleve 
de store grundprincipper i den for- 
enede orden." (Samme side 57) Den 
eneste begrænsning for dig og for mig 
ligger indeni os selv. 
Og nu, i tråd med disse bemærknin- 
ger, er det jeg be'r om, disse tre ting : 
1. At Herren vil fremskynde vores for- 
ståelse af pagten om indvielse hvilken 
alle vi , der har modtaget vore begavel- 
ser, har indgået. Præsident Kimball 
har i en artikel, der blev offentliggjort i 
Ensign, juni 1976, opfordret os til at 
gennemgå, hvad vort overskud eller 
vor rest kunne være: 
,, Mange mennesker bruger det meste 
af deres tid med at arbejde for at 
opnå en status, som de bilder sig ind 
er nødvendig. Den omfatter bla.a. til- 
strækkeligt med penge, pantebreve, 
aktier, investeringer, ejendomme, kre- 
ditkort, møbler, biler og deslige for at 
sikre sig her på jorden, gennem, håber 
man, et langt og lykkeligt liv. Glemt 
er den kendsgerning, at vores opgave 
er at bruge disse mange midler i vore 
familier og kvorummer til at opbygge 
Guds rige — at fremme missionær- 
arbejdet og det genealogiske og tem- 



pel arbejde; at opdrage vore børn som 
ydedygtige tjenere for Herren; at vel- 
signe andre på enhver måde, så også 
de må bære frugt. I stedet uddeler 
vi disse velsignelser efter vore egne 
ønsker, og som Mormon sagde: 
,, smykker (os) med det, som ikke har 
noget liv, og lader dog de hungrige, 
nødlidende, nøgne og syge og bekym- 
rede gå forbi (os) uden at skænke dem 
nogen tanke." (Mormon 8:39) 

,,Som Herren har sagt i vor tid: ,De 
søger ikke Herren for at indføre hans 
retfærdighed, men enhver vandrer på 
sin egen vej og efter sin egen guds 
billede, hvis billede er i verdens lig- 
nelse, og hvis væsen er en afguds 
væsen, som bliver gammelt og skal 
forgå i Babylon, ja, Babylon den 
store, der skal falde.' (L.&P. 1:16, 
fremhævelse tilføjet)" {Ensign, juni 
1976, siderne 4-5) 

2. At vi vil læse og studere dette 
mødes 'taler omhyggeligt og indføre 
principperne i henhold til Åndens 
diktat og hver enkelt fase af velfærds- 
arbejdet, og især oprettelsen af Her- 
rens forrådshuse. 

3. At vi ved trofast efterlevelse af prin- 
cipperne om tiende, faste og vel- 
færdsprogrammet, vil berede os til at 
forløse Zion, så vi til sidst kan leve 
den forenede orden, er min bøn, i vor 
Herre, Jesu Kristi navn. Amen. 




100 



EDDIE KARNIL 
PÅ BESØG I AMERIKA 

Den 21. juni rejste Eddie Karnil til Salt 
Lake City for at optræde efter invitation 
af professor i teater ved BYU Harold I. 
Hansen, der er kaldet af Det øverste Præ- 
sidentskab og har skabt og iscenesat "The 
Cumorah Hill Pageant" gennem 40 år. 
Han og hans hustru Betty modtog Eddie i 
lufthavnen og kørte direkte til Provo, 
hvor han var gæst i Harold Hansens hjem. 







Eddie og Ida Karnil sammen med professor Ha- 
rald I. Hansen og Betty Hansen. 

Eddie Karnil fortæller i sit rejsebrev: 
"Det, der imponerede mig allermest, var 
teatret på BYU i Provo (kun 60.000 ind- 
byggere). Selve universitetet har ca. 
25.000 studerende og er så stort, at Oden- 
se universitet kan ligge i det ene hjørne. 
Der er ikke 2 bygninger, der erens, og 
hver bygning er omkranset af store have- 
anlæg, og nogle med springvand og skulp- 
turer. Overordentlig smuk arkitektur. 
Selve teatret har sin egen store bygning 
med 4 store teatre i samme bygning med 
en hall i midten. Det ene teater med plads 
til ca. 600 tilskuere, hvor jeg optrådte, 
havde en drejescene samt en sceneåbning 
dobbelt så stor som Det kgl.'s Ny Scene. 
Det andet teater havde en endnu større 
scene plus hydraulisk orkestergrav. Dette 
teater havde plads til 1 .500 tilskuere. Beg- 
ge med snoret loft. 

Under hallens gulv var der 2 eksperimen- 
talscener med plads til 200 tilskuere i 
hver, også med snoreloft. Alle 4 teatre 
var konstruerede således, at ingen tilskuer 
skyggede for den bagvedsiddende, og alle 
kunne se, og alle 4 scener er i fuld aktivi- 
tet hele året. Om sommeren dog kun del- 
vis. 

Deres skræddersal havde over 10.000 ko- 
stumer (og teatret er kun ca. 10 år gam- 
melt). Desuden var der enorm plads til 
alle deres værksteder. Ethvert professio- 
nelt ensemble ville juble over disse for- 
hold og faciliteter. 

Teatret har ca. 200 studerende hvert år, 
og hver gang der skal produceres en fore- 



stilling afholdes der optagelsesprøve til 
alle roller. 

HFAC (Harris Fine Art Center), som er 
navnet på bygningen med alle teatrene, 
har i det hele 4000 studerende. 
Yderligere har universitetet også sin egen 
TV -station og radiostation med studier og 
O.B.vogn og hvad dertil hører. 
De studerende har også deres eget TV- og 
radiostudie med stort operatørrum til at 
eksperimentere med. Til de musikstude- 
rende var der bl.a. 180 flygler fordelt i 
180 værelser, der alle selvfølgelig var lyd- 
tætte. Kendte skuespillere har optrådt 
der. For eksempel var Jack Lemmon og 
Walther Matthau der som gæster på tea- 
tret ca. 1 måned før jeg kom". 

Eddie optrådte to gange på BYU, én gang 
i Edgemont Stake i Provo og endelig én 
gang i Newport Beach Stake i California 
for ialt 2000 tilskuere. Eddies program 
var et one-man-show på engelsk og i over 
1 1/2 år var programmet under instude- 
ring og det så sådan ud: 

H.C.Andersen: "I Danmark er jeg født" 
"Toppen og bolden" 
"Det er ganske vist" 
Kaj Munk: "Den blå anemone" 

(uddrag af "En Idealist") 
Shakespeare: "Hamlets tale til skue- 
spillerne" 

"Malvolio" i brevscenen 
fra "Helligtrekongersaf- 
ten" 
Edmont "Næsemonologen fra 

Rostand: "Cyrano de Bergerac" 

Piet Hein: "Grooks" 

Joseph Smith's "Første Åbenbaring fra 

"Den kostelige perle" 
Hele programmet kædet sammen med 
forklarende mellemtekster af 1 1/2 ti- 
mes varighed. 

Publikum var meget begejstrede, de var 
forundrede over skuespillerens gode en- 
gelsk og han siger at i vore dage med de 
mange gode TV -transmissioner har man 
lettere ved at fange sprogtonen og det har 
nok gjort sit til, at Eddies besøg blev en 
succes. Tilskuerne var meget spontane i 
deres reaktioner og gav ham efter showet 
stående ovationer som en sjælden påskøn- 
nelse for en god præstation. 
Og Eddie fortsætter med at fortælle: 
"Den største glæde jeg havde i den anled- 
ning, var i Californien, hvor en ung pige 
på en 16-18 år kom hen til mig efter 
showet. Hun var meget rørt, og det tog 
hende nogle minutter at tage sig sammen, 
og så fortalte hun mig, at hun havde haft 
en veninde med, og denne veninde ville 
nu lade sig døbe, og det var selvfølgelig 
den sidste del af programmet, der især 
havde rørt hende. Missionærerne udtrykte 
ønske om en båndoptagelse af Joseph 
Smith-afdelingen, hvilket jeg så lavede, og 
den ville blive brugt af missionærerne i 
deres præsentation til undersøgere, når 



den er blevet godkendt af Det første Præ- 
sidentskab. 

Den 12. juli ankom min hustru. Vi havde 
en stor oplevelse, da vi overværede Ta- 
bernakelkoret søndag den 17. juli. Efter 
transmissionen gik vi tilbage til koret, da 
de begyndte at øve igen, og een af kor- 
medlemmerne, som havde set mig op- 
træde, inviterede os op på podiet i Taber- 
naklet, hvor vi blev introduceret til diri- 
genten og koret, fik overrakt mikrofonen, 
og skulle tale til hele koret. En munter og 
skøn oplevelse". 

J.L. 



Til Templet for første gang ! 

Kjeld og jeg har nu været medlemmer af 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i 
2 år, og i juli måned 1977 rejste vi til 
templet for første gang for at blive viet til 
hinanden og få vore 3 børn Julie, Karina 
og Inga beseglet til os. Vi var blevet godt 
informeret i forvejen om de ting, der skul- 
le foregå i templet, men der er jo mange 
ting, som der ikke kan oplyses om, så vi 
var både spændte og forventningsfulde, 
da vi stod udenfor templet tirsdag morgen 
kl. 7 og ventede på at blive lukket ind. 
Vi kan kun sige, at vores tempelophold 
gav os nogle vidunderlige oplevelser. Det 
mest gribende var at blive viet til hinan- 
den for tid og evighed. Tempelpræsiden- 
ten Luchin talte til os på dansk, og vi føl- 
te os fyldt med kærlighed og tillid til hin- 
anden, og det gjorde os meget lykkelige. 
Det var også en smuk oplevelse, da Inge, 
Karina og Julie blev beseglet til os. Vi ved 
at dette er Guds hus, og hans Ånd er 
til stede her. Innmo Luchin er en dejlig 
tempelpræsident, som kun ønsker det 
bedste for os, og derfor forlanger han ær- 
bødighed og orden, når vi færdes i Her- 
rens Hus. Hver morgen inden tempelarbej- 
det talte tempelpræsidenten til os. Han 
gav os i en klar, rolig og myndig tone 
netop de belæringer, som vi føler vi har 
mest brug for i vor hverdag. 
Bag Luchins alvorlige ydre mærker man 
hans store kærlighed til os alle og selv om 
mange af de belæringer, vi får er noget, vi 
ofte har hørt fortalt hjemme i kirken på 
Maglegårdsalle, så får man her i templet 
pludselig en forståelse for, hvad det er, vi 
skal ændre i vores daglige tilværelse, for 
at blive bedre mennesker. 
Vi forstod, at hver eneste af os har fået en 
betydningsfuld plads her på jorden, som 
vor himmelske Fader har givet os, fordi 
han elsker os og kun vil os det bedste. 
Tempelopholdet har også givet os en 
bedre forståelse af, hvorfor vi er skabt 
som mand og kvinde. Der er forskel på os 
både fysisk og psykisk, og derfor har Vor- 
herre tildelt os forskellige opgaver, som vi 



101 



skal tage vare på. Men manden er intet 
uden kvinden, og kvinden er intet uden 
manden. Derfor glæder vi os over de op- 
gaver, vi har fået tildelt og støtter og styr- 
ker hinanden. 

Turen til Schweiz bevirkede også, at vi 
lærte vore søskende bedre at kende, og 
det er pragtfuldt at mærke den hjælpsom- 
hed og det sammenhold der opstår, når 
søskende fra Jesu Kristi Kirke er samlet. 
I templet får vi lov at gøre arbejde for 
vore afdøde slægtninge, og man gribes af 
en ejendommelig og højtidelig følelse, når 
man udfører dette arbejde. Men vi lærer 
meget i templet som kun kan læres her, 
derfor vil vi igen og igen vende tilbage 
til dette dejlige sted sammen med vore 
vidunderlige Gudgivne søskende, og glæde 
os over det arbejde vi kan udføre her, og 
den visdom vi kan bringe med os hjem. 

Kjeld og Britta Wernet Rasmussen 



JEG HAR LÆST: 

Udviklingslæren — videnskab eller tro ? 

af Odd Sæbo, udgivet på Danske Luther- 
ske forlag, 1977. Kr. 40,00. 

Det kan ofte være vanskeligt at skelne 
mellem sandhed og vildfarelse i forbin- 
delse med udviklingslæren. Det meste af 
den litteratur der findes, det meste af det 
de lærer i vore skoler forherliger læren 
om udvikling og på det nærmeste latter- 
liggør tanken om en skabelse. De bøger, 
der fortæller om jordens tilblivelse, 
menneskets udvikling osv. er talløse, der- 
for er det befriende at få fat i en bog, der 
med skabelsesidéen (den af Gud åbenba- 
rede forklaring på hvordan jorden - og vi 
blev skabt) som baggrund rammer en stor 
tyk pæl gennem mange af udviklingslæ- 
rens teorier og påstande. 
I bogens forord siger forfatteren: "Gen- 
nem flere generationer er udviklingslæren 
blevet fremstillet i vore skoler — fra real- 
skoletrinet op til universitetet — som for- 
klaringen på, hvordan livet har udfoldet 
sig på jorden". . . . 

"Så ensidig og så stærk har påvirkningen 
været, at meget få, selv blandt de højere 
uddannede, er i stand til at nævne noget 
alvorligt argument mod udviklingslæren. 
Og den, der drister sig til at give udtryk 
for en forsigtig tvivl, møder i bedste fald 
et medlidende smil fra lærenstilhængere". 
Jeg kan kun anbefale bogen på det var- 
meste. Undvær noget andet og køb den, 
læs den og understreg. (Det var sådan en 
bog jeg havde ønsket at skrive). 
Od Sæbo siger på side 38: 
"I dag er situationen den, at "livstræet", 
der gennem generationer har bredt sig i 
lærebøger og på plancher som en demon- 



stration af slægtskabet mellem alt levende, 
er en bristet illusion. Det er aldrig blevet 
bevist, at der har eksisteret andre steder 
end på papiret. Det er forståeligt, at 
'nogle få palæontologer klamrer sig til 
den tanke, at disse tomrum vil blive ud- 
fyldt ved videre samling af materiale . . . 
men de fleste regner med, at de skel, der 
iagttages, er virkelige, og de har prøvet at 
finde en forklaring' ". 
("Livstræet" er den kendte planche over 
f.eks. dyrenes nedstamning). En god ting 
ved bogen er de mange citater og henvis- 
ninger ligesom argumenterne mange ste- 
der er af helt ny dato. Det er ikke noget 
fra forrige århundrede. Det er også vodt 
at vide, at der i dag er videnskabsmænd, 
som arbejder alvorligt udfra skabelses- 
tanken. 

Vi sidste dages hellige ved, at Gud skabte 
denne jord i en bestemt hensigt, og vi be- 
høver måske ikke mere. Vort vidnesbyrd 
derom er stærkt nok, men når vi over for 
andre skal forklare vor tro og hjælpe dem 
til at indse deres vildfarelse er det godt at 
have saglige forklaringer i baghånden. 
"Dette dogme om evolutionen har de 
førende videnskabsmænd på området 
valgt, fordi de af livssyns-grunde ikke 
kunne godtage troen på en Skaber". 
(Side 183). 

Et af udviklingslærens vægtigste argumen- 
ter har altid været mutationer som for- 
klaring på en udvikling. Herom siger 
Sæbo: 

"Siden mutanterne er mindre livsduelige 
end de naturlige komponenter i en arts- 
population, kan de ikke være grundlaget 
for nogen evolution. Det er derfor absolut 
muligt at bygge nogen nuværende evolu- 
tion på mutationer eller rekombinatio- 
ner". (Side 111). 

Lad mig slutte med et citat af en dr. Ro- 
bert E. O. Clark: "Evolutionslæren er en 
slags dogme, som dens præster ikke tror 
på mere, men som de vedligeholder for 
deres menighed". (Side 170). 

J.L. 



NYE GENERALAUTORITETER 

NYHEDER FRA KIRKEN 

ÆLDSTE G. HOMER DURHAM 
fra de halvfjerds' første kvorum. 

Det var første gang, at alle de hellige på 
de britiske øer var blevet inviteret til en 
stor konference, og i juni 1935 var hund- 
reder af hellige fra England, Scotland, 
Wales og Nordirland forsamlet i byen Kid- 
derminster, lige syd for Birmingham, til 
en GUF-konference. Det havde taget må- 
neder at planlægge konferencen. Og bag 



projektet, fra den første drøm om en så- 
dan konference til den sidste detalje ved 
dens udformning, var ældste G. Homer 
Durham, en missionær, der gjorde tjeneste 
som præsident for unge mænds GUF i 
den britiske mission. 

Han havde rejst overalt i missionen og 
havde gjort de hellige begejstret for pro- 
jektet. Så havde andre missionærer gen- 
nemtravet hele byen Kidderminster — 
ikke efter undersøgere, men efter værel- 
ser og kost til konferencedeltagerne ! 
Og tre-dages-konferencen blev en succes, 
særlig fordi det var første gang, at de bri- 
tiske hellige havde været i stand til at 
samles på ét sted og føle hinandens 
styrke. 

Det var under depressionen, og de 7 shil- 
lings og sixpence for hver nats husly kos- 
tede dyrt — men det var det værd, da de 
hellige samledes i mødesalen og sang: 
"Lad Zion i sin skønhed rejse sig". Æld- 
ste Durham genfortæller historien med 
tårer i øjnene: "Jeg tror, det var første 
gang, de havde hørt alle de stemmer. Det 
var, som om taget løftede sig. En stor op- 
levelse, hvor man følte vidnesbyrdene fra 
så mange andre sammen med sit eget". 
Hans mission var det grundlag, på hvilket 
resten af hans liv blev bygget. Under en 
togrejse med missionspræsidenten for den 
europæiske mission, sagde apostlen: "De 
burde tage doktorgraden". 
"Men præsident Merrill, tror De virkelig, 
jeg er kvalificeret til det ?" 
Ældste Merrill svarede: "Det er der ikke 
tvivl om". 

Det var der virkelig ikke tvivl om. Siden 
den samtale fik ældste Durham ikke blot 
doktorgraden, men blev også rektor for 
Arizonas Statsuniversitet efter år med tje- 
neste i undervisning og administration 
(indbefattet tjeneste som akademisk vice- 
præsident ved Utahs universitet). Fra 
1969 til 1976 gjorde han tjeneste som 
første kommissionær og udøvende em- 
bedsmand for Utahs højere uddannelse. 
Ældste Durham blev født den 4. februar 
1911 i Parowan, Utah, men voksede op i 
Salt Lake City, hvor han far, George Hen- 
ry Durham, kom til at undervise efter fem 
år i New England Konservatoriet i Boston, 
Massachusetts. Hele Durham-familien var 
musikalsk, og skønt ældste Durham havde 
en karriere udenfor musikkens verden, 
hjalp han med at forsørge sig selv i sine 
studenterår ved at spille trompet og sene- 
re klaver i små danseorkestre. Han brugte 
også sine musikalske færdigheder under 
sin mission. 

Hans mission satte ikke blot hans lange 
karriere i kirken og undervisningssyste- 
met i gang, men det var også begyndelsen 
til, hvad han betragtede som den vigtig- 
ste del af sit liv, for der mødte han Leah 
Eudora Widtsoe, yngste datter af ældste 
John A. Widtsoe fra De tolvs Råd, og som 
dengang var præsident for den europæi- 



102 



ske mission. De korresponderede, efter at 
ældste Widtsoe vendte tilbage til Utah, 
og mindre end et år efter, at ældste 
Durham vendte hjem fra sin mission, blev 
det unge par gift. De er forældre til to 
døtre og en søn, og har nu 18 børnebørn. 
Ældste Durham har længe været kendt i 
kirken for sine mere end 20 års spalter i 
Improvement Era og for sine udmærkede 
samlinger af, hvad kirkens præsidenter 
John Taylor, Wilford Woodruff, Herber 
J. Grant og David O. McKay har skrevet 
og talt. Han har også gjort tjeneste i høj- 
rådet i Emigration Maricopa, Tempe og 
Bonneville stavene, været præsident for 
Salt Lake Central Stav, virket i søndags- 
skolens hovedbestyrelse og som regional- 
repræsentant for De tolv: 
Efter et liv med undervisning, opfordrer 
ældste Durham indtrængende unge sidste 
dages hellige til at "få så megen uddannel- 
se, som I har tåd til — og kan få gavn af". 
Verden har ikke behov for "evigheds- 
studenter" men for arbejdere, og tiden 
må komme, da de studerende forlader 
akademiet og begynder at virke. 
"Den gavn, som den enkelte får af uddan- 
nelse, kan ikke diskuteres, og den gavn, 
den giver samfundet er enorm. Vi behøver 
uddannede folk, som kan tænke ærligt og 
gøre verdens og kirkens arbejde. Om dette 
kræver en hel uddannelse eller kun lidt af- 
hænger af den enkeltes behov og den ret- 
ning, han går i. Men en af denne kirkes 
store fortjenester er dens støtte til uddan- 
nelse". 



ÆLDSTE JAMES M. PARAMORE 
fra de halvfjerds' første kvorum 

"Virkelig glæde er at forpligte sig fuld- 
stændigt til evangeliet", siger ældste 
James M. Paramore og citerer et af sine 
yndlingsskriftsteder: 'Menneskene burde 
virke med iver for en god sag og gøre 
mange ting af egen fri vilje og udøve me- 
gen retfærdighed. Thi kraften dertil har 
de i sig . . . " (L&P 58:27-28, kursiv tilfø- 
jet). 

'Jeg har set folk vende sig om på gaden 
for at se på missionærer, som havde 
denne fuldstændige form for forpligtelse 
— de kunne mærke det på dem. Præsi- 
dent Kimball har udført mange livs arbej- 
de, fordi han har forpligtet sig fuldstæn- 
digt". 

Og han bærer vidnesbyrd fra sit eget liv 
om glæden ved at forpligte sig. "Jeg er 
blevet velsignet til at acceptere og forstå, 
at hver kaldelse kræver fuldstændig for- 
pligtelse. Jeg tror, det er en gave fra Ån- 
den, en gave, som enhver der er villig til 
at betale prisen med forberedelse og kær- 
lighed, kan få". Om de mere end 50 kal- 



delser han har haft siden sin mission, sag- 
de han: "Jeg har haft den følelse, at hver 
eneste stilling var den rette, at den var 
vigtig, og at en fuldstændig forpligtelse 
overfor disse stillinger altid bringer fred, 
sand glæde og personlig og åndelig vækst. 
Lige siden jeg tog eksamen fra college, har 
kirken været min uddannelse, og det er 
jeg meget taknemmelig for — meget -tak- 
nemmelig". 

Han taler om at blive afløst som biskop 
og kaldet som hjemmelærer. En af fami- 
lierne havde en far, der ikke var medlem, 
og han husker, at han så den mand blive 
døbt. "Det var lige så stor en glæde som 
at være biskop — Herren vil gerne have os 
til at forstå, at det drejer sig om hvordan 
man virker, men ikke hvor". 
Og han har virket i en lang række kaldel- 
ser, altid med sin families støtte. Han blev 
født den 6. maj 1928 og blev kaldet til 
biskoprådet, da hans ældste barn var 
1 1/2 år gammelt, så børnene voksede op 
med arbejde og aktiviteter i kirken, som 
"en livsform". Han var rådgiver i to bis- 
kopråd, Provo Sunset 2. ward og Orem 
14. ward, virkede så fra 1959-62 som 
biskop i Orem 14. ward og senere som 
højrådsmedlem i Brigham Young Univer- 
sitets 3. stav. Han blev også kaldet som 
medlem af kirkens missionærkomité og 
virkede der, indtil han blev kaldet til at 
præsidere over den fransk-belgiske mis- 
sion. Hans hustrup Helen Helsington Para- 
more fødte deres sjette barn, Paul, 6 uger 
efter, at de var ankommet til missions- 
marken. "Hun havde 6 børn at tage sig 
af", understreger han, "men hun overvæ- 
rede konferencer sammen med mig og 
børnene — uge efter uge, selv om hun 
ikke kunne forstå sproget — overvågede 
hjælpeorganisationerne og lærte tilstræk- 
keligt fransk til, at hun kunne lede de mø- 
der, hvor det var nødvendigt. Hun var en 
virkelig inspiration for folk". 
Børnene tog også del og hjalp missionæ- 
rerne med trykningen, kontorarbejde og 
havearbejde. De plejede at synge som en 
familie, og ældste Paramores duetter med 
sin 3-års datter, Lisa, varmede især med- 
lemmerne om hjertet. 
Efter at de var vendt tilbage, underviste 
han diakonernes kvorum i Orem 29. ward, 
og så blev han præsident for Orem 
Utah Sharon West staven indtil 1972, da 
han blev kaldet til at tjene som regional- 
repræsentant for De tolv. Han virkede 
som regionalrepræsentant for Roy Region 
i Utah på det tidspunkt, hvor han blev 
kaldet til de halvfjerds' første kvorum. 
Professionelt arbejdede han i U.s.Steel's 
ingeniørafdeling i næsten 8 år, som semi- 
narlærer, direktør for Utah Komitéen for 
børn og unge, og for kirken i forskellige 
stillinger i missionærafdelingen, afdelin- 
gen for intern kommunikation, kontoret 
for De tolvs Råd, og udøvende komité for 
lederskabstræning. "Hvert af disse arbejds- 



mæssige og kirkelige stillinger har været 
en velsignelse og en forberedelse i mit liv, 
og jeg er taknemmelig for alle de udmær- 
kede mennesker, som har uddannet og 
hjulpet mig", siger ældste Paramore. 
Kaldelsen var "overvældende" for hans 
familie", sagde han, "på grund af dens 
størrelse". Søster Paramore havde haft en 
forudanelse om kaldelsen adskillige uger 
tidligere, men havde "slået det ud af ho- 
vedet". Ældste Paramore selv havde haft 
en lignende oplevelse tidligere: To uger 
før han blev kaldet til udøvende sekretær 
for De tolvs Råd, havde han drømt, at 
han sad ved præsident Kimballs side — en 
drøm så levende, at den vækkede ham, 
men han slog den ud af hovedet. Den 
kom igen samme nat, og den gik bogstave- 
ligt i opfyldelse, da han accepterede kal- 
delsen. "Jeg følte mig så utilstrækkelig 
— jeg havde ikke de tekniske færdigheder, 
der var nødvendige hertil — så det var vir- 
kelig en velsignelse, at jeg forud havde 
modtaget dette vidnesbyrd". De sidste 
syv års ugentlige kontakt med brødrene 
understreger yderligere den forpligtelse, 
han føler m.h.t. at tjene. Og det er en 
fuldstændig forpligtelse. 



ÆLDSTE RICHARD G. SCOTT 
fra de halvfjerds' første kvorum 

"Jeg har en dyb følelse af ærbødighed for 
brødrene", sagde ældste Richard G. 
Scott, som for nylig blev kaldet til de 
halvfjerds' første kvorum. "Jeg har set op 
til dem og respekterer dem dybt, og jeg 
ved, at jeg vil fortsætte med at se op til 
dem. Det er meget svært at forstå, at 
denne kaldelse betyder, at jeg skal tjene 
sammen med dem". 

Ældste Scott blev født den 7. november 
1928 i Pocatello, Idaho. Da han blev kal- 
det, virkede han som regionalrepræsen- 
tant for Capitol, Potomac og Richmond 
regionerne i Columbia distriktet, Mary- 
land, og Virginia, et område, han har 
kaldt sit hjem i fyrre år. Han og hans 
hustru, Jeanene Watkins Scott, datter af 
den amerikanske senator Arthur V. Wat- 
kins (R-Utah) er forældre til fem børn: 
Mary Lee, 22; Kenneth, 14; Linda, 13; 
Mitchell, 9; og Michael, 6. Mary Lee, der 
for tiden virker som missionær i Spanien, 
hørte ikke om kaldelsen straks, men de 
andre børn blev ringet op i Washington, 
D.C. kort efter opretholdelsen. Efter at 
have hørt om kaldelsen smed Linda med 
karakteristisk livsglæde telefonen og hop- 
pede og råbte af begejstring. 
Ældste Scott udgik fra George Washington 
Universitetet i 1950 med en eksamen som 
maskiningeniør. Han rejste øjeblikkeligt 
på en 31 måneders mission til Uruguay. 



103 



Han mindes: "Professorer og venner prø- 
vede at overtale mig til ikke at acceptere 
denne missionærkaldelse, idet de sagde, at 
det alvorligt ville vanskeliggøre min vor- 
dende ingeniørkarriere. Men kort efter 
min mission blev jeg udvalgt til fådens 
nye atomprogram. (Dette felt var absolut 
hemmeligt og begyndelsesuddannelse blev 
givet af foregangsmændene indenfor 
videnskab i Oakbridge, Tennessee). Ved 
et møde, som jeg blev sendt for at lede, 
fandt jeg ud af, at en af de professorer, 
som havde rådet mig fra at tage på mis- 
sion, stod betydeligt lavere på rangstigen 
end jeg. Det var et stærkt vidnesbyrd for 
mig om, hvordan Herren velsgiende mig, 
da jeg prioriterede rigtigt". 
I tolv år arbejdede ældste Scott sammen 
med admiral Rickovers nærmeste stab og 
havde opgaver med at lede konstruktio- 
nen, prøverne og fremstillingen af atom- 
brændselselementer til flådens atompro- 
gram og Shippingport reaktoren, hvor den 
første vidtgående handelsmæssige anven- 
delse af atomkraft til den private industri 
fandt sted. 

Men det kirkelige arbejde har altid haft 
førsteprioriteten i hans liv. "Da jeg var 
meget ung", husker han, "indgik jeg i al 
hemmelighed en pagt med Herren om, at 
jeg ville give min største energi til hans 
arbejde. Jeg har gentaget den pagt igen- 
nem årene, men jeg drømte aldrig om, at 
der ville komme en tid, hvor jeg ville 
blive velsginet med at tilbringe hele mit 
liv i hans tjeneste. Det er en overvældende 
velsignelse, for hvilken vi ikke tilstrække- 
ligt kan udtrykke vor taknemmelighed". 
Ældste Scotts andre kirkelige kaldelser 
indbefatter adskillige års virke som præsi- 
dent for de halvfjerds' kvorum, stavssekre- 
tær i Washington D.C. staven og medlem 
af præsidentskabet for den samme stav. 
Ældste Scott virkede også i fire år (1965- 
69) som præsident for Argentina Nord 
missionen med hovedkvarter i Cordoba, 
en oplevelse, der stadig kan få hans øjne 
til at funkle. 

"En af de mest opbyggende oplevelser 
ved en mission er at se unge mænd og pi- 
ger blive til modne, hengivne mænd og 
kvinder. I denne periode med uselvisk 
tjeneste kan Herren opbygge styrke indeni 
dem, en styrke, som åbner udsigten for 
ukendte færdigheder og hjælper dem til 
at udvikle ukendte talenter så vel som til 
at få uventet kundskab og selvsikkerhed. 
En anden uvurderlig velsignelse på en mis- 
sion er det evige venskab, der dannes mel- 
lem hver missionær og hvert medlem, der 
mødes. 

Han udtrykte taknemmelighed fra hele 
sin familie for denne oplevelse og kluklo: 
"Under afslutningsinterviewet med en 
missionær, fortalte jeg ham, hvor meget 
han var vokset på sin mission. Han sagde: 
'Ved du hvad præsident, det er du også! ' " 



Som missionær i deres eget nabolag drog 
familien Scott fordel af indvielsen af 
templet i Washington D.C; i deres hjem 
holdt de "møder før man ser templet" for 
venner, og naboer, som ikke var medlem- 
mer — somme tider to eller tre gange om 
ugen. Efter et sådant møde fik et par fra 
ældste Scotts kontor fat i en biskop, bad 
om missionærlektierne og blev døbt 5 
uger senere. For nylig sluttede to gode 
naboer sig til kirken, efter at søster Scott 
havde taget dem gennem Washington 
D.C. 's nye besøgscenter. 
"Vi elsker Herren og glæder os over det 
hellige privilegium at kunne bære et 
stærkt vidnesbyrd om ham til verden og 
over at kunne deltage i opbygningen af 
hans rige resten af vort liv.". 
Oversættelse til billede: Ældste og søster 
Richard G.Scott. 



AT ELSKE NOGEN 
MERE END SIG SELV 

Der er et ideal jeg vil belære jer om, som 
er teenagers: En dag — snart for nogle af 
jer — vil I få den strålende oplevelse at 
lære at elske nogen mere end I elsker jer 
selv. 

Dette er et kronende mål i livet, alligevel 
lever der utallige tusinder i denne ver- 
den, som ikke når at gøre sig denne erfa- 
ring. Jeg tror ikke den kommer gennem 
det at komme sammen eller endog på 
bryllupsrejsen; men den er en belønning 
for at opbygge dette lille rige. En dag når 
I holder en lille dreng eller en lille pige i 
jeres arme og ved, at den tilhører jer, vil 
denne oplevelse måske komme til jer. 
Jeg husker ved en bestemt lejlighed, hvor 
jeg var på vej hjem for at spise frokost. 
Idet jeg kørte ind ad indkørslen kom min 
kone ud til mig. På hendes ansigtsudtryk 
kunne jeg se, at der var noget galt. 
"Cliff er blevet slået ihjel," sagde hun. 
"De vil gerne have at du kommer der- 
over". Idet jeg skyndte mig rundt om 
hjørnet til hvor Cliff boede sammen med 
sin hustru og fire sønner og hans lille dat- 
ter, så jeg Cliff ligge midt på hovedvejen 
med et tæppe over sig. Ambulancen var 
lige ved at køre bort med lille Colleen. 
Cliff havde været på vej ud til farmen og 
var stoppet for at gå over gaden for at 
aflevere Colleen til hendes mor, som ven- 
tede på den modsatte side. Men barnet, 
som børn gør, rev sig løs fra faderens 
hånd og smuttede ud på gaden. En stor 
lastbil kom kørende. 

Cliff sprang fra kantstenen og skubbede 
sin lille datter bort fra lastbilens kurs — 
men han var ikke hurtig nok. 



Nogle få dage senere havde jeg fået til 
opgave at tale ved Cliffs og lille Colleens 
begravelse. Der var én som sagde: "Sikke 
et forfærdeligt spild. Selvfølgelig skulle 
han ha' blevet stående på kantstenen. Han 
vidste at barnet kunne være blevet dræbt. 
Men han havde fire sønner og en kone at 
forsørge. Hvilket sygeligt spild !" 
Og jeg vurderede det således, at denne 
person aldrig havde haft den oplevelse at 
elske nogen mere end han elskede sig selv. 
Jer, der er unge, kan, så vidt jeg ved, kun 
få denne oplevelse at elske nogen mere 
end I elsker jer selv, gennem udøvelsen af 
skabelsens kraft. Gennem den bliver I 
ægte kristne, og I ved, som nogle få andre 
ved, hvad ordet "Fader" betyder, når det 
omtales i skrifterne; og I føler en grad af 
den kærlighed og omsorg han har til os, 
og I kan opleve en grad af den fortvivlel- 
se og sorg han må føle, hvis vi undlader at 
tage imod alt, hvad der er smukt og pris- 
værdigt og er af godt omdømme i denne 
verden. 

(Boyd K. Packer, "Problems in Teaching 
the Moral Standard", 
Address to Seminary and Institute Per- 
sonnel, 15. juli, 1958). 



00 



"Kærligheden til dig selv er årsagen til 
alle dine sorger". 

Thomas Carlyle 







"Det ville ofte se slemt ud for min næste, 
hvis jeg ikke elskede ham højere end mig 
selv". 

Hebbel 







"Den, som ikke elsker nogen, synes mig 
heller ikke at kunne elskes af nogen". 

Demokritos 



00 



104